Vintersange om kulde og klarhed

Intet er mere sprødt end lyden af skosåler,
der får stivfrosne græsstrå til at knitre under betrædelse.

Intet er mere blændende end vintersol i modlys
totalt overbelyst bortset fra iskrystallernes konstante modspil.

Intet er renere end inhalering af knastør luft i minus 7.2⁰
ankommende fra østlig retning en tidlig eftermiddag medio februar.

Intet er mere krystalklart end myriader af frosne vandpytter
og øer af land derimellem, der gør, at jeg kan betræde hidtil ukendt territorie.

Nu ved vi, hvorfra vintergækken har sit navn,
for det er totalt gæk på denne måde at lade som om, at det er forår.

Intet er mere befriende end den årlige genkomst af solsorte-parret
i dets livslange parforhold med betingelsesløs troskab.

Nu ved vi, hvorfor feministerne tog så grueligt fejl,
for deres ideologiske køns-antagonisme har inget belæg i naturen.

Intet var mere lokalt-arktisk end den vinter i 90’er, hvor hele Køge Bugt frøs til is,
hvor jeg efter endt arbejdsdag gik fem kilometer ud på den skruede is.

Jeg har mødt en mand, der kæmpede hårdt mod indre trængsel.
Da Øresund frøs til, gik han mod Sverige. Han forsvandt i sejlrenden.

———————- o ————————————————-

Dagen er 18.02 lang tiltaget med 2 timer og 52 minutter,
og alligevel er det så koldt, at når man slår en fis,
så siger den plingelingeling ned gennem buksebenet.

Men hvad ved vi overhovedet om kulde her-til-land?
for der bor mennesker i Yakutsk, hvor der er -71⁰ i dag,
hvor køleskabe er noget, man griner af,
hvor lastbilchaufførerne starter dagen med at tænde et bål under motorblokken,
og hvor togene kører til tiden, for i modsætning til DSB
har de taget højde for sne på skinner og køreledninger.

Dagens længde er 9 timer og 58 minutter,
men i Daneborg, Nordøstgrønland er den kun 2 timer og 47 minutter.
Til sammenligning er dagens længde i Marokko 11 timer og 5 minutter.
Den korteste dag på disse breddegrader er 7 timer, der længste er 17 timer.

——————– o ————————————————-

Jeg har gået på isen i dag
I knaldhamrende stivfrost 
med tredive kilometers havudsigt
kun afbrudt af en stribe svaner ved iskanten
glimtvis i midten af det blåfrosne farvand

Jeg har gået til en ø, man ikke kan gå til
med mindre Kong Vinter har bygget en bro
over det dybe og strømfyldte stræde
hvor en deling svenske soldater omkom
ledt på vildveje af en friskyttekaptajn 
ved navn Svend Poulsen i det Herrens år 1659

Jeg har set den brændende busk
på den yderste kant
og enhver gud eller engel kan vel sætte ild
til en selvantændelig busk i en steghed ørken
men et helt træ i knitrende frostlandskab på en ø
gad jeg godt se dem binde an med

Jeg har set mit landskab fra en ny vinkel
og tilladt mig selv at glemme alt 
om nedladende nederdrægtig nedlukning
om niddinge, narhatte og nye normaliteter
i den blændende solnedgang 
over Maderne og Bøndernes Hegn

—————- o ————————————————-

Hold hovedet koldt sagde de,
mens de advarede om at få kolde fødder,
hvilket vi burde være kolde i røven overfor.

Hun gav ham en kold skulder,
mens han var i gang med en kold tyrker.

Har vi en koldnål i en koldskål?
Har vi et koldt bål i klar suppe?
Er der klar tale i mudrede vande?

Han gav hende en varm velkomst,
mens hun i gang med en varm affære.

Har vi kolde vinde og varme retter,
for det er en kold tid, vi lever i,
alle går rundt i problemfyldte vande

Er du træt, er du tynget?
Så læg dig ned, jeg lægger mig ned.
Når mørket kommer, når aftenen ankommer på den hårde måde,
når aftenmørket allerede er ankommet fra morgenstunden af,
så læg dig ned igen, jeg lægger mig ned igen.

Sæt dine sejl du sølverne ungmø og gyldne ungersvend,
sejl ud i det store alt-eller-intet,
alle dine drømme er undervejs,
du vil lyse op på din færden,
din vej vil blive oplyst, og jeg følger dit lys, din vej og din færden.

Jeg bygger en bro over de problemfyldte vande,
jeg indgyder dig sindsro.
Den kulslåede vinter føder det velgørende forårs klarhed,
hvor jeg indgyder dig sindsro.
Citat slut.

I den nye skabelse ankommer ikke blot sindsro
men også forhåbning og sindets opstemthed.
Om lidt min ven, skal du opleve vinterens gave,
skal du opleve genfødsel fra de indefrosne dyrtidsportioner.

Lovpriset være DIG

Troldsplinten, der sad i dit øje, skal forsvinde,
og Isdronningen bag frostens bastioner
vil se sig modvilligt nødsaget til at slippe sit iskolde jerngreb
om Verdens vitale varme væv.

—————- o ————————————————-

Imperiet troede, at banen var klar.
Det var før, det mødte Kong Vinter.
Imperiet galloperede frem med kavalleri og trampede bagefter med intanteri.
Kongen havde istapper i skæg og øjenbryn.
Hør den klirrende lyd af istapper.
Hør den stille lyd af snesko.

Imperiet mente, at vejen var farbar.
Det var før det landede i mudderet, der frøs til is.
Imperiet havde anskaffet sig panserkøretøjer og larvefødder.
Kongen havde ikke opgraderet, for det var ikke nødvendigt.
Hør den enerverende lyd af motorer, der ikke vil starte.
Hør lyden af mandskab, der bukker under.

Imperiet var overbevist om, at det ikke behøvede at begribe historiens erfaringer.
Det var før, det mødte begreben erfaring.
Imperiet havde masser af forældet gear, som det skulle af med.
Kongen havde i mellemtiden opgraderet i betydelig grad.
Hør lyden af propaganda og skrigende højttalere.
Hør lyden af jagerfly på himlen på vej mod Kong Vinter og selvudslettelse.

—————- o ————————————————-

Det er sværere, end man skulle tro
at holde hovedet koldt i de frosne hjertes tid.

Det er ikke nemt at være en pakke frosne rejer,
når elregningen ikke er betalt, og dybryseren går i nul.

Det er lige så svært at køre en iskiosk i Kangerlussuuaq,
som det er at sælge sand i Sahara.

Det er næsten umuligt at bygge en snemand,
når det er 15⁰ med let og mild søndenvind.

Hvad der derimod er muligt midt om sommeren
er i 2000+ meters højde at finde en kilometerlang uoptøet snelomme
og sætte sig på sin dertil indrettede med hovedet i dalretningen
og støvlehælene plantet i isen for derefter at glide med fuld kontrol nedad,
indtil lommen ender i rå klippe og sparsom bevoksning,
hvor det af hensyn til bagdelens beskaffenhed ikke tilrådes at fortsætte glideturen.

—————- o ————————————————-

Jeg rejser ind i vinteren, mine blodårer fryser til is.
Mine landskaber er tilfrosne, jeg ankommer til stivnede scenarier.
De levende væsener er draget bort eller gået i hi.

Og hvad vil det i øvrigt sige: at gå i hi eller dvale?
Hvad vil det sige at gå stand-by på laveste blus?
Ville du og jeg overleve nedsænkning af kropstemperatur og hjertepuls?

Hvad tænker træet, busken og planten om vinteren?
Frøet falder og nedsænkes i jord.
Frøet venter tålmodigt livets genkomst.

Jeg rejser langs floden til landsbyerne.
Stilheden afbrydes kun af hundens gøen bag hegnet.
Gæssene holder flyveøvelser med skræppende akkompagnement.

Min sjæl er tilfrosset beregnet til optøning.
Den længes efter varmere og venligere vinde.
Mit blod flyder igen varme rør.