Videnskontrol

Følgende er en beskrivelse af nogle af de institutioner, korporationer og vidensfelter / typer af vidensformidling, der har vist sig at være agenter for Imperiets kontrol over tilgængelig viden. For at Imperiet kunne bevare denne kontrol, var det absolut nødvendigt, at menneskeheden ikke fik direkte adgang til viden, der på nogen måde kunne formindske denne kontrol. Dernæst var det vigtigt, at menneskeheden fik en narresut at gumle på.

Historieskrivning

Du har måske bemærket det. Et tilfældigt opslag i en historiebog eller et leksikon vil højest sandsynligt lande midt i en eller anden krig. Disse bøger er nærmest krig-krig-og-atter-krig fra ende til anden. Det afspejler, hvem der bestilt og betalt for historieskrivningen: fyrster og regimer, der har opretholdt sig selv via krige. 
Det er indeholdt i de to konversations-egnede sætninger, som man plejer at fyre af, hvis man vil fremstå som klog og oplyst:

Ja, vi ved jo alle, at det første, der ofres i en krig, er sandheden.
Ja, vi ved jo alle, at det er krigens sejrherrer, der skriver historien.

Disse klichéer, der egentlig er komprimerede sandhedsudsagn, bliver dumpet til lejligheden. Hvis man lægger mærke til det, er det ofte som et signal til at skifte emne. For hvis man virkelig skulle tage disse udsagn seriøst, så ville der oprulle sig et utal af spørgsmål, der skulle stilles og besvares. Konsekvenserne af, at vi ikke kan stole på sejrherrernes fremstilling af sandheden = historiskrivning, ville være ENORME !

De løj for at starte krigen. Ingen krig kan startes uden en løgn. Mon ikke de så fortsatte med at lyve, mens krigen pågik? Men PLUDSELIG! ved krigens ophør – hvilket altid er en forlænget våbenhvile, for inden længe starter den næste – pludselig som ved et mirakel ud af den blå luft taler de inkarnerede løgnere sandt og skriver deres uimodståelige og rørende hang til sandhed ned i form af … historie.

Der er i hele den angelsaksiske verden selv blandt lærde en konsensus om, at Anden Verdenskrig var det godes kamp mod det onde, og at de selv var the good guys. Tyskerne var the bad guys, den inkarnerede ondskab. 99% af al historieskrivning, der omhandler Anden Verdenskrig er sort-hvid-vasket efter den opskrift.

En af de mere groteske features ved denne sort-hvid-vaskning er ‘helgenkårelsen’ = udnævnelse til helteskikkelse af en af de mest modbydelige, korrupte og perverterede personer i europæisk historie: Winston Churchill. Alle angelsaksere inklusive de intellektuelle (der burde vide bedre, siden de påberåber sig intelligens) er enige om, at denne korrupte alkoholiker var The Greatest, helten, landsfaderen, han frelste verden fra ondskaben. Hvis man skræller Imperiets lag af glorificering af denne perfide skikkelse, så ankommer man samtidigt til kernen af hele det imperiale bedrag.

Det var i øvrigt, hvad den britiske historiker John Irving gjorde i sin biografi om Churchill. Han nedskrev og inkluderede i bogen Churchills War (1987), hvad Churchill rent faktisk havde sagt og gjort. Det brød Imperiet sig bestemt ikke om, da deres historieskrivning byggede på selektiv udeladelses-censur, hvor facts var det samme som fornærmelse. Så Irving blev udsat for en massiv smædekampagne, hvor han blev kaldt for alt det værste fra lagret inkl. holocaustbenægter, selvom han aldrig har skrevet et ord om Holocaust.

Medieformidling

Disse bør nævnes i umiddelbart forlængelse af historieskrivningen. Ret beset burde de nævnes før, for de afspejler øjebliksbilleder, der efterfølgende indgår som dokumenter i historieskrivningen. 

Man kan også sige det på en anden måde. Både medier og historiebøger befinder sig under ørnens vinger. Imperiet ejer begge. Begge falder ind under Imperiets operationsfelt for censur, det ene her-og-nu, det andet for eftertiden. Alle mainstream-medier er dybt infiltreret af Imperiet, og med ‘dybt’ menes indbygget i ledelsesstrukturen, leverandørfeltet og agendaen. Imperiet er usynligt observerende, og først den dag, mediet afviger fra den usynlige ‘aftale’, ankommer Imperiet. Det kan være, fordi en eller anden chefredaktør overså det fornærmelige i sin ‘vinkling’ af en eller anden nyhedshistorie. Det kan også være, fordi chefredaktøren faktisk ikke bryder sig om omklamringen og gerne vil flytte grænserne. Det skulle vedkommende ikke have gjort, for Imperiet har magt til at lukke hans bureau ned og i øvrigt blackliste den formastelige efterfølgende.

I vor tid har der dannet sig et underlag af ikke-mainstream-medier, alternative medier, uafhængige medier. Uafhængige, javel, men de er stadig afhængige af den information, de kan få fingrene i. Her har Imperiet via sine institutioner i anti-viden (counter intelligence), efterretningsvæsenet der efter-retter = efterfølgende tilretter viden, så den forvirrer fjenden, valgt at lægge madding ud, der ‘smager af’ en alternativ forklaring men blot er den officielle forklaring for tvivlere. Efterretningsvæsenerne er professionelle løgnere og svindlere, og fjenden er ikke dem ovre i fjendtlige lande. Fjenden er DIG! Magten er ikke bange for en lignende magt derovre i et andet land. Det er deres venner, der blot deltager i skuespillet. Magten er bange for sine undersåtter, sin egen befolkning. 

Medierne og deres nye venner BigTech og deres sociale medier har opfundet et nyt begreb, der skyder sig selv i foden. De kalder det for fact checking. Imperiet ønsker at lyve uden konsekvenser, men de mener sig berettiget til at diktere, hvad der er fakta, og hvad der er ikke-fakta. Mere ironisk bliver det ikke. Vi kunne så vælge at sige dem pænt tak for, at de på denne måde viser os, hvad vi bør tjekke ud, siden de mener, at de skal fact-checke det. Tampen brænder, som man siger. Det er næsten muligt at lave en grundregel: Når Imperiet censurerer noget, er det FORDI, det berører sandheden. Hvorfor skulle de ellers være bange for det?

Hvilket fører til en definition af Imperiet som Frygtens Imperium. Imperiet forsøger med alle midler at indgyde os frygt. Men den egentlige frygt befinder sig ikke hos os. Frygten befinder sig hos DEM. DE er simpelthen hunderædde for OS. Og det burde de også være.

Det er nu kommet så langt, at repræsentanter for disse medier åbent slynger ud i æteren, at de ikke længere ser det som deres opgave at formidle nyheder om virkeligheden men at bidrage til ‘fortællinger’. De er altså medier/agenter for en ‘fortæller’.

Arkæologi-politiet 

Jo mere man studerer formidlingen af arkæologi, jo mere står det klart, at der i skyggefeltet opererer et interessentskab, en form for mafia-politi bag formidlingen. Dette politi ankommer, hver gang tampen brænder. 

Case story: Clovis Først
Hvis du ikke kender til den teori, der findes om den første befolkning i Amerika (syd og nord), så kommer den her i en elevatorversion.
Teorien siger, at de første mennesker, der ankom til Amerika, ankom via Berengia = landbroen over Beringstrædet for 10-12.000 år siden, var Clovis-kulturen*. Disse vandrede mod syd og befolkede Sydamerika og var forfædre til alle senere indbyggere, prærie-indianerne, Maya-Inka’er osv. Forudsætningen er, at de kilometer-tykke ismasser i Nordamerika havde en uforklarlig og antaget men ikke dokumenteret isfri passage, så de kunne vade lige lukt igennem. Der ses endvidere ganske bort fra, at de fysiske karakteristika for stammerne i Nordamerika og Sydamerika er helt forskellige. 

* Navnet Clovis stammer fra Clovis, New Mexico. De ansatte til udgravningerne til de første fund af denne kultur arbejdede udenfor lands lov og ret. De måtte køre helt ned til byen Clovis for at købe øl. Hvorefter de opkaldte deres fund efter deres ølforsyning. Det er det, der kaldes for videnskab.

Der var arkæologer, der stærkt betvivlede denne teori, der i mellemtiden var blevet til et dogma. Det var hermed fastslået og kunne ikke betvivles. Disse hæderlige arkæologer fandt tydelige spor af en langt tidligere kultur gående 20-30.000 år tilbage. Her ankom Clovis-politiet så og kørte en massiv kampagne i stilling, der ødelagde disse arkæologers karriere og livsværk. Angrebet var brutalt og perfidt og brugte medierne og deres manipulerende bagland for fuld kraft. 

I mellemtiden frem til i dag har genetisk-arkæologi udviklet sig betydeligt. Den bekræfter, hvad alle kunne se med deres blotte øjne uden hjælp af særlige briller: At der var tydelig forskel på udseendet af sydamerikanerne og nordamerikanerne. Det genetiske materiale, der findes blandt efterkommerne af de gamle stammer i Sydamerika genfindes på en række øer i Oceanien (Stillehavet) helt over til Indonesien og Det Indiske Ocean. Stammerne i Nordamerika har ikke dette genetiske materiale. De er ganske rigtigt ankommet via Beringstrædet men efter, at isen smeltede. De såkaldte First Nations i Nordamerika er dermed ikke de første nationer. Der var folk før dem, og da indvandrerne ankom, tog de livet af de derboende. Der kan af gode grunde ikke måles genetisk materiale af indbyggerne før indvandrerne fra Sibirien over Beringsstrædet, for de er for længst uddøde. I modsætning til indvandrerne fra eller rettere: de indsejlende fra Stillehavet. 

En af verdens førende forskere på det felt er danskeren Eske Villerslev. Han sidder med hele materialet om genetikken, der viser tydelig grænsende til entydig sammenhæng mellem Sydamerika og Oceanien og ingen sammenhæng mellem Nordamerika og Sydamerika. Selvom han, som han siger, er åben overfor tanken om, at Sydamerika i tidernes morgen blev befolket af indsejlende fra Oceanien, siger han, at der ingen ‘beviser’ er for, at folkene fra Oceanien var i stand til at sejle og krydse Stillehavet. Javel, kunne det tænkes, at en forstenet bambus-siv-kano ikke eksisterer, fordi dette organisk-skrøbelige materiale ikke overlever?

Kære Eske, og med al respekt for din forskerintelligens: Du modsiger og forråder din egen forskning. Du slikker røv på arkæologimafiaen på trods af bedre vidende. Du er bange for at miste dit job, din fundering og din status, så du taler med dobbelt tunge. Du vil gerne, for du ved det, men du tør ikke. C’mon Eske, vil du indskrives i videnskabshistorien som endnu en kujon og duknakke?

Vi er nødt til at afkorte emnet her, for det er ENORMT ! Det handler kort sagt om, at forhindre mennesker i at kende til deres egentlige fortid. Kendskabet til denne fortid er ensbetydende med kendskabet til mulighederne for en bedre fremtid. 

Wikipedia

Wikipedia er blevet to-go-to første kilde, hvis man ønsker at vide noget om et emne. Det er så dejligt nemt, for Wiki’en kommer som regel op som det første hit, når man søger på nettet. Men den er bedragerisk i samme øjeblik, vi ønsker information om et emne, der af team’et bag sitet på foranledning af deres opdragsgiver = Imperiet er klassificeret som farlig. En kilde til reel oplysning om afgørende emner regnes af Imperiet som farlig.

Man kan altså godt slå en eller anden dyreart eller sjov plante op og finde, hvad der er grundlæggende er værd at vide om det. Et dyr eller en urt er yderst sjældent politisk anstødeligt for Magten. Det skulle da lige være visse urter med sjove virkninger. Men allerede i det øjeblik, man søger oplysninger om et sted eller et land i Verden, løber man ind i problemet. Emnet indeholder del-emnerne politik og historie, der af Imperiet regnes for mål for kontrol og som farligt, hvis denne kontrol slår revner.

Man kan orientere sig hurtigt i Wiki’ens bud på info, hvilket kan være nyttigt til en start, men dernæst er man nødt til at forholde sig kritisk. Det mindste tilløb til kontroversielt anslag vil med garanti være censureret. Enten vil det være helt fraværende fra artiklen, eller også er info’en befængt med løgn.

Leksika

Hvis man som tjek slår op i et af de store leksika, det være sig på dansk eller udenlandsk, kan man muligvis forvente en mere balanceret, sober fremstilling. I mange tilfælde en mere udførlig. Der har trods alt være navngivne fagfolk indover, hvor Wikipedia er skrevet af ukendte personer i et skummelt, uigennemskueligt baglokale til projektet. 

Men der er stadigvæk et imperialt usynligt filter, der sørger for, at der ikke slipper noget igennem, der modsiger Imperiets fortælling om sig selv. Der er tale om en koordineret operation. Kald det bare en konspiration, hvis du tør. De store britiske leksika er ligesom al anden videnskab i England tæt på Imperiets kontrolcenter. Det Britiske Imperium har med sine mange og lange tentakler og vidt forgrenede institutioner muret sig selv inde i sin magtfuldkommenhed. Al blåstemplet britisk historieskrivning er i bund og grund imperial selvfremstilling. Forvent derfor censur og virkeligheds-forvrængning.

Hvis man tilfældigvis slår op i et antikveret leksikon fra 1800-tallet, kan man opleve, at der dengang fandtes en del, der undslap det senere vidensfilter. Filtret var simpelthen ikke implementeret på det tidspunkt. I mellemtiden har der været to traumatiserende verdenskrige. Formålet med disse var præcist – udover folkemordet, ødelæggelsen af konkurrerende imperier/kejserriger/tzardømmer/sultanater og udplyndringer = the business case – at traumatisere de overlevende. Traumatiserede mennesker lider af hukommelsestab, videnstab, og et trauma bevirker – ifølge en af de tidlige undersøgelser foretaget af Imperiets eget organ, The Tavistock Institute – at folk traumatiseret af granatchok bliver meget autoritetstro. Traumatisering gør folk ‘samarbejdsvillige’, så det måtte sættes i system.

Det er efter disse to traumatiseringsoperationer, at vidensfiltret bliver fuldt iværksat. Væsentlige dele af filtret var allerede på plads før Første Verdenskrig. Finans-tyfonen J. P. Morgan havde til lejligheden opkøbt majoriteten af de amerikanske medier, for han og hans bagland vidste, at det ville være umuligt at involvere sig i en krig for at smadre Tyskland, da 53% af amerikanerne på det tidspunkt var af tysk herkomst.

Adfærdsforskning

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det 20. århundrede er behavourismens århundrede. Denne psykologisk-pragmatiske gren – adfærdsforskninger hedder det på dansk – er i familie med etnologi, antropologi og sociologi. I stedet for de ædle vilde på Samoa studerede man nu de uædle tamme dernede på gulvet i samfundet. Frankfurterskolen kaldte det for det dobbelte navn social-psykologi. Forskningen havde aldrig det formål, den blev solgt som, derfor navnet socialpsykologi. Ved at forstå folks adfærd og dens mekanismer, skaffede man sig adgang til at regulere denne adfærd. Institut for Sociale Studier (Frankfurterskolen) burde have heddet Institut for Udvikling af Systemer til Hjernevask. Men det ville have været at sejle under ægte flag i stedet for under falsk flag.

Socialisme betyder ikke social omsorg, det betyder social kontrol. Behavourismen som psykologisk skole udspringer af Sovjetstatens behov for at omprogrammere folks hjerner og adfærd til at acceptere det kulturelle udryddelsesprojekt, der kaldtes socialisme. Du kender nok Pavlovs hunde. Når de ser et rødt flag smælde, så vælter de beredvilligt ud på barrikaderne. Som Stalin sagde – og manden var spot-on, selvom han ikke er en af mine venner – at venstrefløjen i Vesten er en stak nyttige idioter. De gør helt frivilligt mod sig selv og andre, hvad Stalin og før ham Lenin og Trotsky måtte voldtage og terrorisere sovjetborgeren til at gøre. Det er da for godt til at være sandt!

Alle Imperiets skumle organer i Vesten studerede både kommunisternes (rød fascisme) og nazisternes (sort fascisme) metoder. Det kommunistiske og det nazistiske propaganda-apparat var så effektivt, at CIA, MI6, Mossad, U-Name-Them studerede det intenst. CIA’s MK-Ultra-projekt er taget ud af spillebogen. 

Der findes firmaer, der tilbyder assistance til crowd control. Det kan være nyttigt og nødvendigt, hvis man vil forhindre fodbold-tilhængere af Liverpool at fare i totterne på Tottenham-hooligans på et-eller-andet stadion. Jeg husker stadigvæk den grinagtige situation for et årti+ siden, hvor en engelsk storklub spillede mod … Brøndby eller FCK i Parken. Man vidste, at de engelske hooligans ville smadre byen, hvis de tabte. Alle de opportunistiske glarmester-firmaer lugtede penge og havde kørt deres vogne i stilling i sidegaderne på Østerbro. De de hærgelystne hooligans efter nederlaget blev lukket ud af Parken, blev de under tæt opdækning af en hær af en politistyrke gelejdet ind i busser og kørt direkte til lufthavnen. Glarmestrene var seriøst skuffede.

Det er crowd control, når det er berettiget. Men disse metodikker er forfinet til alle mulige former for massekontrol. F.eks den masseformation, vi oplevede under Operation Nedlukning.
Læs: Massehypnose – hvordan kunne det ske?

Hvis vi har øjne og ører åbne og studerer, hvad de gjorde i denne PSYOP, denne psykologiske operation, så ved vi en hel masse om skummel brug af crowd control. Vi blev udsat for formation og fik forvrænget information.

Bibelrevisioner

Vi kunne i et svagt øjeblik finde på at sige Biblen selv. Det ville indeholde elementer af sandhed, men det ville også smide en hel børnehave ud med badevandet. 

Problemet opstår i redaktionen og revisionen.
Problemet opstod dengang, da behavourisme 1.0 lagde sig imellem.
Problemet opstår i vor tid, fordi der findes et interessentskab, der er klar over, at religion er uundværlig til crowd control, og at de religiøse institutioner stadig sidder med en nøgle til dette. De har trods alt øvet sig i et par tusinde år på det.

Ved at studere det bibelske redaktionsfelt, vil vi opdage, at crowd control og behavourisme ikke er opfindelser fra det 20. århundrede, selvom århundredets variant af opfindelsen 2.0 kan synes ny. Fænomenet-teknikken er ældgammel og stammer fra antikken med rødder tilbage til præ-antikken. 

Et spørgsmål: Hvad har Wikipedia og Biblen tilfælles?
Et svar: De har begge været udsat for et sidelæns-baglæns angreb, hvor essentielle dele af deres kerne-budskab er blevet … forstyrret.

De Forenede Nationer

Efter at FN kørte deres klimaagenda ud som en del af Agenda 21 / 2030, blev det klart for de, der gravede lidt i sagen, at denne megaorganisation var rådden langt ind i kernen. De fremstår som et humanitært samarbejdsorgan, der arbejder for at fredeliggøre og forene de stridende nationer og bla-bla-bla. Al den snak om menneskerettigheder, al den snak om at hjælpe de sultende og syge masser i Den Tredje Verden. Kun skaldede 1.3% af de penge, der skulle nå frem til den slags projekter, ankommer, resten forsvinder i et sort korruptionshul. Og de projekter, hvor pengene ankommer, går i vasken og ligger øde hen efter et par år, hvorefter man skal starte forfra. 

Under Operation Lockdown oplevede vi et FN-organ WHO under påskud af nødssituation rage magt til sig ganske uhæmmet. Mange lande i Udkantsverden har udviklet en dyb mistro til FN. Når først FN ankommer, bliver der først sat system i nød og elendighed. Folk dør af beskidte vacciner med skummelt indhold. 

FN-bygningen i New York er et af de meste overvågede bygninger i Verden. Du kan ikke engang gå på toilettet, uden at nogen ved, om du laver stort eller småt, fis eller ballade.
For nylig indledte FN et ‘partnerskab’ med World Economic Forum, globalfascisternes hovedorgan for tiden. Ligesom EU er FN i sig selv et fascistisk projekt. 
Læs: EU’s fascistiske bagland

Det fascistiske projekt i det 20. århundrede er ikke så nemt at forstå for folk. Det kendes mest som et venstrefløjs-skældsord, der aldrig definer, hvad der menes andet end nogle dumme-grimme-svin ovre på den anden fløj, som det meningen, at vi skal hade og bekæmpe og lukke munden på. En dobbelt-dum attitude, for når fascisme ikke er defineret, så ved man jo ikke, om man selv falder ind under begrebet. Dårlig nyhed: Det gør man så!

Projektions-skærmen

Hvis man vil forstå det totalitært-korporatistiske projekt i dets mange afskygninger, så gør brugen af skældsordet kun brugeren dummere-og-dummere for hver gang, det fyres af. De egentlige fascister er totalt ligeglad med farven, sort-brun-rød er ét fedt, blot kriteriet er opfyldt:

Der er INTET over Staten, og Stat og private interesser er smeltet sammen,
så Staten ikke længere stiller sig i vejen for interesserne men understøtter dem.

Hvis du anlægger den vinkel, så er der INGEN forskel på højreorienterede regimer i det 20. århundrede og venstreorienterede regimer i samme perioder med en højere frekvens i det 21. århundrede. Folk (i USA) mistede tilliden til Bush-højre-regimet, hvorefter de lalleglade kastede sig i armene på Obama-venstre-regimet. Globalfascismen havde hermed skaffet sig 8 år ekstra. Men folk forstod ikke, at Imperiet blot skiftede projektions-skærmen ud. 

Dette er hele psykologien bag det repræsentative demokrati, illusionen om folkestyret. Når folks tillid er løbet død ift. den ene fløj, så skiftes der bare til den anden fløj, og så holder folk kæft for en stund og tror på fremtiden i fire år endnu. Folk forstår ikke, at valgløfter ALDRIG bliver indfriet, for det er ikke meningen, at de skal indfries. De skal holde folk hen med snak. Parlamentet – parlare = at snakke – er et sted, hvor der snakkes. Alle beslutninger træffes udenom-bagom snakkedariet, mens tåberne spilder deres tid med at snakke.