Videnskaben er død – del 1

Det er en meget stor misforståelse, at videnskab er neutral og objektiv og fri for ussel businesstænkning og politik. Videnskabet bliver dyrket som en guddom på en piedestal, der foregår en dans om den som en guldkalv.

Misforståelsen hævder, at videnskab er en selv-korrigerende mekanisme, der forfølger al evidens, hvor det end leder hen. Modellen hedder den hypotetisk-deduktive metode eller bare den videnskabelige metode.

Metoden synes allerede at have en svaghed, da observation er udelukket i det cykliske forløb. Lukker man bare øjnene, når man én gang har observeret? Bliver den tænkte cyklus så ikke abstrakt og lukker sig om sig selv? Hvad nu, hvis et videnskabeligt forskningsprojekt er et bestillingsarbejde, vil man så ikke sørge for nøje at udvælge observationerne og vende det blinde øje til de input, der ikke skønnes at ville understøtte det på forhånd givne resultat? Ekstremt og sjældent siger du? Lad os se på det. Men så er det jo ikke videnskab, siger du dernæst? Det har du til gengæld fuldstændig ret i.

Det er en grundlæggende antagelse, at der kun er to muligheder, videnskab eller overtro. Det var med den attitude, at videnskaben i Oplysningstiden overtog status som sandhedsforsyner fra religionen. Den blev den nye religion, selvom den fraskrev sig titlen.

Dens dogme om enten videnskab eller overtro er en falsk dichotomi, en falsk modsætning. Den er direkte destruktiv for videnskab. Der er masser af videnskabeligt potentiale i det, som videnskaben kalder overtro, og der er masser af overtro i videnskaben selv. Hvordan kan videnskaben påstå, at den ved, hvad den ikke ved? Det gør den hele tiden, det er hybris og ikke ydmyghed. Den er oven i købet så arrogant, at den håner folk, der ikke umiddelbart er villige til at acceptere og copy-paste dens antagelser om, hvad man ikke ved. Det er derfor ironisk, at kristendommen fordømte fortidens trossæt som overtroiske, og at den nye religion videnskaben senere kaldte kristendommen for overtroisk. ‘Onde tunger’ er nu begyndt at kalde videnskaben for overtroisk. Er der noget om snakken?

Case study – Big Bang

At videnskab og overtro er en falsk skelnen, kan vi se i fremkomsten af Big Bang-teorien. Den oprindelse er teologisk og stammer fra en belgisk jesuitterpræst og teoretisk fysiker ved navn Georges Lemaître, der ønskede at overtale videnskaben til at acceptere Thomas Aquinus’ udsagn om Skabelse ud af intet. Teoretiske fysikere eksperimenterer ikke, de teoretiserer. De laver matemagi.

Tilhængerne, de troende udviser en påfaldende religiøs attitude til deres tilbedte dogma – teori der er kanoniseret til højere sandhed. Der findes ikke evidens og bevis for urknaldet bortset fra spekulative matematiske ‘beviser’. At der INTET fandtes fra starten, hvilket så pludseligt eksploderede, voldtager et af videnskabens bedst etablerede udsagn: konstansen af energi i universet. Energi kan forandre sig, den kan ikke opstå ud af intet eller forsvinde ud i intet. Det problem ordner fysikken ved at sige, at denne skabelse skabte de fysiske love, vi mener at kende. I begyndelsen var der ingen naturlove, men så sagde Intetheden: Lad der blive naturlove, og der blev naturlove. Endnu et stykke ironi: Videnskaben lovpriser Big Bang, mens de håner kreationister. Hvad er forskellen på Intetheden og Gud, de gør jo nøjagtigt det samme?

Her kommer så det egentlige forlæg for både Big Bang og Fiat Lux – lad der blive lys. Det finder vi i oldtidens Egypten, hvor skaberguden Atum eller Aton eller Aten – græsk atom – sad i sin guddommelige ensomhed og røvkedede sig. Han var klart et stykke hankøn, for hvad gør ensomme mænd, når de keder sig? De gokker den af på sig selv, og det gjorde Atum og KA-SPLAT ! hele universet og alle stjernene på himlen kom ud af hans ejakulation.

Og hvordan er den historie så havnet hos os? Elevatorversionen er, at Akhen-Aten (udtales A-‘khe-na-ten med tryk på 2. stavelse, der skal langt tilbage i munden) eller farao Akhenaton var den egentlige Moses, der blev fordrevet i Exodus 1 fra øvre Egypten i syd til hans nybyggeri i Amarna i nedre Egypten mod nord, hvorefter han bĺev fordrevet igen i Exodus 2 til Sinai, og hans efterkommere og hans folk kaldet Hyksos er, hvad vi i dag kalder for jøderne. Achenaton er blevet kaldt for den første monoteist, fordi han var soldyrker i religiøs forstand og afskaffede med et snuptag hele det daværende egyptiske pantheon. Og der er jo kun én sol … øøh i solsystemet. Læs den jødisk-romerske historiker Josephus Flavius, der skriver direkte, ligesom han havde direkte adgang til de kilder, han ønskede. At han så svindlede med nogle af dem af politiske årsager er en anden historie, men på dette punkt er han pålidelig.
Josephus havde et særdeles kendt synonym. Læs: Kongen der forsvandt
Fra Aten har vi bl.a græsk atomisme og navnet på byen Athen. Via jødedom havner den i kristendommen, og Aten er omdøbt til Gud. Han gokker den så ikke af, han ‘skaber’ – javel ja. Hvori består mænds skaberkraft? De leverer klatten, så kvinden kan skabe liv. Omsider havner den hos Lemaître, hvorefter den havner i moderne videnskab. Klatten blev lagt langt nede i oldtiden, og dens yngel huserer den dag i dag.

Det fører langt bagom dagens emne og ned i et kaninhul – måske snarere et helt underjordisk kaninbjerg – at gøre rede for implikationerne af Lemaitres tingeltangel, da det insignia, vi finder i ordener ikke er hverken overfladisk eller rent pynt men dybt betydningsfuldt. Det kantede kors til højre viser i hvert fald, at udover at være jesuit også er malteserridder. Begge disse skumle ordener er et kapitel i sig selv,
og listen over deres kriminelle og ofte morderiske aktiviteter vil næsten ingen ende tage. Når man er et af deres medlemmer, er man ikke ‘bare’ en videnskabsmand men medlem af en militant hemmelig orden af krigermunke med dybe rødder til fascisterne – både de sorte, de brune og de røde, hvilket tyder kraftigt på, at den drejning af fysikken, som han medvirkede til var en del af en operation beregnet på netop manipulation af videnskaben. Læg mærke til de to daggerter, der danner det dobbelte kors (at blive double-crossed …).

Et eksempel på et af de videnskabelige svindelnumre, som Jesuitterne har medvirket til, at den bizarre historie om Piltdown-mennesket. Den jesuittiske præst og semi-gnostiker Teilhard de Chardin præsenterede et fund af et kranie, som blev annonceret som the missing link mellem aber og mennesker. Altså det pinlige hul i Darwins eller snarere darwinisternes teori om evolution, som har irriteret dem hele tiden, og som viser, at darwinisme ikke holder som basis for genetik. Kraniet var et svindelnummer stykket sammen af dele fra menneske og abe.

Læs: Darwin debunk

Når man er jesuit, er man ikke naiv, naivitet findes ikke i den lejr. Når de har interesseret sig så meget for videnskab har det helt andre årsager end simpel nysgerrig forskertrang. De vil ind og have fat i livets byggesten for magtens skyld, og de dukker op overalt i historien, når der skal rages til sig af viden, der kan bruges til den slags. For at binde denne på ingen måde udtømmende sløjfe og vende tilbage til astronomien, så ejer og driver jesuitterne et observatorium ved navn … Lucifer! You can’t make this up.

Et af de observationer, der bruges til at underbygge BigBang og det deraf følgende ekspanderende univers er det såkaldte red shift. Visse fjerntliggende galakser eller quasarer ses som røde i kanten, hvilket blev fortolket som, at de var på vej væk og endnu længere ud. En astrofysiker ved navn Halton Arp, der er blevet kaldt for Galilei fra Palomar (-observatoriet), gennemhullede teorien ved at påvise, at quasarerne var langt tættere på os end formodet. Det måtte han ikke sige, for det var brud på dogmatikken omkring BigBang og en fornærmelse af The BigBang-gang, så han blev fyret og blev ansat af det hæderskronede Max Planck-institut i Tyskland. Det var i øvrigt Max Planck, der udtalte (parafraseret):

Videnskabelige nyopdagelser fremkommer ikke ved, at de etablerede videnskabsfolk kommer op med noget nyt men ved, at de afgår ved døden, hvorved der kan komme nye hoveder til, der kan tænke.

Et citat fra Halton Arp:

Ved at ignorere modstridende observationer kan man selvfølgelig hævde, at have en ‘elegant’ eller ‘robust’ teori. Det er bare ikke videnskab.

Når videnskaben gør det, som Arp beskriver, kaldes det for falsk argumentation (logical fallacy).
Læs: De 76 falske argumenter
Denne type logisk forfalskning kaldes for at plukke kirsebær (cherry picking). Man plukker kun de gode kirsebær og lader resten sidde = man bruger kun de data, der understøtter den allerede tilrettelagte konklusion.
Det er et brud på tænkningens væsen. I oldtidens uddannelse til tænkning kaldtes det for trivium, den tre-ledede tankekæde. Den består af 4+1+1 spørgsmål, grammatik, logik og retorik. Grammatik er der, hvor man observerer og indhenter alle data ved at spørge hvem, hvad, hvor og hvornår? Herefter stiller man spørgsmålet hvorfor? og tager et logisk tjek på, om grammatikken hænger sammen, om der er et mønster, og at der ikke er selvmodsigelser. Rækkefølgen er obligatorisk, uden ordentlig grammatik, ingen logik. Herefter kan man pendle frem og tilbage mellem disse to stadier. Først når man har styr på det, og alle brud på logikken er klaret, kan man foretage det 6. spørgsmål hvordan? Altså hvordan kan man bruge resultatet og hvordan kan man formidle det. Dette er retorikken.

Når man plukker kirsebær, så har man allerede svaret på spørgsmålet hvorfor? Herefter er det fill-in-the-blanks i grammatikfeltet. Man får løsningen på forhånd, hvorefter man leder efter alle data, der understøtter det. Det er IKKE videnskab.

En anden observation, der bruges (kirsebær) til at understøtte BigBang er CMB, cosmic microwave background, på dansk den kosmiske baggrundstråling. Men denne baggrundstråling blev forudset før lanceringen af BigBang og med større præcision.
Eric Lerner, førende videnskabsmand ved LPP Fusion skrev i 1991 bogen The Big Bang Never Happened: A Startling Refutation of the Dominant Theory of the Origin of the Universe:

CMB’en er en radiobølge-tåge af fortættede plasma-filamenter.

Fænomenet siger altså intet om universets alder. Det er et imprint af den kosmiske sammenhængskraft.
Dette er til astrofysikkens irritation og frustration bekræftet af de seneste observationer fra James Webb-teleskopet, der med en fysikers ord: har skabt en vis panik.

Pier review og gatekeeping

Halton Arp er en af de 34 videnskabsfolk, der skrev et indlæg i New Scientist i 2004 med titlen: An Open Letter To Closed Minds. En af artiklens emner er bl.a BigBang-teoriens afhængighed af hypotetiske forekomster og den heftige brug pier-review bias fra BigBang’ernes side. Jamen siger du, er pier reviewing ikke netop en garanti for rigtig videnskab? Pier review’ing er ikke mere ‘objektiv’ end de, der reviewer, og hvis BigBang-kulten kører en hel hær i stilling til at skyde kritik ned af deres kultiske tilbedelses-objekt, deres guldkalv, så forsvinder al neutralitet og objektivitet, og det bliver til ren gate-keeping. Selv en så mainstream-monumental institution som Encyclopedia Brittanica skriver om pier reviewing: … the primary function of pier review is gate keeping – altså at holde folk udenfor døren. I 2022 opstod der nærmest en skandale, da en videnskabelig artikel afslørede direkte censur overfor artikler, der kritiserede BigBang-modellen. Teorien ankom som nævnt oprindeligt fra kirken, og nu opfører videnskabens institutioner sig som kirken i middelalderen. Vil eftertiden stemple vor tids videnskabelige blindgyder som overtro?

Et andet udtryk med pier- er pier pressure. De senior-videnskabsfolk, der bliver sat til at review’e er netop de typer, som Max Planck benævnte den gamle garde, der er nødt til at afgå ved døden, for at noget afgørende nyt kan opstå. Det er folk med en hel hyldemeter af publikationer bag sig, med et ry for eftertiden på spil, som har modtaget anselige summer i fondsstøtte i deres karriere, og som derfor ikke bider den hånd, der har fodret dem. De er med til at lægge gruppepres på yngre videnskabsfolk ved at lade dem forstå hvilken boks, de skal tro og tænke og publicere indenfor. En forsker kunne risikere af miste deres fondstøtte, og mange bruger som bekendt op til halvdelen af deres arbejdstid på at finansiere deres forskning. Penge er aldrig neutrale. Yngre forskere i starten eller midten af deres karriere kan risikere at miste deres karriere fuldstændigt og dermed muligheden for at tilbagebetale den studiegæld, de har måttet æde for at komme så langt. De har ambitioner. De har sandsynligvis familie og børn, der er afhængige af deres indtægter.

Pier review-systemet skaber ofte uoverstigelige hurdler for nye publikationer af data, der synes at udgøre et modspil mod overbevisninger, der har år på bagen.
Dr. Freeman T. Freund, 2003

Her er et eksempel på, hvordan systemets folk tænker.
En professor PhD i ‘natural philosophy’ ved John Hopkins University, Sean Carroll udtaler:

Hvis jeg skulle beslutte, om jeg ville tildele penge eller ansættelse til en af de unge lyse hoveder blandt de afgående studerende, der arbejder på et af de mange indbringende emner, der er opstået via BigBang-kosmologien eller give det til et type med knald i låget, der hævder, at BigBang ikke har noget empirisk fundament, så er det et let valg. Det er jo ikke censur, det er bare fornuftig anvendelse af ressourcer i en verden af begrænsede midler.

‘Natural philosophy’ er jo 1800-tallets naturfilosofi, det er f.eks Goethe. Så hvis en af de største skikkelser i Europæisk kultur i dag skulle søge denne gnidrede universitets-gnom af en arrogant professor om et legat, så ville han få en fuckfinger og en hånlatter. Og med ham tusinder og atter tusinder af virkeligt lyse hoveder, der ville være rede og kapable til at tænke udenfor boksen og bidrage til vidundere af videnskabelige nyskabelser, hvis de fik muligheden for det.

Richard Feynman, der selv er teoretisk fysiker, skriver i sin bog fra 1999 The Pleasure of Finding Things Out:

Videnskab er troen på eksperternes uvidenhed

De videnskabelige institutioner taler gerne ned til folk. Og de skaffer sig også gerne adgang til de medier, der kan formidle deres nedladenhed. I starten af forrige århundrede gjorde medierne og de videnskabelige tidsskrifter grin med Wright-brødrene og deres ‘påståede’ præstationer med at få et fly til at lette fra jorden. Det fandt sted, hvor brødrene havde fløjet rundt i flere år. Medvirkende årsag kan også have været, at de blev observeret nøje af det amerikanske militær, der så et særligt potentiale for krigsførelse. 1. Verdenskrig var just introduktionen af disse dobbeltdækkere, som Wright-brødrene havde introduceret. Det åbner for et helt nyt del-element af dagens hovedemne: Videnskab og opfindelser, der forsvandt eller blev hi-jacked af militæret eller BigBusiness. Eller regeringen – men er det ikke det samme? Vi kan garantere for, at listen er lang.

Et andet del-element, der åbnes for, at forskellen på den videnskabelige metode og ingeniørens metode. Der var masser af videnskab bag Wright-brødrene, men deres tilgang var eksperimentel. En ingeniør behøver ikke nødvendigvis at forstå fysikken 100% og til bunds, for hvis det virker, så virker det. Derom lidt senere.

Det siges, at prisen for frihed er konstant udholdenhed. Hvis man vælger at operere udenfor akademia eller indenfor som kritiker af akademia og etableret mainstream-videnskab, så må man forberede sig på udholdenhed resten af sit liv. For hver 1/1000 seriøse videnskabsfolk, der er villige til at vælge denne frihed, er der 999, der er villige til at tage afstand fra, foragte, tilsvine, negligere, latterliggøre og karaktermyrde denne ene.

Kan man vedtage sandheden?

En teoretisk fysiker ved navn Freeman Dyson (død 2020) udtalte:

Offentligheden har en forvredet opfattelse af videnskab, for skolebørn lærer, at det er en samling af fast etablerede sandheder. Videnskab er ikke en samling af sandheder. Det er en kontinuerlig udforskning af mysterier.

Man burde måske korrigere Dyson ved at sige, at videnskaben burde være en sådan kontinuerlig udforskning af mysterier, ligesom man bør konstatere, at den i starten beskrevne videnskabelige metode burde være, hvad videnskaben respekterer og følger. Men der er mange muligheder for en kæp i hjulet fra en række interessentskaber. De mekanismer indenfor videnskab, der oprindeligt skulle garantere upartiskhed, er nu blevet selvbetjenende, de betjener interessentskaberne og sig selv. Disse kan være udefra kommende af politisk, ideologisk, finansiel, kommerciel eller militær art. De kan også være iboende som akademisk hierarki, etablissement, institution, dogmatik, konserverende dovenskab og karriere. Frygt er et evigt tilstedeværende element, hvor leg, kærlighed og evig nysgerrighed burde være fundamentet. Som regel er det et sammensurium af udefra og indefra kommende pres.

Der findes et særdeles velfunderet alternativ til BigBang-kosmologien og det Newton-Einsteins-videnskabeligt-industrielle-kompleks. Det stammer fra en af pionererne indenfor plasmafysik, svenskeren Hannes Alfvén. Han var noget så usædvanligt som en elektroingeniør, der fik nobelprisen i fysik i 1970. Han er faderen til, hvad der i dag kaldes for Det Elektriske Univers – se Thunderbolts Project. Ligesom nordmanden Anders Birkeland, der kortlagde jordens magnetosfære (Birkeland-strømmen), og som kan ses med det blotte øje som nordlys (aurora borealis), så foretog Alfvén direkte eksperimenter i sit laboratorium med plasma og elektricitet. Var det forresten ikke det, som Nicola Tesla gjorde?

Det særlige ved plasma er, at det er skalerbart fra allerstørste til det allermindste. Vi taler taler om filamenter, der forbinder galakser i universet til elektriske bindinger i atomet. Eller i mere menneskelig skala i en isoleret boks i et fysik-laboratorium. Plasma er ioniseret gas, elektrificeret luft. Vi kender det som lynafledning i et tordenvejr. Vi kender det også som et neonrør, der lyser, fordi der sættes strøm til en luftart i et lukket rum. Plasma opstår altid via en anode og en katode, den er dipolær. Solen er ikke en gigantisk brintbombe under låg. Den er et indkapslet plasmafelt, der er direkte forbundet med alle planeter og himmellegemer og astroidebælter m.m. i solsystemet og direkte med energifeltet i galaksen Mælkevejen. Johannes Kepler ville have forstået og nærmest genkendt plasmafysikken og alle dens dynamikker uden problemer, men han døde 370 år tidligere.
Læs: Ophævelse af tyngdekraften

Hannes Alfvén udtalte:

Pier review-systemet kan være brugbart i tider med ro og hvile men ikke under en revolution af en disciplin som astrofysik, hvor etablissementet søger at opretholde status quo.

Det var meget pænt og diplomatisk sagt. Han kunne også have sagt, at videnskaben er blevet en despotisk, egoistisk og undertrykkende institution, der gør alt, hvad den kan for at nakke de, der ikke underkaster sig. Han kunne også have været så uforskammet at konstatere, at videnskabens toneangivere og overdommere er begyndt at opføre sig som et ypperstepræsteskab. Alfvén var et halvt århundrede forud for sin tid, og først i dag er etablissementets blindgyde-univers begyndt at slå revner. Om 100 år eller mindre vil han blive anset for en af de største fysikere – og så kan man mene om Nobelprisen, hvad man vil, en særdeles politiseret institution omend i mindre grad i fysik end f.eks litteratur. Helt galt går det med den betændte fredspris.
Læs: Nobelse Fredspris – en politisk joke

Måske eftertiden bliver nødt til at korrigere eller helt afmontere den aura, der er opstået om videnskab. Det var ikke så fint, som vi gik og sagde. Det var måske langt mere respektabelt at være en ærlig ingeniør med evnen til omtanke end en intellektuel spekulant, der ikke kan skelne ideologi fra videnskab.

Det er bestemt ikke første gang i verdenshistorien, at videnskaben er blevet angrebet. Vi behøver blot at minde os selv om, at Galileo Galilei i 1600-tallet måtte stå skoleret for pavestaten og fornægte sine opdagelser for den tids politiske korrekthed. Hvis Jorden ikke var universets centrum, så kunne paven som Guds Søns stedfortræder på jord jo ikke være universets centrum heller, og verden ville ikke længere dreje sig om hans og kirkens navle. Ortodoksien sagde, at Ptolemæus geocentriske model fra det 2. århundrede og dens epicykler var den sande, for den passede ind i den kristne dogmatik. Og så var Ptolemæus rent faktisk en fremragende observatør ud i et væld af detaljer, og hans navngivning af himmellegemer og konstellation bruges stadigvæk. Hans konklusioner var bare forkerte, men de holdt fra det 2. århundrede til det 17. århundrede, hvor Galilei hev tæppet væk under modellen og kom op med det heliocentriske verdensbillede.

Kopernikus mente, at himmellegemerne roterede i perfekte cirkler om Solen. Kepler korrigerede Kopernikus og kom frem til, at de bevægede sig i elipser. Kepler er nok den vigtigste astronom overhovedet, for han var totalt forud for sin tid på en måde, videnskaben stadigvæk ikke har taget til sig. Han var også forud for Newton, allerede før denne kom frem med sine teorier om tyngdekraft, som videnskaben til gengæld tog til sig. Der skulle gå næsten 400 år, før videnskaben er begyndt at forstå, at de løb med den forkerte bold dengang. Det er ikke masse-tiltrækningskraft, der holder universet sammen. Det er, hvad Kepler kaldte for magnetisme og rotation. Universet er både magnetisk og elektrisk, det er elektricitet i form af plasma, der holder det hele sammen. Keplers modeller og udregninger byggede på Tycho Brahes observationsdata, der var meget præcise.

*

Artiklen her + de følgende i serien bygger på David Drews fremragende serie på ThunderboltsProject (YouTube).
Hovedsite er: Thunderbolts Project (thunderbolts.info)

Projektet er vidtrækkende og interdisciplinært. Der er ikke kun tale om plasmafysik/astrofysik som en videnskabsgren. Der er også i bedste Velikovski-ånd forskning i mytologi, billedkunst fra præantikken, videnskabsteori, filosofi, geologi/geofysik. Kosmologi er læren om kosmos, verdensaltet. Det involverer i sagens natur, og som navnet siger: ALT.

Læs: Videnskaben er død – del 2
Læs: Videnskaben er død – del 3
Læs: Videnskaben er død – del 4