Videnskaben er død – del 2

Når nogen fremlægger noget nyt og spændende eller noget, der afviger fra vedholdende vanetænkning, ‘vi plejer’ og ‘enhver ved jo, at …’, så kan de tænkes at blive mødt med spørgsmålet:
Er der videnskabeligt belæg for det? – where’s the science?
Hvor tit har jeg i mit tidligere arbejde ikke selv hørt på læger, der har spurgt Er der evidens for det?

Spørgsmålet er bestemt ikke irrelevant. Skal man ikke teste, om det nye eller anderledes holder vand? Enhver spade kan jo komme og forsøge at sælge hvad som helst. Det koster ofte mange penge at sætte behandlinger i gang, og skal man så ikke have en vis sikkerhed for, at de virker? Vi skal ikke her ryge ud af en streng med det lægevidenskabeligt-medicinal-industrielle kompleks, aleopatisk magick-bullit-medicin, for så kommer vi ikke hjem i dag. Vi nævner blot i forbifarten, at medicinalindustrien INGEN problemer har med at lukke deres produkter ud i den helt store stil uden dokumentation og evidens for produkternes postulerede gavnlige virkninger. Var der evidens for global nedlukning, husarrest mundkurve, snotpinde og the jabbajab i 2020-23? Follow the science gentog-gentog-gentog de. Hvilken videnskab?

Problemet er, at evidensbasering og videnskabeligt belæg ikke er garanti for det, der hævdes og i visse tilfælde det stik modsatte. Vi sluttede afsnit 1 i serien med Det Elektriske Univers, der er en af vor tids største og måske vigtigste case stories for, hvordan tonsvis af evidens og videnskabeligt belæg ikke tæller, og hvordan BigBang-kosmologi, der netop IKKE har evidens-succes men udelukkende er spekulativ og ‘profetisk’ i sit væsen, har bidt sig fast som som de tre I’er:
Ideologi, Interpretation og Idioti.

Ortodoks kosmologi eller astrofysik har kun ét redskab i tasken: tyngdekraft, men der er massevis af fænomerer derude i kosmos, der ikke kan forklares vha. tyngdekraft. Elektrisk-magnetiske fænomener er svære at få til at passe ind i de matematiske formler, og de har det med at lave ged i ligningerne for de teoretiske fysikere og deres mathemagics. De er alle matematikere og repræsenterer det matematiske kup, der har fundet sted i kosmologien. Deres såkaldte ‘evidens’ består i tal og ikke eksperimenter. Deres beviser er matematiske beviser = logiske talkonstruktioner og ikke beviser i virkelighedens verden.

Vi skal se på matematikken i del 3, og der vil sandsynligvis ankomme en del 5 om tyngdekraft.

Ved modtagelsen af nobelprisen i fysik i 1970 for udviklingen af en model for en elektrisk plasmabaseret kosmologi, holdt modtageren, svenskeren Hannes Alfvén en tale, som jo forventes ved en sådan ceremoniel lejlighed. Her sagde han bl.a:

… de underliggende antagelser hos kosmologer i dag er udviklet ved hjælp af de mest sofistikerede metoder, og det er kun plasmaen selv, der ikke ‘forstår, hvor smukke disse teorier er og fuldstændigt nægter at adlyde dem.

Skal vi gætte på, at der har siddet en pæn stak fysikere dernede i salen, der blev godt fornærmede, for denne høftlige formulering med et slet skjult ironisk bid har siddet lige i sulet på dem.
I 1976 skriver Alfvén og G. Ahrenius i bogen Evolution of the Solar System:

Vi er nødt til at lære igen, at videnskab uden kontakt med eksperimenter er et forehavende, der med sandsynlighed vil køre helt af sporet og ud i imaginære antagelser.
udgivet af NASA – minsandten!

Interessant er det, at det var to skandinavere, der banede vejen for Det Elektriske Univers. Fysikeren Wallace Thornhill siger:

Det er nu 100 år siden, det norske geni Kristian Birkeland beviste at fænomenet nordlys eller aurora borealis er jordens forbindelse med den elektriske sol. Hannes Alvvén, den svenske nobelprismodtager i fysik med baggrund som elektroingenør og direkte erfaring med nordlys beskrev solens elektro-system. Det er ingen tilfældighed, at skandinaviske videnskabsfolk banede vejen …

Plasmafysikere tager observationer af og eksperimenter med plasma som udgangspunkt og teoretiserer på baggrund af det. Teoretiske fysikere tager det profetiske udgangspunkt = et sæt ideelle antagelser, hvorefter de leder efter alt derude, der kan underbygge det. Dette er omvendt logik og derfor ikke videnskab. Desuden har deres model en række grimme huller, som de lapper med spekulative koncepter som sorte huller, sort materie og sort energi. De er gået helt i sort. Disse lappeteorier er en slags gummichecks krævet for at forlænge bankerotten. Som historikeren Terrence McKenna sagde: Giv os blot ét gratis mirakel, og så skal vi nok forklare resten. Biologen Rupert Sheldrake holder af at citere McKenna og kalder i sin bog The Science Delusion denne form for pseudovidenskab for videnskapisme – scientism.

Mainstream-fysikken er begyndt at forstå, at der er et magnetisk felt tilstede i galaksen, men de udelader elektriciteten i det elektro-magnetiske kompleks. Hører vi et stille suk fra Ørsted i det hinsides: 150 år har I haft til det, og I er ikke kommet længere! Alfvén siger:

For at forstå fænomenerne i visse plasma-regioner er det nødvendigt at kortlægge ikke blot det magnetiske men også det elektriske felt og den elektriske strøm.

Hvis man gør det, kan man forvente at finde et kraftigt plasmafelt i midten af galaksen. Men tyngdekraftsfysikken kan ikke få øje på det, så der må være et sort hul, hvor tyngdekraften er uendelig stor på et så uendelig lille område, at alting forsvinder. Altså en slags omvendt BigBang. I starten var ideen om sorte huller blot en pladsholder for, at det var nødvendigt at undersøge nærmere, hvad de var. Senere – fordi de ikke fandt ud af, hvad det var – lod de bare pladsholderen stå som den var og ophøjede det til Nu ved vi, hvad det er – det er et sort hul!
Det er det, der hedder et cirkulært argument.

Det første princip er, at du ikke må narre dig selv.
Og du er den, der er nemmest at narre.
Richard Feynman

Selv den efter vores opfattelse overvurderede skikkelse Albert Einstein udtalte, at teorien om sorte huller ikke var overbevisende, og at de ikke eksisterede i virkelighedens verden.

Det er ikke matematikken, der er problemet. Det er det misforhold, der opstår, når videnskaben baserer sig på matematikken i stedet for, at matematikken baserer sig på videnskaben og stiller sig til rådighed som dens tjenende reskab. Det er halen, der logrer med hunden.

Plasmafysikeren Winston H. Bostick (død 1991) udtalte:

… mit eksperimentelle arbejde med plasmafysik de sidste 35 år har vist, at plasma, der indeholder ikke-relativistiske og relativistiske elektroner, under mange forskellige omstændigheder er i stand til spontant at organise sig selv i kraftløse og minimum fri-energetiske vortex-filamenter af Beltrami-morfologi.
The Morphology of the Electron, International Journal of Fusion Energy, 1985

Der var så lidt nørd-terminologi. Beltrami var en 1800-tals italiensk matematiker, Han udviklede differential-lignings-matematik, der kan bruges til at beskrive – ikke forklare, for matematik forklarer intet, matematik beskriver – altså til at beskrive vortex-fænomener som DNA’et og plasma-filamenter som Birkeland-strømmene. Altså mikrokosmos og makrokosmos, som foroven så forneden.

Bostics konstateringer bekræftes af både Alfvén og en anden berømt plasmafysiker Anthony Peratt fra Los Alamos-observatoriet. Han er meget interessant og spiller direkte op med The Thunderbolt Projekt og deres interesse for vor tids kosmologi sammenlignet med oldtidens og præ-oldtidens kosmologi. Peratt har samlet på billeder af stenhugninger og hulemalerier med figurer, der ligner de plasmafænomener, der kan genskabes i laboratorier. Disse figurer er mage til hinanden alle de steder i verden, hvor de er fundet. De mennesker, der levede for måske 40.000 år siden eller endnu før, har set disse fænomener på himlen, for de afbilledede altid, hvad de så med egne øjne.

I september 2021 før James Webb-teleskopet blev taget i brug, udtalte Wallace Thornhill:

Jeg forudsiger, at James Webb-teleskopet med dets enorme forbedringer i følsomhed og opløsning vil afsløre eksistensen af det forbindende netværk af helisk snoede filamentpar* og fletninger endnu klarere. Vi vil opdage disse overalt, hvor vi ser hen.

* Filament: Streng af plasma, der forbinder felter af plasma.
Vortex: Spiralformer i bevægelse omkring et midterpunkt eller en akse, evt. en fleksibel akse og evt. med forgreninger, som vi ser i plasmafænomenet lyn og torden – lyden af plasma kan man næsten sige, eller i hvert fald lyden af elektrisk afladning via plasmaet, der er ioniseret luft/gas.
Helisk: Som vi finder dem i Solens og alle stjerners plasmafelt.

Så, BigBang-kosmologerne leder med lys og lygte efter understøttelse, for de mærker, at deres teori er ved at nå sidste holdbarhedsdato. I 2019 tog man et billede af noget, man straks annoncerede som det første billede af en sort hul, og der kan I bare se! Det viste sig dog at være en and. Det var et billede af et plasmafænomen. Til venstre er det rigtige foto, til højre er et komposit-billede, der skal få det til at ligne et sort hul. Det var det, man sendte til medierne.

I et andet ‘forbedret’ billede af galaksen M87 smører de endnu mere tykt på. Det er SÅ tydeligt et stykke Photoshop. Der er en perfekt rund sort kæmpekugle, der stikker ud i midten. Skulle et sort hul ikke være uendeligt lille med uendelig tyngde, så selv lyset bliver hevet ind? Og her er der en knivskarp kant mellem det sorte og dets omgivelser som om hullet sagde n-n-n-NU! VIRKER JEG, TA-DAA !

Japanerne skød straks billedet i sænk. Forsker ved det Nationale Astronomiske Observatorium i Japan Makato Mioshi og hans kolleger siger, at:

… højenergistrømmen mangler i EHT-billedet. (EHT: Event Horizon Telescope). Desuden er det nye billede af M87-galaksen pludselig blevet til et panoramisk view (skråt fra siden), og der er ingen lysende ring i form af en donut, hvilket betyder, at billedet er en forfalskning.
Mioshi tilføjer, at dette svindelnummer vil påvirke, hvordan vi opfatter andre billeder af påståede sorte huller, inklusive billedet af Sagitarius A i midten af vores Mælkevejs-galakse.

Der er observeret et fænomen kaldet plasmafokus, hvor en fokuseret lige streng skyder ud fra midtpunktet. BigBang’erne forsøger at bruge det som et argument for et sort hul, som her på illustrationen. Det er det andet af de tre I’er i Ideologi, Interpretation, Idioti. De fortolker observation til at understøtte deres Ideologi, hvilket fører til idioti. Det modsiger det, som de selv siger om et sort hul: at der er INTET, der undslipper hullet. Plasmafokus kan imidlertid genskabes i et laboratorie med et apparat:

Videnskaben har den grundlæggende opfattelse, at vi ved alting på nuværende tidspunkt, at alting er på plads, og at vi bare liiiiige mangler at udfylde blanketterne med de tomme felter, men så skulle den også være på plads. Der kaldes også for horgan’isme efter John Horgan, der skrev en bog kaldet The End of Science – Facing the Limits of Knowledge in the Twilight of the Scientific Age. Her skriver han, at der ikke er brug for flere nye videnskabelige opdagelser, tilbage er der kun at sætte prikken over i’et og bjælken over t’et.

*

Artiklen her + de foregående og følgende i serien bygger på David Drews fremragende serie på ThunderboltsProject (YouTube).
Hovedsite er: Thunderbolts Project (thunderbolts.info)

Projektet er vidtrækkende og interdisciplinært. Der er ikke kun tale om plasmafysik/astrofysik som en videnskabsgren. Der er også i bedste Velikovski-ånd forskning i mytologi, billedkunst fra præantikken, videnskabsteori, filosofi, geologi/geofysik. Kosmologi er læren om kosmos, verdensaltet. Det involverer i sagens natur, og som navnet siger: ALT.

Læs: Videnskaben er død – del 1
Læs: Videnskaben er død – del 3
Læs: Videnskaben er død – del 4