The Hunger Game – sultens maske

Jeg har ikke set filmen af samme navn. Eller rettere filmene. Det er lidt for Hollywood-teenaget for mig, tror jeg. 
På den anden side har jeg spillet Rise of Toom Raider på X-Box, så tættere kommer man vist ikke. 

Det er bare for sjov, selvom der er en foruroligende og dyster undertone. Grundideen kan vel formuleres som: Det isolerede menneske lukkes ud i vildmarken som en anden udsat fasan blot udstyret med pil og bue og laset designerkluns. Det sidste er meget vigtigt, for selv svedigt, snavset overlevelses-look er yderst veldesignet og først og fremmest sexet, når det er Hollywood, der bruger det som rekvisit. 

Det dystre består i plottet – at jægerne er de rige og mægtige, der jager for sjov. De jager menneskedyret. De har givet sig selv alle fordelene for at nyde deres magtfuldkommenhed, og vi ved det som tilskuere. Herefter er det så meningen, at den halvt sønderskudte heltinde, den kvindelige Rambo, mod alle odds klarer sig, mens vi som publikum sidder og hepper på hende. Det andet og langt mere dystre består i selve hunger-konceptet: de mægtige bruger sult som ødelæggelsesvåben mod menneskene. Det er specielt dystert, fordi det er sådan, de gør – i virkeligheden. Tilføjet sultens uundgåelige følgesvend: sygdom. 

Sult og sygdom

Sult og sygdom er de til enhver tid mest perfide masseødelæggelsesvåben, fordi de rammer mennesker på deres fundamentale livsbetingelser. Vi er afhængige af 3-4 livsopretholdende faktorer: vand, føde, helbred og tøj/tag over hovedet. Visse mennesker i varme lande kan leve med meget lidt tøj og tag over hovedet, men for 99.xx% af jordens befolkning er det et must. Helbred, kunne man mene, er afledt af tilstedeværelsen af de andre faktorer, men når vi bliver syge, over-ruler helbredet alt andet. Sammenhængen er konstant.

Som med alle andre livsfremmende faktorer kan de anvendes livsskadeligt, de kan blive til våben i hænderne på de forkerte. En udsultet og tørstende befolkning er en svækket befolkning. Når man sulter og tørster, bliver man syg. Man er ude af stand til at løfte sig, for der findes herefter kun simpel, afstumpet overlevelse. Naturlige livsbetingelser kan vende sig mod mennesker, tørken kan sætte ind, naturkatastrofer kan bryde ud, pesten kan ramme landet. Sværme af græshopper kan finde på at sætte vejen forbi, vandet kan bryde ind over dæmningen. Men vi taler om noget andet.

Det, der gør iscenesatte katastrofer så perfide, er, at deres iværksættere er i stand til at dække sig bag, at det jo blot er naturens egen kraft, og de havde ikke noget at gøre med det. Eller markedskræfterne, der upersonliggøres til en slags natur med egen uforudsigelig vilje, som om markedet ikke var styrbart med de rigtige-forkerte midler. The Hunger Game er globalisternes Great Game, der ikke er vendt imod den ydre erklærede fjende men imod deres egen befolkning. Deres egentlige fjende har altid været deres egen befolkning – eller deres erklærede fjendes befolkning, hvilket er underordnet. Sandsynligvis begge. Menneskehedens egentlige fjende er ikke andre nationer, banditter med turban, klimaet eller invasion fra det ydre rum. Det er ikke de derude med den anden tro, der er blevet radikaliseret, og det er ikke en globlal forkølelse kaldet kovanvid-19 eller galskab-2020. Den egentlige fjende er og har altid været de, der har formået at hævde deres status som folkets ledere i dag, men som er rede til at forråde os i morgen.

Mønstret er ikke til at tage fejl af. Når man vil underkue en befolkning, enten udsulter man den, eller også sender man biologiske landeplager efter den. Gerne akkompagneret af, at man stjæler deres historie og giver dem et historisk papand i stedet. Hele civilisationer er gået under af sygdomme, som de ikke kunne beskytte sig imod. Er det noget nyt, spørger du? På ingen måde. Storkulturerne i Syd- og Mellemamerika forsvandt, da de spanske erobrere ankom med alle deres europæisk-asiatiske sygdomme. I løbet af blot 100 år groede der jungle henover de store byer med før så frugtbare terrasser, nogle af millionstørrelse i indbyggertal, for disse var bukket under, inden deres immunsystemer kunne mobiliseres. 

Når horder af landsknægte i middelalderen belejrede en befæstet by, smed de pestbefængte afhuggede hoveder indover byer med kastemaskiner og satte sig til at vente. Belejrerne havde god tid, men i løbet af et par måneder var effekten til at mærke på den anden side af murene. 

The Great Game

Et af det Britiske Imperiums standardvåben mod de lande, som de invaderede, var at sulte dem ihjel, mens de plyndrede dem. De gjorde det mod inderne, de gjorde mod iranerne og de gjorde det mod irlænderne – og så var de så uforskammede at kalde det irske folkemord for kartoffelpest, som de dumme irlændere ikke kunne håndtere. Halvdelen af Irland uddøde, havldelen af Iran omkom, og 50 millioner indere døde af sult. 

Da bolsjevikkerne stormede ind over Rusland, startede de en æra af sult, fattigdom og elendighed. I Ukraine blev de store gårde beslaglagt og deres ejere, og kulakkerne som de håndligt kaldte dem, der havde skabt velstand for både sig selv og deres lokalsamfund via hårdt arbejde i mange generationer, blev sendt til Sibirien eller aflivet. Sibirien/Gulag var bortset fra undtagelser det samme som aflivning. Så gav man jorden og ejendommene til udkommanderede arbejdere, der intet anede om landbrug, hvorefter sult og elendighed satte ind. Det var ikke bare inkompetence og dumhed, der var motivet og årsagen, de gjorde det med vilje. Det var både et folkemord og en udradering af konkurrence for de europæiske og amerikanske landbrug, der også led voldsomt under det, for nu lavede man landbrugsfabrikker med slave-arbejdskraft og masseproducerede landbrugsvarer, der kunne sælges langt under prisen. 

Set i bakspejlet vil det faktisk ikke være at gå for vidt at kalde det 20. århundredes industrialisering af landbruget for et kommunistisk projekt. Det var den samme statsbrugs-stil med industriel dyrkning – dengang uden den teknologi, vi har i dag – der frembragte, hvad man kunne kalde for det inkompetente landbrug, hvor kvantitet og lav pris er produktionskriteriet. Når landbrug kollektiviseres og korporatiseres, forsvinder forbindelsen mellem mennesker, jord, afgrøde og dyr. Det hele bliver én stor fabrikshal uden tag, hvor selv dyrene er blevet til slaver. Den sofistikerede viden og forbindelsen mellem jord, mennesker og dyr forsvinder, en viden der er så intim, at den kun kan viderbringes ved en ubrudt tradition. Mordet på traditionen var det russiske folkemord, og kommunismen var stor-foragter af tradition.

De, der fastholdt deres tradition, og det galt også den religiøse orthodokse tradition, måtte flytte til fjerne egne af Rusland. Her finder man i dag stadigvæk landsbyer med de såkaldte Gamle Troende (The Old Believers), en slags russisk svar på de amerikanske Amish-folk eller kvækerne. Hvad det var for en værdifuld tradition, de vogtede, ses i dag i Amerika ved, at den traditionelle Amish tømrer- og snedkerkunst er højt værdsat. I Rusland i dag har der været så stor modstand mod GMO-afgrøder, at selv Staten har bakket op om det. Rusland er i dag førende på verdensmarkendet med økologiske produkter. De har set, hvad det er for globalist-virksomheder, der ankommer med deres genmodificering. Hvad handlede i øvrigt det fascistiske statskup i Ukraine om? Det handlede om lige netop det: at skaffe adgang for BigAgro til at overtage den sorte jord, verdens bedste landbrugsjord og igen lave den om til det store hitech-fabriksgulv uden tag befolket af underbetalte slaver. For hvis man først begynder på GMO-sæd, der er død/steril, så skal man hvert eneste år købe ny såsæd hos megafirmaerne. Spørg de 10.000’er af indiske landmænd, der har begået selvmord i fortvivlelse herover … nånej man kan ikke så godt spørge dem længere, men spørg i nabolaget, hvorfor det sker, og folk er ikke tvivl. Kun korruption kan have forhindret den indiske regering i at smide dyrkningens dødskøbmænd på porten.

Afrika, et helt kontinent med fattigdom, sult og sygdom gennem århundreder. De britiske darwinister, pseudovidenskaben i det Britiske Imperium, har skamløst hævdet i halvandet hundrede år, at det var fordi, at afrikanerne var for dumme og dovne til at skabe civiliseret velstand. Og fordi de er så inkompetente, så måtte deres koloniherrer hellere administrere goderne i jordens mest ressourcerige kontinent for dem. Herrerne bar jo på den hvide mands byrde.

Der er en kerne af sandhed i, at afrikanerne – men det gælder de fleste steder i resten af verden – kunne gøre det bedre, hvis de lærte sig at håndtere deres jord bedre. Der er helt sikkert plads til forbedring. Men løsningen ville ikke være at snobbe efter og efterligne den form for monster-BigAgro, som Vesten har frembragt. Ejheller at efterligne de mega-monokulturer, der fx har mejet millioner af junglehektar ned i Østasien og Sydamerika. Deres historiske chance ville være, at udnytte den fordel, der findes i befolkningsrige landdistrikter med mange hænder og fødder. Inderne er i fuld gang lokalt. Dernæst at skabe dyrkningsdiversitet med tæt kontakt mellem mennesker, jord og dyr. Problemet har ikke været deres manglende intelligens og kompetence, problemet har været, at de aldrig har fået lov til det, for den slags initiativer blev altid smadret af kolonialisterne og imperialisterne. 

De store hvide byer i Sydamerikas jungler. De er beskrevet af de gennemrejsende, skriverkarlene der fulgte i sporet fra conquistadorerne, præsterne, jesuitterne. De beskrev de kulturer, som de selv var med til at udslette, og de beskrev byer i millionstørrelse. Eftertiden har undret sig over, om de rejsende fortalte skrøner, for hvor blev byerne af? Men junglen er hurtig til at opsluge resterne og i løbet af 100 år var de som sunket i jorden. De blev nedbrudt og overgroet af mange meter af vildtvoksende vegetation. Vi ved, hvordan junglen har kunnet skjule kæmpe bygningsværker, der først i nyere tid er dukket frem, Ofte er folk passeret lige forbi dem uden at bemærke dem. Nu begynder disse byer at dukke frem. En af de ting, der undrede, var hvordan denne nedsunkne civilisation kunne opretholde sig selv, for man ved, hvor dårlig junglejord er, når man begynder at fælde træerne. Den bliver til død jord, ørken, for alle mineraler skyller ud. Så var det, man begyndte af finde hemmeligheden: kullet. Der var meget kulstof i jorden, og det bliver i jorden i tusind år. Det binder alle andre mineraler og gjorde, at disse byer ikke var afhængige af svedjebruget, hvor man bare brænder et område af, dyrker det i fem flove år, hvorefter rydningen allerede er udpint. Hvis denne teknologi – og det er en teknologi, der har været glemt i de samme tusind år – kunne genindføres, ville den håbløse fældning af skov af lokale farmere kunne stoppes. Tilbage er der så de multinationale plantageejere og oliefirmaerne, der ødelægger skoven på hver deres måde. Det skal ikke være nemt.

Vore egne forfædre kendte til en lignende teknik. Ganske vist var Danmark i den yngre stenalder, hvor dyrkningen af jorden og det egentlige landbrug startede, ikke jungle. Men det var en massiv og vildvoksende skov overalt, hvor der der ikke var heder, moser og strandenge, de typiske danske landskabstyper. Skoven blev også dengang ryddet ved nedbrænding, for trækullet er den bedste forberedelse. Så sendte man husdyrene ind for at græsse og gøde, og efter nogle år, var der klar til at så og plante. Kombinationen af afgrøder og dyr danner i bedste fald et selvopretholdende system. Der var en simpel visdom i den måde, som allerede stenalderbonden levede på, og som vi har glemt i det monstermekaniske landbrug. Og nej, vi har ikke brug for at blive til palæo-mennesker igen for at genskabe et sundt landbrug. Vi har brug for at forstå, hvorfor deres landbrug i al sin ueffektive og uforædlede primitivitet var bæredygtigt og grundlæggende sundt og så gøre det langt bedre. Det er rent faktisk muligt at være effektiv og non-destruktiv på samme tid og sted.

Noget under opsejling

Vi har brug for at bevæge os i en anden retning end det mekaniserede, kemificerede og monokulturelle landbrug. Men desværre er The Great Hunger Game ikke slut endnu. Vi er ved at bevæge os ind i en ny runde. Hvor det i det 19. og især 20. århundrede var nationalt og regionalt, er det i dag globalt. Det, de gjorde mod russerne i 1917 og gennem 70 år, er de i færd med at gøre mod hele menneskeheden. Det er stadigvæk et kommunistisk projekt, men de bruger ikke det ord, for det er for belastet. Hovedmålet lige nu er USA. Man skal have et meget dårligt syn eller være meget dårligt orienteret, hvis man ikke på nuværende tidspunkt har opdaget den kommunistiske revolution 4.0 – hvis 2.0 var den kinesiske og 3.0 var den europæiske kulturmarxisme.

Gennem de seneste 10 år har der eksisteret en form for prepper-kultur. Altså folk, der praktiserede ideen om at gå off-grid, være selvforsynende og opbygge et lager af fødevarer nok til at kunne klare sig i længere tid. Baggrunden for ideen var en formodning om, at der var noget i stil med det Store Hunger Game i pipeline. Prepperne har ikke grebet deres formodninger ud af den blå luft men har tappet ind i den interne kommunikation og de selvafslørende udsagn, som den globalistiske elite – dårligt ord for en ryggesløs, storhedsvanvittig indercirkel – har ladet sive. Vi ved, at eugenikerklubben af de ultrarige globalister ønsker at reducere jordens befolkning på 7.x milliarder til 500 millioner. Vi har det, som englænderne siger, fra hestens egen mund, og når disse typer siger, at de vil gøre noget, så skal de tages alvorligt, for sporene skræmmer. Deres begrundelse for at gøre det er, at de mener, at det er det rigtige at gøre, og at de har ret til at gøre det på menneskehedens vegne og bekostning, hvilket kun gør sagen værre.

Prepperne er stort set blevet latterliggjort eller ignoreret hele vejen igennem, men der er meget, der tyder på, at de for deres vedkommende bør tages alvorligt. Der er tydeligvis en operation under opsejling. Vi har set, hvordan det er lykkedes for globalisterne at lukke ned for store dele af verdenssamfundet ved hjælp af en fake pandemi folk til frivilligt at lukke permanent ned for deres små og mellemstore virksomheder, underkaste sig forsamlingsforbud, iføre sig rituel mundkurv og vågne op hver morgen med angsten for at dø. De laver nu fake lovgivning om, hvordan folk må opføre sig indenfor hjemmets fire vægge. Det næste bliver – hvilket er det foreløbige mål for globalisterne – at lade sig injicere med en vaccine, som de ikke har tænkt sig at udlevere varedeklarationen på. Det har de ikke, fordi denne vaccine – og vi behøver heller ikke at gætte om det, for de siger det selv – vil indeholde et hi-tech sporelement i nanostørrelse med potentiale for at sende oplysninger om individers biologi, genetik, sundhedstilstand og desuden udføre såkaldt DNA-terapi på et givet individ. Det vil også kunne aktivere sovende vira og lignende, og ultimativt vil man kunne aflive folk via denne nano-device. Lige nu bliver folk testet i milliontal via podning, og prøven bliver registreret og sendt ud af landet og opsamlet af en database i USA. Befolkningen er ikke blevet spurgt om lov til et eneste af disse tiltag, og den mediebårne skræmmekampagne har været af et historisk set uhørt omfang. 

De institutioner, der kunne råbe vagt i gevær er blevet kuppet eller ødelagt. I Danmark blev Statens Seruminstitut solgt i god tid forinden til en ung saudiarabisk prins, der lige havde fået hår på tissemanden, og til en pris, der undrede kommentatorer. Så SSI kunne ikke trække i bremsen. Virologer og immunologer blev holdt væk fra taletid i medierne, og toppen af den danske regering har hemmelighold alle informationer om deres kommunikation med WHO – verdens muligvis mest korrupte organisation – og det grundlag, på hvilket de traf deres totalitaristiske beslutninger. Et ondt men vedholdende rygte er, at en omfattende række statsledere har modtaget et ‘godt tilbud’ af Bill Gates, da han for nylig var på charmeoffensiv verdensturne. Hvad så, Mette, hvor meget fik du for at lukke ned for dit land? Nævnte Bill også noget om vaccinerne? Nå, det vil du helst ikke svare på.

De Forenede Nationer for Globalister

Husk at sygdom er den anden komponent i The Hunger Game. De Forenede Nationer har underafdelinger, der er dedikerede til disse sager. WHO, Unesco, Unicef. FN har kæmpe lovgivningsprogrammer, hvilket er et regulært skred i beføjelser, for FN har ikke lovgivningskompetencer. De er slået op som en samarbejdsorganisation for nationerne og med nationernes godkendelse, ikke en verdensregering, der kan diktere nationerne. De har langsomt tiltaget sig disse kompetencer, som om de var en legitim overstat og har fået nationer til at skrive under på erklæringer om både det ene og det andet med store konsekvenser. En af disse var den infamøse Codex Allimentarius, der rammer lige ind i agendaen om The Hunger Game. Et kæmpe regulativkompleks, der, når det først er underskrevet og har fået tilslutning fra korrupte og intetanende politikere i et givet land, bliver håndhævet som bindende. Codexet giver globalisternes Big Business ret til at bestemme, hvad der skal leve, og hvad der skal dø i international handel, og hvad folk har lov til at købe og sælge. Det samme skete med klimaagendaen, et mega-stunt baseret på kuppet videnskab, som statsledere på stribe har bundet sig til at gennemføre. Det samme skete med Agenda 21 / Agenda 2030. FN opfører sig som den verdensregering, de ønsker at være ved at postulere, at der er den. INGEN taler eller skriver om eller spørger ind til, at FN er beboet af samtlige parasitiske elementer på kloden, og at man måske skulle forholde sig kritisk til det. ALLE går ud fra, at de har rene intentioner, og at deres 100.000’er af ansatte er af en uantastelig moralsk standard. INTET kan være fjernere fra virkeligheden!

Korporatisterne/globalisterne har ædt sig dybt-dybt ind i FN og opererer under dække af den alment accepterede formodning, at vi taler om en humanitær organisation med rent mel i posen. FN og dets accepterede renomé er de fåreklæder, der dækker ulven. Den uldne og lækre fårepels har navne som Menneskerettighedserklæring og FN’s 17 Verdensmål. Sprogbruget i disse erklæringer har altid et religiøst-ophøjet anstrøg af hellig uantastelighed. Hvem kan være uenig med disse fåre-uldne og vagt-tvetydige udsagn, og skam få den, der måtte mene noget andet! 

Er det ikke kuppet moralitet, virtue signalling på højt niveau og feel-goodness i storskala?
Er det ikke politisk korrekthed sat i system og institutionaliseret?

Elendighed er filosofien

Et af FN’s verdensmål er selvfølgelig at afskaffe al sult og elendighed. Hvis det VITTERLIGT var et seriøst verdensmål, så ville de have adresseret det, der gennem århundreder har skabt al denne sult og elendighed: det styresystem, som FN opererer på vegne af og har elendigheds-filosofi som grundlag. 

Uden elendighed, intet styre
Uden elendighed, intet påskud for intervention
Uden elendighed, ingen velmenende mega-stat, der skal frelse os fra elendigheden
Uden elendighed, ingen BigBusiness

BigBusiness opererer altid med mangelvaren. Når noget er sjældent, er det kostbart. Et sted i det sydlige Afrika findes der skarpt bevogtede lukkede områder med bjerge af diamanter, der bare venter på at blive solgt langsomt. For diamanter er ikke et sjældent mineral. For at holde en høj pris har de firmaer, der har monopoliseret udvindingen og forarbejdningen af mineralet, spærret det inde. Det samme skete med olie, som man har bildt folk ind er levninger af døde dyr og planter og dinosaurusser, der har skidt i bukserne. Der er kun så meget af det, og lige om lidt har den grådige og slemme menneskehed brugt den sidste uddøde øgleklat. Men olieselskaber og videnskabsfolk ved, at når de efterlader en oliekilde i længere tid, er den fyldt op igen når de vender tilbage. Olie er altså ikke et såkaldt fossilt brændstof, det er en flydende, sort substans, der bliver produceret i jordens indre. Men fordi det er solgt som værende sjældent, holdes prisen oppe for storproducenterne. Det var en anden grund end den officielle til, at USA på opfordring af Saudiarabien smadrede Irak for snart 20 år siden og satte ild til oliefelterne i Basra – og forurenede regionen med radioaktivitet, for man brugte også beskidte bomber. Det var ikke for at stjæle olien, som visse kritikere mente, hvilket var perfidt nok. Det var for at ødelægge irakernes mulighed for at producere olie, hvilket var en torn i øjet på Saudiarabien og deres monopol på prissætning. Det var af samme grund, at saudiaraberne bestilte mordet på Gaddafi og ødelæggelsen af Libyen: for at stoppe produktionen af den reneste olie i verden. Hvorfor ødelæggelsen af Syrien med til lejligheden udkommanderede jihadister? For at stoppe etablering af den olieledning, der skulle gå fra Irak gennem Syrien og udskibes derfra.

Der kan være gode grunde til at se sig om efter seriøse alternativer til olie. Mangel på olie, forurening og klimaforandringer er ikke en af disse. Det er fake årsager baseret på kuppet videnskab. Så hvorfor denne udskamning af afbrænding af olie via en fake klimateori om, at vi ødelægger luften og at dommedag er nær? For på den ene side at skabe en blokering for olie, så den stadig er sjælden og i høj pris, og på den anden side lægge en dæmper på initiativer fra mindre virksomheder og erhvervsliv i den tredje verden, MENS globalisterne tjener kassen på den første globale beskatning af menneskeheden i historien. At stoppe dette globalist-svinere kunne være en af grundene til at afskaffe afbrænding af olie. Men det ville ikke hjælpe noget, for globalisterne vi straks forsøge sig med en monopolisering af ethvert alternativ.

The Philosophy of Scarcity, mangelfilosofien skinner igennem. BigBusiness gør sig kostbar. Grundene til at komme videre end eksplosionsmotoren er ikke, at olie er sjældent, men at måden at producere energi på er forældet og ineffektiv. Eksplosion udnytter energi i ringe grad. Implosionsenergi er fremtiden, men den bliver tilbageholdt, selvom den er udviklet. Altså det, som man misforstået har kaldt for fri energi. Intet er frit, og slet ikke fri energi, da den ikke er frit tilgængelig. CO² i atmosfæren er ikke en skid farligt for klimaet, men det egentlige problem er, at der er for lidt CO² bundet i jorden pga landbrugets forkerte brug af animalsk og syntetisk gødning, så planterne ‘glemmer’ deres naturlige evne til at binde kulstoffet via fotosyntesen, hvorved vi er tæt på at skabe ørkener i ellers frugtbare landskaber. 

Der hører et storforbrug af lodret løgn med til at etablere The Hunger Game. Kombineret med oceaner af dumhed. Men løgnerne og dumhovederne er ikke de samme personer, selvom de arbejder på det samme projekt. Storspillerne, løgnerne kender spillets præmisser og virkemidler, de dumme sætter det i værk. Direkte adspurgt fortalte Henry Kissinger os, en af storspillerne i globalismens gyldne ære, hvad der var det vigtigste middel til at kontrollere menneskeheden: FOOD! Hvilket i hans mund betød mangel på føde eller militariseret fødevarepolitik. Når storspillerne bedriver handelskrig i verden, dør folk af sult i verden. Medspillerne i hungerspillet sulter ikke, selvom deres befolkning gør det. Lige nu sidder der et overhoved for Verdenssundhedsorganisationen WHO, der myrdede et par millioner i sin egen befolkning i Ethiopien – de tilhørte ikke hans stamme. Mandens marxistiske organisation i Afrika står på terrorlisten, så det måtte vel kvalificere ham til topposten i en postuleret velgørenhedsorganisation. Hvilket den så ved nærmere eftersyn ikke er, men vi lader som om, mens vi spiller vores statistrolle i hungerspillet. Måske den skal omdøbes til World UnHealth Anti-human Nations, forkortet til WUHAN, for det kinesiske kommunistparti ejer WHO sammen med Bill Gates og medicinalindustrien.

Der er de globalistsmarte.
Der er det teknoratdumme.
Og så er der alle de, der bliver trukket rundt ved næsen.
Som du og jeg.

Investering i elendighed

Problemet med elendighed er, at det er så vanedannende. Det lyder absurd, men det er ret simpelt. Det drejer sig om investering og afkast. Elendighed skaber handlingslammede befolkninger. Man kan ikke løfte sig selv op ved at hive sig i håret. Elendighed skaber afhængighed, for nogle andre eller noget andet må derfor hive i håret. De elendige er afhængige, og de, der har skabt elendigheden er afhængige af de elendige, der er afhængige af dem. De tjener kassen på elendighed, så hvorfor lave om på det. 

Medicinalindustrien tjener kassen på, at folk er syge og har det elendigt. Når de propper sig med medicin, bliver de i stand til at udholde elendigheden, men hvis de blev helbredt, ville det være et stort problem for en industri, der er afhængig af elendighed. 

Olieindustrien og den teknologi, den leverer brændstof til, ved, at det er en forældet teknologi. Problemet er, at vi er vant til den, og der er så meget af den i omløb. Hver husstand kunne i dag – 100 år efter at Nicola Tesla viste os, hvad der skulle til – have en bil, der kørte på elektrolyseret vand (kaldet kold fusion), de kunne have deres egen minireaktor, der producerede strøm og varmede huset op, men industrien har investeret så meget i noget, der siger bang, at de ser udveje i form af ren energiteknologi som livstruende for deres businessplan.

Der er skabt en hel verdensomspændende politisk ideologi baseret på elendighedsfilosofien. For dens tilhængere er elendighed så vanedannende, Elendighed er SÅ meget en forudsætning for deres politiske praksis og deres identitet, at de konstant er medskabere og vedligeholdere af elendighed. En hel ny bølge af iscenesat racisme er et eksempel. I USA var racisme stort set afskaffet, men så ankom de marxistiske akademikere med deres kritiske raceteori, hvorefter vi alle med et ideologisk trylleslag blev til racister igen. Påstod de. Hoppede alt for mange på. De er nu i fuld gang med at uddanne børn og unge til, at de skal føle sig konstant krænkede, føle skyld, skam og frygt, pege fingre ad hinanden, foragte deres kultur og alt, hvad den har skabt og skabe splittelse og elendighed, hvor de går og står. De har sendt Black Lives Matter og Antifa på gaden for at terrorisere. De har gjort højere læreanstalter til templer for deres kult af fascistoid hjernevask og politisk korrekthed. Det tog blot én generation at skabe disse horder af apocalypse-zombies. 

De taler hele tiden om racisme. Det gjorde Martin Luther King også men på en fuldstændig anden måde. King havde en vision om en dag, hvor der ikke fandtes racisme, hvilket inspirerede folk til at afskaffe racismen. Det var et stort problem for de marxistiske ny-racister, for så var der jo ikke elendighed nok, som de kunne ride på ryggen af. Og da de kun kan trives i et giftigt miljø af kulturel opsplitning og had, måtte racismen genindføres. 

Agenda 21 / 2030 er et marxistisk elendigheds-projekt (marxisten Maurice Strongs livsværk). Det indeholder alle ovennævnte elementer under samme hat. The Hunger Game er kernen i filosofien bag agenda-programmet. Den går ud på, at vi er for mange mennesker på Jorden, og at vi udover at reducere dem kraftigt – altså seriøst kraftigt! – skal ensrette dem kraftigt, stuve dem kraftigt sammen i metropoler, fratage dem alle civile rettigheder og selvstændige handlingsmuligheder og ejendom og mulighed for at dyrke deres egne fødevarer, osv. osv. for ellers går jorden under. Og det kan vi jo godt forstå, ikke. Det giver såå meget mening, så den køber politikerne da bestemt. Minsandten, det gjorde de!

Hungerspillet i etaper

Dette er filosofien bag den for tiden udrullende aktion, The Hunger Game. Hvordan kommer det til at udspille sig? Her kan det kun blive science-fiktion-teoretisk, kvalificeret gætværk.

Corona-operationen var det første trin i en global nedlukning. Det var også en test for at se, hvor langt man kunne gå, og hvor meget man kunne få folk til at æde af tyranniets spændetrøje. Det var kun den ene del af hungerspils-komponenterne: sygdom. Det næste bliver et lockdown for forsyninger og fødevarer og vand. Man vil nu hævde, at vand er den store mangelvare. Det er allerede forberedt i Agenda 21 / 2030, hvor der står at læse, at vand ikke længere kan tilhøre den, der bebor et stykke land. Det tilhører Staten. Land tilhører også staten og ikke menneskene. Allerede i dag kan man ikke lave sin egen brøndboring uden at opfylde en række krav, som ingen privatperson har råd til. Man er simpelthen nødt til at etablere sit eget vandværk.

Det næste bliver, at der bliver drejet om for hanerne mht. fødevareforsyning. Det kan lade sig gøre, fordi få men gigantiske fødevare-syndikater har sat sig på markedet. Man vil finde et påskud og en sørøverforklaring på, at menigmand og små virksomheder ikke længere må dyrke, forsyne, transportere og sælge varer. Det er i dag allerede så godt som umuligt at køre et lille familielandbrug, som man kunne for et halvt århundrede siden. Rentabiliteten er saboteret af regeringer og lobbyorganisationer for BigAgro vha et kvælende bureaukratisk kontrolapparat, som kun de store virksomheder har mulighed for at leve op til. Man vil også forbyde privatpersoner at dyrke grøntsager i deres egen baghave med et eller andet påskud om, at det er sundhedsskadeligt. Man vil vanen tro finde en enkeltstående absurd sag og derudfra lovgive over en kam – for vores alle sammens sikkerheds skyld, selvfølgelig (violinmusik…).

Corona-operationen har mange ligheder med false-flag-operationen 9/11. Der var en øvelse forinden. Mediekampagnen var på plads med alle deres beskidte tricks. Fjenden var usynlig, selvom man straks havde et navn for denne. Efterfølgende et storstilet cover-up og en hetz mod alle, der stillede nærgående spørgsmål. Der er store økonomiske interesser sideløbende med terroreventen. Statsledere og regeringer bliver presset til at vedtage drastiske indgreb mod civile rettigheder. Intetanende befolkninger gør ting, de aldrig ville have godtaget uden at være skræmt fra vid og sans. Der er en hel masse selvmodsigende information og huller i narrativet, der alle bliver udeladt og fortiet. 

Slutspillet

The Hunger Game i 2. fase bliver værre end den første. Målet er stadigvæk reduktion af jordens befolkning til 1/15-del. Målet er en total affolkning af landdistrikterne, der skal laves om til store naturparker – undtagen der, hvor landskabet fortfarende skal ødelægges med udvinding af mineraler. Ideen om, at verden er overbefolket af nyttesløse undværlige grovædere er ikke ny, for den er beskrevet i detaljer af etablissementet i det Britiske Imperium.

Vil de gøre det, og har de magt til at gøre det? Svaret er dobbelt ja. Der er dog et spørgsmål til, der skal besvares: Slipper de afsted med at gøre det, og findes der noget, der kan stoppe det? Svaret er måske og ja. De slipper måske afsted med det. På den anden side er der råbt vagt i gevær. De er set og gennemskuet. Der findes kræfter, der besidder en magt, der matcher op med globalisterne i dag. Lad mig viderebringe et stykke insiderviden.

Verden har været styret af to grupperinger indtil for nyligt. Den ene var Rothschild’erne og deres dragon families. Det andet var Order of the Black Sun. De har holdt hinanden i skak og delt beføjelser, privilegier og ressourcer. Så røg Rothschild’erne ud i kulden, og til det årlige møde, der i år fandt sted i Bonn, Tyskland var der kun Black Sun-medlemmer, der festede og hoverede over deres sejr. Mente de. Mødet er altid meget okkult-ritualistisk sat op mellem fuldmåne og Harvest Moon. Her sker der menneskeofring, bloddrikning og andet festligt, og her vælges deres nye Pindar, deres okkulte leder (pindar betyder efter sigende dragens penis Den tidligere pindar var … Barack Obama.

Men ind på mødet træder pludselig deres nye opponenter, The Life Force, og stiller dem et ultimatum. Enten går de med til en restaureringsplan for verdensøkonomien til menneskenes fordel, eller også … De ønsker ikke at medvirke, hvorefter de bliver likvideret. Tilbage er der kun to ledende skikkelser (efter sigende kendte personer), der med sved på panden fremlægger deres plan. Den indeholder intet om restaurering, hvorefter de også bliver likvideret. I forlokalet var der forskellige folk, generaler og andre militærfolk vanen samlet. De får at vide, at medlemmerne af the dragon families vil blive fundet, hvor end på kloden de er, og det samme vil ske med de udeblevne og øvrige topmedlemmer af netværket, med mindre de samarbejder. Dernæst får de besked på, at de skal gå ind i lokalet og rydde op efter svineriet.

Der bliver en hel masse telefonaktivitet, hvor der i panik bliver givet besked om, at penge skal frigives, som de har blokeret for i længere tid. Hovedet af slangen er bidt af for en tid. Disse folk er ikke af en støbning, så de giver op. De vil slikke deres sår og reorganisere og vende tilbage. De kender kun deres egen plan, de kender ikke andet, de har aldrig kendt og fulgt andet. Man skal ikke forvente sig noget godt fra dem. Men nu står det i det mindste klart, at de reagerer på frygt. Og muligvis kun på frygt. De er ikke frygtløse og usårlige, som de har fremstillet sig selv, og som vi har anset dem for.
Tjek: Det Globale finansielle system og hør/læs om den struktur, det system, de har opereret efter.

Deres panik-plan hedder The Sunrise Strategy. Der er måske nogle, der kan huske, hvordan tidligere pindar Barack Obama lod sig portrættere på plakater med en sol + stråler i baggrunden. Solen, der står op, er Den Sorte Sol fra den Sorte Sols Orden. Dette var ordenens overtagelse af verdensherredømmet. Det var det, der blev forhindret i Bonn. OG ved en håndfuld efterfølgende møder af lignende karakter ugen efter. Udfaldet var det samme: ordensmedlemmerne forlod ikke møderne i opretstående tilstand, for Life Force Enforcement Unit mødte op.

Planen var et globalt magtovertag i kølvandet på Covid-19. FN-tropper var stand-by til at rykke ind i nøglepositioner. Glem alt om fredsbevarelse og alle de andre buzzwords, som FN strør om sig med. FN er en globalfascistisk mega-organistation. Det er sagt, så det er til at forstå, af Henry Kissinger (Bilderberg-møde i Evian, Frankrig):

Det, menneske frygter mest, er det ukendte. Nå de bliver konfronteret med det ukendte, vil de være villige til at udskifte frihed med sikkerhed og overgive dem selv til en verdensregering.