Testområdet – det store rotteforsøg
Først tester man af, om det kan lade sig gøre. Så gør man det og tjekker, at testen holder.
Det lyder rimeligt som metode i forsknings- og udviklingsafdelingen i en virksomhed, før man sætter en større produktion i gang og markedsfører produktet. Men der findes former for virksomhed, hvor det ikke kun er materiel og mekanik, det går ud over. Disse former for virksomhed omhandler menneskelig adfærd og menneskeliv. Der står store penge på spil, og det involverer udøvelse af magt i den helt store skala.
Der er problemer, mange og store problemer med disse former for virksomhed.
For det første spørger disse virksomheder, der ofte ikke figurerer som virksomheder, ikke deres testobjekter, mennesker, til råds. De har ikke fået lov. Hvis på en eller anden måde alligevel har skaffet sig lov, er der altid løgn, svindel og fortielser involveret, for ingen mennesker, der er fuldt orienterede og som ikke tilhører en eller anden sadistisk minoritet, ville give lov til disse aktiviteter. Disinformationen foregår ligesom ved krigshandlinger før, under og efter aktiviteten.
Et dyk ned i blot en kort periode i historien fx 60 år byder på 14 events af denne type. 11-12 af disse events involverer den store bølle i den vestlige verden, USA. Disse events er kun de største og tydeligste, for der er mange flere. Det kan diskuteres, om alle events er egentlige testevents, eller om de er gentagelser af setups, der allerede er testet ud. Hvad der ikke kan diskuteres er, at alle events indeholder elementet terror.
I 1963 blev amerikanerne og resten af verden brugt som testområde for, om man kunne myrde en præsident og påstå, at det var en enkelt forvirret stakkel ved navn Lee Harvey Oswald, der egenhændigt og ganske uden bagland skød en kugle i adskillige umulige vinkler gennem JFK, hvorefter staklen blev skudt, før han kunne udtale sig, og manden, der skød ham, også blev skudt, før han kun udtale sig, hvorefter hans bror blev skudt og Martin Luther King blev skudt og Malcolm X og John Lennon og andre åbenmundede personligheder blev skudt. Og alle, der efterspurgte en nærmere forklaring, blev kaldt for skide konspirationsteoretikere, der skulle tage at skamme sig og holde deres kæft og lade være med at stille næsvise spørgsmål.
I 1986 blev Ukraine brugt som testområde for, om man via et sabotage-angreb på et atomkraftværk kunne lamme landbrugsproduktionen i en hel region. En del af testen gik ud på, hvorvidt man via medierne kunne bilde folk ind, at det var et hovsa-hændeligt uheld, der skyldtes forældet og dysfunktionel russisk teknologi. Det kunne man dengang. Det er muligvis blevet lidt sværere siden.
Fra 1990’erne blev Sverige brugt som testområde for, om man kunne oversvømme et land med indvandrere for at destabilisere landet med etniske grupper, der var inkompatible og ikke integrerbare vha politisk korrekthed = skyld, skam og frygt. I samme periode blev feminismen promoveret i den erkendelse, at svenskerne er meget autoritetstro og loyale overfor deres centralregering.
I 1992 blev Bosnien-Kosovo-Eksjugoslavien brugt som testområde for en hel række svinestreger, hvoraf et af dem var det nye begreb for totalstyring af medierne via omklamring kaldet embedment. Det blev senere videreudviklet i den Anden Irakkrig. Alle disse krige byggede på falske præmisser = falske flag. I Den Første Irakkrig var det irakiske soldater, der hev spædbørn ud af inkubatorerne og smed dem på gulvet. I Den Anden Irakkrig var det Saddams masseødelæggelsesvåben. I Kosovo var det et postulat om, at serberne massemyrdede muslimske mindretal og smed dem i massegrave. Ingen af delene var sande.
I 2001 blev den internationale medieverden testet på, om de uden at stille tekniske spørgsmål og nødvendige spørgsmål om simpel fysisk ladsiggørlighed var villige til at lade sig spænde for en propagandamaskine med en helt absurd konspirationsteori om en stak terrorister bevæbnet med hobbyknive og et par piloter, der lige have fået et certificat til en enmotores propelmaskine, der kunne flyve tværs igennem verdens bedst bevogtede luftrum og mest avancerede alamsystem og med milimeterpræcis træfsikkerhed styre et par fullsize passagerfly ind i et par højhuse, så disse faldt sammen hurtigere end tyngdekraftens frie fald og sank fejlfrit sammen i deres eget fodspor. Efter blot et par timers betænkningstid havde regeringen en færdig historie klar om en langskægget mullah i en hule i Afghanistan, der via sin bærbare computer styrede det hele. Medierne åd ALT, der landede på tallerkenen uden at spørge nærmere.
I 2008-09 blev den vestlige finansverden brugt som testområde for, hvorvidt man kunne skabe en bobleeffekt som i Wall Street krakket i 1929 og depressionen i 1933. The FED har blankt indrømmet, at det var dem, der gjorde det dengang (spørg Ben Bernanke), så vi behøver ikke at rode os ud i såkaldte konspirationsteorier men kan koncentrere os om veldokumenterede konspirations-fakta. De følte sig ikke i stand til at indrømme, at Finanskrisen var et inside job, men der skulle jo også gå 70 år, inden Bernanke indrømmede det første svindelnummer.
I 2012 blev Libyen brugt som testområde for regimeforandring og R2P, Responsibility To Protect, det nye smartpower-ord for statskup og intervention-invasion-aggression. Lederen af det land i Afrika med den højeste levestandard, hvis præsident havde den højeste opbakning i befolkningen i noget land i verden – hvilket gjorde Vestens ledere grønne i hovedet af misundelse – blev myrdet af Clinton-Obama-mafiaen og CIA, landet blev lagt i ruin og oversvømmet af terrorister og gjort til en central for human trafficking = moderne slavehandel og våbentransport til den næste beskidte operation.
I 2014 var Syrien udset som follow-up-testområde for samme svineri, den næste beskidte operation. Her gik det galt for testgruppen, for russerne intervenerede og drev de CIA-trænede, Israel-sammenlappede, Saudi-finansierede og tyrkisk indslupne terrorister ud af Syrien med deres spritnye Nike-sko, Toyota-pickups og amerikanske våben. Det var stadig under Obama-regimet, manden der fik Nobels Fredspris for at starte nye krigshandlinger mod lande, der aldrig havde fornærmet USA men blot stod i vejen for deres interesser (er det en fornærmelse?).
I 2014 blev Ukraine brugt som testområde for, hvorvidt en korrupt regering kunne gøres endnu mere korrupt ved at bringe lokale fascistgrupper til magten. I de følgende år etablerede Vesten = NATO, CIA, Monsanto, US-NeoCons laboratorier for bio-våben, placerede milliser med sprænghoveder rettet mod Rusland, trænede militser til at begå massakrer på den russisktalende befolkning i Østukraine og etablerede et system af pengevaskeri med dybe tråde ind i den korrupte amerikanske regering (Biden, Obama, Clinton, Nuland, Pelosi, McCain).
Fra 2016-20+ blev USA brugt som testområde for, hvor absurd-groteske tiltag man kunne byde befolkningen. Fake tiltag i kongressen med fake beskyldninger mod præsidenten i form af fake undersøgelser og en fake rigsretsag efterfulgt af et fake valg i 2020. Det demokratiske parti var inficeret af fake politikere, der promoverede fakeness i form af BLM, CRT, Antifa, LGBTQ’isme, defund politiet, fake grøn agenda med udløsning af fake milliardbevillinger til lige-ned-i-lommen på pengevaskeriet.
I 2020 blev Danmark brugt som testområde for, om man via en regering med et pistolløb for panden kunne beordre nedslagtningen af alle dyr af én slags i landet. 17 millioner mink blev slagtet som forstudie til nedslagtning af andre og i sidste ende ALLE husdyrracer efter ordre fra globalisterne som led i deres kunstige globale fødevarekrise. Hvor kom ordren fra til denne besynderlige handling? Det var i hvert fald ikke de veterinære myndigheder i landet, der blev totalt overhørt.
I 2020-22 blev hele verden det store testområde for, om man vha frygtporno kunne skræmme folk til at bære underkastelsesmasker, stikke giftige snotpinde op i næsen, lade sig jabbe med GMO, isolere sig selv fra samfundet og ‘frivilligt’ lukke ned for små og mellemstore virksomheder.
Det var samtidigt et testområde for, i hvor høj grad politikere og medier kunne armvrides og benspændes til at agere totalitært overfor deres befolkninger. Jaså, det var flinkt!
Og nu i 2022 på vej til 2023 er vi igen testområde for svindelnumre, for de kommer som skidt ud af en anderøv i disse dage og stunder. En fake forsyningskrise / energikrise i kølvandet på en krig, hvor motiver og forklaringer er fake-fake-fake! Svaret på angrebet på Rusland og EU’s USA’ fake handelsembargo er nu: OK, er det sådan I vil have det? Så gør vi jeres fakeness virkelig. I forgårs vedtog OPEC+, altså 24 olieproducerende lande at skrue ned for produktionen af olie nøjagtigt som under oliekrisen i 70’erne. Det betyder endnu højere priser, men denne gang stabilt høje. Den bliver svær at komme udenom. Europæerne vil eksplodere i raseri over deres regeringer, der har fremprovokeret denne situation.
Det liberale Vesten er lige pludselig blevet til ufrivilligt testområde for, hvor smart deres handels- og finansterror er, når det kommer til stykket. Vestoligarkiet, bøllerne i Bruxelles og djævlene i Davos bliver testet på, om der er overensstemmelse mellem deres egen selv(over)vurdering og deres aktuelle formåen. Verdens styres af De Tre F’er (på engelsk): Finance – Food – Fuel. Vestens oligarki har skråsikkert opereret under det dogme, at Den, der kontrollerer finanserne, kontrollerer Verden. Det er nu den tredje del af testområdet, for Rusland bakket op af både BRICS og OPEC udfordrer dogmet og siger: Nej. De, der kontrollerer fødevarer og brændstof, kontrollerer Verden. Og hvorfor det? Fordi man kan ikke æde penge.
Penge er ikke virkelige som sådan. De er kun virkelige som repræsentation for noget, der er virkeligt. Vesten har bare trykt penge og genereret derivater uden grund i virkelige værdier. Altså fakeness igen-igen. Det virker kun så længe, fortryllelsen virker. Og Gud sagde: Lad der blive penge. Fiat-valuta ligesom Fiat Lux, Lad der blive Lys. På et tidspunkt kollapser fake-konstruktionen, den tikkende bombe med indbygget selv-detonation.
Hvad der langt snarere kommer til at kollapse er folks villighed til at lade sig definere som testdyr i et testområde som del af en testoperation. Et stigende antal mennesker i verden – vi taler hundredevis af millioner og sandsynligvis milliarder – synes på baggrund af den stadig stigende viden om de klamme testprojekter, at det ikke lige er noget for dem længere. Masser af mennesker, der for blot et par år siden put-put-puttede sig, er nu kommet ud af musehullet.
Er det ikke fantastisk: Testbøllerne er i virkeligheden bange for mus!
Hvem kan i virkeligheden være bange for monstre, der er bange for mus?
Bør dette ikke være det erkendelsens øjeblik i verdenshistorien, hvor det går op for menneskeheden, at disse monstre er totalt ynkelige, og at deres farlighed udelukkende består i de egenskaber, som vi tillægger dem?
Bør det ikke være menneskehedens Wizard-of-Oz-moment?
