Tæl til 9

1 gang for meget er én gang for meget.
Måske var det sket et sted mellem 28 og 28.000 gange for meget, men der var kun plads til så mange dråber i bægeret. Da den sidste dråbe faldt, stod det over sine bredder. Vandets overfladespænding havde nået sit bristepunkt. Det havde fået nok.

Først løb det ned af bægeret og hen ad bordet. Ved bordkanten væltede det udover og ned på gulvet, hvor det dannede et vandløb hen til døren. Et stykke henne ad gaden måtte en en hund måtte afbryde sit forehavende i rendestenen og springe for livet. På hovedstrøget var flodbølgen en meter høj og imod alle love og regler for korrekt opførsel for vand løb det op ad bakke.

Ved boulevarden brød den nu flersporede og ensrettede strøm et sæt traffikale regler ved at flyde over for rødt lys imod kørselsretningen og dreje om ved højresving forbudt i retning af parlamentet og centralbanken. Det ene sted stod hoveddøren åben og vandet væltede op ad trapperne. Det andet sted bankede det uhøfligst ikke på, før det smadrede porten og væltede ned i krypten – er det ikke sært, at banker navngiver deres kryptiserede underetager efter katedralers ditto?

Et par timer efter kunne man observere en gråbrun, mudderagtig masse af opløst snavs ophobet gennem århundreder flyde tilbage og ud i byens kloakker. Et par druknede ministre og en bankdirektør sås flydende i egen sovs sammen med overflødige lovtekster og værdiløse statsobligationer.

I mellemtiden var det ringet efter brandvæsenet, der dog følte sig noget malplaceret og en anelse udkonkurreret ved ankomsten. Her havde vandmasserne taget en uventet drejning i retning af de store mediehuse og den nationale TV-station, der uden tøven blev skyllet i havnebassinet, hvorefter en ildelugtende gullig masse bredte sig langs de nyriges havnefront.

Det sidste, man så til vandet var, da det som en omvendt tsunami med en sugende lyd trak sig ud af havnen og stak til havs.

2 hoveder er bedre end et.

Det var nu blevet muligt at bestille et hovedtransplantat. På busserne var der påklæbet reklamer for et ekstra hoved. Det var efter, at reklamerne om nye bryster var ebbet ud, fordi mænd ikke længere gad at gramse på silikone-pivedyr.

Der var tale om et avanceret indgreb, hvor man delte rygmarven ved en af halshvirvlerne og indskød et dobbeltled. Her påmonterede man et kunstigt hoved med en hacket, klonet og optimeret udgave af den præeksisterende indmad kaldet hjernen.

I starten var der store problemer med kompatibiliteten mellem de to hoveder. Der opstod konflikter, der handlede om, hvilket hovede, der bestemte. Der opstod retssager, hvor det ene hoved sagsøgte det andet, fordi det andet havde ædt det enes øre. Der var komplikationer, når kroppen via det ene eller det andet hoved drak sig fuld. Før kunne man se dobbelt, nu så man firedobbelt. Stereo blev til quadrofoni. Tvetungethed, dobbelt tale og smagløshed blev fordoblet. Skizofreni blev til Quazofreni – indre stemmer, der talte i munden på hinanden.

Bekymret over fordoblingen af kompleksiteteten indenfor eksisterende hjerne-kvababbelser begyndte man at studere nervesystemet hos siamesiske tvillinger, hvilket ikke bidrog til væsentlige forbedringer. Det ene hoved døde og hev det andet med sig i døden. Det var her, man udviklede det udskiftelige hoved med gevind. Man kunne simpelthen skrue hovedet af og sætte det andet på. Det krævede, at der blev udviklet et stykke auto-hjerne-software, der sikrede overgangen mellem det ene hoved og det andet og forhindre forekomsten af hovedløse menneskekyllinger på gader og stræder.

I dag har ordet Hovedbiblioteket fået en anden betydning. Du går ind i Krystalgade, tjekker ind med dit digitale lånerkort, browser dig ind til en beskrivelse af dit lånerhoved, bestiller det på stedet, og når den bipper, går du hen til terminalen og skruer dit lånehoved på. 2.0-versionen plugger dit sekundære hoved ind i en docking-station og downloader det nye hoved som software.

Fremskridtet har ikke lang vej tilbage.

3 gange er alle gode gange.

Og da soldaten med sin attachétaske kom ind til den første hund med øjne så store som tallerkener af kongeligt porcelæn til en stykpris af 900 kr, tænkte han uhadada, skal jeg stikke den en plade og få et hurtigt løgnelån ved at påstå, at jeg har gang i en bundsolid og tilmed genial forretning, hvilket han så gjorde, hvorefter det første møgdyr uden betænkning hoppede op på hans designer-halsklud fra Armani og spyttede 3 kilo kobbermønter ned i tasken.

Hallehøj, råbte han og samlede en død krage og et par stegte hanekyllinger op i mellemgangen, hvorefter han gik videre til hunden med øjne så store som hjulkapsler fra en Rolls Royce og ansøgte om et flexlån, en overtrækskonto og givtige investeringer i et par våbenproducerende karteller, hvorefter det næste møgdyr kløede sig i røven, hoppede op på kluden og hostede op med 3 kilo sølvmønter.

Jamen de har jo ikke noget tøj på, udbrød han, de producerer jo pengesække ud af den blå luft, og gik ind til hunden med øjne som superelipseformede konferenceborde i koncernstørrelse, spillede Kong Gulerod og ansøgte om total finansiering af spekulationsbyggerier ved havnefronten, hvor de nyrige fra Globalistan vil kunne købe sig til designer-havgus uden at bo der, hvorefter det sidste møgdyr pissede op ad væggen, hoppede over på kluden og smed en sæk med 3-4 milliarder guldmønter til fri afbenyttelse og negativ renteydelse.

Så tog soldaten ind til byen, tjekkede ind på Imperialist Hotel, lumrede sig til en date med Paris Hilton, prinsessen på fjærten og hyrdetimen med svinedrengene – og levede lykkeligt til sine dages ende 48 timer senere, hvor en tung vejmaskine med en snap-chattende, Facebook-surfende og Twitter-kvidrende chauffør kørte ham flad som en familiepizza.

4 er dødens tal. Er det for firkantet?

En fængselscelle har fire vægge.
Et drivhus har fire vægge.

Der er fire ryttere i Apokalypsen.
Apokalypse er Tæppefald og ikke Dommedag.

Der er fire skruer i låget på en ligkiste.
En firkløver har fire blade.

Et kors har fire endestykker.
En ko har fire maver.

Der er fire hjul på en ligvogn.
Der er fire hjul på en rød Ferrari 512 Testarossa, 1991 – den kan selvfølgelig også blive din ligkiste!

Der er fire apostle og fire evangelier med historien om henrettelsen på korset.
Det er fire historier om genopstandelse – tror vi på den?
Et rovdyr har fire hjørnetænder.
Et spisebord har fire ben, og det er ikke bange for at bruge dem.

Undgå fjerde etage. Undgå fyrretyvende etage.
Året har fire årstider.
Lazarus lå fire dage i graven.
Efter fire dage stod han op igen, omend han lugtede fælt.
4 juli er uafhængighedsdagen for Dødens Imperium.
Der er fire søndage i advent
Der var fire dødelige Dalton-brødre.
Der var fire Fantastiske Fire.

Der er et firben i min suppe.
Jeg har en fire-dobbelt vodka til at skylle det ned med.

5 gange banker det på døren, før hun lukker op.

Lukker op er nok en overdrivelse, åbner på klem er mere beskrivende. Skikkelsen foran døren kan godt tilskynde til en vis tilbageholdenhed. Hans blege fjæs, de opmalede øjenbryn, det lidt for venlige smil. Øjnene især, en anelse sammenknebne. Lidt teatralsk rouge på læberne.

Jeg håber ikke, jeg forstyrrer, kære frue, jeg skal kun tage et øjeblik af deres tid. Jeg kan forstå, at deres nabos hus brændte ned for et stykke tid siden. Er deres hus forsikret mod lignende uheldige omstændigheder?

Det er her, vi har mulighed for at hjælpe dem, så noget lignende ikke sker. Frygtelig historie, to voksne og tre børn – vi er alle berørte! Og så taler man endda om mulig brandstiftelse. Kan jeg komme indenfor og fortælle om de muligheder, der er for at imødekomme den slags? Tak skal de have for deres venlighed.

Hun har ikke lyst til at åbne, men hans væsen er meget fremadskridende, det er svært at sige nej. I samme øjeblik den blege skikkelse har overtrådt dørtærsklen med hendes godkendelse, ved hun, at hun ikke skulle have gjort det.

Herefter følgende fem mulige scenarier:

1. Den besøgende er i det mindste, hvad han udgiver sig for at være. Hun forføres af sin egen frygt og den besøgendes overtalelsesevner til at underskrive en forsikringsaftale, hvor det betalte beløb med årene er ude af proportion med både den sikkerhed, er påstås i kontrakten og den eventuelle udbetaling, der måtte finde sted, når alt, der er skrevet med småt, er fraregnet – dvs. forsikringsyderens muligheder for at unddrage sig udbetaling med begrundelse i afvigelser fra standarderne i policen. 
2. Den besøgende er næsten, hvad han udgiver sig for, men ikke helt. Han er mere end end en opportunistisk forsikringsagent med alle de svindelagtigheder, der karakteriserer disse typer. Han nye kunder er at finde i nabolaget, hvor eksemplets magt har motiveret de bekymrede beboere. Vidner til branden melder om en skikkelse i sort tøj, hætte og blegt ansigt, der i hast forsvandt inden branden blev konstateret. Der er opstået et problem, folk reagerer, nogen tilbyder en løsning. Hvis man er i branchen for løsninger, hvorfor ikke allierede sig med branchen for problemskabning? 
3. Den besøgende er næsten, hvad han udgiver sig for at være, men efter underskrevet kontrakt antager besøget en mere – skal vi sige personlig drejning. Måske finder det sted under besøget, måske finder det sted efterfølgende. I begge tilfælde er der etableret et magtforhold baseret på forværring, forhåbning, forløsning og forventning. 
4. Den besøgende er stort set ikke, hvad han udgiver sig for. Besøget udvikler sig ret hurtigt i en retning, som enlige kvinder ikke eksplicit ønsker, men som de via deres forhåbninger og længsler implicit ikke har dannet et psykisk immunforsvar overfor. Hvor ligger bevisbyrden? Vi er i en ubehagelig gråzone, hvor der er eksempler på misbrug fra både påstået offer og påstået voldtager.
   Anbefaling: Lær dig kampkunst, hvorved du lærer aldrig at give en potentiel overgriber/angriber et påskud for et overgreb/angreb ved at stille dig i position som et muligt angrebet offer! 
5. Den besøgende er overhovedet ikke, hvad han udgiver sig for, og besøget har intet med forsikring at gøre. Vi skal ikke gå nærmere ind på, hvad der nærmere går for sig med grafiske detaljer, og hvorfor der næste dag er afspærret med stribede plastikbånd. 

6 huller i tromlen, seks huller til en kugle.

Navnet er en seksløber. Hvorfor det i øvrigt stadig hedder en kugle kan undre, for kugler var ikke i omløb siden flintebøssens tid. Der er mere er tale om små missiler.

Lad os tale om en særlig bizar sportsgren kaldet russisk roulette. Skulle der være tvivl om reglerne for denne perversitet, så består det i at lægge 1 kugle i tromlen, sætte den i spind og lade den stoppe et tilfældigt sted. I en velsmurt Smith & Wesson eller Winchester vil man ikke kunne høre, om tromlen lander på et tomt hul eller på netop det hul, hvor kuglen sidder. Så sætter man den for tindingen og trykker af.

Denne barnagtige leg for psykopater, der keder sig, har kun to udgange. Enten blæser den ene spiller hjernen ud på sig selv, eller også gør den anden.

Starten på 3. verdenskrig er en variation af Russisk Roulette ved navn Amerikansk Roulette, for dette land huser vor tids psykopatiske gamblere fra det globale Las Vegas. Når det første atombårne missil rammer en storby hos den fjende, hvis befolkninger ikke genkender sig selv som sådan, er der ingen vej tilbage. Denne krig er et desperat ønske fra en slægt af indavlinge, hvis indtægter og velstand i x-antal generationer har bestået i at seriefremstille krige.

Spilleren af Russisk Roulette sætter sig eget liv på spil. Spilleren af Amerikansk Roulette sætter menneskehedens liv på spil. Den sekskantede stjerne er symbolet for det ritualiserede menneskeoffer. Det er historien om, hvordan Dødskulten, Dæmonen fra Ørkenen der overlevede i årtusinder, købte og svindlede sig til en sheriff-stjerne. Intethedens Sheriff, Sheriffen af Nothing-ham, det globale NIHIL.

Det globale Russiske Roulette består i, at amerikanerne sætter en kugle for panden af russerne og skriger: Adlyd eller vi skyder! KLIK! hov, der var ingen kugle denne gang, det var en fejltagelse, det var ikke med vilje, det var ikke os, der gjorde det, det var ikke os, der skreg: Adlyd eller vi skyder!

7 dage brugte Firmamentet på at skabe Verden.

Vi er som eksternt konsulentfirma hyret til at evaluere projektet, og følgende er vores rapport i punktform. Se medfølgende bilag.

Når der blev brugt så lang tid på at svæve over vandene, mens Jorden lå hen i øde og mørke, vurderes der, at der har været tale om unødig tøven og ressourcespild. Der burde være sat ind overfor manglende elektriske installationer på et langt tidligere tidspunkt.

Det vurderes, at adskillelsen af lys og mørke i form af nat og dag ikke har vist sig at være tilstrækkeligt produktionsfremmende. I næste sparerunde bør natten afskaffes eller i det mindste modificeres til oplyst mørke. Eventuelt kunne den højest irriterende rotation af himmellegemerne erstattes af en flad jord med fast holografisk ovenlys, som visse alternative grupper har foreslået.

Det samme gælder for stilheden. Der bør altid være mindst én hørbar motor indenfor hørevidde af det normale øre og helst flere, da andet ville være diskrimination af hørehæmmede.

Det vurderes, at adskillelsen af Himmel og Jord allerede er indeholdt i den oprindelige plan for himmelhvælvingen. Vi vil dog gerne påpege, at der er visse uklarheder mht. vandet ovenfor og vandet nedenfor, hvilket i ringe grad er forklaret af kosmologien. Især vandet ovenfor fremstår udokumenteret, og vi går ud fra, at der ikke er tale om en slags kosmisk ‘højt skyl’.

Det vurderes, at konceptet med det tørre land samlet i midten som udgangspunkt er rigtigt tænkt, men at der fra starten burde være iværksat et globaliseret styresystem kontrolleret fra vandsiden. Man kunne kalde det for et ‘globalt sidelæns skyl’.

Det vurderes, at gentagelsen af punktet med land og vand er en unødvendig gentagelse – når tingesten i midten er land, så er resten udenom nok vand. Der er ingen grund til at fornærme folks intelligens.

Det vurderes som allerede nævnt at et Vandets Imperium vil være hensigtsmæssig som samlende faktor, og at Landets Imperium så vidt muligt bør udfases, om nødvendig med fysisk magt.

Det vurderes, at frø, planter og frugter i højere grad bør kontrolleres og modificeres af kompetente firmaer, og at disse modifikationer bør patenteres, så videre modifikationer kan finde sted under stabile og umodificeret kontrollerede forhold.

Det vurderes, at de to store lys på Himlen udfra et ressource-synspunkt bør centraliseres til ét stort lys. At disse lys skulle markere årstidernes skiften er yderligere udtryk for ressourcespild, for hvad skal fire årstider til for, når der kun er brug for én årstid som i ørkenstater eller i de ydre arktiske områder?

Det vurderes, at denne mangfoldighed at fisk, fugle og store havdyr er ganske urentabel. Deres måde at vrimle på er for uoverskuelig. Vi taler i dag om diversitet (betydning: opdeling), og vil derfor anbefale at fisk opdrættes i opdelte net eller bure. De bør fordres med genetisk modificeret føde og medicineres fra starten af, da erfaring viser, at de alligevel bliver syge. Det samme gælder for fjerkræ.

Med hensyn til de store havdyr, anbefaler vi total aflivning af de ulækre spækklumper, der i øvrigt indeholder alt for mange tungmetaller Der bør dog være enkelte kæmpeakvarier, hvor publikum via bæredygtige billetpriser kan nyde synet af de afdankende kæmper med titler som drukner med delfiner, klasker med kaskelotter, blævrer med blåhvaler, mimrer med marsvin og narrøve med narhvaler.

Det vurderes, at skelnen mellem vilde dyr og kvæg ikke er tydeliggjort i tilstrækkelig grad. De vilde landdyr bør igen befolke 95% af landdistrikterne.

Til gengæld bør mennesker tvinges væk fra disse områder og koncentreres i metropoler. Det vurderes, at erfaringer fra kvæghold kan være til stor nytte her, bla svinefarme i etagekomplekser. Der er ikke længere brug for plads og luft omkring indbyggerne i disse urbane farme, og antallet af etager kan med fordel udvides. Det er allerede skitseret i Agenda 21 og seneste opdatering uddyber det yderligere. I vore interne arbejdspapirer kalder vi det Agenda 666.

Erfaringer fra revolutioner bør ikke undervurderes, fravurderet den forsøgsagtige karakter. Bønder er alt for traditionsbundne, familieorienterede, historiebevidste og selvforsynende, og en effektivt samfundsdannelse har ikke brug for selvforsynere og traditioner. Derfor anbefaler vi kraftig decimering af antallet af bonderøve i alle lande, hvilket kræver en re-lancering af visse etiske normer, som allerede blev praktiseret under disse revolutioner. Vi anbefaler derfor et centralt styret erfarings-design, så folk ikke længere kan gøre brug af deres erfaringer og traditioner.

Vi anbefalede på et meget tidlig tidspunkt skabelsen af et væsen, der ligner os. Det skulle herske over alt dyrelivet – fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden. Vi anbefalede dengang, at der blev skabt to mennesker, der lignede os, en mand og en kvinde. Vi anbefalede også, at de spredte sig over hele jorden, tog den i besiddelse og herskede over alle kreaturerne. Vi var dengang tilfredse med vores skaberværk.

Det vurderes efterfølgende, at skaberværket har udviklet sig i retninger, der ikke er hensigtsmæssige for Skabelsen. Mennesker er siden Darwin placeret som en del af alt dyrelivet – fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden og skal derfor beherskes som sådan. Manden og kvinden skal derfor ikke længere være sammen i en familie men holdes borte fra hinanden i livslang antagonisme. Deres afkom skal tilhøre samfundet og opdrages til at være som dyr for samfundet. De skal som ovenfor nævnt ikke længere have ret til at sprede sig over hele jorden men holdes i veldefinerede og begrænsede aflukker kaldet Metropoler.

Herefter betragter vi atter Skaberværket.
Herefter er vi endnu en gang tilfredse.
Herefter hviler vi os på den 7. dag.

Otte er computerens grundtal.

Der er otte bit i hver række i den oprindelige binære kode.

8 i 2. potens er 64 bits processor. 128, 256, 512, 1024×720 skærmopløsning. Vi du have 8 eller 16-bits farver? Er det nødvendigt med 8 GB ram?

8 er tallet for kontrol. Står det til Verdens herskere, vil vi alle blive styret af denne form for 8-taller for evigt ∞.

8-taller vil blive indopereret i vores hud og vores hjerne.

Der er allerede folk på venteliste, der ønsker at udsætte sig for det. De haldes for kropsshackere. Efter mennesker (post human) kom shackerne, borg’erne, de modificerede, de wirede, de switchede, automatonerne, zombierne. Det er Octagonen. Den vil være bekendt for indforståede, og vi skal ikke bruge plads på den her.

Der findes et andet ottetal. Det hedder Oktaven. Det er ikke et udtryk for bits i en chip med dens 128-256-512… fordoblinger af lager-processorkraft og 0’er og 1’taller = rå information. Oktaven er et musikalsk naturfænomen og et naturligt musikfænomen. Robotter laver ikke musik. Hvis du er i tvivl, hør autotunerens invasion af popmusikken. Her er ikke plads til sjælen undtagen i hænderne på genier, og den slags har de ikke brug for i musikindustrien – de plejer at tage livet af dem rent korporligt. Kilometervis af ikke-musik, af lyddesign, af auditive kasse-kusse-kulisse-klicheer og pikspillerier er spundet omkring jordkloden og vælter dig i møde ved tryk på en knap. 40.000 kilometer senere kører designet i den samme rille. Jorden rundt på 80 minutter i yderste kedsomhed.

En computer er langt fra at være et naturfænomen. Oktaven findes i selve Universets væv. 512-1024-fordoblingen er ren kvantitet, det er en maskinfordobling. Tonerne 232-466 forudsætter organiske mellemstationer (angiv tallene …), og tallene i sig selv er blot en efterrationalisering, en kortlægning. Det er ikke rå information, det er en levende, organisk struktur, som findes i det allerhøjeste som en stående bølge i Universet og genfindes i den overtoneskala, vi laver musik af, som vokalerne i sproget er gjort af, som harmonerer, som ikke dissonnerer eller voldtager. NB! kammertonen på 440 opstår ikke af sig selv i Universet. Tre oktaver er en fuld cirkel og dermed et dimensionsskift. En dyb mandestemme og en høj mandestemme spænder tilsammen over tre oktaver. Det samme gør dybe og høje kvindestemmer. Overtonerne, de levende toner i akustisk musik og alle naturlige lyde er opbygget efter dette princip, det gyldne snit, Fibonacci-rækken. Pythagoras kendte alle forholdende mellem tonerne og intervallerne. Cymatikerne danner geometriske former i støv ved at udsætte det for toner. Da computere blev ansat til at generere toner, blev musikken overtonefattig. En sinustone har ingen overtoner, og man kompenserede for fattigdommen ved at klaske en masse lag ovenpå hinanden som en Wall of Sound.

I de klassiske frie videnskaber – Artes Liberales, de frie kunster, for videnskab var stadig en kunst – var musikken derfor den næsthøjeste kunstart placeret over matematik og geometri. Højere var kun astronomien/kosmologien og kunstarternes apoteose var filosofien, der omhandlede det metafysiske og dets forhold til det fysiske. I middelalderen vidste man, at sfærerne, himmellegemernes baner, udførte et musikstykke kaldet Harmonia Mundi. Overtro, sagde man dernæst. Der var mere end noget om snakken må vi sige i dag, hvis vi ikke vil fremstå som forstenet videnskabelig dinosauruslort. Som i det store, så i det små. Alt er fraktalt skalerbart. Middelalderteoretikeren og skolastikeren Boëtius talte om Musica Mundana, verdensmusikken, og Musica Humana, den menneskelige musik. Hvis vi ønskede og evnede det, kunne vi tappe ind i Universet og nedskalere – tør vi bruge ordet downloade uden at være nedladende? – til det menneskeligt hørbare niveau.

9 gange hoppede katten ud af vinduet fra fjerde sal, før det gik galt.

Ikke at forveksle med den ni-halede kat.

Tiende gang var springet for så vidt fuldkomment og velplaceret. Dyret lavede sit sædvanlige stunt med at flade ud og lave faldskærm, så længe den kunne, og dernæst lave ophængte elastikker med sit skelet for stilsikkert at neutralisere mødet med jorden. Ret imponerende instinktivt reflekssystem, prøv lige at smide en hund ud fra fjerde sal, eller en ko. En edderkop kan gøre det efter på sin egen måde. Men altså, den dag, katten gjorde sit stunt for tiende gang – efter ni succesfulde overliv – kom der en uforudset spiller ind på banen i form af en mørkelagt pensionist, der i fuld fart havde mistet kontrollen over sin elcykel, og som ikke ville have overlevet sin videre fart gennem baggården på grund af den dårlig belyste og uafskærmede udgravning af kloakker, der lå lige forude – hvis ikke en kat havde ramt hans styr og knækket midt over, hvilket fik ham til at hugge bremserne i og standse en meter før hullet – med en død kat hængende over styret.