Smørrebrød – 100% dansk

Så er det sagt helt up-front.
Smørrebrød er det muligvis eneste originale danske bidrag til verdens-gastronomien.
Du finder det ikke andre steder, og hvis du gør, så er det ikke the real thing.

Hvad er smørrebrød?

Smørrebrød er en metode.
Den er uhyre simpel.
Og fordi den er så simpel, er den åben for et væld af muligheder af simpelheder og kompleksitet.

Klassisk smørrebrød forudsætter én ting, som også er (næsten) eksklusivt dansk: rugbrød. Det vil dog sige, at traditionen med at bage rugbrød på surdej er en tysk opfindelse, som vore forfædre har taget til sig. Og som en hel generation nærmest har glemt igen, for 999/1000 skiver rugbrød langet over disken – og det er endda flinkt og konservativt estimeret – er ikke rigtigt rugbrød, det er fake, det er misforstået, det er sænket kvalitet – som næsten alt fødevareindustrien har haft fingre i. Det er simpelthen ikke lavet på surdej, og har derfor reelt set ikke lov til at kalde sig rugbrød, hvilket det så gør alligevel i butikkerne. At det indeholder en vis %-del rugmel gør det ikke til rugbrød.
Så er dét sagt. Vi lader herefter som ingenting.

Tyskerne, der opfandt det, laver ikke smørrebrød, selvom de kender til rugbrød. De laver frikadeller, medisterpølse, flæskesteg med sprød svær, rødkål, brune kartofler, brun sovs, klassisk andesteg … hele udtrækket af det repertoire af mormormad, som vi mener er dansk, hvilket det bestemt er, men som vi derfor også mener, at vi har opfundet, hvilket vi så ikke har. Det er imidlertid årsagen til at nævne det til en start, for dette repertoire danner baggrunden for smørrebrødet.

Smørrebrød består af tre simple ting: brød, smør og pålæg – i nævnte rækkefølge. Men det er stadigvæk ikke svaret på, hvad smørrebrød er. Det er kun en beskrivelse af ingredienserne og princippet. Smørrebrød er yderligere simpelt og næsten banalt, og jeg tror egentlig ikke, jeg fornærmer nogen her. Det er en måde at genbruge madrester på. En genial måde. Én blandt flere måder skal det siges, for alle (mad)kulturer har forskellige måder at genbruge mad på.

En gryderet kan umiddelbart genbruges og med fordel endda. En god stuvning er næsten altid bedre dagen efter. Der er et gammel mundheld med, at der er mad til en hel uge. Gryderetter er født genbrugsegnede. En steg derimod kan ikke opvarmes, uden at den mister værdi. Den udtørrer, den bliver uspiselig. Vi kan heller ikke rigtigt koge videre på en kogt kartoffel. Der må ske et eller andet. Vi kunne lave biksemad af det hele, det fungerer. En kyllingesteg kan blive til en stuvning og ende i tarteletter, det fungerer også. Vi kunne også vælge at sige, at der ikke er varm mad dagen derpå. Den er vi med på, og alligevel er vi ikke med på den, for vi forlanger varm mad en gang om dagen.

Det er her smørrebrød kommer ind i billedet. Vi accepterer, at visse former for madrester ikke bliver, som de var dagen forinden. Vi accepterer også, at de smager fint koldt. Så hvad gør vi? Vi skærer dem i tynde skiver og lægger dem på smurt rugbrød. Vi respekterer også det tilbehør, der er blevet koldt sammen med retten: rødkålen, kartoflen, skyen, løgene. Eller som var koldt i forvejen, de syltede agurker, rødbeder, asier. Dernæst tilføjer vi et udefra kommende tilskud af friskhed i form af et salatblad, et drys karse, persille, purløg, en skive peberfrugt, noget revet peberrod. Remoulade og pickles er godt at have ved hånden. En anden metode er at køre det indenom en salat rørt op med mayonaise eller crème fraiche.

To slags smørrebrød

Og endelig er der ingredienser lavet specielt til smørrebrød, men det skyldes, at der er to slags smørrebrød til hvert sit formål. Der er madpakken og håndmadderne, og så er der det højt belagte, der serveres på frokostrestauranter. Det ene er lavkultur, det andet er højkultur – hvilket ikke beskriver kvalitetsforskel blot graden af raffinement. Det ene er hverdag, det andet er fest. Det ene er et stykke hverdagshåndværk i en håndevending, det andet har ambitioner om at være en kunstart. Det skal det også være for at retfærdiggøre en restaurantpris.

Hvis man går ind i en seriøs smørrebrødsforretning – hvis man overhovedet kan finde en sådan – så vil smørrebrødsjomfruen have lavet sine pålægsressourcer selv. Så er hun også seriøs, for ingen husstand har dagen-derpå-madrester svarende til det, som hendes forretning skal levere ifølge norm og forventning. Hun er nødt til at stege en roastbeef og lade den blive kold. Hun skal have en kold flæskesteg … med sprød svær, av den var værre! Hun skal have frikadeller, den er nem nok. Hun skal have stegte rødspætter, marinerede sild, hårdkogte æg, saltet kød, leverpostej, sylte, kartofler. Sildene har hun nok færdigkøbte, men de andre ting har hun lavet forinden fra morgenstunden af.
+ en hel hær af ingredienser og tilbehør.

Note:
Det hedder ikke smørrebrødsjomfru længere, og uddannelsen findes ikke under det navn. Det hedder ‘gastronomisk speciale i smørrebrød’. Uhuhh … man vil være inkluderende og tiltrække mandlig arbejdskraft? Det havde sygeplejerskerne ingen problemer med, for som mand fik du en -ske i enden af din stillingsbetegnelse. Sært i øvrigt, kunne han ikke bare være en sygeplejer? Kønspolitisk korrekthed er en verden for sig og hurtigt videre. Hvad er i øvrigt forskellen på en smørrebrødsjomfru og en kok? For at kunne præsentere rigtigt smørrebrød, skal man have det meste af en kokkeuddannelse – bortset fra en gang sovs.

Begrebet open sandwich er opfundet i begrebspanik af engelske og amerikanske turister, der ikke fattede, hvad de fik serveret. Deres eneste referenceramme var deres sandwich opfundet af en-eller-anden Lord Sandwich så han kunne undgå at få fedtede fingre under jagtselskabet. Det må derfor være en sandwich, hvor låget mangler. Totalt forvrøvlet. Franskmændene fatter heller ikke så meget af det, for de skærer en baguette halvt igennem på tværs og propper ost eller skinke i. Super-lækkert, men når de møder et stykke smørrebrød, så er det deres referenceramme. Italienerne gør det samme med flade brød. Det er også lækkert men igen langt fra smørrebrød. Det er lige før, at en pizza er mere i familie med smørrebrød. Det kommer igen tilbage til rugbrødet – de fatter ikke, hvad det er.

Amerikanerne kan overhovedet ikke finde ud af, hvad smørrebrød er. De kalder det for smorgas. Udover at de ikke forstår, hvad æ, ø og å er for nogle mærkelige tegn med tilhørende mærkelig lyde, så tror de, at et svensk begreb (smörgås) beskriver dansk smørrebrød. De kalder også wienerbrød for Danish pastry. Vi indrømmer i det mindste, at vi har lært det af østrigerne (wienerbrød). Svenskerne laver ikke smørrebrød, men de hævder heller ikke, at de gør det. Vi spiser til gengæld heller ikke surströming …

Smørrebrød i Danmark var ved at gå af mode i en årrække. Der havde indfundet sig en underlig gang snobberi om, at det nye cafékøkken var sagen. Næsten ALT i hipsgter-fusionskøkkenet er misforstået etno-mad. Det skete i samme periode, som den klassiske pølsevogn blev en sjældenhed, og de, der var tilbage, brugte dårlige ingredienser. Pølsevognen blev klam og caféen blev fake – bare spørg HotDog John. Og det blev sværere og sværere at finde en smørrebrødsforretning.

Her må man sige tak til en ny generation af kokke, der har været med til at starte en revival af smørrebrød. F.eks Adam Aamand. Han gjorde det så sexet, at en bølge af unge i branchen nu synes, at smørrebrød er totalt cool. Godt gået, Adam! Generationen før er selvfølgelig folk som Ida Davidsen, der er 5. generation i et helt dynasti tilbage til hendes oldefar Oskar Davidsen ude på Åboulevarden med verdens længste smørrebrødsseddel på 1.4 meter og 170 emner!. Det var også ham, der opfandt dyrlægens natmad. Hendes berømte frokostrestaurant i Store Kongensgade måtte lukke ned i smørrebrødets krise-årtier.

Jeg er så heldig, at jeg bor i nærheden af en lille snoldet provinsby ved navn Præstø, hvor der er hele 5 muligheder for smørrebrød.
Der er skuret nede på Jernbanevej med de rigtige smørrebrødsjomfruer.
Der er MENU med en af DK’s bedste delikatesseafdelinger (velassorteret).
Der er tre restauranter: Restaurant Sommers (velassorteret) og Café Mocca (begrænset) og Michelin-stjerne-restaurant Frederiksminde, som jeg ikke lige har råd til.
Og så er der selvfølgelig den helt lokale restaurant i landsbyen Stavreby Muldiverset med helt originalt og i særklasse kompromisløst smørrebrød.

Herefter skulle man være et i særklasse dumt svin, hvis man ikke leverede 28 opskrifter på klassisk dansk smørrebrød. Værs’go og spis.
Tjek Boghandlen for kogebogen:
Det lille-store køkken – opskrifter og tips fra mormors verdenskøkken

Klassisk smørrebrød

Sildemad
Rugbrød, fedt, en kryddersild, karrysalat, løgringe, en kogt kartoffel, et hårdkogt æg, kapers

Karrysalat
Mayonaise, karry, finthakket æble, hakket æg, salt, peber
Lav den dagen i forvejen, så den har trukket.

Hjemmelavede sild
Køb hele sild fra tønden hos fiskehandleren, træk filetterne fri med fingrene.
Start oppe ved rygsøjlen og kør ned langs benene, til filetten slipper, hele rygraden kan trækkes væk i ét stykke.
De sælges som ‘gammeldags modnede sild’, hvilket betyder, at modningen er sket via saltning og ikke ved, at man har vold-modnet silden med noget eddike.
Afvand dem i 12 timer med skift af vand undervejs. Sænk dem ned i en lage, af eddike, vand, sukker, sorte peber, lauerbærblade, rå løg i ringe eller tern, et stykke kanelstang, allehånde, nelliker – eller nogle af delene eller noget helt andet efter din fantasi, ingefær, chilli, dild, …

Note!
Danskerne synes at foretrække store norske eller islandske sild.
Det giver ingen mening af to årsager.
For det første er silden ikke en truet fiskeart i de danske farvande længere.
For det andet er der mere god smag i de mindre sild fanget i danske farvande.

Det er det, der hedder det mad-industrielle-forbruger-kompleks.
Indstrien serverer noget for folk udfra rentabilitet.
Forbrugerne vænner sig til, at sådan skal det nok smage – f.eks pumpet med sukker.
Forbrugerne forlanger dernæst af industrien, at de skal levere den tilvænte vare, og da den tilvænte vare i mellemtiden er blevet den billigste udfra industriens business case, så forlanger forbrugerne nu den billigste vare.
Resultat: dårlig vare og dårlig smag.

Stegt sild i lage
Dette er kernen af genbrugstanken bag smørrebrødet. Hvis der ikke blev serveret stegt sild dagen forinden, så var der jo ikke stegt sild i lage efterfølgende.
De panerede stegte sild belægges med let stegte løgringe og overhældes med en lage af eddike og sukker. De kan serveres med det samme men har bedst af at trække et par timer i køleskabet.
De kan holde sig en uges tid.

Note!
Hvorfor spiser vi, som vi spiser? Åh, det er fordi denne måde at tilberede mad på er lækker, siger vi.
Og det kan det meget vel være, men det er ikke den primære årsag til retternes tilblivelse. Det handler om at bevare og forlænge tiden, hvor maden er spiselig.
Det vil lige om lidt gå i fordærv, men hvis vi kan bremse og kontrollere processen, kan vi overleve. Vi gør det for at overleve og ikke for gourmet-tilfredsstillelse. Når det så er sagt, hvis vi vil bevare og overleve, hvorfor så ikke gøre det på den mest fordøjelige og lækre måde? Men se ikke bort fra den tilvante smags effekt. Vi lærer at sætte pris på det, for intet barn sulter sig selv ihjel. Vi accepterer det bevarede resultat som den rette smag.
Heldigvis har Mormor Natur givet os ingredienser, som både bevarer og er gavnlige for vores sundhed og smager godt.

Dyrlægens natmad
Rugbrød, smør, leverpostej, saltkød, champignonsky, løgskiver, karse i toppen
– opkaldt efter en dyrlæge, der tilså cirkusheste og de kongelige stalde, og som var stamkunde i Oskar Davidsens smørrebrødsrestaurant.

Leverpostej med champignon
Rugbrød, smør, leverpostej, champignons der er svitset ind på panden, stegte baconskiver, syltede rødbeder

Leverpostej
hakket lever (300 g)
hakket spæk (300 g)
hakket løg
opbagning (mel, fløde)
salt
peber
benfri sild (ansjoser)
nelliker, allehånde
– bag i små forme i vandbad i en større form i 1 time ved 150⁰

Æg og rejer
Ristet franskbrød, smør, rejer, mayonaise, citronskive, karse.
De bedste rejer er fanget på dybt vand i Nordsøen i farvandet omkring Grønland.

Rejemad
Æg og rejer havde rejerne som et ekstra toplag og et supplement til hovedingrediensen.
Rejemaden har det som hovedingrediens.
Det er simpelthen et stykke hvidt brød – måske ristet – med smør og rejer. Her ville rugbrødet være for tungt. Rejer er lette og delikate ting og kræver et let brød.
Du har brug for mange af dem! + citronskiver
+ karse
+ mayonaise
+ sort peber serveret ved siden af til selvbetjening.

Går man som turist på den kendte restaurant Grøften i Tivoli, København, kan man få en kæmpe rejemad med friskpillede rejer/rejer. Førhen sad der simpelthen en stak grønlandske pilledamer i køkkenet, der var verdensmestre rejepilning.
Der er en dansk tradition for at spise små rejer kaldet fjordrejer – fjordrejer. De sælges upillede, og det tager tid at pille dem. Derfor bliver det gjort til en festlig social begivenhed, og du ender formentlig med at drikke mere hvidvin end at spise den rejemad, det tog dig en halv time at pille dig til.

Røget laks
Her vil det være passende med hvidt brød evt. ristet.
Rejer i toppen er fint.
Gravad-marinade + dild er en variant

Skinke, røræg, italiensk salat
Variation 1: Rugbrød, smør, kogt-røget skinke med røræg med purløg
Røræg er pisket æggemasse med en skvæt fløde tilberedt i en skål i et dampbad.
Variation 2: Rugbrød, smør, kogt-røget skinke med italiensk salat.
Italiensk salat er små kogte gulerodstern og grønærter rørt sammen med mayonnaise og sennep.
Skinken kunne også være en hamburgerryg, der i princippet er sprængt skinke

Flæskesteg med rødkål
Rugbrød, smør, flæskesteg, rødkål, syltede agurker, karse, en skive appelsin.
Det er helt klart en reste-mad. Skær stegen i 5 mm skiver.
Den er bedst dagen efter, hvor der er chance for, at sværen stadig er sprød.

Kartoffelmad
Rugbrød, kartoffelskiver, finthakket rå løg, små krummer af stegt bacon
+ en fantasilion af små påfund i toppen, for kartofler går med næsten alting

Ostemad
Ost har det godt med både rugbrød og hvidt brød.
Det gælder alle slags ost, skæreost, skimmelost, røgeost – den fynske specialitet.
De to første behøver ikke andet end en skive peberfrugt.
Røgeosten kan godt li’ skiveskårne radisser og purløg.
Røgeost rørt op med crème fraiche, radisser og agurk hedder sommersalat

Roastbeef
Rugbrød, smør, salatblad, roastbeef, remoulade, syltet agurk, revet peberrod, ristede løg.
Nogle foretrækker den engelske Piccalilly-relish i stedet for remoulade.

Fiskefilet
Fiskefilet – som regel rødspætte – paneres (æg + rasp) og steges
rugbrød, smør, fiskefilet, remoulade, karse, citron – evt. rejer, karse
En genbrugt rødspættefilet fra dagen i forvejen er helt OK. en friturestegt er aldeles acceptabel. Men vi må bare sige, at en nyligt paneret-smørstegt rødspættefilet smager dobbelt så godt.

Fiskefrikadelle
Skiveskåren frikadelle med remoulade og karse

Rullepølse
Rugbrød, smør, rullepølse, champignonsky, karse

Hjemmelavet rullepølse:
Et slag bestilles hos slagteren (brystparti uden ribben).
Hvis det er for tykt, laves en ‘butterfly = man skærer sidelæns fra midten til et stykke før kanten og folder stykket ud til dobbelt størrelse.
Det rulles med en kraftig blanding af krydderier: salt, peber, timian, allehånde, nelliker, persille, hvidløg – hvad du synes og brug mere end du tror.
Strø det på indersiden af slaget og rul forholdsvist stramt.
Bind med sejlgarn.
Kog pølsen i saltet vand med lauerbærblade i en time.
Læg den evt. over i en presser og pres natten over.
OK, du har ikke en rullepølsepresse, men så tager du et skærebræt, lægger pølsen på brættet, tager
endnu et skærebræt og lægge noget tungt ovenpå. Du kan også bruge skruetvinger.
Hvis du bruger gelatine = husblas i rulningen, hænger rullepølsen bedre samme og presningen er måske unødvendig.

Medister med rødkål
Du har en medister fra i går.
Hvis du steger den igen, bliver den tør.
I stedet skær den igennem på langs, læg den på et stykke smurt rugbrød med et salatblad og belæg med rødkål (også fra i går), evt. en skive saltagurk.
Der er ikke rigtig brug for mere.
Brug måske sennep i stedet for smør på rugbrødet.

Æbleflæsk
Steg flæsket = det røgede bacon, enten i tern eller strimler.
Tag det op og efterlad fedtet.
Steg tern af æbler i fedtet på panden til en kompot.
Server på rugbrød med kompot i bunden og flæsk toppen.

Hønsesalat
Du har stegt kylling dagen i forvejen, og du kan ikke varme den op, uden at den bliver knastør.
Hvad gør du?
Du steger noget finthakket knoldselleri på panden eller i en gryde.
Du plukker kyllingekødet efter at have fjernet skindet.
Skær skindet i tynde strimler og steg i olie i gryden/panden.
De skal blive til kyllinge-fedtegrever.
Bland grov sennep, mayonnaise, creme fraiche, honning, salt, peber, citronsaft.
Bland det hele – kylling, creme, selleri.
Hvis det er i den korte asparges-sæson, så brug dem i stedet for selleri.
Server med lidt hakkede æbler, noget forårsløg og det ristede kyllingeskind på toppen.

Stuvede svampe på ristet brød
Hvad siger du? Har du opdaget, at der gror mark-champignon’er nede i baghaven?
Er der et sted ovre i fyrreskoven, hvor der gror rørhatte?
Er der også blækhatte på græsplænen.
Har du fundet østershatte på træstubbene i skoven?
Når det er udenfor sæson, er der også svampe i supermarkedet.
Så tager du og hakker dem i små stykker og kører over på en varm, tør pande.
Når vandet er fordampet, kan du tilføje smør eller olivenolie.
Du strør timian og sort peber på og hælder en sjat fløde henover.
Svampene suger væsken og fløden, og i løbet af 6-7 minutter har du en lækker stuvning.
Måske du vil tilføje en smule sort soya.
Over på et stykke ristet brød og du har et helt måltid.
Kørvel eller brøndkarse i toppen ville være fantastisk – ellers bare persille.

Sylte
Sylte skiller vandene. Det viser sig dog, at det ikke er smagen men gelatinen, som nogle siger, de ikke kan li’.
Hvad er problemet? For gelatine er det, der opstår, når udkogt benmarv bliver kold.
Den indeholder essentielle næringsstoffer, som vi ikke kan undvære. God sylte smager himmelsk og er en ældgammel, i hvert fald en middelalderlig opskrift og sandsynligvis en endnu ældre opskrift af typen postejer bagt i ovn i en form.
Køb en svineskank, der er knæet på for- eller bagbenet. Det er en billig udskæring.
Hav løg, nelliker, peberkorn, lauerbærblade og salt klar.
Lav en pose i en bomuldshandske eller et stykke gazebind og kom nelliker, peber og lauerbærblade i.
Kom posen sammen med skank, løg og noget salt i kogevand og kog i et par timer.
Tag så skanken op og træk skindet af og kom over i en skål. Vi har ikke brug for skindet længere, da det
sammen med benet har afgivet gelatine.
Pluk kødet fra benene, mens det er halvvarmt og få det i små stykker – brug fingrene.
Smag på suppen – hvad smager den af?
Supplér med evt. salt, mere peber, allehånde, muskatnød.
Brug også det udkogte løg som hakkes.
Når det hele er findelt i små strimler og blandet, så lægges det i bunden af en lille form, gerne keramik. Hvis den er aflang, så er det nemmere at skære i skiver til sidst.
Så hældes der suppe på, til det når lige til kanten af kødstrimlerne.
Det stilles i køleskabet natten over, hvorefter det vendes med bunden i vejret.

Værs’go – sylte der serveres med rugbrød, rødbeder og sennep.

Stjerneskud
En dampet + en stegt (evt. friteret) rødspættefilet
serveret på et stykke smørristet franskbrød belagt med:
salatblade, rejer, asparges, mayonaisedressing, lakse- eller stenbiderrogn, dild + en citronskive.
Man kunne argumentere for, at det ikke er smørrebrød men en hovedret serveret på brød.

Torskerogn, frisk
Vi taler ikke om at skrælle en dåse her, selvom det selvfølgelig er en (nød)løsning.
Forbered en lage af:
sukker
salt
peberkorn
eddike
vand
lauerbærblade

Rognen skæres i enkelte ‘bukseben’ og nedsænkes i lagen, når den har kogt lidt.
Efter ca. 25 minutter tages bukserne op.
Den kan spises, som den er minus hinderne, der fjernes. I stedet for kogning kan den røges.
Den kan også med fordel skæres i cm-tykke skiver og steges videre ved svag varme i smør/olie i et par minutter på hver side, til det tager farve.
Serveres på rugbrød med smør, remoulade og en citronskive.

Russisk salat
Kogte hakkede rødbeder, æblestykke af samme størrelse, yoghurt, citronsaft, salt-peber

Sildesalat
Fint hakket marineret sild, hakkede æg, rødløg, agurker, kogte rødbeder vendt i yoghurt

Røget ål, makrel, sild
De rygeegnede fisk er de fede fisk.
Stenbideren bør regnes med, men resultater er en anelse blævret.
Dens rogn er til gengæld fantastisk.
Sardinen og ansjosen ligeså, men dem plejer vi ikke at ryge her til lands, for det er middelhavsfisk.
De er til gengæld gode til henh. at grille eller bruge som tilsætning.
En røget ål serveres på rugbrød med en skive røræg og et drys purløg.
En røget makrel med et hårdkogt æg og et drys springløg.
Den røgede sild er det, som englænderne kalder for en kippers – næsten – pebersild/pebermakrel

Note!
Silden var et af folkets hovednæringsmidler i middelalderen.
Der var så mange sild i Østersøen, at når de trak op gennem Øresund en gang om året, kunne man stå med kurve og skovle dem indenbords.
Saltede sild på tønder var en givtig og højt efterspurgt handelsvare og kunne fylde hele skibe op.
Silden er muligvis den sundeste fisk, vi har i dag. Den ligger lavt i fødekæden og er derfor den mindst forurenede. Dens fedme er fuld af de sunde fedtstoffer. Til gengæld har forurening i Østersøen nærmest fjernet silden. Bornholm, der før var berømt for deres sild, er nu nødt til at importere sild fanget i Nordsøen.

*

En yderligere stribe af klassiske eller uklassiske smørrebrødsstykker kunne være:
En hakkebøf-mad med brun sovs og bløde løg – ikke så håndmads-egnet
En mørbradbøf-mad med ditto
En æggekage-mad med purløg
Kogt-saltet tunge med peberodscreme, tomat og syltet agurk
En simpel tomatmad med et drys salt og peber
Et stykke franskbrød med smør og pålægschokolade
Rugbrød med fedt og salt – virkelig old-school
En æblemad – fedt i bunden ville være helt fint
En bananmad var populært på madpakken … for 50 år siden og med syltetøj på toppen
En Amager-mad – rugbrød i bunden, franskbrød i toppen, ‘noget’ i midten
En rugklapper – alt kan tænkes, smørrebrødet går sandwich
Veganske varianter – dem må I selv sørge for

Kun fantasien sætter grænsen, hvilket er det fantastisk grænseløse ved smørrebrød.
Skriv en kommentar, hvis du gemmer på familiehemmeligheder om smørrebrød.