Slaveriets ophævelse 2.0

Lad os få lidt terminologi i omdrejning.

Identitetsnarkomani

Synonym for medlemsskab af en kult.

Den identitetssvage er afhængig af, at andre serverer-leverer en identitet. Det er en afhængighed, der findes i alle kultiske relationer. Hvis man er afhængig af staten, deltager man i en statskult. Hvis man er afhængig af den meningsdannelse, som en ideologi leverer, er man medlem af en ideologikult. Hvis man er militant veganer, er man medlem af en veganerkult. Hvis man er afhængig af at få bekræftet sin identitet på daglig basis i en af de mange identitetspolitiske grupperinger, har man som afbetaling bundet sig til at deltage i deres kultiske ritualer.

Når man har købt en designer-identitet på afbetaling, er prisen er ens sjæl, ens frihed til egentlig tænkning og ens suverænitet som menneske.

Utopia

Betydning: Intetsteds

Utopia findes ingen steder og på intet tidspunkt. Det er en teoretisk konstruktion, en abstraktion. Utopismen er en kult for det, der aldrig vil ske, det uladsiggørlige hvis formål er at aflede menneskers opmærksomhed fra det muligvis-sandsynligvis ladsiggørlige og dermed forfølgelse og virkeliggørelse af egne, sande, sunde, realistiske og helt rimelige behov. 

Utopia er Oplysningstidens erstatning for de kristne løfte om det evigt lyksalige liv i Himmerige. Hvis vi tror på og hengiver os til løftet om landet i det hinsides, det Store I-Morgen, er vi ikke længere visionære eller sande drømmere men fortabte eskapister.

Utopismens politiske sidespor er den revolutionære filosofi, hvor folk bliver lokket med udsigten til en bedre verden – hvis blot de vil deltage i at smadre den verden, der findes. At denne forskruede og abstrakte filosofi er uduelig til andet end destruktive rædsler, burde historien have vist. At den med mindst 100 års forældelse stadig er i omløb kan kun skyldes, at nogen har forsømt at studere denne historie, eller at andre har pyntet på den.

Cyborg

Definition: En viljesløs manipulerbar enhed i en sværm

Det er ikke kun det transhumanistiske koncept om sammensmeltningen af menneske og maskine. Det er alle former for af-individualisering og dehumanisering af mennesket som individ. Det kollektiviserede menneske, massemennesket, flokdyret, det kultiske får, identitetsnarkomanen er også en cyborg. 

Andre synonymer: Den hjernevaskede, the normie, npc’eren (non-playable-character), robotnikken, the woke, the hive mind (insektmennesket), partisoldaten, replikanten (Drømmer androider om elektriske får?), automatonen, massepsykotikeren, den genmodificerede, den fuldt vaccinerede, zombien, flateartheren, den militante veganer, materialisten.

Fællesnævneren er reduktionisme, afstumpningen af det menneskelige væsen til mindre end det, som det kunne og burde være. Der må være nogen, der er bange for dette væsen, siden de har brugt så mange kræfter på så mange måder i så lang tid på at forhindre det.

Kult

Ikke at forveksle med:

Fællesskab
Netværk
Forening
Familie
Venskab

Definition:

En lukket og eksklusiv cirkel, hvor medlemmerne via et løfte om særlige gevinster kombineret med et håb om noget bedre end deres i forvejen utilfredsstillende liv har indvilliget i at ofre sin individualitet og ret til selvstændig tanke og handling.

I stedet kræves synlig-hørbar deltagelse i rituel repetition af kultens klicheer, absolut og ukritisk loyalitet overfor lederen-partiet-juntaen som garant og repræsentant for det højere formål samt aktiv fordømmelse af alle udenfor kulten. De religiøse institutionskulte kaldte de ekskluderede for hedningerne, de fortabte, de vantro, kætterne, de uhellige. I bedste fald var disse levnet mulighed for indlemmelse i kulten, hvis de var villig til underkastelse. I værste fald var de dømt til udslettelse.

I modsætning til de ægte kulte i oldtiden, der dyrkede frugtbarheden, naturen, Livet, så er modernitetens designerkulte udelukkende gearet til kontrol af mennesket. De er alle variationer og gradbøjninger af Dødskulten. I stedet for at kanalisere livsenergi til det menneskelige fællesskab, så opsuger de livenergi, der forsvinder ind i et parasitisk sort hul. Vi kan gætte på hvilket væsen, der sidder for enden af den kanal.

Terrorskræmsel og honningfælde

Også kaldet stokken og guleroden. 

Vi har set denne metodik i anvendelse i de forløbne 2.5 år. Resultatet er det, der kaldes for masseformation (Matthias Desmet). Tilstanden forudsætter en tilstrækkelig mængde af fritsvævende angst i samfundet. Denne rodløse angst kalder på en forløsning, og når denne tilbydes, vælger det skræmte flokdyr altid den tilbudte udvej. Forløsningen er lige så irrationel som angsten. Det således imaginært forløste individ glider herefter ind i masseformationen og venter på det næste download af designer-virkelighed + den næste opskrift på, hvordan det skal forholde sig. De kaldte det for det nye normale. Befolkningen – eller som de kalder det ude på fløjen: masserne – var blevet til identitetsnarkomaner. Ifølge aftalen. Og at det vitterligt var en aftale, ved vi med sikkerhed på grund af det top-level-møde, der fandt sted i 2019 i New York kaldet Event 201 på opfordring af World Economic Forum og med deltagelse af alle the usual suspects: finanskarteller, mediesyndikater, politikere, korrupte vidensskabsfolk og såkaldte influencers, hvor man simulerede nedlukning af hele den civilicerede verden på grund af – you can’t make this up – en ny farlig coronavirus! og hvordan medierne kunne kontrolleres, så folk ikke fattede, hvad der skete. Og det skete så. De vidste det hele i forvejen, det var en aftale.

Folk fik besked på at begå selvskade og afgive deres civile rettigheder – de få der var tilbage i det udhulede demokrati. Og folk hoppede på det, for terrorskræmslet blev pumpet ud i ALLE kanaler døgnet run. Politikere havde nu af skræmselsmagerne fået lov til med henvisning til undtagelsestilstand at opføre sig som de værste totalitære tyranner fra verdenshistorien, og det viste sig at være deres hemmelige våde drøm. Disse politikere er stadig ved magten, og i erkendelse af at de regerer med et mindretalsmandat (fx Trudeau, Canada med under 30%) og ikke med en bred opbakning, er de nødt til at fastholde undtagelsestilstanden – hvis ikke de griber til valgssvindel. De fleste har forstået, at det amerikanske valg i 2020 var svindel i den helt store skala, men hvad med det seneste franske valg? Der er ingen, der skal komme og påstå, at en så forhadt skikkelse som Macron, der har systematisk mishandlet og forrådt franskmændene, pludselig er dagens mand.

En hel række nye variationer af kulten så dagens lys: LGBTQ’ismen, kritisk raceteori og Black Lives Matter, Wokeness-kulten, MeeToo, abortkulten med den eufemistiske label Pro-Choice, Antifa-kulten (nymarxister der ikke er til at skelne fra nyfascister). De sikre tegn på, at det er variationer af en dødskult, er den sideløbende legalisering af pædofili og kannibalisme og lancering af Frankenfood = død, klam, syntetik mad – som om fødevareindustrien ikke allerede har produceret tilstrækkeligt med lort.

Dødsmesse

Et sikreste tegn på, at dødsmessen er gået i overgear, er nylancering / ny-branding af krig. En særdeles omfattende propagandakampagne blev sat i værk, da det omsider lykkedes Vesten at få russerne til at svare igen på 30 års NATO-, CIA og Pentagon-provokationer. I denne flodbølge af propaganda blev de nødt til at bruge ordet uprovokeret overgreb så mange gange, at det var påfaldende. Hvorfor dette overforbrug, hvis det ikke netop var: provokeret?

Da Vestens befolkninger stadig hang fast i en masseformation efter fake-pandemien, omend den begyndte at blive temmelig fortærsket-tyndslidt, så kunne den negative energi overføres. Stort set fra den ene dag til den anden fik propagandamedierne besked om at glemme alt om pandemi og ryddede forsiderne til, at russerne og deres præsident var onde, og at skatteyderne nu skulle spytte milliardbeløb i at finansiere et at verdens mest korrupte fascist-regimer og skamhylde dets hamrende korrupte præsident, der havde massakreret 1/3 af sit lands befolkning bosiddende i Østukraine, forbudt 11 politiske partier, forbudt den russisktalende befolkning at tale deres sprog, stjålet milliardbeløb fra statskassen, tilladt etableringen af 60+ biologiske laboratorier, der fremstillede kemiske våben (det må man ikke i USA, så derfor Ukraine), hældt penge i Biden-mafia-familien, og komme med udtalelser om, at det var på tide at atombombe Rusland. Kun en psykopat-galning eller en korrupt opportunist, der er marionetdukke for Vestens Deep State, kan fyre den slags arrogant bullshit af. Er der ikke snart nogen, der tager sig sammen til at fortælle hr-og-fru-hakkebøf i Vesten, at det er den slags svineri, de sidder og klapper i hænderne af? Åh-nej, det skulle i så fald være en af hovedaktørerne i svineriet: medierne.

Hele operationen var designet af de samme globalister, der straks efter murens fald forsøgte at infiltrere Rusland og for anden gang i samme århundrede plyndre det for sine retmæssige ressourcer. Det lykkedes ikke dengang for 30 år siden. Det lykkedes heller ikke i Ukraine-operationen, for Vestens lande har nu gjort seriøs selvskade på deres samfundsøkonomier, mens den russiske klarer sig rimeligt. EU har nu officielt indrømmet, at krigen i Ukraine var beregnet på at ødelægge den russiske økonomi. Russerne vidste det hele tiden og havde forberedt sig på scenariet.

Men hey! var det ikke det samme, der skete under pandemi-operationen!? Var det ikke også et stort selvskadeprojekt? Det må uvægerligt føre til spørgsmålet, hvorvidt de to operationer er en del af den samme overordnede operation? Det næste spørgsmå er, hvad del 3 i den leddelte hovedoperation er? Og hvis vi lægger øret til vandrørene, så er der ét emne, der dukker op. Der er simpelthen et nyt implantat, der finder sted, for den slags kræver forberedelse. Dette er intet andet end det, som eksport-nazisten, fysikeren Wernher von Braun fortalte sin sekretær Caroll Rosin kort før sin død i 1977: en fake alien invasion. CIA er i fuld gang med implantatet, og i de amerikanske medier dukker der nu løbende artikler, interviews og pseudo-dokumentarisme op, der forbereder offentligheden på en forestående event. Glem ikke deres fiktions-propaganda-arm Hollywood, der uden at skulle stå til regnskab for faktualiteter kan blødgøre og præparere den kollektive hjernemasse – og de bestiller ikke andet. Læg dertil den plumrådne pædofile Disney-koncern, der har plantet sig strategisk midt imellem BigMedia og BigMovie.

Et andet emne er nedlukningen af internettet. Det kræver sit eget terrorskræmsel, så her vil man henvise til cyberangreb fra et til lejligheden passende fjendebillede, russerne, kineserne, iranerne, de hjemlige terrorister (du og jeg), whatever de finder passende. Det sker allerede på BigTech’s søgemaskiner. En søgning på følsomme ord melder som udgangspunkt ud, at der er flere millioner hits, men det er kun hits fra de ‘faktatjekkede’ mainstreamkilder, der kommer op, og på side 20 er hittallet pludselig faldet til et par hundrede, hvor ingen af posterne falder udenfor mainstreams blåstemplede-kunstige virkelighed.

Skal vi kalde det algoritmisk hukommelsestab ?
Eller skal det hedde en digital pogrom ?

*

Således noget terminologi.
Herefter noget frivillig holdningsbearbejdelse og -strategi.
Ordet frivillig er vigtigt, da Verden er fyldt til randen af topstyret, ufrivillig holdningsbearbejdelse og agenda-baseret strategi.

Detox

Enhver afgiftningskur, udrensning eller parasitkur starter med erkendelsen af, at der er noget galt, og at vi er forgiftede. Uden erkendelse af omfanget og måden-hvorpå kan vi ikke restaurere vores mentale, fysiske, sociale-menneskelige sundhed. Vi lider af en gennemgribende kulturforgiftning, og de fleste er lige så lidt klar over det, som en fisk er klar over, at det er vand, den svømmer i.

Vi er nødt til som det første at stoppe yderligere indtagelse af gift, og for at kunne det, må vi identificere kilderne til forgiftningen. Når organismen (fysisk, ikke-fysisk) mærker, at der ikke ankommer mere gift, vil den af sig selv begynde at skaffe sig af med den ophobede gift. 

Begynde. Men det er ikke gjort med det. Organismen har været vant til den konstant skadelige indtagelse, der er blevet dens nye normale. Den har behov for både aflæring og læring. Den har forsøgt at skabe en balance i en tistand af ubalance. Noget andet og ikke-giftigt er nødt til at overtage giftens plads, og organismen skal mærke og acceptere, at det er godt. Det er ikke uproblematisk, for vanenes magt er stor. Organismen ved, hvad den har og ikke, hvad den får. Der findes mentalt syge mennesker, der har forelsket sig i deres egen neurose, psykose, depression, fobi … whatever, så det reelt er deres egen energi, der vedligeholder tilstanden. Der findes fanger, der har siddet i en celle så længe, at de nægter at forlade den (Shawshank Redemption, Den forsvundne fuldmægtig, En mand).

Dette er, hvad vi alle er oppe imod, dette er den indre fjende. Javel, nogle elsker fangelejren mere end andre, mange tror, det er en ferielejr, og det fleste mener, at det er en given tilstand, der hverken kan eller bør gøres noget ved. Defaitisme og apati er både det gamle og det nye normale – det nye normale er blot, at der er skruet op for grundtilstanden af terror og angst.

Men er det så sådan, det bare er, eller er det århundredernes store illusionsnummer?

Ophævelse af slaveriet 2.0

En frigiven amerikansk slave udtrykte det sådan: Det er ikke de fysiske lænker, der er svære at ryste af dig. Det er de lænker, du har båret indeni. De fleste mennesker er ikke vant til at opfatte sig selv som suveræne, uantastelige individer, og mangen en rebelsk knøs, der i et øjebliks overmod – med al respekt, go-for-it! – har fyret den af, har muligvis ikke gennemtænkt det ansvar og det indre arbejde, der følger efter.

Og sandt nok er det et omfattende arbejde at få årtusinders ydre såvel som indre slaveri ud af systemet. I stedet for at forsøge at beskrive et sådant, hvilket aldrig vil blive dækkende, så lad os gøre otte grundlæggende overvejelser:

1. Overvej frygtløshed som en mulighed

Vi tænker, at først er der noget derude, der er frygteligt, og dernæst frygter vi.
Det kan være sådan, men hvad nu, hvis vi tænkte det omvendt:
Først er der noget inde i os, der frygter, hvorefter det frygtelige manifesterer sig.
Sagt på en anden måde: Frygt skaber frygtens objekt.

2. Vi kan aldrig vinde over systemet på dets egne betingelser

Et system, der har sat direkte kurs imod det totalitære, 
er i fuld færd med at ødelægge sig selv.
Samtidigt kan vi ikke vende ryggen til et eneste øjeblik.
Vi kan holde op med at understøtte parasitten
på alle de måder, det er muligt.

Forstyr aldrig en fjende, der er i færd med vat ødelægge sig selv (Sun Tsu, Krigens Kunst).

3. Når systemet lukker ned for én samtale, skal vi starte 10 nye

I visse tilfælde er tavshed guld, men når totalitærstaten ruller ud med censur, taleforbud, forsamlingsforbud = direkte samtaleforbud, så er det eneste rigtige svar at skrue op for al tale om det, vi ikke må tale om. Dét her skal de ikke tro, de slipper afsted med.

Lad os minde os selv om, at vi er det absolutte flertal, og at deres antal er forsvindende lille.
De er derfor stærkt bekymrede grænsende til hundeangste for, at dette overvældende flertal skal ramle ned over hovedet på dem. Når det sker, har de ingen vej tilbage.

4. Når systemet skruer op for kravet om lydighed, er det tid til civil ulydighed

Husk Gandhi. Det nuværende globalistiske tyranregime er direkte sammenligneligt med det folkemorderiske, slaveriske og sørøveriske Britiske Imperium. Det var ikke det halve århundrede forinden med talrige militante opstande i den indiske selvstændighedsbevægelse, der gjorde forskellen. Det var Gandhis ikke-voldelige aktivisme – glem alt ævl om passifisme – der gjorde det + hans sans for timing: Det var nu, hvor Imperiet skrabede bunden efter deres 2. Great War (WW2), at det kunne lade sig gøre.

Civil ulydighed er ikke pacifisme. Men når de ulydige har smidt frygtens indre lænker, ved Imperiet ikke, hvad det skal stille op.

5. Når mediesystemet er blevet til en propagandamaskine, er det tid til open-source journalistik

Journalistik og medievirksomhed er nu embedded = forsænket-indkapslet i den globaliske agenda. Medierne har taget en korrupt glidebane fra x-antal årtier nede i set 20. århundrede til nu, hvor de har nået bunden af troværdighed. Deres loyalitet er til de, der betaler dem for at fortælle deres historier, og disse historier er alle en gradbøjning og variation af lodret løgn. Den gode nyhed er, at vi ikke længere har brug for dem. Lad os endelig gøre en dyd ud af nødvendigheden, for vi kan gøre det langt bedre end dem. Professionalisme er ikke en dyd i sig selv, det betyder bare, at de lever af det. Når vi ikke lever af det men for det, så har vi ingen bindinger. Medierne er de primære slaver, vi er de sekundære.

Opfordring til de tiloversblevne hæderlige journalister: 
Bryd ud af fængslet og stil jer i sandhedens tjeneste. Tiden er kommet!

6. Bankvæsen og Stat som et system i systemet hævder, 
at de har monopol på penge, og vi troede dem.
Staten hævder, at den har ret til at konfiskere 83% af hver tjent krone, og vi fandt os i det.

Det er på tide at udfordre disse dogmer. Det sidste er det nemmeste at forstå, selvom det er svært at komme udover. Hvis de globalistiske karteller og syndikater betalte blot 1% i skat til hver nation, de opererede i, ville enhver nations borgerne skulle betale 0% i indkomstskat – og jæg dertil de myriader af opfindsomme afgifter, som Staten har opfundet for, at folk skal betale skat af det, der allerede er betalt skat af. Det kan kun opretholdes, fordi staten har en pistol for panden: Hvis I beskatter os, ødelægger vi jer, for vi er større end jer.

Det første bygger på en en generel misforståelse. Hvis en gruppe borgere bliver enige om at skabe deres eget pengesystem uden åger og indbygget slaveforgældelse, kan Staten ikke forhindre det. Hvorfor gør folk det så ikke? På grund af uvidenhed, vane, frygt og den tilstand af evig splittelse, som borgerne fastholdes i. Og fordi Staten opfinder måder til at ulovliggøre enhver form for menneskelig trivsel, som de ikke kan kontrollere og udbytte. Staten bliver bange ved udsigten til uafhængige økonomiske borgerinitiativer, for hvad kan det ikke føre til. Statens eneste eksistensberettigelse er, at vi er afhængige af den. Det er ligesom med det, som Staten over én kam kalder for sort arbejde. Hvis nogen, der kan et håndværk, hjælper sin nabo, vil Staten have penge for medmenneskelig hjælpsomhed. Hvis en privatperson har for mange kartofler på sin mark og sælger dem, vil Staten have penge for det. Staten har en kødkrog i hver livsytring.

Der er i princippet ingen forskel på en moderne stat og enhver middelalderlig feudalherre. Det er nu på tide at sætte grænser for en sådan neofeudal Stat, der opererer som en destruktiv misbrugerisk parasit, en kæmpestor forspist gøgeunge.

7. Vores ernæring er blevet afhængig af en industri, der ødelægger fødevarer fra mark til madskål. Vores sundhed er blevet afhængig af en industri, der lever af, at vi er kronisk syge.

Vi kan ikke længere stole på disse industrier, for ernæring og sundhed er alt for alvorlig en sag til at overlade til eksperter og professionelle. Husk igen: en professionel er en, der lever af det. Javel ja, en gangster lever også af det, han gør. En ekspert kan være hvem som helst, der bliver udråbt til at være det og dernæst indgår i det falske argument, der kaldes appel til autoritet.

Din føde skal være din forebyggende medicin, din medicin skal være din føde. Men dette udsagn er kun sandt, hvis de grundlæggende forudsætninger er opfyldt: En sund jord, sunde dyrkningsmetoder, en sund forarbejdning og et sundt indtag. Industrien i dag opfylder INGEN af disse betingelser.

Vi er nødt til at overtage-påtage os ansvaret for det. Vi er nødt til tydeligt at fortælle industrien, at hvis de fremover ønsker at spille en rolle, så kræver det et radikalt attitude-skift. De er velkommen til at deltage, men hvis de insisterer på, at det skal være for deres skyld, så er de også velkommen til at forsvinde fra jordens overflade eller drukne i deres eget sovs, for vi har ikke længere brug for dem. Faktisk har vi aldrig haft brug for dem, men de gjorde det bekvemt og attraktivt at æde lort i behavourismens, reklamens og massekommunikationens århundrede. Vi så det ikke komme, for det kom så glidende og behageligt, så vi mente, at vi havde brug for lortet. Vi forvekslede begær med behov, for det var jo meningen.

8. Kulturen er vores. Vi har imidlertid glemt at håndhæve ejerskabet over den.
Som med demokratiet har vi overladt den til Staten og de multinationale rovdyr.

Det er med selve kulturen som med dens del-elementer og institutioner: politik, retsvæsen, religion, sundhedsvæsen, videnskab. Alle elementer kan militariseres, kommercialiseres, ideologiseres og perverteres, og fordi de kan misbruges, VIL de blive misbrugt. Når kulturen er noget, der udgår fra et kulturministerium, er der noget galt. Når kultur er reduceret til en forbrugsvare, er den skæv. Når kultur er gået i krig med sig selv (kulturkampen), er den blevet syg. Når kulturelementer misbruges til underkuelse og ikke for at fremme trivsel, er det korruption.

FINGRENE VÆK FRA KULTUREN! Kultur i hænderne på talentløse og ansvarsløse misbrugere er dødsdømt. Misbrugerne har ikke skabt kulturen. De har stjålet den, lånt den, udsuget den og krævet uretmæssigt ejerskab over den. Ordet kultur er et agrart udtryk, der betyder det der vokser og dyrkes. Kultur er frugtbarhed og det, vi gør med det. Kultur er ikke et design, det er en organisme. Hvordan det er afstumpet til at betyde aktiviteter i fangelejren, kan vi så filosofere over.

Hvis kultur ikke er folkeligt initiativ, så bør det ende på lossepladsen. Som sagt – og vi gentager gerne: Hvis Staten kan finde ud af at støtte sådanne initiativer på disses egne betingelser, skal den være velkommen. Ellers har den INTET at gøre dér og bør den ende samme sted: på lossepladsen.