Sandhed og løgn

Inden du læser videre, skal du vide, at dette er den mindst læste artikel på hele overetagen.dk.
Det er meget interessant. Det gælder samtlige 420 artikler.
Begrebet sandhed er blevet frastødende i vores kultur og begrebsverden.
Sagt med omvendt fortegn: Løgn er blevet vor tids normalitet.

Har vi glemt, hvad det vil sige at tale sandt?
Har vi simpelthen glemt, hvad sandhed vil sige?
Har vi glemt, hvordan det føles?

Definition af sandhed:
Vi kan starte med en antitetisk definition, udelukkelsesmetoden.
Sandhed er ikke:
korrekthed
en objektiv målbar størrelse
en definitiv eksakt størrelse
en intellektuel størrelse
en boolsk operator i matematik, der siger sandt <> falsk

Et supplerende spørgsmål også af antitetisk karakter (med modsat fortegn) er:
Har vi glemt eller måske aldrig forstået, hvad løgn gør ved os?
Både når vi er udøvere af en løgn – bevidst eller ubevidst
eller accepterende forbrugere af en løgn.

Sandhed er uadskillelig fra etik/moral.
Et etisk funderet udsagn er et sandt udsagn.
Vi ser her bort fra, at der findes særlige typer, der definer det gode og det onde omvendt.
Vi ville i så falde være nødt til at sige, at satanikere har en ‘etik’, der blot vender på hovedet.

Sandhed er uadskillelig fra retfærdighed.
På græsk areté, på sanskrit hrat (eller dharma) på germansk ret, Recht, right.
Romerne kaldte det det for Veritas og dens forudsætning for Virtus = dyd.
Kineserne kaldte det for De (dao).
Alle kulturer til alle tider har haft et navn for et universelt princip for sandhed.

Sandhed er uadskilleligt med selvværd.
Ære og værdighed er begreber i samme kategori som sandhed.
Det kræver mod og beslutsomhed at forfølge sandheden.
Det kræver styrke, når man bliver forfulgt på grund af sandheden.

Sandhed er ikke en rationel, firkantet-ligesidet størrelse.
Både intellekt og følelse er forudsætninger for sandhed.
Sandhed er et spirituelt fænomen.
Sandhed passer ikke ind i et regneark.
Sandhed kan ikke dikteres top-down uden basis i bottom-up.
Der findes et filosofisk begreb ved navn: intuitivt sandt.

Sandhed er ikke til salg eller til forhandling.
Sandheden kan ikke skæres i skiver som en pølse.
Sandhed er at være tro imod sin samvittighed, sin indre stemme.
Sandhed er at stå ved det, som man ved i sit indre er det rigtige at mene, tænke, sige og gøre.
Sandhed er overhovedet at være i stand til at høre sin indre stemme.
Sandheden er ilde hørt, men kun for de, der har forbrudt sig imod den.
Sandheden stryger os ikke med hårene, men hvad er problemet med det, hvis vi ikke har lus i skindpelsen?

SÅ: Har vi glemt alt om sandhed?

Hvis man spørger folk, der abbonerer på kulturrelativisme, kulturmarxisme, nihilisme, satanisme – og måske de ikke ved, at de er abbonenter, for måske de ikke har styr på begreberne – så findes sandhed overhovedet ikke … længere. Begrebet er afskaffet, forældet, noget fra en svunden tid med alt for store og besværlige ord. Det ligger på den samme samme begrebskirkegård som samvittighed, ære, hæderlighed, værdighed, godt og ondt, Gud, nation, fædreland, modersmål, mod, styrke, godhed, ondskab, skønhed, køn, familie, excellence, suverænitet, folkesundhed, almenvel, tillid, løfte, ed, tro, trofast, troværdig og et ord er et ord.

Begrebskulturen i den opdaterede modernitet er et produkt af en herskerklasse, der var fuldtud klar over, at tilgangen til deres herskerstatus var at implementere og normalisere løgn, Den Ædle Løgn = adelens-overklassens løgn. Kun ved hjælp af en altomfattende løgn kunne de få menneskeheden til at acceptere en tilværelse defineret og indhegnet af herskerklassens og KUN herskerklassens behov via et dagligt forrædderi mod deres eget liv og velbefindende. Løgn blev kaldt for sandhed, og sandhed blev kaldt for løgn. Normaliseringen af den bagvendte sandhed er et satanisk projekt.

CIA-direktør William Casey fra Løgnens Agentur sagde det direkte:
Vores disinformations-program er fuldendt, når alt, den amerikanske offentlighed tror på, er løgn’.

På foranledning af direktøren må vi konstatere, at:
Løgnen er systematiseret og institutionaliseret.
Løgnen er bureaukratiseret og teknokratiseret.
Løgnen er ideologiseret og politiseret.
Løgnen er kommercialiseret og finansialiseret.
Løgnen er militariseret.

Det siges, at det første, der ofres i en krig, er sandheden.
Men folk, der fyrer sentensen af, er ofte letsindige, og forstår ikke konsekvenserne af udsagnet.
For hvis krigens iscenesættere løj for at starte krigen, må krigen være startet på falske præmisser.
Og hvis de løj forinden, så må de nødvendigvis have løjet hele vejen undervejs.
Men pludselig som ved et trylleslag taler de samme folk, der løj før og undervejs,
den rene og skære sandhed, når krigen er slut, for så skriver de historie.
Det siges dernæst, at krigens sejrherrer skriver verdenshistorie –
endnu en sentens, som intellektuelle ved cocktail-parities holder at fyre af
uden at have forstået konsekvenserne af udsagnet.

DEN STORE KRIG er sandhedens kamp mod løgnen.

Sandheden er den menneskelige historie.
Løgnen er den okkuperede historieskrivning.
Sandheden ligger i den menneskelige samtale.
Løgnen er et postulat om, at der ikke er mere at tale om.
Sandheden er den menneskeskabte udveksling af erfaring.
Løgnen er det medieskabte diktat af endegyldighed.

Af fulde børn skal man høre sandheden.
og NB! Dette er den mindst læste artikel på overetagen.dk.
Er det ikke interessant?
Hvad siger det om vores forhold til sandhed og løgn?