Samtalen

Velkommen til år 2024.
Er du velkommen eller vankommen? Jeg håber det første.
Vi kunne også gøre det til et spørgsmål: Er du vel ankommen til det nye år?

Således ankommen til et nyt kalenderår ifølge den gregorianske tids- og årsregning kunne vi vælge at se tilbage eller se frem. Det bliver nok snarere begge dele, da vi både har en forrude og en bagrude i køretøjet. Nogle har endog et soltag. Andre har et hul i bunden, så de kan se både asfalt og overkørte pindsvin. Velkommen til Flintstone-mobilen.

Vi kunne også overveje at skifte fra pave-kalenderen til holocæn-kalenderen, hvilket ville betyde, at vi nu lever i år 12.024 efter ophøret af istiden. Det ville give en vis mening, da civilisationen, som vi kender den, er opstået herfra. Der er også en civilisation, som vi ikke kender endnu. Men det er et helt andet emne.
Eller hvad med den byzantinske kalender, der har regnet ud, at Verden blev skabt 25. marts år 5493 før Kristus? Hvilket betyder, at vi nu lever i år 7493. Det er da værd at overveje.

En hurtig konstatering fra året-der-gak.
Mumien 2.0 smed så håndklædet i ringen 31.12.2023 kl. 18:10. About f.t… På den anden side: Who cares? Bliver det så bedre af, at Prins Pilfinger og HMS Mary søsættes. Mors dreng kan ikke stille noget op. Godt man ikke er født som en kongelig kanariefugl med stækkede vinger i et gyldent bur.
Læs: Den stupide nytårstale

2023 var uden sidestykke det mest gak-gak-år i mands og kones minde.
Det var kulminationen på en verden, der gik fra forstanden.
Det var absurditeternes arena.
Det var bundlinjen for den dummeste tidsalder i menneskehedens historie.
Med forstanden gik også samtalen i vasken.
Vi plejede at sige: Det er da ikke noget at snakke om.
Hvad ER så noget at snakke om?
Der er RIGTIG MEGET at snakke om, og vi skulle hellere tage at komme i gang.

Årsskiftet

Jeg havde selv en interessant nytårsaften, og jeg vil huske den for en hel stribe intense samtaler med interessante personer, jeg havde. Jeg vil også huske den for, at der i selskabet var én person, som jeg ikke havde en samtale med, og som ikke syntes, at jeg skulle have samtaler med folk. Interessant ikke? Hvorfor skulle nogen dog have interesse i det? Jeg røber hverken, hvor jeg befandt mig, hvem jeg samtalede med, eller hvem fru Hold-Kæft-Bolsje var, blot at det var ganske tydeligt, at der blev forsøgt udøvet et angreb af en – og nu bruger jeg så begrebet: en psykisk vampyr, en energiparasit. Det lykkedes ikke for fruen, for jeg opdagede hende, etablerede et skjold og fortsatte samtalerne. Resten af aftenen kredsede hun konstant om mig og de folk, jeg havde valgt at tale med – eller som havde valgt mig. Hun blev ignoreret og distanceret, for det er det eneste, man kan gøre med energi-vampyrer. Gå aldrig i dialog med psykopater. Hold afstand mens du holder øje.

Emnet samtale er hermed dobbelt i sin natur – med afsæt i denne case story fra årsskiftet.
På den ene side: Der er samtalen, dens uvurderlige betydning og vigtighed.
På den anden side: Der er samtale-blokering og årsager til, at vi taler alt for lidt sammen, selv når vi tror at vi samtaler. Vi overser, at nogen enten overvåger, begrænser, blander sig i, styrer eller afbryder samtalen og efterfølgende forhindrer, at nye og egentlige samtaler opstår.

Ikke at selve det at blande sig i en samtale er odiøst. Det kan være særdeles befordrende, hvis intentionen kan formuleres som: Hej, jeg kan høre, at I forsøger at kredse jeg ind på noget, som jeg også har interesseret mig for og har en vis interesse i, og jeg vil bare lige tilbyde en vinkel på det, som I måske kan bruge – hvis det er OK? Altså en åben, hensynsfuld, konstruktiv, nysgerrig og respektfuld indblanding, hvor man udviser situationsfornemmelse og pli. 

Intervention og new speak

Det kan desværre også være noget andet: En intervention, en show-stopper. For nogle år siden blev der introduceret et besynderligt ord i business-management-sammenhæng: Disruption. Det var et af de ord, der havde en giftig smag, og som lugtede af sprogligt implantat. Disse ord ankommer med jævne mellemrum. De er plantet med en bagtanke af nogen vil gerne have, at vi tager dem i munden, nogen der gerne vil styre os i en bestemt retning. Og nogen der helt bestemt ikke spiller med åbne kort, for hvis vi blev klar over, hvad de havde gang i, ville de blive smidt på porten. DE ville blive disruptet. I management-nysprogs-terminologi betød det, at man skulle afbryde noget, der havde vis – og her kommer endnu et implantat-ord: ikke-bæredygtigt, for vi ved jo, at det er godt med (ny-ord igen) innovation. 

Der var ikke tale om, at man efter en rundspørge eller et antal henvendelser havde idømt noget til at være ikke-bæredygtigt, og at der herefter blev givet signal til innovation, for nu var det etablerede system lige begyndt at fungere efter mange justeringer, efter at ledelsen havde gjort det samme for år tilbage. At noget, der er nyt per definition skulle være godt, er lige så forvrøvlet og falsk-logisk, som at noget, der er gammelt skulle være godt per definition. Faktisk er chancen for at det gamle er bedre større, for hvad er definitionen på tradition? En definition kunne f.eks være: Eksperimenter der virker. Resultatet er, at de ansatte i virksomheden blev pisse-irriterede over, at de havde brugt så meget energi på loyalt at lære sig systemet, som nu blev hevet væk under dem, fordi den nye CEO skulle vise sin handlekraft. Spørg folkeskolelærerne om hver gang, der kommer en smart folkeskolereform, så de endnu en gang skal vride og vende sig og blæse som politiske vindsokker.

Disse nyord er i samme kategori som begrebet progressiv. Fremskridt er altså per definition godt, uden at der skal argumenteres yderligere for det. Så, en idiot står ved kanten af en klippe med et lodret fald på 100 meter og udsiger: Jeg er progressiv! Javel ja, tag du bare et skridt frem, men lad være med at tvinge alle andre til det. Hvilket medlemmerne af de progressives religion altid prøver på.

Disruption er afbrydelse. Er det på sin plads at afbryde projekter, der er på vej til at trække folks velbefindende udover afgrunden? Det behøver vi ikke engang at tale om (det er ikke noget at tale om*). Alle med et gran sund fornuft (and common sense is not that common these days) kan være enige. Det kunne også have heddet almen fornuft på dansk eller fælles fornemmelse. Det er det, som man appellerer til med udtrykket enhver kan jo forstå, at … Det kræver så, at enhver får lov og tid til at forstå det, og at den fælles forståelse danner sig i et åbent, ustresset og ikke-manipuleret samtalerum. Sund fornuft er kun sund i et sundt miljø.

Interessant, hvordan en mikroskopisk nuance fuldstændig forandrer meningen:

• Det er ikke noget at tale om = det skal du ikke tænke på, det behøver du ikke at gøre noget yderlige ud af, det er en ubetydelig bagatel.
• Der er ikke noget at tale om = du har ingen ret til indsigelser, det bliver som det bliver, for det har vi besluttet for dig.

Det skal ikke være nemt for udlændinge at lære dansk …

Syntetisk enighed

Et andet udtryk ankom som et implanteret i det offentlige rum. Det skete et par årtier tidligere. Ordet var ikke nyt, men nu ankom det med en bestemt ladning koblet til en bestemt Agenda (-21, 2030). Ordet var konsensus. Det betød: Videnskaben er nu enige om (er de ikke?), at Jorden går under. Det var kli-i-ima-agendaen, der ankom. Konsensus-pusherne ‘glemte’ dog lige at fortælle, at videnskaben havde fået et pistolløb for panden, og at deres data var kørt igennem en kødhakker og tilsat diverse substanser (tilsætningsstoffer). De ‘glemte’ også at fortælle, at videnskaben overhovedet ikke var enig om det, de sagde, videnskaben var enig om. De glemte endvidere, at videnskab ikke handler om at forhandle sig frem til en konsensus, da konstruktiv uenighed er produktivt i videnskabelig sammenhæng. 

Et eksempel på afbrydelse for at skabe politiseret enighed. Der er just, hvad hele klima-miseren er: politiseret videnskab.
Anden grund kan der ganske simpelthen ikke være til at afbryde nogen og noget, som er pågående, i proces, og som tager den tid, det tager. Videnskaben om klimaet var en ny videnskabsgren, der var sårbar overfor et politisk-kommercielt bagholdsangreb.

Manipuleret Konsensus var selve metoden i den kulturmarxistiske sekt kaldet Tvindskolerne. Eleverne blev sat på gulvet – det var vældig trendy dengang både blandt socialister og newage’ere. Her blev de af deres lærere, der var trænet i denne delphi-metode, tvunget til at erklære sig enige. Skulle der være en enkelt eller to, der stillede spørgsmål ved diktatet, så fortsatte mødet som en mellemting mellem kollektiv afstraffelse og gruppepres lige så længe, der skulle til, for at staklerne kollapsede og underkastede sig.

Det revolutionære projekt, den franske, den russiske, den kinesiske, den osmanniske handlede alle om afbrydelse/disruption af civilisations-kulturer. De handlede om at ødelægge traditioner, menneskelige værdier, trivsel. Der var en klike af imperialister, industrialister – i dag ville de hedde globalister – der udtænkte i deres private klubber og loger et sted i England eller USA, hvordan de kunne få horder af menneskeligt materiale til at gøre arbejdet for dem med at ødelægge Imperiets konkurrenter. Det virkede et stykke hen ad vejen, og et kapitel af deres loge-netværk Jacobinerne havde eksperimenteret med det i 1789, hvor de fik halshugget en hel masse, så man kunne stjæle deres formuer. Det måtte kunne sættes yderligere i system, og denne gang skulle folkemasserne sættes i mere aktiv bevægelse end blot som blodtørstige tilskuere til et halshugningsorgie – mens de alle tænkte: godt det ikke er mit hoved, der ruller ned i baljen. Næste gang skulle de gøre det beskidte arbejde. Det gjorde de så i 1917. Dengang hed det pøbelen, nu hed det folket eller masserne.

Revolutionen afbrød samtalen ved at sætte politisk korrekte regler op for, hvad der måtte tales om. Kun emner, der var godkendt og dekreteret af partiet var politisk korrekte. Resten fik diverse prædikater: reaktionært, (små)borgerligt, falsk bevidsthed. Selv uvidenskabeligt blev brugt som skældsord, for marxismen havde ophøjet sig selv til at være videnskab (historisk materialisme), selvom det ikke var andet end en udspekuleret designer-religion.

Der blev selvfølgelig talt sammen i de små hjem bag lukkede døre, men et totalitært regime er skinsygt, og du var nødt til at være forsigtig, hvem man sagde hvad til, for blot en enkelt person var nok til at melde dig til tanke-tale-politiet, og så kunne dit liv tage en brat drejning til det værre. Det post-revolutionære regime bedrev systematiseret tanke-tale-terror. Al censur indeholder et element af terror. Ikke nok med, at dine tanker og din tale i mundtlig eller skrevet form ikke blev viderebragt men opsnappet og blokeret i mellemstationen. Du risikerede represalier for blot at have ytret dig.

Her kan vi (u)trygt sige, at det kun er blevet værre siden dengang. Vi lever nu i en verden med ekstrem overvågning, men ikke nok med det, for vi lever under konstant misbrug af de overvågede data. Hvis noget kan misbruges, er det meningen, at det skal misbruges. Et system er, hvad det gør. I dag er en klam blanding af BigTech-giganter, efterretningsvæsener, statslige kontrolsystemer og diverse skumle spillere helt inde i hjernen og maven på dig. Dit privatliv er totalt forsvundet, med mindre du har etableret et effektivt skjold omkring det, og de færreste ved, hvordan man gør det.
Læs Linux Quick Tutorial

Samtalen der forsvandt 1.0

Hvad var hovedtemaet i Operation Terror?
Vi taler om det skred i offentligheden, der fandt sted efter 9/11.
Det var at stoppe kritisk tænkning, spørgelyst og efterspørgsel af sammenhænge.

Et nyt ord blev implanteret: konspirationsteori.
Det blev herefter forbudt og latterliggjort at stille relevante spørgsmål og IKKE at sluge regeringens og mediernes officielle konspirationsteori råt og usaltet-usødet. 
Vi fik at vide, at terror og terrorister nu var alle vegne, at vi ikke kunne se dem, og at de ikke havde noget navn. Hvilket var selvmodsigende, for de fik jo et navn, og der blev sagt, at man godt vidste, hvor de gemte sig. VI vidste det bare ikke, så nu var vi forvirret. Det hedder gaslighting.
Vi fik at vide, at det kunne den amerikanske regering til gengæld, for de havde på et splitsekund identificeret dem. Hvorfor de så ikke for længst havde identificeret dem og forhindret hændelsen, stod en anelse uklart. Der lugtede af rotte.
Vi fik at vide, at vi hellere måtte identificere os med den amerikanske regering, der sagde (igen-igen-igen), at de ville frelse verden og indføre deres demokrati, for nu havde de indledt Krigen mod terror, der indbefattede invasion og ødelæggelse af endnu en stribe lande i Verden, hvilket ville være for vores alles bedste inklusive de lande, de ødelagde. 

Helt nøjagtigt hvordan destruktion skulle være konstruktion, stod ikke helt klart.
Det var også i samme periode, at det begyndte at skinne igennem, at det ord, vi troede, vi vidste hvad betød: demokrati, også viste sig at være et stykke new speak. Folket styre betød folket styres. Demokrati var et skuespil for den senromerske folk.

Samtalen der forsvandt 2.0

Hvad var hovedtemaet i Operation Finanskrise?
Det var: Penge er ikke noget, vi snakker om. Det overlader vi til eksperterne, for de ved bedst, hvordan man … fucker økonomien totalt op og rager til sig. Det lykkedes eksperterne og politikerne at afbryde samtalen så effektivt, at konklusionen på kollapset blev, at det var søøønd for bankerne, at de havde spillet højt spil, og at skatteborgerne nu måtte punge ud for at hjælpe de stakkels uskyldige finanshajer, der sørme ikke så det komme, for hvordan skulle de dog ha’ kunnet det?

Finanskrisen var også en terrorhandling. Hvis ikke vi pungede ud med en pistol for panden, så ville det jo gå ud over os selv – kunne vi nok forstå. Hvis banker skulle stilles til ansvar, så ville folk miste deres penge og samfundet gå i stå – fik vi at vide.

Det var en afslørende tid. Kort efter ankom den græske variation af Finanskrisen. Her stod det klart for den opmærksomme seer og lytter, at venstrefløjen i perioden (kodeord: Obama) var trådt i karakter som fascister. Det kræver en forklaring.

Case story: Grækenland

Der var en stærk kobling mellem finanserne og boligmarkedet, og i det græske tilfælde var det særligt markant. Og tak her til min ven Mads Palsvig (finansmand, jurist og trader der blev blacklistet for at stille nærgående spørgsmål til bl.a Janet Yellen) for at levere et præcist pinpoint af dette, så jeg citerer hans analyse:
Grækerne havde hidtil haft en fin økonomi, hvor familierne ofte ejede et stort familiehus, der ikke var belånt og forgældet til op over begge ører. Der var plads nok til, at familien kunne flytte ind. Det var set af spekulanterne i Goldman Sachs og ECB (Den Europæiske Centralbank) og IMF/WTO og andre globalist-organer. Her var der ‘ledige’ ressourcer, der kunne stjæles via finansialisering. Så de arrangerede et nationaløkonomisk kollaps for Grækenland med de styreredskaber, som de havde.

Vi fik at vide, at det var grækernes egen skyld, at de havde levet over evne og at de var ude af stand til at håndtere deres egen økonomi. De blev decideret latterliggjort. Danmark Radio havde et æggehovedprogram, der hed Deadline, en form for Dagbladet Information for de intellektuelle, den kreative klasse, akademikerne. De lavede en klam happening, hvor de misbrugte Michael Jackson-sangen Africa eller rettere den danske undersættelse Afrika, Afrika, det bli’r bedre dag for dag. Hvis vi – gir en hånd til … du husker måske. Den havde de perverteret til Grækenland, Grækenland, det bli’r værre dag for dag. Det var simpelthen en perfid semi-racistisk hånesang om grækerne, de her uduelige sortsmuskede, lavtstående tumper, der ikke evnede at holde hus. Ikke nok med, at denne happening var pinlig udover alle grænser, for det var DR2/Deadline-medarbejder, der var talentløse – det lød ad helvede til, og de kunne ikke ramme tonen rent. Det visuelle var også totalt kikset, f.eks en eller anden bitch i sort kjole – det var sort, der var det intellektuelle dengang – der lå og slængte sig på en bord, mens hun prøvede at synge. Det egentligt pinlige bestod i, at de intellektuelle venstrefløjshoveder, der havde infiltreret DR ikke fattede en skid af det hele og villigt spændte sig selv for en propaganda på vegne af globalfascisterne.

Samtalen der forsvandt 3.0

Hvad var hovedtemaet i Operation Lockdown?
Det var at stoppe al fri samtale og indføre en tvungen ikke-samtale.

For det første blev vi påtvunget mundbind. 
Lagde du mærke til, hvad der skete?
Blev du tilskyndet til at tale med en anden mumie med mundbind?
Mundbind = mundkurv.

For det andet blev vi tvunget i isolation.
Isolation = stuearrest.
Verden blev til et stort åbent fængsel af indsatte påtvunget tavshed.
De kaldte det lige ud for social distancering.
Vi kunne ikke føre en samtale med en person på 20 meters afstand, endsige personer, der ikke havde lov til at gå udenfor en dør.

Et system er, hvad det gør. 
Hvis folk blev ensomme, isolerede, angste, så VAR det systemet. System = intention. 
Hvis folk blev syge af snotpinde, mundbind og påtvungne eksperimentalvacciner, så VAR det intentionen.
Hvis børn blev forkrampede, trak sig ind i sig selv, blev mistroiske overfor voksne, smed to år væk af deres kostbare barndom og lærdom, så VAR det intentionen.

Operation Lockdown var et globalt socialt eksperiment om, hvor stor skade man kunne gøre på menneskeligt samvær. Dette VAR intentionen.
Men vi fik jo at vide, at intentionen var en anden, at det var for vores egen skyld, at det var for at beskytte os mod verdens undergang, og at det var til for vores sikkerhed.

Vi forstod ikke, at de, der sagde den slags, ikke var de, der havde iværksat den slags.
Vi forstod ikke, at Magten altid kommunikerer og implementer via et mellemlag, der ved noget men ikke meget. De er, hvad vi plejer at kalde: forvirrede på en højere plan. 
Vi forstod ikke, hvor inkarneret udspekuleret ondsindede iværksætterne var.
Vi forstod ikke, hvordan psykopater er skruet sammen i deres hjerneskade.
Vi forstod ikke, at undtagelsestilstand var deres eneste mulighed for at forbipassere al vedtagen og hævdvunden praksis for udøvelse af sund fornuft. 
Vi forstod INTET, selvom der i vores baghovede blinkede en stak røde lamper.

Det Nye Normale var deres forsøg på at gøre en syg socialpsykologisk massepsykose til dagligdag. Og vi forstod det ikke.

Der er under overfladen gennemført 1000-vis af undersøgelser af virkningerne af det GMO-overgreb, der fandt sted. Der lyser et helt batteri af røse lamper.
Omar Ingerslev har links til dem i artiklen:
COVID-19 “VACCINES” – 1000 SCIENTIFIC STUDIES

Samtalen der forsvandt 4.0

Hvad var/er hovedtemaet i Operation WW3?
Vi taler om kulminationen på en æra, så lad os begrænse emnet.
WW3 er en hybrid krig, en flydende krig (liquid warfare), den totale krig, 4. generations krigsførelse (eller efterhånden 5.).
Den afslører sig selv som en globalistisk operation, hvor krigsherrerne afslører sig selv. Det er ikke en-eller-anden ond krigsherre eller en fjendtlig nation, der er vores egentlige fjende. Det er krigsherrerne. Det er magthaverne, det er regeringerne, det er deres organer og institutioner. Det er globalisterne, der altid har drømt om den absolutte magt.
WW3 er en vertikal krig, ikke en horisontal krig. Det er herskerklassens øvre lag mod befolkningens nedre lag, der er krigens fronter.

Så der er ikke ét hovedtema men en række hovedtemaer.
Afbrydelse af AL SUND OG MENINGSFYLDT SAMTALE er ét af de primære virkningsmidler.
Det er vigtigt at forstå, at magthaverne er bange, de er skræmt fra vid og sans for deres befolkninger.
De er ganske vist på overfladen arrogante og holder af at fremstå som frygtløse, men det er kun en skrøbelig facade.
De fremstiller sig selv som urørlige, men ved at tappe ind til deres interne palaver fremgår det, at de nu er i fuld panik. De oplever for tiden en afmontering af deres globalist-agenda, der får dem til at ryste i bukserne.

Overfaldet på Libyen og Syrien var optakten. Det lykkedes dem at smadre Libyen, men i Syrien var de set og mødte seriøs modstand. Dernæst indledtes straffeaktionen mod Rusland, der hjalp Syrien og smadrede ISIS. Ukraine-operation blev indledt, da Operation Nedlukning var ved at løbe tør for benzin.

Så endnu engang var afbrydelse/disruption hovedtemaet. Det drejede sig om at afbryde Eurpæernes forhold til Rusland. Især Tysklands. For de, der har studeret Første og Anden Verdenskrig og har stukket spaden tilstrækkeligt dybt, er der et déja vú. Det var nøjagtigt den samme disruption, der var kernen i de to første verdenskrige og revolutionen. Det Britiske Imperium vidste, at der var en naturlig-kulturlig forbindelse mellem Tyskland og Rusland. Tyskland havde den teknologisk-industrielle kapacitet, Rusland havde alle ressourcerne. Tilsammen ville de udgøre et power-house af produktions- handels-og-handlekraft. Begge var de succesfulde kejserdømmer, men Misundelsens Imperium var, som det ligger i begrebet: misundelige. De undte ikke andre dominante Imperier end deres eget nogen form for trivsel. De undte ikke engang deres egne indbyggere trivsel.

Det Britiske Imperium og deres etablissement har selv formuleret det. Vi behøver blot at læse, hvad de skrev og sagde og dernæst tage det alvorligt. We have it from the horses mouth. De så sig selv som de retmæssige arvtagere af Romerriget, det primære imperium i antikken, der så alle andre civilisationer som fjender, der skulle underkastes og tappes for ressourcer. De havde ret til at gøre det, for de var darwinister før Darwin: De havde den stærke havde ret til at ødelægge den svage. De kaldte deres kejser for Gud. De var protofascister eller som deres adepter fascisterne sagde: Der er intet over Staten. Eller som staten-i-staten, som Il Duce genetablerede som en politisk suveræn stat ville sige: Der er intet over Paven, for han er Guds stedfortræder på Jord, og Gud er taget på charterferie og kommer ikke tilbage lige foreløbigt.

Der er intet så disruptivt-afbrydende som en krig. Den ødelægger det menneskelige samfund, der er bygget op. Den traumatiserer folk og får dem til at glemme, hvad det var, de kom fra. Og når de er ved at komme i tanker om det igen, så får de en ny krig på halsen.

Hvordan synes I selv, det går?

Ifølge globalisterne skulle processen være fuldført i dag. Det er den ikke, for der kom for meget i vejen.
Ifølge dem skulle vi nu være ved slutning af Hillary Clintons 2. periode som præsident, og dermed skulle 16-årsplanen være gennemført.

Som det hedder i ordsproget: Den, der lever ved sværdet, vil dø ved sværdet.
Omskrevet til: Den, der lever ved afbrydelse, vil selv blive afbrudt.

I tider med så massiv censur for at afbryde al samtale, bliver det voldsomt tydeligt for flere og flere, hvad det er, der sker. Afbrydelsen er mærkbar i markant grad. Javist der er masser af folk, der dukker nakken, snakker Magten efter munden og i øvrigt ikke aner, hvad de selv oplever. De kan umuligt undgå at opleve, men hvis man er trofast abonnent på officielle forklaringer uanset, hvor syge de er, så er det muligt helt til den bitre ende at bortforklare sine oplevelser.

En af flere scener fra The Matrix (1) har brænd sig fast. Du ved, hvad jeg tænker på, når jeg siger:
Tell me, Mr. Anderson, what good is a phone call when you are unable to speak?

Én ting er censur. Den er beregnet på folk med dannede (= farlige), der åbner munden for at tale. Hvad der om muligt er endnu værre er, at folk er blevet ude af stand til at tale og fremføre en mening, for de har simpelthen ikke dannet sig en mening. De har misforstået meningsdannelse og forvekslet det menings-download.
Der foregår ingen reel samtale, når folk sidder som automatoner og citerer downloadede talepunkter, sound bites, båndsløjfer, one-liners, klicheer.
Tell me, Mr. Anderson, what good is speech when you have nothing to bring to a conversation and nothing to take away?

En af mine yndlings YouTube’re Praveen Mohan bliver nu heftigt censureret af BigTech. Han har i en årrække udviklet sig til en af de ypperligste kendere af den umådeligt rige indiske tempelkunst. Han går lige ind i et tempel og læser det, som vi andre læser en bog eller ser en film. YouTube bruger som det absurde påskud for at ramme ham: at han viser, hvad der findes der. De gamle indere var ikke blege for at afbillede voldelige optrin endsige letpåklædte mennesker med ypperlige attributter i færd med erotiske aktiviteter. Dette hævder YouTube forbryder sig mod deres censurpolitik. YouTube har intet imod at vise popsild, der twerker røv og patter lige op i hovedet på kameraet eller MMA-kampe, hvor folk får smadret deres ansigter eller biljagter i gaderne i Los Angeles, hvor politiforherligende TV-kanaler lever af at filme smadre-porno på motervejene.

AI’s krig mod menneskeheden

Hykleriet hyler til himlen, så det er altså noget andet, det handler om. Historie- og arkæologi-mafiaen har simpelthen meldt Praveen Mohan til BigTech-censurpolitiet for at lukke munden på ham. De er misundelige på, at han ved mere om emnet end deres samlede hær af tumper. OG – hvilket er ret afgørende – at han ikke har duknakkede bindinger til deres amputerede historiefortælling og derfor er i stand til intelligent at læse ind til kernen. Han har endvidere den yderst sympatiske praksis i slutningen af mange af sine informative videoer at sige: What do you think? Tell me about it in your comments below.

Det er her, vi skal hen, det er den slags vi skal have MEGET mere af!
Praveen har en interessant måde at forklare fænomenet på.
Dette er AI’s krig mod menneskeheden.

A propos The Matrix, så minder det om både denne og en anden scifi-klassiker Terminator 2 *.
Begge har som et hovedtema krigen mellem The Machine World og menneskeheden.
Det sker lige nu. En ultra-perfid samtale-stopper er, når vi bliver tvunget til at gå i pseudo-dialog med kunstig intelligens.
Vi tror, at vi samtaler, men vi kører bare et ekkokammer.
Maskinen gentager, hvad vi siger, og vi gentager, hvad maskinen siger.

Som en af mine venner med en årtier lang karriere hos IBM siger:
Med AI kan vi kun blive dummere og dummere. For AI (machine learning) kan kun se tilbage og komprimere-reducere det, som den ‘lærer’.

*Ikke mange er klar over, at The Matrix og Terminator 2 oprindelig var det samme manuskript skrevet af den samme sorte kvindelige manuskriptforfatter, Sophia Stewart. Hun blev aldrig akkrediteret for det, da Warner Brothers stjal manuskriptet, omskrev det og splittede det op.

Det er det samme, som der skete, da teksbehandlings-programmer blev folkeeje, blot på multi-steroider!
Folk troede dengang, at når der var en maskine, der kunne opstille en tekstside, så det lignede en bogudgivelse, så blev de lige pludselig gode til at skrive. NEJ! De blev dårligere, for illusionen om, at maskinen også sørgede for form, indhold og sproglig finesse + simpel grammatik og stavning gjorde, at de aldrig udviklede sig udover 7. klasse i folkeskolen.
Sig mig, Mr. Anderson, hvad hjælper det dig, når du er et funktionelt åndelig analfabet?

Det samme skete med det digitale fotografi. Og i dag med hver-mand-sit-superkamera lige ved hånden på en dyr-lækker iPhone tror folk, at de er professionelle foto- og filmfotografer. 99% af det, der kommer ud af det er visuelt junk. Og nej, jeg undervurderer ikke værdien af potentiel OpenSource dokumentarisme lige ved hånden, hvor visuel finish er irrelevant – og den findes.
Sig mig, Mr. Anderson, hvad hjælper din dyre mobilbamse dig, når du er ude af stand til at se?

Det samme skete, da sequenser-sampler-loop musikprogrammer kom frem. Folk blev lige pludselig til musikere, selvom deres forståelse af musik som medie var afstumpet. Resultat: oceaner af lorte-non-musik med autotuner-robotstemmer, der kompenserer for designerkloner, der ikke kan synge, latterlige tekster skåret over den samme dårlige klichée spyttet ud af lydstudier, der kan noget med lyd. Og DET kan de! Men ‘sound’ er kun én isoleret komponent i musik.
Sig mig, Mr. Anderson, hvad hjælper alt dit gear dig, hvis du ikke kan synge og danse og ikke har en sang til verden?

Og nu vælter AI frem i feltet. Folk er oppe at køre over det, for YES! nu kommer robotterne og gør det hele for os, og se bare, jeg har lige trykket på en knap, og nu har den skrevet min fristil!
Forestil dig, hvor dumme fremtidens gymnasieelever kunne blive. Og deres lærere kan intet stille op i det daglige. De kan bare konstatere, at visse elever spilder halve og hele år på ikke at lære en skid, hvorefter de så går til eksamen og afslører sig selv i al deres ynk. Man må håbe, de indarbejder det i undervisningen at lære eleverne, hvor stor skade de gør på sig selv.

Pseudo-kommunikation

Sociale medier kan noget brugt bevidst og opmærksomt. Men de har en mørk side, og denne side slår alt for tydeligt igennem. Sammen med denne potente device, som alle har i hænderne i disse tider:, the smartphone, er alle folk (næsten) nu udstyret med en hybrid mellem, hundetegne, fodlænke, indopereret lytteudstyr. Mobilbamsen var et test-laboratorium for tekno-kontrol af mennesker.

En særlig bivirkning som ikke engang er en bivirkning men en VIRKNING, er, at folks kropspositur er blevet duknakkede. Folk går rundt på gaden, sidder i offentlige transportmidler, sidder på cafeen, sidder til middage og andre ægte sociale events med dukket nakke. Mbamsen er den nye navle, der pilles i, og virkningen er på kroppens muskler, som om de gik rundt med slavens åg over nakken.

Den er en uhyggelig effektiv disruptor / afbryder for egentligt samvær. I stedet for samtaler, sender vi dumme små pip til hinanden. Twitter-twitter, pip-pippelip. Smiley, LoL Lots of Laughter, Lack of Life. – for at parafrasere en klassisk Burning Red Ivanhoe-sang. Lige så nyttig dimsen kan være, lige så skadelig er den. Folk mister liv og førlighed i trafikken, mens de onanerer med mobildildoen. Pigerne udvikler angst for ikke at være ‘på’ hele tiden, for hvis ikke de svarer på pip-pippelip lige med det sammen, så bliver de nok socialt udstødt. Som cyklist i København var jeg dagligt vidne til det typiske optrin: Hun ankommer på cykel i myldretiden til det røde trafiklys. I de 30 sekunder, der tager for at blive grønt, har hun bamsen oppe af lommen for at se, om der er tikket noget ind. En undersøgelse af sociale meders virkning på kvinder/piger, der af natur er super-sociale væsener har vist, at mange udvikler angst og stress. I de sårbare aldersgrupper kan det udvikle sig til selvmordstanker.

Mens folk bilder sig selv ind, at de er vældig connected, så er de så isolerede og ensomme som nogensinde. Interessant er en modtrend mod alt det social-netværks-hyperpres: The DumbPhone. Altså et radikalt modtræk mod The SmartPhone, en mobiltelefon, der kun kunne det mest basale. Trenden er blandt unge, hvilket gør det dobbelt interessant. Der er altså en bevægelse i gang for at forstå og modvirke det, som Generation Millennium og yngre er blevet udsat for. Der er med andre ord stadigvæk håb for den til dato mest hjernedøde-vaskede generation, Generation Selfie, Generation MeMeMe, narcissist-generationen.

NB! Dette er IKKE en hån af en hel generation, det er en empatisk omend hovedrystende konstatering af, at nogen havde udset denne generation som mål for den endelige gennemførelse af deres projekt. Det blev skønnet, at de nu var så inficeret af tech-devices, social-ingeneering, kulturmarxisme, fakeness, hjernedød, tribalisme, cancel-culture, neo-racisme, neo-fascisme, og at de var så møre, og at de ikke ville opdage det.
Det er også med ihukommelse af HVEM, der var de primære iværksættere af projektet, hvilket er baby-boomerne, Generation 68, den første seriøst fucked-up kulturmarxist-inficerede generation. Det kommer altså ikke fra fremmede men er nedarvet-forstærket over 3 generationer.

New Speak – begrebspervertering

Kort sagt: Generationen blev ‘aktiveret’ som sleeping cells og sendt afsted som endnu et kulturelt masseødelæggelsesvåben. Med epicentrum i USA fra 2016 og især med base i de amerikanske universiteter og deres nymarxistiske lærere skabte de cancel culture, krænkelseskultur, Black Lives Matter, Antifa, kritisk raceteori, LGBTQ….isme og pumpede fortænkte abstrakte begreber ud som intersektionalisme, systemisk racisme, mikroaggression, hate speech, white supremacy, begreber der alle var new speak og betyd det modsatte af, hvad ordet sagde: Antifa betød, at tilhængerne nu kunne trykke fascismen af, Black Lives matteret shit!, white supremacy betød, at nu er det dem, der bedriver totalitært-diktatorisk overherredømme, kritisk raceteori betød, at nu var racisme tilbage på banen med nyt tøj på, mikroaggression betød, at nu har de lov til at begå aggression mod deres hadeobjekt, fordømmelse af hate speech betød, at nu bedrev de hate speech fra morgen til aften, mens de kaldte det noget andet. Det er psykologisk projektion sat i system og på steroider. Alt, hvad de slynger i hovedet på folk, er det, de selv bedriver.

New Speak er en gift for al sund samtale og begrebsdannelse. Det er weaponized og manipulerende sprog. Det er et særligt … man får lyst til at bruge ordet satanisk sprog, der vender alting på hovedet som satanisme, hvor godt er ondt, og ondt er godt. Det er sproglig forførelse. Det er også, som sabbatæerne formulerede det: Da Gud skabte både godt og ondt, hylder vi Guds skaberværk og deltager i projektet ved at udøve det onde. Jo mere ondt, jo bedre. We put a spell on you. – på engelsk findes denne dobbelte betydning af ordet spell: at stave, at forhekse.

Modgiften er omstændelig, men der er ingen vej udenom. Når folk tager disse ord i deres mund, bliver vi nødt til at stoppe op og sige noget i stil med: Et øjeblik. Inden vi går videre, er du så sød lige at definere begrebet, for jeg er ikke sikker på, at du mener det samme med det, som jeg.

Afbrydelse af erfaring

Ungdommerne er ubeskyttede. De har ikke livserfaring nok til af forstå, hvad de udsætter sig selv for.
Kultur-ideologerne har prædiket, at blot det at være ung er en kvalifikation i sig selv.
Babyboomer-generationen bildte sig selv ind – og prædikede – at KUN de unge kunne forstå verden, og at alle ældre end 30 år (er det ikke ungt?) var fortabte og skulle smides i skraldespanden. Det var kulturmarxismens prædikat og bud på en generationskløft, som det hed. Hvis det lykkedes at bortamputere unge fra forældre, så var de unge tilgængelige for påvirkning.

Afbrydelsen havde udset sig alle kulturbevarende og -forstærkende bånd og udtænkt, hvordan de kunne sættes op imod hinanden:
forældre – børn
unge – gamle
kvinde – mand
nyt – gammelt
udkant – indkant-verden
bevarende – fornyende
hudfarve – hudfarve
nation – nation
etno – etno
tro – tro
kultur – kultur

ALLE muligheder for konflikt, opsplitning, had og efterfølgende krig blev anvendt som et kulturelt våben.
Husk igen, at den Egentlige Krigsførende Magt ikke er en nation, hvis fjende er en anden nation.
Den krigsførende magt er Den Globale Herskerklasse. Dens egentlige fjende er … dig! Eller menneskeheden. Når alle de små tissemyrer dernede i gruset er i færd med at bekæmpe hinanden, er der ingen, der opdager, at det er OS, der står og pisser ned i myretuen.

Det var interessant, at Operation Lockdown som primær målgruppe havde: de ældre.
De ældre døde som fluer, når de blev udsat for den nu-forstærkede influenza – for det var, hvad det var.
Denne del af operationen handlede om via euthanasi at afbryde traditionen = den ældgamle samtale mellem gamle = erfaringen og unge = udviklingen.

Når en ny generation er henvist til at genopfinde suppeskeen, den dybe tallerken, ilden og hjulet, så bruger de al deres kraft og energi på det. De er kulturelt bombet tilbage til stenalderen. De bilder sig selv ind, at de er åh-så-fornyende, men i realiteten er de hjælpeløse tumper, og alle deres ‘genialiteter’ er tidlige stadier af noget, som er opdaget-opfundet-udviklet for årtier-århundreder ja årtusinder siden.
Definition af tradition: Eksperimenter, der virkede.
Definition af progressiv innovation: Eksperimenter uden garanti for succes.
Vi lever i en selvbedragerisk designer-kultur, der har satset udelukkende på det sidste.
Hvad kan der dog gå galt?
Svart: ALT det, der går galt lige nu!

Traditionen

Traditionen er Den Store Samtale mellem generationerne.
Hvis denne samtale forsvinder, hvis det lykkes for mørke magter at ødelægge den,
så ophører menneskeheden med at eksistere.

Det kommer ikke til at ske.
For vi er i fuld færd med at genoptage den tabte samtale.
Hold nøje-øje med indkommende forsøg på forgiftning og kup af samtaler.
Find dig ikke i afbrydelser men genoptag-genoptag-genoptag.
Den repressive verdensorden er i al sin tilsyneladende magt og vælde så svag som nogensinde.