Naturlig lov

Der findes kun én lov, og denne lov kan reduceres til én eneste sætning:

Du må ikke gøre skade på andre!

Al anden menneskelig retspraksis og alle andre lovkomplekser, der gradbøjer, reducerer, udhuler, eliminerer eller pakker denne lov ind i metertykke murværker af uforståeligt og ofte absurd juristeri, er ikke blot unødvendigt og unaturligt. Det er ULOVLIGT.

Almindelig Lov – på engelsk Common Law – kaldes også for Naturlig Lov. Det inkluderer selve Naturen som noget, der kan gøres skade på, og da vi selv og andre mennesker + alle levende væsener er naturvæsener, så er det at gøre skade på Naturen det samme som at gøre skade på andre. Andre skal med andre ord forståes som andre levende væsener.

I den forbindelse, kære forvirrede veganer: det gælder også de grøntsager, som du æder, for de er i allerhøjeste grad levende væsener! Så tag lige at være en anelse ydmyg overfor dem, inden du slagter dem. Tag dem i ed, lad være med at gøre skade på dem, inden du indtager dem. Hav dernæst respekt for og kræv af folk, der ikke er veganere – hvis du føler behov for det – at de har den samme respekt overfor dyr. Til sidst: spar os for hykleriet, eller find dig i at blive kaldt for en psykopatisk massemorder! På forhånd tak.

Det kan siges helt bibelsk: I begyndelsen var Naturlig Lov. Der er kyndige folk, der mener at vide, at denne lov er Universel i helt bogstavelig forstand, og at den gælder for alle væsener i hele Universet, uanset art, type og skikkelse. Da jeg ikke til daglig omgås hele diversiteten af indbyggere i Universet, kan jeg som menneske ikke vide det med sikkerhed, men min intuition siger mig, at det er sandt. Det giver fuldstændig mening i en enhver betydning af ordet meningsfuld. Det er i filosofisk forstand intuitivt sandt.

Der findes i Universet som på denne planet enklaver af eksistenser, der har indgået en pagt om at tilsidesætte den Universelle Lov om ikke at gøre skade, fordi de som masochister holder af at tage skade. Men så udøves deres valg som udgangspunkt i en lukket kreds. I det øjeblik, de bryder kredsen, gør de sig skyldige i et overgreb på den Naturlige Lov.

Disse eksistenser har brudt kredsen. Det er her, at skredet har fundet sted. Først har disse eksistenser gjort skade på sig selv. Så har de involveret andre i at gøre skade på dem og dem selv. Dernæst har de forført yderligere andre til at synes, at forvoldelse af skade er en velsignelse og til at acceptere, at de også bliver udsat for skade. Dernæst har de givet sig selv lov via en hel masse twistet pseudo-lovgivning at have lov til – ja nærmest at være forpligtede til at forvolde denne skade på andre. Til sidst har de forbudt ved lov at holde dem ansvarlige for at forvolde enorme mængder af skade på hele menneskeheden og resten af den levende verden under henvisning til, at ingen sagde fra. De har dynget skade ovenpå skade … ovenpå skade.

Det er her, vi befinder os i dag. Vi har fjernet os så langt fra den Naturlige Lov, at vi accepterer, at det lovgivende lag af politikere smører det ene metertykke lag efter det andet af absurd lovgivning ovenpå de lag af absurditet, der allerede findes. Vi accepterer, at det dømmende lag af af dommere og jurister afsiger domme over folk, der ikke efterlever absurditeterne. Og vi accepterer, at det udøvende lag politifolk og militær slår folk ned med stave og lægger dem i håndjern, hvis de ikke har lyst til at møde op hos de dømmende lag og modtage deres dom. Vi accepterer, at der findes to former for lov: den, som vi straffes under og ifølge og den, der gives til lovgiverne og deres opdragsgivere i Magtens bagland. De love, som vi er tvunget til at følge, gælder ikke for dem.

Javel og javist. Inde i juristeriet befinder sig stadigvæk en kerne af Almindelig Lov, så voldsforbrydere, svindlere og tyveknægte bliver holdt ansvarlige af systemet overfor befolkningen og de ofre, de har gjort skade på. Det naturlige ukrudt er ikke helt udryddet. Det er ikke det, vi taler om her. Vi taler om, at denne udøvelse af retfærdighed på overfladen dækker over underliggende lag, der er gjort af et ganske andet stof.

Naturlig lov i en nøddeskal er retfærdighed versus uretfærdighed. Uretfærdig handling gør skade på andre, beslutninger træffes på andres bekostning. Her er den dårlige nyhed: Fordi folk i det herrens år 2019 har mistet evnen til at skelne mellem ret og uret, mister vi vore naturgivne rettigheder. Staten, lovgiverne, Magten går ind og konfiskerer/stjæler vore rettigheder som borgere. Det i sig selv er uretfærd, men da vi ikke genkender det, når vi bliver udsat for det, dukker vi nakken og ser den anden vej. Staten har monopol på vold, dvs at gøre skade på folk. Den moderne stat er garant for syntetisk-unaturlig lov, hvilket er ensbetydende med uretfærdighed.

Q & A
Har vi ikke brug for en regering og en lovgivning til at belære os om ret og uret?
Alle væsener i Universet kender ret fra uret.

Hvordan kan du sige det? Er det ikke noget, vi skal lære?
Se på børn. De ved lige med det samme, når der bliver udøvet uretfærdighed. Børn er intuitive retfærdsvæsener. De gennemskuer de voksnes dobbeltmoral.

Hvordan kan det så være, at der er så meget uret til i Verden?
Det finder sted, når barnet af de voksne bliver bestukket og forført til at vælge uret frem for ret og til at være utro mod sin egen intuition.

Det voksne menneske har i dag fjernet sig så grundlæggende fra sin indbyggede, medfødte intuitive retfærdsinstans kaldet samvittighed, at det kræver et 10 timer langt foredrag og mange kringede forklaringer at forklare det, hvad der er ret og uret. Og der er ingen garanti for, at det hænger ved.

Alle forbrydelser mod Naturlig Lov kan reduceres til tyveri:

Mord er tyveri af et andet menneskes liv, der ikke tilhører dig.
Vold og overfald er tyveri af et andet menneskes velbefindende, der ikke tilhører dig.
Voldtægt er tyveri af et andet menneskes seksualitet, der ikke tilhører dig.
Tyveri er tyveri af ejendom, der ikke tilhører dig.
Indtrængen på grund er tyveri af personlig sikkerhed, der ikke tilhører dig.
Tvang er tyveri af et andet menneskes fri vilje, der ikke tilhører dig.

Naturlig Lov versus menneskelig lov kan opstilles på følgende måde (efter Mark Passio):

Naturlig Lov	menneskelig lov
Grundlagt på principper og sandhed der er iboende i Skabelsen	Grundlagt på dogmatisk tro opstået i et ustabilt sind
I overensstemmelse med viden og forståelse	Underkastet frygten for strafi et intimideret sind
Universel; Gælder overalt i Universet uanset lokalitet	Skiftende med lokalitet afhængigt af lovgivernes luner (moralsk relativisme)
Evig og uforanderlig; Eksisterer så længe Universet eksisterer og kan ikke forandres	Skiftende med tiden afhængigt af lovgivernes luner (moralsk relativisme)

Hvis vi reflekterer over denne modstilling, er det ikke svært at forstå, hvorfor det har været så magtpåliggende for menneskelige lovgivere i samarbejde med diverse ideologisk-intellektuelle mindfuckere, behavouristiske meningsdannere, globalistiske spindoktorer og andre, der gennem årtier og århundreder har fiflet med det menneskelige tankefelt, at afskaffe de store absolutter og erstatte dem med relativistisk nihilisme.

Menneskelig lov er redundant, for den gentager – i bedste fald – kun, hvad der burde være selvindlysende i forhold til vores indbyggede fornemmelse for Naturlig Lov via vores samvittighed. Derfor er det heller ikke så svært at forstå, hvorfor det har været så magtpåliggende for menneskelige opdragere at ramme barnet så tidligt som muligt. Det er ikke tilfældigt, at vi i en tid, hvor forhæng bliver revet til side til Magtens Baglokaler, at pædofili vælter frem i et omfang, vi ikke troede muligt for 10-20 år siden.

Naturlig Lov er en Frihedens Lov. Den menneskelige lov er en slaveriets lov.
Et samfund med en høj standard for moral/etik er et frit samfund og mennesket i dette samfund er et frit menneske.

Et samfund med en lav eller ingen standard for moral/etik er et samfund af slaver.