Den Udødelige Sol

Intro

Et indledende spørgsmål bør være: Hvorfor overhovedet beskæftige sig med dette emne?
Og hvad er emnet for øvrigt?
Emnet er en oldgammel religions betydning for nutiden.
Og svaret på hvorfor-spørgsmålet er: Fordi stort set ALT i vores nutidige forvirring stammer derfra.
Ikke kun de fragmenterede stumper af religion, som et verdsliggjort samfund har levnet men ALT i vores kultur, tankesæt, talesprog, billedsprog, verdensopfattelse, nævn-hvad-du-vil.

Religioner har deres evolutionshistorie, deres forhistorie. De bærer alle elementer af noget, der kom før. De er destilater og transformationer, og nogle gange er de synkretismer af to eller flere religioner, der mødes. De er som kulturen generelt. Hvor der er en skæringsflade mellem to kulturer, tager folk dele af begge. De religiøse skikkelser, billeder, fortællinger tager navneforandring over tid og sted men bevarer deres essens.

Andre gange er der ikke så meget tale om en udvikling men om visse bastante politiske valg, hvor en kultur besejrer en anden og derefter påtvinger de besejrede deres kultur og religion. Der er tale om en forceret, en villet udvikling. Det gjorde romerne, det gjorde senere de kristne storriger udgående fra Europa. Karl den Stores kejserdømme f.eks hed som bekendt Det Hellige Romerske Rige.

Kristendommen arvede en bestemt uskik fra romerne. Når de havde besejret en nabokultur og besat dens territorium ved indlemmelse og provinsgørelse, og når de havde plyndret løs af alt, der fandtes af værdi inklusive teknologi og hvad, vi i dag ville kalde for intellektuel ejendom, så ‘glemte’ de at fortælle, hvor de havde det fra og hævdede derefter uden at blinke og uden skam i livet, at de selv havde opfundet det. Romernes vandteknologi og avancerede akvadukt-systemer havde de stjålet fra etruskerne, som de enten udryddede eller fordrev. Det latinske sprog var dachiernes sprog (nuværende Rumænien), men italienerne selv i dag tror, at det var romerne, der kom op med det.

Kristendommen er en designerkult stykket sammen under overopsyn af romerstaten. Overhovedet at tale om ‘tidlig kristendom’ i det første århundreder er en kraftig tilsnigelse. Det er bagvendt logik og bevisførelse, hvor man starter med facit og så leder baglæns efter det, der kan bekræfte facit. Kristendommen, som vi mere eller mindre kender den, er først på plads år 325 ved det første koncilium i Nicæa (nuværende Iznik i det nordlige Tyrkiet ved Sortehavet). Her blev gryderetten kogt færdig og smidt på tallerkenen og BANG! så er der serveret, værs’go at spis!

Uskikken slog her igennem. De fortalte ikke, hvad der var i madretten, og hvor de havde hentet råvarerne henne. Der er to hovedleverandører i den manglende varedeklaration: den persiske og den egyptiske. Hvis man begynder at fordybe sig i disse to kultur- og religionskilder, vil man opdage, at den romersk-katolske kirke falder fra hinanden. Totalt! Den pulveriserer. Ikke bare spredte delelementer men helt essentielle nøgle-kernebegreber er ikke kristne.
Hovedkilder til denne artikel er Michael Tsarion og dr. Jason Reza Jordani med fokus på den sidste.
Her er i punktform den egyptiske råvareliste i madretten uden at uddybe:

• Jesus er solkongen
• Korsfæstelsen
• Guds ord, Ordet der var i Gud, Ordet der var Gud
• Gud der skabte verden på seks dag og hvilede på syvendedagen
• Verdensøen der rejser ud af vandet, Gud skabte vandene før landet = gudinden Nun
• Horus er den gode hyrde
• Livet efter døden
• Guds/gudernes natur
• Moses er et egyptisk navn – Tut Mosis
• Pagtens Ark var stjålet fra Egypten
• Det falliske element i religion, der er 14 obelisker alene i Rom og mange flere andre steder
• Adam og Eva i Edens Have er Akhenaton Solhymne
• Eden er de elysæiske marker eller Aru’s marker
• Ankh’en og korset
• Slangen i haven
• Jøderne er Hyksos, en herskerslægt i Egypten ikke stakkels slaver
• Exodus er denne slægts fordrivelse fra Amarna i det lavere Egypten
• Genopstandelsen er Osiris genopstandelse efter hans lemlæstelse
• Sjælens udødelighed
• Jordfæstelse som begravelse
• Underverdenen, helvede
• Bekendelser – Imhoteps bekendelser er grundlaget for Salomons højsang
• Salomon er Sol Om On, en egyptisk konge
• Davids hus og slægt, Salomons tempel og stjernen er i Tannis Egypten
• Jesus slægt er henholdsvis egyptisk og persisk med et stænk romersk tilsætning
• Nazareth eksisterede ikke, det gjorde nazaræerne, den egyptisk-persiske sekt i jødedom
• Sinaibjerget er den store pyramide i Giza
• Maria Magdalene – magdal er tårnet, pyramiden, en mar(ia) er en præstinde ved Templet
• Tempelbegrebet et egyptisk, kirken er indrettet iflg beskrivelse af templet med forgården, det hellige og det allerhelligste
• De ti bud
• Dødebogen og dommedag
• Metafysisk dualisme – Duat var sjælens bolig efter døden
• Den dobbelte menneskelige natur er Horus og Seth

Konceptet om Big Bang er egyptisk atomisme (Aten, Aton, Atum), og Big Bang er en højest spekulativ teoretisk-matematisk-fysisk afledning af Fiat Lux = Og Gud sagde: Lad der blive lys. Og der blev lys. [1. mosebog 1:3]

Alle kristendommens begreber om og angreb på afgudsdyrkelse, hedenskab og kætteri samt begrebet overtro, som vi aldrig har fået ud af sproget selv som vedsliggjorte nihilister, falder dermed fuldstændig til jorden. De har intet at komme efter, for de har overtaget det hele fra Romerriget i perioden, hvor hele stafetten blev givet viderere med kristendom som nyudnævnt statskult. Kejseren blev til paven, romerstaten blev til pavestaten.
Det, der ikke stammer fra Egypten, stammer fra Babylon eller Iran/Persien.
Normalt ville man bare sige, at det stammede fra Jøderne. Javel ja, så hvem var jøderne, og hvor havde de det fra?

• Paven render rund med en mitra på hovedet – Mithra
• Abraham var sumerer
• Syndfloden er taget fra sumerisk-babyloniske skrifter
• Det babyloniske fangenskab – hvor jøderne havde det som blommen i et æg
• Profeten Daniel var den babyloniske konges rådgiver
• Skriften på væggen, kolossen på lerfødder
• Messiaskonceptet
• Retfærdighed og synd
• Personligt ansvar og skyld
• Himmel og Helvede
• Det teleologiske koncept – skabelsen har et formål, en begyndelse og en ende
• Jomfrufødsel
• Dåbsritualet
• Julefesten – vintersolhverv i mithraisme
• Dobbeltkorset

Egypterne var ikke gnostikere. Det gnostiske verdensbillede er alt for dystopisk, for her er sjælen en fange i kroppen og dens eneste formål er at slippe ud af kroppen og verden igen. Gnostikerne kastede sig ikke ind i kampen, der var eskapister. Egypterne var hermetikere. De ønskede at fordybe sig i verden, og hvis dele af verden ikke var synlig for øjet, fandt de måder at kommunikere med den del på. De var totalt observante på naturen, naturen var ALT for dem. For gnostikerne var verden et sort og dæmonisk sted, det var et fængsel. Egypterne tilbad og hyldede verden, de var forelskede i den.

I hermetikken er naturen den store læremester. Kristendommen er langt mere i familie med gnosticismen, end den selv vil være ved. Den ser ikke naturen som et sted, hvor Gud er overalt, naturen er syndig og snavset, den skal tugtes. Mennesket har sat sig selv udenfor og over naturen, for som der står: Mennesket skal [1. mosebog 1:26] herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. Så ved vi, hvor vor tids disrespekt for naturen-det-billige-skidt, global forurening, ødelæggelse af naturområder og udryddelse af vegetation og dyreliv kommer fra. Panteisme er i familie med hermetikken. Ved at læse naturen som en stor bog forstår vi Gud, det er guds sprog.

Egypterne var ikke knugede, syndsbefængte mennesker, de var som udgangspunkt livsglade og lykkelige. Ideen om at de brugte underkuede slaver til at bygge deres mesterværker er vores projektion nedover dem. Slaveriet ankom med dynastiet Hyksos (hyrderne) og Akhenaton, og byggeriet i Amarna var et slavehelvede i ørkenen. Så tror da pokker, at folket længtes efter det forjættede land, der svømmede i mælk og honning. Og nej, farao Ramses ville bestemt ikke holde dem tilbage, han ville hellere end gerne af med dem, for de opførte sig som parasitter.

Vandalismen i Egypten i det første årtusind i vor tidsregning stammer fra kopterne, de tidlige kristne. De var beordret til at gå rundt og ødelægge kartoucher og hugge næserne af gudebillederne. Denne charmerende praksis blev gentoptaget ved senere lejlighed, for Napoleons medbragte frimurer-rådgivere gjorde det samme. Menneskeheden måtte ikke forstå, at essentielle dele af kristendommen var egyptisk.

Mithra

Den persiske indflydelse på kristendommen er den anden afgørende kilde. Den har kristne teologer også udeladt af betragtning. De taler om Messias, der skal frelse dem – i den forstand er kristendom bare jødedom light – men mithraisme er en langt tidligere frelserreligion, der er bygget op over en teleologisk opfattelse af verden – skabelsen har et formål, en begyndelse og en ende, og enden er en apokalypse. Mithra er en frelserskikkelse og en gud for lys og kærlighed. Her er allerede en prototype for Kristus-figuren.

Zoroaster var en læremester og ikke en gud, men også han udgør en prototype for Kristus som mesteren, læreren. De kristne teologer kendte ham, f.eks Augustin, der kritiserede den parsiske religion for ikke at løse problemet med ondskab i verden. Gud var en dualitet af lysets gud Ahura Mazda og Ahriman, der var mørkets magt. De var begge et produkt af en kosmisk evolution. De to verdenskræfter delte verden imellem sig via kontrakter gennem epoker i den universelle historie. En vis epoke var lys, end anden epoke var mørk. Ingen af de to magter var derfor omnipotente. Den formildende omstændighed mellem disse modsatte principper var Mithra. Han var gud for edsaflæggelse og kontrakt. En kontrakt af den art kaldes i kristendommen for testamente eller pagt. Ved tidens ende ville Mithra manifestere sig og tilbyde mennesket det endelige valg mellem godt og ondt. Tættere kommer vi ikke på Jesus-Kristus-Messias.

Mithra er en arketype. Han findes under andre navne. Han er Perseus, og han er Prometheus. Han er ikke en gud, han er en titan. I vedaerne skelnes der med devaer og ashuraer, og her er han en ashura. Devaerne svarer til de olympiske guder på græsk. Disse guder ville perserne sige, var meget ahrimanske. De var tyranniske og ofte rentud sadistiske. Zeus sendte en stor syndflod efter menneskene. Han svarer til Indra i vedaerne og Yahweh hos jøderne. Devaerne og de olympiske guder er, hvad gnostikerne kalder for archonerne, der er herskersyge skikkelser, der har kilet sig ind mellem menneskene og Universets Kilde. I græsk mytologi sætter Prometheus sig op imod de olympiske guder, stjæler deres ild og giver den til mennesket. Han smadrer faktisk Zeus hoved med en økse. Guderne straffer ham og lænker ham til en sten i Kaukasus, hvor en ørn hakker hans lever hver dag, indtil nogen befrier ham igen. Vi kender den historie fra Loke i nordisk mytologi. Han er også en jætte – en titan – der hænger ud med guderne og snyder dem.

I romersk mytologi ville han svare mest til Lucifer – uden den katolske kirkes dæmonisering. Når man er ulydig overfor guderne, autoriteterne, måske kirken og staten i menneskelig sammenhæng, har man påkaldt sig deres vrede og fordømmelse og figurerer som the bad guy. Men Lucifer er et billede, der er lidt svært at hive i land, for det er banket ind med syvtommersøm. Det er egentlig blot et andet navn for Venus, hvor Lucifer er navnet for Morgenstjernen, lysbringeren og Venus er navnet for Aftenstjernen, den-der afleverer lyset til natten. For inderne er devaerne the good guys og ashuraerne er dæmonerne. For iranerne er det lige omvendt.

Før kristendom var jødedom, og i første del af Tanakh i de jødiske skrifter kaldet Torah – de fem mosebøger i det gamle testamente – findes intet begreb for himmel og helvede, og der er intet begreb for en retfærdig person kontra en synder. Der findes heller ikke et koncept for tidens begyndelse og ende. Messiaskonceptet findes heller ikke i jødedommen på det tidspunkt. Det kommer først med det babyloniske eksil og Cyrus den Store (600-530 f.Kr), grundlæggeren af Persien/Iran og det achaemenidiske rige.

Cyrus frigiver jøderne fra Babylon, der var bragt dertil af Nebukadnezar efter overfaldet på Jerusalem. Husk at Babylon var en del af dette persiske storrige, der i den følgende generation (Darius den Store) strakte sig fra Bulgarien i vest til Indusdalen mellem nuværende Pakistan og Indien i øst. Cyrus den Store blev af jøderne selv betegnet som Messias, hvilket viser, at det ikke er en person men en titel i betydningen frelser eller velgører. Måske Benjamin Netanyahu trænger til et lille brush-up af jødernes historie mht., hvor velgørende Iran var mod jøderne, men denne psykopat er nok udenfor pædagogisk rækkevidde.
Læs: Nebukadnezars drøm
Det viser sig ved nærmere eftersyn, at de tilfangentagne jøder i Babylon ikke var befolkningen men en særlig udvalgt gruppe af sønner fra overklassen. Krigens sejrherrer stjæler simpelthen intelligentsiaen. Kender vi det i dag? Absolut! Det hedder brain drain. Kolonimagter i Udkantsland inviterer folk fra kolonierne til at studere i kolonilandet. Når disse veluddannede unge er klar, så vender de ikke tilbage til deres fædreland, for nu har de fået smag for livet i storbyen i kolonilandet.
Så den jødiske intelligentsia sad ikke og græd ved Babylons floder.

Det er ved jødernes frigivelse via Cyrus den Store, at de medbringer senere kernebegreber i jødedommen, der senere slår igennem i Kristendomme. Lad os lige repetere:

• Messiaskonceptet
• Retfærdighed og synd
• Personligt ansvar og skyld
• Himmel og Helvede
• Jomfrufødsel
• Det teleologiske koncept – skabelsen har et formål, en begyndelse og en ende
• Julefesten
• Dåbsritualet
• Dobbeltkorset

Jødedom før da har intet begreb for personligt ansvar. Et menneske bliver dømt for forfædrenes gerninger og dermed noget, det ikke har gjort. Det er her, vi har arvesynden fra. Det er fra de persiske religioner, vi har individuelt ansvar, samvittighed og fri vilje. Cyrus’ lercylinder er et artifakt med inskription i kuneiform, der udover at stadfæste hans ret som hersker også fremlægger noget, der er blevet kaldt for verdenshistoriens første menneskerettigheds-erklæring. En prototype på humanisme.

Jødedom, som den udviklede sig efter 530 f.Kr er skabt i Persien = Babylon af præsteskabet/eliten også kaldet magerne – tænk de hellige tre konger – i det achamenidiske imperium.

Der findes et iransk udtryk kaldet freskhar betyder at opfriske. Husk at iransk er indoeuropæisk sprog eller arisk (aryan, ayran, iran) sprog – uuuha det må man ikke sige, for så er man nazist! Det er det, der vil ske ved Apokalypsen. I parsisme er ilden den rensende livgivende kraft, og vi ser ilden i deres ritualer. Den findes også det indiske renselsesritual homa. Indere og iranere kom begge fra den samme ældre kultur. Ved tidens ende vil verden blive renset af en ild, og ud af det vil gudsriget opstå, den gyldne tid, tusindårsriget. Dette er persisk eskatologi stammende fra som minimum år 600 f.Kr. Jesus siger: Jeg er kommet for at bringe ilden til verden. Så man mente for 2.000 år siden, at tidens ende var ankommet.

Mitraisme var ikke officiel statsreligion i Iran før det parthiske dynasti 600 år senere, altså omkring år nul og derefter, hvor vi finder den historiske Jesus – whoever that was.
Læs: Kongen der forsvandt
Her vil du også forstå, hvorfor de tre julemænd ankommer med gaver hele vejen fra Persien.

Partherne

Partherne var en stamme fra det nordlige Iran, der var meget lig vikingerne eller rettere folkeslagene i Skandinavien. Det er interessant i sig selv, og giver et hit om, hvor skandinavernes forfædre kom fra. Man kunne også spørge i samme åndedræt, hvem Mithra så er i et parallelt pantheon i nordisk mytologi. Han viser sig ikke at figurere her som en personskikkelse men i skikkelse af bringeren af solen, han er Solvognen. Og på stjernehimlen er han mere lig med Morgen- og Aftenstjernen, der bringer og afleverer Solen, der, selvom det er den samme stjerne/planet, går under to navne, Lucifer og Venus. Det antyder en oprindelig dobbelt natur som maskulin-feminin, og Mithra i sit indiske ophav var en tvekønnet skikkelse i form af Mithra-Varuna, der senere blev skilt ad i to gudeskikkelser. I Iran hedder de Mithra og Anahita, og hun var en slags typhonisk stormgudinde.
Læs: Vikingerne

Partherne kører også en piratflåde i Sortehavet og Middelhavet kaldet de seleucidiske pirater. De var mithæikere, og det forklarer også, hvorfor de havde brug for en stormgud til at hjælpe dem. Det er her, man første gang ser kraniet med de krydsede knogler, der senere bliver logoet for pirateri. Skulle & Bones er også et emblem på nazi-uniformer og den seminazistiske okkulte loge på Yale-universitetet af samme navn. Men hvad vigtigere er, at dette dødskors bliver til det kristne kors. De selucidiske pirater, der turnerede i Middelhavet, hang ud med de romerske adelige i havnene og fik dem konverteret til mitraisme. Vi ved, at det samme establishment i Det Britiske Imperium, der så Romerriget som deres store forbillede og dem selv som deres sande arvinge, byggede deres verdensherredømme på det samme: pirateri. Og før dem gjorde vikingerne det samme, og som bekendt er England er dybt inficeret af vikinger, de er jo angel-saksere.

På det tidspunkt, hvor kristendommen bliver statskult, står mitraismen til at blive det samme. Konstantin den Stores efterfølger Julian prøver at omgøre Konstantins beslutning men forgæves. Men Persien var Roms hovedfjende mod øst, så kristendommen blev valgt for at sikre, at romerriget ikke konverterede til en persisk religion, hvilket ville have været starten på et imperialt nederlag. Det ville have været et stykke mental imperialisme. Først mørner vi sjælene og blødgør sindet, så fordærver vi kroppene, stjæler alt, hvad de ejer, og til sidst tager vi livet af dem.

Omkring år 220 var der en konge i en parthiske del af Iran ved navn Ardashir Babakan – Persien er det romerske navn for Iran pga denne provins Parthien eller Persien – der havde et projekt med at bagkonvertere Iran fra mitraisme til old-school orthodoks zoroastrianisme = ren dualisme i stedet for mitræisk treenighed. Han bliver konge via et statskup, for han skal først have kontrol med staten for at kunne udføre sit bagstræberiske projekt. Han annoncerer dernæst, at hans yderlige mål er at gøre det samme med hele den østlige del af Middelhavet og endelig hele det romerske rige. Han starter med at lukke ned for alle de mitræiske templer i Iran, hvor han slukker den evige ild, for han mener, de er alt for hedenske. Han ødelagde også deres biblioteker, og der findes meget lidt mitræisk litteratur i Iran fra den tid i dag.

Romerne indså, at hvis denne type var i stand til at indføre et forældet totalitært teokrati i hele det storpersiske område, så ville han kunne gøre det samme, når mitraisme blev den romerske statskult. Så det måtte forhindres. Derfor tog de en religion, der var lige så streng en lovreligion, jødedom, og fusionerede den med mitraismen og dens mere humanistiske værdier, hvilket blev til kristendommen, som vi kender den i dag. Det var en politisk handling, og resultatet er en spiselig designerkult.

Selvom mitraismen blev skrinlagt som romersk institutionskult – eller som Konstantin kaldte den: Sol Invictus – så sneg den sig alligevel ind af bagdøren via jødedommen, der blev til kristendommen i form af en lignende solkult. Her må vi også forstå, hvad der ligger i begrebet Sol Invictus, og hvorfor mithraisme ikke er en egentlig solkult. Solen dør og bliver genfødt hver dag ifølge det antikke verdenssyn. Det var det, alle kunne se og forstå, det var et faktum. Sol Invictus derimod er det ubesejrede, den udødelige sol. Den bliver også refereret til som Den Sorte Sol, hvilket kunne sende os afsted i en helt anden og mørk retning, da vi konstant henviser til de to verdensordener Order of The Black Sun (den sorte sol) og Order of The Dragon som de to grupper, der på det menneskelige niveau af styresystemet på Jorden har været i stand til at fastholde menneskeheden i årtusinder i en slavegjort undtagelsestilstand.

Symbolikken

Symbolet for den sorte sol er det 12-armede svastika. Det fødested er Ukraine, og det er fra Ukraine, at de ariske folkevandringer udgik fra i den dybe oldtid og drog mod både øst og vest. Det var den ur-kultur, som de nazistiske okkultister i Thule-selskabet og Vril-selskabet beskrev som arierne, de ædle. Det er derfor, som sidebemærkning, at Ukraine nu igen er blevet en slagmark, for Order of The Black sun har placeret deres fine kammerater i regeringen for at kunne angribe Rusland. Det er Ukraine og Lithauen, at de vaskeægte gammel-nazister stadig er holdt i live. De kunne bruges af CIA, der som bekendt i sin oprindelse er Operation Paperclip-nazister til at køre statskuppet. Og nazismen var i dén grad et Order of The Black Sun-projekt. Mithra var fra starten af soldaternes gud. Den indiske krigerkaste har dyrket Mithra og ligeledes den iranske. Og Order of The Black Sun har alle dag til i dag været Imperiets militante gren. De kalder det for ‘sikkerhed’, hvilket skal oversættes til kontrol. Og da mennesker aldrig har været meget for kontrol, så måtte den til enhver tid siddende herskerklasse brug militær magt til at kontrollere.

Der er altså både mørke og mindre mørke sider ved mitraisme. Det afhænger alt sammen af intentionen og beskaffenheden hos de mennesker, der er i farvandet. Mithra er ikke en krigerisk gud. Militær er ikke i grunden et ondsindet fænomen. Soldater er mennesker, der nok kunne få brug for guddommelig support grundet deres arbejde, skulle man mene. Men fordi der findes (u)mennesker på dette sted, hvis eneste tanker er magt og ejendom/penge, og hvis eneste måde at få al magt og alle ejendom/penge på er, at voldtage resten af menneskeheden, så perverterer de alt på deres vej inklusive religion.

I julefesten og dens symbolik finder vi tre farver hvid, rød og grøn. Vi ser dem på juletræet.
Det er mitraismens tre kaster:

• hvid er præsteklassen
• rød er krigerkasten
• grøn er bondekasten

Disse tre farver findes i flaget hos alle de nationer, der før var under det persiske imperium: Pakistan, Kurdistan (uofficielt flag), Tajikistan, Bulgarien. Og det italienske flag, hvilket viser mitraismens dominans i romerriget. Selv Ungarn har disse farver, da hunnerne (hun-gary) kommer fra området nord for Iran. Andre nabolande har de to af farverne: Azerbajdjan og Indien.

Juletræet er mitræisk, da de brugte cypressen som et symbol for sandhed. Sandheden stod rank opret, og den visnede aldrig. Julegaverne under træet er en ofring til træet. De flotte røde svampe med hvide prikker (amanita muscaria, den røde fluesvamp) groede under det stedsegrønne træ og indgik med sine særlige psykoaktive stoffer blandet op i vin i solhvers-ceremonien. Dette var den mitræiske kommunion – man blev høj af Jesu Kristi blod! I samme ceremoni spiste man kiks med et indgraveret kors, så vi har hele den kristne nadverliturgi. Tag dette og drik det, det er Jesu Kristi legeme. Tag dette og drik det, det er Jesu Kristi blod.

Korset er mere end et par krydsede sørøverknogler. Det er det store skrå kors i zodiaken, overgangen i det himmelske ǽkvator af dyrekredsens eklipse. På engelsk betyder to be double-crossed at blive snydt og bedraget. På Peterspladsens grundareal er der en kæmpe tegning af dobbeltkorset. Det betyder samtidigt, at mitraisme – det diagonale kors – har fusioneret med kristendommen – det horisontalt-vertikale kors. Det græske kors kombineret med sankt Andreas-korset. Kombinationen af korset i vædderens tegn og korset i fiskens tegn betyder, at herskereliten ville bevare den magt og de privilegier, de havde i fortiden sammen den nye magt, de fik i nutiden og fremtiden. Dobbelt magt, dobbelt kors.

Hvad laver dødningehovedet så i Jolly Roger og Skull & Bones-logoet? Det er, fordi det er dødens tid. Dødningehovedet , der svæver over korset, er Kronos, tidens fængsel, hvor vi alle dør med tiden. Mithra står udenfor hele zodiak-cirklen og sørger for, at tiderne skifter. I de mitræiske templer ser vi Mithra slagte Tyren. Det viser døden for tyrens tegn og tidsalder og fødslen for Aries/vædderens tegn og tidsalder. Senere slagtes vædderlammet af Jesus ved overgangen fra Aries til Pisces, fiskens tegn. Oh du Guds lam, der bærer alverdens synder.

Når Mithra slagter tyrene er det et billede på, at mennesket overvinder skæbnen. Zodiak’en er skæbnen, for stjernerne og konstellationerne er skæbnen, det deterministiske element i Kosmos og menneskelivet. Vi tager nu skæbnen i egen hånd.

Vi finder skull & bones symbolet på giftflasker. Det har igen en persisk-mitræisk oprindelse, for det stammer fra kong Mithradates den Sjette, der holdt vældig meget af tage livet af sine modstandere med gift.

Det diagonale kors er også indbygget i Chi-Ro, kristogrammet. Vi synes, det ligner et P, men det er et R, og henover er tegnet korset. Det er de to første bogstaver i det græske ΧΡΙΣΤΟΣ – CRistos. Når en romesk soldat fik det indgraveret på sin gravsten, betød det overvindelse af døden. Det var jo det, som det himmelske kors stod for: Mithra hjælper os med at overvinde tiden og skæbnen. Her kan vi også forstå, hvorfor Mithra og senere Kristus blev patron for krigerkasten, og hvorfor korset er dette dødssymbolik med lovning om genopstandelse, for en soldat går hele tiden med døden over nakken og må hele tiden regne med at skulle dø lige om lidt. Hvis han så får lovning på det evige liv efterfølgende, så marcherer han videre med den fortrøstning.

Vessica Pisces er de to sammenfoldede cirkler, hvor den ene er tegnet i periferien af den anden og gennemskærer dens centrum. De gennemskærer hinandens centrum. Vessicaen er den fisk, der dannes i mellemrummet i midten. Mithra var mediatoren i midten mellen Ahura Mazda og Ahriman. Mithraismen handler om balance mellem lys og mørke. På det punkt er den beslægtet med daoismen. Der er den lyse del af cirklen. Der er den mørke del af cirklen. Der er de to små prikker med lys i mørket og mørke i lyset. Og så er der cirklen selv. Der er yin, yang og dao, udvidelse, sammentrækning og balance. Den vediske treenighed er skaberen Brahman, nedbryderen Shiva og opretholderen Vishnu.

Når Jesus siger de kryptiske ord, at en mand skal forlade sin mor og far og bære sit kors, ligesom han selv bærer det, så skal det afkryptiseres med, at mennesket skal forlade den gamle tid i vædderens tegn, hvor korset er diagonalt og gå over i den nye tid, hvor korset er vertikalt-horisontalt. Hjulet er drejet. Nazaræerne, der var Jesus sekt i jødedommen, har astrologi som et af dens kernekoncepter. Så hvis historikere hævder, at astrologi var bandlyst i jødedommen og senere i kristendommen, så er det fjernest tænkeligt fra sandheden. Sagen er, at de vidste, at viden er magt, så de ville gerne holde astrologien omme i baglokalet til eget brug. Kabbalisme i jødedom er den femte grad af indvielse. Den var ikke tilladt for andet end den præstelige inderkreds. Her er der til gengæld astrolgi til op over begge ører.
Det ville du vide en hel masse om, hvis du havde læst: Kongen der forsvandt

Det handler om at bære døden og skæbnen på den måde, som Jesus gjorde.
Der tales i kristendommen om den hellige treenighed. Men treenighed kræver dualitet. Det er det, som Vessica Pisces viser os. Ved hjælp af de to opstår de tre. Mithraisme er det trinitariske svar på den zoroastriske dualisme.

Monoteismens forbandelse

Hvis man læser de ældste dele af Biblen, er vi så langt fra Jesus som tænkes kan. Eller i hvert fald det, som tilskrives Jesus. Tredje Mosebog kaldet Leviticus er helt ekstremt totalitær og puritansk lovfikseret. Jødernes folk skulle åbenbart tugtes for hårdt, før de måtte ankomme til det forjættede land, for folk derovre var måske lidt for livsglade, så her skal ingen glæde være. Hvis Jesus lære skulle tages for pålydende, så skulle Yahweh udskrives af Biblen eller rettere: det meste af Det Gamle Testamente skulle arkiveres lodret. Den gammel-testamentlige bipolære despotiske tyran og den gamle israelitiske tro hører ikke hjemme her. Den eneste måde, denne uforenlige forening kunne finde sted var via Cyrus den Store og jødedommens transformation før, under og især efter udfrielsen fra Babylon. Faktisk er den transformerede jødedom ikke længere egentlig jødedom med stærkt influeret af indoeuropæisk religiøs filosofi – der er ikke rigtigt er ord for paganism, ‘som folk troede ude på landet i gamle dage’, nej vel. Vi kunne også være så frække at oversætte det med oprindelig = the real deal.

Her kommer et interessant udsagn fra Jesus, der i Johannesevangeliet siger ligeud, at Yahweh er … Satan! Han siger direkte til en stak jøder: I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.

Det er rimelig stærke sager. Jesus bruger den samme terminologi om Yahweh, som Zarathustra brugte om Ahriman, den store bedrager. Og herskal vi selvfølgelig med alle citater af, hvad Jesus skulle have sagt, for hvor mange af dem er implantater fra den store spindokter, religionstyven ved navn Paulus, hvis egentlige navn er Josephus Flavius? Derom senere.

Endnu et mitræisk ritual, der er sevet ind i kristendom, finder vi i aske-onsdag. Her tegnes der et diagonalt kors med aske på panden. Det er den 3. grad af indvielse i mitræismen, soldatens indvielsesgrad. I den oprindelige indvielse bliver initiaten tilbudt en krone på spidsen af et sværd. Han tager kronen og sætter den på sit hoved for straks at tage den af og smide den på jorden, mens han udråber: Min Herre er min krone, Mithra er min Herre. Ceremonimesteren giver derefter initiaten en lussing og tegner askekorset i hans pande. Asken repræsenter det store bål, hvor Verden brænder ved tidens ende, hvor frelseren Messias = Mithra giver mennesker den frie vilje og valget mellem godt og ondt og dermed muligheden for at blive det fuldbyrdede menneske. Den med lussingen var bevaret langt op i den europæiske middelalder og blev brugt, når man blev slået til ridder. Hvis du har set Ridley Scotts film Kingdom of Heaven, vil du have set en scene med lussingen i starten af filmen, hvor hovedpersonen bliver slået til ridder (Be a Knight!) af sin døende far.

Den brændende verden ved tidens ende er ikke en endegyldig nedbrænden. Det er billedliggjort ved Fugl Føniks, der brænder op, og ud af asken flyver der en ny fugl. Det kan synes som en morbid form for renselse, at verden er nødt til at brænde sammen for at forny sig selv, og billedet er så nemt at få galt i halsen, at herskerklassen altid har været forelsket-fikseret på billedet. De ser frem til det, de kan ikke få nok af det, de beruser sig i tanken. Da herskerklassen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet planlagde den store nedbrænding af Verden, var en del af det ødelæggelsen af Rusland. Som redskab havde de hyret en langskægget psykopat ved navn Karl Marx, der sad i læsesalen i British Library i London og forfattede det ideologisk megaskrift, der skulle bane vejen for dette overgreb. Marx var udover at være økonomisk filosof og forfatter også digter i det små. Hans digte er grotesk hyldestpoesi til … Satan! Han får visioner om sin helt, der drager henover over land og by og sætter ild til det hele, mens han triumferer på orgiastisk vis. Resultatet af denne perverterede filosofi, der er indbygget i marxismen-kommunismen er, at kommunisterne blev vældig god til at ødelægge, men meget lidt gode til at bygge op. Rusland i sovjettiden var en dysfunktionelt samfund med menneskelig utrivsel.

Kommunisterne, der ligesom nazisterne, var styret af okkulte frimurergrupper, svælgede i den slags ufordøjet symbol-myte-rite-skrammel. Skramlet var ikke oprindeligt skrammel, men det blev det, når det havnede i deres hænder. Hvad der for oldtidens mennesker var en del af en livgivende frugtbarhedskult, blev for dem et våben til ødelæggelse. Hvad der for fortidens mennesker var måder til at forstå og samtale med Gud, blev for dem et middel til at smide Gud på porten og rage magten til sig selv. Det var et satanisk projekt. Hvad der i mithraismen er en alkymisk ild, en rensende fornyende ild, bliver i hænderne på satanikerne en pyromansk våd drøm om nedbrænding og ødelæggelse.

Vi ser tydeligt de diametrale interesseforskelle i den egentlige mithraisme og det romerske sikkerhedspolitiske spil og tilhørende sociale ingeniørprojekt. Den ene interesse er at fritstille sjæle, den anden er at kontrollere sjæle. Den romerske adaption af mithraisme bliver til en forvredet kosmologi inficeret af lavere instinkter, magtbegær, grådighed, misundelse, frygt.

Pavehatten er den frygiske hue, der er blevet til en fiskemund. Paven går saftsuseme med smølfehue! Mithra går næsten altid med frygisk hue, se billeder og statuer, hvor han slagter tyren. Det er også julemandens nissehue, og den er rød. Julemanden har også knæbukser på. De parthiske rytter-krigere opfandt bukserne og var kendt som de dygtigste ryttere i oldtiden. Rød var som nævnt farven for krigerklassen i Iran.

Islams oprindelse

Den tredje abrahamiske religion har også en relation til mithraismen. Hvordan kan den ikke have det, da den opstår i det tidligere storpersiske område? Vi har nævnt den puritansk-ortodokse bagstræber-reformator i Iran, Ardashir Babakan. Som en del af hans projekt startede han inkvisitorisk konformisme. Folk bliver opsøgt, forhørt og tvunget til at bekende sig til underkastelse. Middelalderkirkens praksis med inkvisitionen er en kopi af denne praksis. Hans sassanidiske storrige varede fra fra starten af 200-tallet til slutningen af 600-tallet, hvor de arabiske muslimer invaderede Iran. I denne mørke periode i Iransk historie blev manikæere angrebet af inkvisitionen, buddhister blev angrebet, og først og fremmest blev mithræikerne angrebet. Selv zoroastrikere, der ikke bekendte sig til den fundamentalistiske ny-ortodokse version blev angrebet. De blev udråbt som kættere og forbrydere og ligesom middeladerens katolske rædselsregime. OG de protestantiske hekseforfølgelser ikke at forglemme. Det hele handlede om sindskontrol og social kontrol via terror. Efter et oprør fra de undertrykte, hvor det lykkedes dem at overtage i 30 år, blevet der slået igen med en brutal massakre, hvor 100.000 af mennesker blev nedslagtet i en ny terrorbølge. De ville svare til millioner af mennesker i dag. Det svarer til massakrerne på gnostikere i Alexandria og katharerne i Sydfrankrig, begge udført af den katolske kirke.

Mithraismen var grundlæggende en soldater-religion. Det var den også blandt soldaterne i den romerske hær. Tilhængerne var blevet tvunget til at gå under jorden, de opererede i hemmelige selskaber, de var våbenkyndige krigere. Her kommer det kontroversielle udsagn, og det fremføres i Jason Reza Jordanis bog Iranian Leviathan, en af hans 15 sprænglærde bøger. Dette er stof til seriøse problemer for undertegnede, for hverken intern eller ekstern kildekritik er tilladt af Islam. At skrive følgende er ensbetydende med at underskrive sin egen dødsdom. Well – bring-it-on!

Disse hemmelige selskaber skabte Islam, det store landbæst blev sluppet løst. De sendte en delegation ned til Saudiarabien for at hjernevaske den senere så kendte type ved navn Muhammed. De etablerede en businessforbindelse med Muhammeds kone, infiltrerede hans kreds og begyndte at sindskontrollere ham. Hans handler hed Salman, perseren.

Salman dikterede Muhammed Quranen, så der med den i hånd kunne mobiliseres en hær af troende og målrette-dirigere den direkte mod det sassanidiske imperium, hvilket derfor var det første mål for den store jihad. Islam var fra starten et krigsinstrument, og det blev hængende ved sidenhen, for det er strikket dybt ind i dens struktur. I kredsen omkring Muhammed var der en del folk, der så, hvad der skete og beskyldte denne persiske handler for at hjernevaske profeten. Der sker herefter det samme med Islam, som der skete med kristendommen. Der går flere hundrede år, før det hele bliver endeligt skrevet ned. Der var også her god tid i redaktionen til at få tingene på plads

Det var ikke meningen fra starten at skabe en ny verdensreligion men at give arabiske stammer en samlende krigsideologi skræddersyet til deres særlige arabiske mindset, så de kunne gå løs på sassaniderne. Disse stammer var ekstremt lokale og fraktionerede og blev nu en del af noget, der var større end dem selv. Operationenen lykkedes til det punkt, hvor det sassanidiske imperium faldt sammen, men hvad de mitræiske spindoktorer ikke havde regnet med var, at operationen herefter gik totalt ud af kontrol. De islamiske lejehære pakkede ikke sammen og tog hjem igen, og det blev ikke en ny lykkelig tid for de Mithras-kulten. De arabiske horder blev drukstive af deres nyvundne magt og bredte sig over større områder af Iran, end de var inviteret til. Den muslimske Leviathan var sluppet løs som et biologisk masseødelæggelsesvåben, der bredte sig ukontrollabelt.

Det kommer ganske vist en renaissance for iransk kultur i de følgende århundreder, hvilket nogen har kaldt for en gylden tid i iransk kulturhistorie. Islam har forsøgt at spinne det, som at det var Islams fortjeneste, men kulturpersonerne, der knytter sig til storhedstiden, var alle iranere og ikke arabere. Det er en kedelig vane med Islam, at de altid har forsøgt at tage æren for andres frembringelse. Et eksempel er nogle af ‘deres’ store bygningsværker … som så ikke er deres: Den store moske i Cordoba, Taj Mahal, Tempelmoskeen i Jerusalem.

Tilstanden i Iran vender langsomt tilbage til det oprindelige parthiske-sassanidiske program. Khalifatet i Baghdad bliver et vassalregime styret af de samme feudale familier fra det nordlige Iran, som man prøvede at slippe af med. Men i 1150 bliver landet oversvømmet af rytterfolkene fra Centralasien, tyrkerne helt ude fra Turkestan i det vestlige Kina og mongolerne. I forhold til de dybt civiliserede højkulturelle iranere kommer her horder af totalt analfabetiske, primitive, brutale, blodtørstige barbarer, der bare hærger, myrder og stjæler løs. Men horderne fatter spontan sympati for landets nye arabiske herskere, der er ligeså uciviliserede som dem selv. De har oven i købet en stærkt appellerende designerreligion, så de omvender sig til Islam og danner Seljuk-khalifatet.

Først forudså mithræikerne ikke, hvordan Islam ville bide sig fast i de arabiske horder og tage ovehånd. Dernæst forudså den parthiske feudalelite ikke, hvordan Islam ville appellere til de asiatiske horder. Så Islam blev institutionaliseret som statskult i Iran.

Islam har ligesom jødedom og kristendom et koncept om Apokalypsen. Islam hævder selv, at den er fuldendelsen af den abrahamiske tro, fordi den ankom sidst. Hvis den skal være fuldendelsen, er den nødt til at have en apokalypse, den er nødt til at have en eskatologi = læren om de sidste dage. Der bruges andre udtryk, der tales f.eks ikke om Mithras eller Messias, de tales om den 12. imam og andre fine sager. Den findes især i den iranske gren af Islam, Shia, og nogle af de fine sager bliver for tiden forvaltet af det herlige præstestyre i Tehran, der hermed følger op på den ligeså herlige 1800 år gamle tradition for despoti. I Saudiarabien bliver de fine sager forvaltet udfra en 1400 år gammel herlig tradition for … despoti.

I studiet af Quran’en og Hadiz, profetens viderebringelser, fremgår det tydeligt, at Muhammed var under påvirkning, da han nedskrev Quranen. Var han i virkeligheden doped? Han oplever det, som om ærkeenglen Gabriel dikterer ham bogen. Det lyder, som om der var noget i kaffen. Han dikterer selv udfra diktat i en tilstand af trance. Profeten er altid omtalt i 3. person – omtaler man sig selv i 3. person? Indimellem bliver han afbrudt af ‘gud’, der fortæller ham, at han ikke skal bevæge læberne så hurtigt, for så kan skriverne ikke følge med. Hvorefter der slukkes for teleprompteren igen, og han fortsætter. Han ved ikke selv, hvad det er, han siger, for han befinder sig i en transmedie-tilstand, som man ville sige i dag. Allah afbryder ham altså indimellem, så hvem kan ikke også afbryde strømmen og få et indspark?

Apostlen Paulus – vi slipper ikke for at få ham indover. Han siger konstant, Jeg er ikke en løgner, jeg er ikke en løgner … hvilket mildest talt virker påfaldende. Hvorfor har han brug for det? Well, selvfølgelig fordi han gentagne gange bliver beskyldt for at være en løgner. Grunden til at muslimerne ikke kan li’ Paulus er imidlertid, at han er alt for gnostisk. Hans lære er antinomisk. Han respekterer ikke loven. Både muslimer og jøder er strengt lov-lydige. Paulus tager det standpunkt, at man via selve troen på Kristus er hævet over loven. Forstå det ret. Han siger dermed til sine menigheder, at de ikke skal lytte til andre end HAM, for det er jo ham, der fortæller dem, hvad Jesus Kristus mener, selvom han aldrig har mødt ham. Vi har ikke en Jesuskirke, vi har en Pauluskirke. Det vil også være nogle læsere bekendt, at Paulus ikke er den, han giver sig ud for, men den i starten jødiske historiker, aristokrat, militærmand og senere romerske historiker og udsending Josephus Flavius.
Læs: Kongen der forsvandt

Det må stærkt formodes, at han af sine opdragsgivere, den romerske kejserslægt flavianerne fik som opgave at samle et team, der kunne forfatte hovedteksterne til den senere statskult, de fire evangeliger i Det Nye Testamente + Åbenbaringen. Og så fik han selvfølgelig lov til at brede sig løs med alle sine breve. Det er også værd at bemærke, at Josephus i Jødernes Historie siger direkte, at jøderne er Hyksos, den egyptiske herskerslægt i kredsen omkring Akhenaton. Bemærk aton i slutningen af navnet.

Muslimer vil totalt afvise Paulus, for sharia er hovedhjørnesten i Islam. Ortodokse jøder vil afvise Paulus, for de har en hel masse andet kosher, der svarer til det.

Men hvis han var en romersk agent – og det var han – skulle han så ikke bane vejen for romersk lov? kunne man spørge. Svaret er, at for at romersk lov kunne komme på banen, måtte de andre former for lov afmonteres. Husk, at den messianske bevægelse i Palæstina var romernes værste mareridt, og de var hardcore fanatiske lovbaskere.

Den eneste overensstemmelse med Paulus i Islam er indenfor shia-Islam, hvor der på et tidspunkt fandtes en esoterisk doktrin, der stammer fra det overtag, som assassiner-ordenen gjorde efter dens stiftelse i 1090. De sagde, at ved Apokalypsen ville loven = sharia blive ophævet. Og de mente, at de var i fuld færd med Apokalypsen her-og-nu. Doktrinen er så antinomisk, at den nærmest må kaldes anarkistisk.

Lidt om mithræisk symbolik i USA. Det amerikanske flag indeholder de to farver hvid og rød fra amanita muscaria og 2/3 farver i mitræismen repræsenterende præsteklassen og krigerklassen. Det blå stjernefelt er et alkymistisk symbol for den himmelske sfære, hvor Mithra opererer for at overvinde tiden og skæbnen.

Frihedsgudinden er en kombination af to indvielsesgrader i mitræismen. I den 2. indvielsesgrad blev måtte adepten transformere sig til en transvestit med et halvmåne-diadem i håret. En en anden indvielsesgrad kaldet heliodromen eller solvognen bærer vognstyreren faklen med olielampen, som Frihedsgudinden gør. Derudover er der den strittende halo omkring toppen af hovedet, og Mithra ses som regel med denne halo, der er solens stråler. Se i øvrigt gudindens ansigtstræk – ikke specielt feminine må man konstatere. Bartholdi, der kreerede monstret var frimurer, og vi ved, hvordan de konstant svælger i både mitræisme og egyptologisme.

Et andet vigtigt symbol i amerikanske symbolik er fasces. Navngiveren til fascisme, hvilket så er slående på sin vis. Men fasces er et stykke militær symbolik, der siger, at hver pind i bundtet kan brækkes, men som bundt er det ubrydeligt. De ses i Kongressen bag podiet, hvor præsidenten taler. Og Abraham Lincoln sidder med en fasces i hver hånd på hans memorial. Dette symbol blev introduceret via den mitræiske indflydelse på de romerske soldater. I hulemalerier i det nordlige Iran ses Mithras holde en fasces kaldet en barsum med begge hænder.

I elite-logen på Yale-universitetet udfører de det 1. indvielsesritual kaldet ravnen. Efter at adepten har bekendt alle sine synder – så de har noget på ham – bliver lagt nøgen i en kiste og levende begravet. Her er der intet tilbage af indvielseskvalitet, tilbage er kun er perverteret ritual brugt af et kriminelt syndikat til at binde deres nye medlem for livstid.