Madfilosofi – madpolitik

Følgende er Appendix til en ny bog om mad, en kogebog.
Den kommer til at hedde:

MORMORMAD
Retter og tips fra det gamle køkken, det lille køkken,
det store køkken og mormors verdenskøkken

Det er en videreudvikling og udvidelse af artiklen: Kursus i mormormad

*

Ligger der en filosofi bag mad? Bør der gøre det?

Mennesker, der har opfundet madlavning, har ikke haft den luksus ejheller den lyst at filosofere over mad. De skulle overleve. Og mens de overlevede, skulle det være spiseligt og allerhelst smage godt. Mennesker har værdsat mad, de har eksperimenteret med mad, mad var vigtigt. Når man tænker over det, er det egentlig ret forbløffende, så meget velsmag og så stor skønhed mennesker har formået at skabe, mens de kæmpede for at overleve.

Filosoffen Platon udtalte sig om mad. Vi kan sige meget godt om manden, der er en slags fader den for den europæiske filosofi, men han skrev, at folket ikke skulle have lov til at spise for meget kød, for så blev de for sunde og stærke. Det skulle have brød og udkogte grøntsager, for så blev de tilpas medgørlige. Lidt stof til eftertanke for veganere om, hvad deres filosofi udspringer af. Veganisme er kørt i stilling som et ideologisk våben i tider, hvor globalister som Bill Gates arbejder på, at vi skal spise syntetisk kød – Frankenfood – og insekter, og så skal vi i øvrigt slagte alle husdyrene ved samme lejlighed, for … etellerandet med CO2 i form af en designer-ideologi, der er opfundet af globalistklubberne for at skubbe os i den rigtige retning = deres retning.

En af de romerske kejsere så, at folket var på randen af oprør, for de sultede. Den store romerske krigsmaskine og den opulente livstil for herskerklassen kostede penge, og det var folket, der betalte for gildet. Så beordrede kejseren, at der skulle masseproduceres brød, så man kunne tilfredsstille folket og lukke munden på dem. Det medførte opførelsen af de mest monstrøse industrielle bageovene, verden nogensinde har set. Og så skulle folket i øvrigt have skuespil. Det skete på Colloseum, Cirkus Maximus og Forum Romanum. I dag sker det på fjernsyn og på internettet.

Et nyere eksempel på statsdrevet madpolitik er, at den thailandsske præsident under det daværende militærstyre beordrede, at der skulle forefindes en tilgængelig madret, så folket kunne leve sundt og billigt. Den hed Pad Thai, og alle kender den. Det var på sin vis et stykke diktatorisk velgørenhed.

At mad eller snarere mangel på mad er et hersker-politisk våben mod folket er desværre et faktum også i vor tid. Den amerikanske geopolitiske rådgiver Henry Kissinger blev spurgt om, hvad det bedste styreredskab overfor befolkningen var, og han svarede: MAD. Han mente ikke at give befolkningen mad men at forhindre dem i at få mad eller at styre, hvilken mad de fik.

Et af Det britiske Imperiums mest perfide og mest effektive masseødelæggelsesvåben mod hele befolkninger i hele lande var arrangeret sult, syntetisk hungersnød. Briterne massemyrdede 70 millioner !! indere vha. en ris-embargo i kolonitiden. De udrydede halvdelen af den iranske befolkning i starten af det 20. århundrede vha. iscenesat hungersnød, hvilket ikke mange er klar over. Og hvad ligeså få ved er, at den såkaldte ‘kartoffelpest’, der ombragte 2 millioner irlændere ikke skyldes en kartoffelpest men en nøje tilrettelagt udplyndring af dette avancerede landbrugsland, der levede af alt muligt andet end kartofler, og som involverede 200.000 britiske soldater og en ring af krigs- og handelsskiber omkring øen, hvor de stjal og udskibede ALT, hvad befolkningen producerede. Hvorefter de bestilte et stykke historieforfalskning kaldet historieskrivning, så det skulle fremgå, at irlænderne var for dumme og ikke kendte til andet end kartofler. Som Charles Darwin skrev: Der findes 72 menneskeracer (hvad? tænker man allerede) og den laveste race er … og så tror man, at han vil skrive hottentotter-halenegre eller noget andet standard-racistisk men nej, så skriver han: irlænderne!

Udsultning er en perfid militær strategi, der går langt tilbage. Hvis man skulle indtage en befæstet by i Middelalderen, så var hovedvåbenet udsultning. Belejrerne havde adgang til forsyninger hele tiden, hvorimod de belejrede i byen ville løbe tør for mad, hvorefter de måtte overgive sig, for det var kun et spørgsmål om tid. Hvis man oven i købet kunne kyle et kadaver eller et afhugget hoved befængt med pest indover murene med en kastemaskine, så indbyggerne blev syge, så var det ekstra fint. Både syntetisk hungersnød og biologisk krigsførelse er opfundet længe før coronakrisen.

De Forenede Nationer kom for årtier siden op med noget, de kaldte for Codex Alimentarius. Det var helt i samme ånd med ernærings- og forsyningspolitik som et våben mod menneskeheden. Og hvis du, kære læser, skulle lide af den misforståelse, at FN er en velgørenheds-organisation, så må du tro om igen. Det er et styringsorgan for den globale herskerklasse. Codex Alimentarius = forsyningslov var beregnet på at kontrollere, hvad folk havde lov til at købe og indtage. Medicinalindustrien var med til bords, og sundhedsfremmende produkter, der i århundreder-tusinder havde bidraget til folkesundhed, blev pludseligt forbudt via obskure regulativer befængt med underlige bortforklaringer.

Lige så vel som de menneskefjendske globalister vidste, at mad var forebyggende medicin, hvilket de derfor måtte forhindre folk i at have adgang til for at gøre dem til svagpissere, lige så vel har folk til alle tider vidst, at det var sådan. Mad og medicin er same-same-but-different. Mange af de krydderier, der bruges i mormors store køkken er også medicinske præparater – eller ikke-præparater, for de bliver også brugt upræparerede? Vi er vant til at tænke på dem som smagstilsætninger, men oprindeligt var de tænkt som forebyggende medicin. Din mad er din medicin, så du ikke har brug for det, som industrien og sygdomsvæsenet kalder for ‘medicin’, og som er skabt af den petrokemiske industri og dens udløber medicinalindustrien, der i starten af det 20. århundrede omdannede lægekunsten og sundhedsvæsenet til et organ for deres business case. Det hele hander om patentering af udtræk af naturens store køkken, der er langt smartere end industrien, for naturen handler om afstemte, sammenhængende doseringer af mange ingredienser, hvor industriens ekstrakter handler om isolerede, designede kombinationer af få ingredienser, som de kan hævde, at DE har opfundet og dermed kan tjene kassen på. Naturen tænker ikke i kasse, industrien gør.
Når vi samarbejder med naturen, bliver vi sunde.
Når vi overlader styringen til industrien, bliver vi syge.

Mormors mad var i sin oprindelse sund. Hendes grøntsager, urter og husdyr var i deres oprindelse sunde. Indholdet i maden var tilberedt, så det var spiseligt, men det var ikke giftigt, for der havde ikke været en madindustri og et kemiforbrugende landbrug indeover. Jorden var ikke udpint af industrielle monokulturer, så vi i dag har en jord, der kun indeholder 1/10 af de mineraler og næringsstoffer, som der burde være til stede, og som vi har brug for. Korn og planter var ikke hybride-genmodificerede og sterile kunstprodukter, der hele tiden bliver syge, så de skal have en gang pesticider. Frø kunne gemmes som såsæd, det kan GMO ikke, for det er dødt og ikke levende. Vores grundvand var af samme årsag rent – altså i princippet, hvis ikke folk og fæ sked i det. Som følge deraf led befolkningen ikke af en række kroniske sygdomme, allergier, o.a. der skyldes forgiftet mad og miljø. Fiskene i havet indeholdt ikke en masse tungmetaller, mælk var ikke pasteuriseret og homogeniseret og dermed ødelagt.

Mnjææ … nu romantiserer du, for folk blev jo ikke gamle osv, og hvis vi ikke havde industrimad, så var vi døde af sult, og i øvrigt er der ikke plads til så mange mennesker på jorden og bla-bla …

Disse og lignende udsagn er noget, vi er blevet lagt i munden. Det er fuldstændigt rigtigt, at der var fattigdom på land og i by i de ‘gode gamle dage’, og at folk sled sig selv op ved hårdt fysisk arbejde. Men vi behøver ikke at være faghistorikere for at forstå, at stavnsbåndet aldrig blev ophævet og feudalismen aldrig afskaffet, for den morfede på ganske få årtier til industrisamfundet, hvor feudalismen vendte tilbage i et nyt sæt tøj. Det er historien om en fattig, udpint bondebefolkning, der blev trunget eller forført til at flytte ind til byerne og blive til et industrielt proletariat.

Tag en tur til Udkantsverden og se, hvad industrialismen har gjort ved befolkningen dér. Spørg dernæst, hvad årsagen er til sult, fattigdom og krig, og hvis du er seriøs med at finde det rigtige svar, så ender du uvægerligt med, at det skyldes industrialismen, der er skabt på imperialisme og kolonialisme, og som har har stjålet alle de ressourcer, der burde tilhøre befolkningen derude, mens de har belemret dem med vores form for korruption, startet krige for magt og profit, skabt hungersnød og de deraf følgende sygdomme på grund af under- eller fejlernæring. Og når du har været en tur derude, kom så tilbage til en diskussion i øjenhøjde, for så kan vi tale om emnet uden at lyde som små diktafoner.

Hyldest til mormors mad har intet med romantisering at gøre. Vi siger derimod, at det er helt fantastisk, at mormor var i stand til at lave så god mad, selvom hendes familie ikke var rige? Kunne det tænkes, spørger vi, om hendes kunnen ikke også skyldtes, at hun netop IKKE var rig og derfor rent faktisk værdsatte det, som hun og hendes folk havde? De passede på deres ting og deres afgrøder. De ærede dem, de var økonomiske med dem, de var taknemlige for dem. Hvad gør vi? Vi forbruger, æder løs og smider halvdelen væk i utaknemlighed over al den overflod, vi tager som en selvfølge.

Folk i udkantsverden har for skik, når de slagter et dyr, at bruge ALT på dyret. Vi er kræsne og selektive og fine på den, så vi mener ikke, at vi har brug for den slags. Det passer så i virkeligheden ikke, for madindustrien laver et-eller-andet klamt med det og sniger det ad bagdøren ind i deres højforarbejdede produkter. Hvad tror vi, der er proppet ind i en grillpølse? Alt muligt, som vi mener, vi ikke har lyst til at spise. Der er benmel, hakket hjerne og lunger, som folk ellers ville vrænge på næsen af som små forkælede curling-børn. I Udkantsverden siger de f.eks: OK, hvordan kan vi tilberede indmad, så det bliver en delikatesse? Det er no-nonsense med åbne kort uden falsk varebetegnelse. De har så en kultur, der understøtter det, så børnene ikke bliver små forkælede prinser og prinsesser, der kun kan spise luksusmad.

Madindustri og politikere er nogle fæle hyklere. Mens de bager deres rævekager og gør alt, hvad der passer dem, så tillader de sig oven i købet at belære os om ‘bæredygtighed’. De har nu i generationer skabt ubæredygtighed, forurening, kvalitetsforringelse, forgiftning af mad, ødelæggelse af jorden, og nu vil de have, at VI skal føle os skyldige for det! Hele den forlorne klimapolitik og udsagnet om, at CO2 er et giftstof, og at der er for mange kører, der prutter, er noget af det mest ubæredygtige nonsens, som menneskeheden er kommet op med. Det hele handler om via skyld, skam og frygt at få os til at betale nye skatter og afgifter ned i lommen på globalisterne. Det er et styresystem, der handler om kontrol over menneskeliv.

CO2 er ikke et giftstof, der er en livsnødvendig drivhusgas, som planter og træer har lige så meget brug for, som mennesker har brug for ilt. Køerne prutter ikke CO2 men metangas. Problemet er ikke for meget CO2 i luften, men at jorden er ødelagt af overgødning med ufermenteret pis fra husdyr og NPK-gødning med alt for meget kvælstof, så planterne ikke længere kan opsuge og omdanne CO2 Der er ikke for mange mennesker på jorden, men globalisterne har ravet alle deres livsfornødenheder til sig, så de ikke har mulighed for at leve bæredygtigt. Klimaet er ikke menneskeskabt, for der sker global opvarmning på planeten Jupiter, planeten Mars, planeten Venus, planeten Saturn … og planeten Jorden samtidigt, ligesom der i middelalderen var ‘den lille istid’ og et par århundreder senere en varmeperiode, hvor man kunne dyrke vin i England helt op til den skotske grænse. Klima både solart, planetært og geografisk, regionalt og lokalt skyldes solens cykler. Men det er alt for stort og komplekst for folk at forstå, og globalisterne ved det, så de kan uden at blinke påstå, at det hele er vores skyld, så betal venligst for at få syndsforladelse. Er vi overhovedet kommet ud af middelalderen? Var det ikke det samme de gjorde dengang? Du er en stor synder, der ryger i helvede … men du kan betale til knirkebøssen, og så kan vi give dig syndsforladelse. Den menneskelige psyke er vores største fjende, for vi er ALT for nemme at narre – og de ved det de høje herrer og damer.

Alle disse udsagn, som kommer ud af munden på os, er skabt i globalisternes propaganda-maskineri. Medierne gentager dem til hudløshed, politikerne fyrer dem af for at fremstå som om, de bekymrer sig om befolkningen. Det gør de så ikke, for de bekymrer sig om deres karriere, lønningspose og fede politikerpension. Og for den fornøjelse det er at sidde med magt over mennesker, der for manges vedkommende er en slags erotisk opstemthed. Vi så, hvordan de opførte sig under Operation Nedlukning, og vi bør aldrig glemme dem for det.

Men undskyld mig, vi behøver altså ikke gå og efterplapre dem og lade vores mundstykker være udløb for deres brune kloakstrøm af propaganda. Vi har lov til at tænke selv, gøre vores hjemmearbejde og spørge, hvad der egentlig er godt for os. Vi behøver ikke at afsynge deres designerideologiske salmer om, hvor grønt det skal være, når det bare er en gang green-washing. Hyklerne skal op på cyklerne … nejnej vi skal skam køre i elbiler, hvis batterier har ødelagt hele landskaber et sted i Kina forever! og som efter nedbrud ender op som ultra-giftigt affald forseglet ligesom atomaffald, fordi der ikke findes metoder til at genbruge det. Og spørg brandvæsenet om, hvordan de bærer sig ad med at slukke en batteribrand i en Teslabil … og hvor meget ultragiftigt væske, der bagefter flyder rundt i vejgrøften. Og da politikerne havde vredet armen rundt på befolkningen, forsvandt alle de økonomiske fordele ved de åh-så-grønne elbiler lige pludseligt natten over, for nu havde de globalistiske el-karteller hævet prisen med ca. 400% ved at sige, at det var Putins skyld det hele.

Det er det, der – udover bondefangeri – hedder green-washing. De grønvasker sig selv for at fremstå som politisk korrekte, de signalerer dyd og har I set, hvor gode vi er, og vi hopper på den for feel-good-ness – og nu har vi det sørme godt bagefter.

Hvem gør noget seriøst ved det hele, siden politikere og industri ikke gør det men blot lader som om?

Det er der folk, der gør. Over hele verden. Men de gør det i det små og det lokale, for medierne tillader dem ikke at komme til orde, med mindre der kan køres den aftalte grønvasker-ideologi indover. De ganske få landmænd, der dyrker de allerbedste afgrøder, som er de allersundeste, vi kan komme i nærheden af, er biodynamikerne. Men folk aner ikke, hvad biodynamik er, for disse folk er udelukket fra medierne. Industrien har svinet dem til, når det ikke var muligt fuldstændigt at ignorere eller latterliggøre dem, for det var nok sådan noget overtroisk woo-woo.

Her kommer så modbeviset. Ernæringsforsker ved Århus Universitet Jens Otto Larsen ved mere om biodynamik end de fleste. Han har lavet et interessant forsøg med agurker. Træk bare på smilebåndet, men hør lige, hvad han gjorde. Han tog tre agurker, en almindelig drivhusagurk, der havde fået sprøjtemidler, en økologisk agurk der ikke var sprøjtet, for det er uøkologisk og en biodynamisk agurk. Så skar han med et apparat, han havde opfundet nøjagtigt de samme snit på tværs af agurkerne, pakkede dem ind på nøjagtigt samme måde i vita-vrap og lagde dem i køleskabet nøjagtigt samme antal uger. Hvad tror du, der skete?

Den almindelige industriagurk gik ret hurtigt i opløsning og havde smattede pletter over det hele. Intet kunne spises på den, den rådnede. Økoagurken gik halvt i opløsning og noget af den var stadig spiselig. Den biodynamiske agurk derimod var helt intakt. Faktisk var den i gang med noget helt fantastisk – den var vokset sammen igen! Den var faktisk så stærkt sammenvokset, at man kunne lade den rage udover en kant og hænge op til 5 kilo i den, uden at den knækkede. Forsøget var helt videnskabeligt og er eftergjort af mandens kolleger andre steder i verden.

Så biodynamikerne har vist vejen, men de bliver ignoreret, selvom de kan dokumentere ret enestående resultater. Økologerne gør også noget ved det, og øko er klart bedre end ikke-øko. Er det helt godt nok? Det er et stykke i den rigtige retning. Det er værd at huske på, at mormors mad for 80 år siden i princippet var økologisk, før ordet blev markedsført, for man sprøjtede ikke grøntsager og pumpede ikke husdyr fulde af antibiotika. Hønsene gik på gårdspladsen og i buskadset og nippede til græs og urter. Ænderne gik på sneglejagt, svinene rodede i jorden og fandt rødder, hvilket er deres natur. Køerne og fårene åd græs og sked på jorden, så der kom nyt græs.

De hjemlige gastronomer har gjort deres. Man kan mene, hvad man vil om Claus Meyer, men han har gjort meget for dansk madkultur. Er der snobberi omkring det, er hans produkter for dyre, osv? Men hans indsats er ikke til at komme udenom. Hold øje med gode kokke som Francis Cardenau, der konsekvent opsøger kvalitet og producerer sine egne grønne råvarer. YouTube-skærmtrolden Umut Sakarya er stor fortaler for kvalitet og økologi. En hel stribe kokke er efterhånden på den vogn. Man behøver altså ikke at have to Michelinstjerner (Cardenau) for at gøre sig gældende. En lokalt spisested på Jungshoved kaldet for Muldiverset har udelukkende økologisk- og biodynamisk-baseret mad på menuen. De har kunder nok i butikken til at være kompromisløse med det.

Men dansk industrilandbrug er meget tungt i travet. Der er stadig for mange penge i at dyrke burhøns og bursvin i kæmpe svinefarme. Dansk landbrug bliver for tiden opkøbt af kæmpe udenlandske hedgefonds, der absolut ingen interesse i dansk folkesundhed eller andetsteds i verden. De svæver i deres globalist-sky og pumper penge ud af systemet.

Der er visse steder i verden ved at opstå folkelige bevægelse til demokratisering af fødevareproduktion. Permakultur begyndte for årtier siden at blive et begreb. En af pionererne er australieren Geoff Lawson, og han har været med til at uddanne 10.000’er folk i Udkantsverden til f.eks at omdanne ørken til frugtbart land. Det handler om at forstå landskabet, bevoksningen, læ og skygge og vand. Vand er ultravigtigt.

I Sydamerika er der en bevægelse, der lærer junglebønder, hvad deres fjerne forfædre vidste alt om: forberedt jord, terra preta. Forberedelsen består i at tilføje jorden trækul. Det foregår ikke, som man kunne tro, ved afbrænding, for det virker kun i ca. 5 år, og så er jorden fuldstændig udpint. Man har i dag laidar-scannet al jungle i Sydamerika, og til stor forbløffelse viser det sig, at der er glemte byer overalt i junglen dybt begravet i regnskovs-sedimenter. Når man nu ved, hvor dårlig regnskovsjord er, hvordan kunne millioner mennesker så leve der før europæernes ankomst? Det kunne de, fordi de netop kendte til terra preta. Udgravninger viser, at kullet stadig er i jorden 1000 år senere, så DET er ægte bæredygtighed! Har vi hørt om det i medierne, hvis opgave er at føre propaganda for globalisterne, der ejer dem? Total tavshed.

I Indien er der en bevægelse blandt de indiske bønder, der er blevet groft misbrugt af agro-syndikaterne, Monsanto/Baers og GMO-industrien – og deres egen regering! – hvor de mange hænder går op mod de store dyre maskiner. Der f.eks er en stærk bevægelse om Vandana Shiva, der har sat gang i mange indiske kvinder. Blot én provins i Indien, der greb det rigtigt an, ville kunne brødføde hele Indien iflg. Vandana Shiva, og der er videnskab og studier bag.

Det førkommunistiske Rusland var et rigt landbrugsland. Ukraine, der er Ruslands fødested, har den bedste jord i hele verden, den sorte jord. Denne gamle og fine agrartradition fik kommunisterne systematisk ødelagt, bønderne fik frataget deres jord og sendt til Gulag, og en masse arbejdere fra byerne blev udkommanderet til de nye statsbrug. De anede intet om landbrug, så hvad kunne dog gå galt? ALT gik galt! Hvorfor tror vi lige, at nogen arrangerede en nedbrud for et atomkraftværk en gang i forrige århundrede i Ukraine? Hvorfor tror vi lige, at NATO har angrebet russerne via Ukraine? Lad være med at tro på deres forklaringer, tænk selv, genkend mønstret, læg 2+2 sammen, gør hjemmearbejdet.

Omkring byen Moskva lå en ring af små huse med haver. Hele byen blev brødfødt af 1000-er af små familie-landbruger i deres datja’er. Vi kunne have lignende systemer, og dette var ikke engang et system som sådan, det var bare tradition og noget, der var vokset frem, og som virkede på en sund og … skal vi bruge ordet igen: bæredygtig måde.

I mellemtiden er der desværre sket et stort videnstab. Kulturen er blevet udhulet, og folk har glemt helt simple tips og tricks om mad. Vi har glemt, at planter gror op af jorden, når de får lov til det. Vi har glemt, at en skid på græsset er et skud på strået. Mormors mad skal måske modificeres lidt, for vores ofte alt for stillesiddende arbejde foran computere gør, at vi ikke forbrænder så meget. Menneskekroppen er ikke skabt til at sidde med røven plantet på en kontorstol.

Der ævles løs om økologi, men det er underligt at tænke sig, at mormor hele tiden var økologisk, for hun kendte ikke andet. Først ødelægger vi det naturlige og så er vi nødt til at genopfinde det og hævde, at VI har … opfundet det. Det har vi overhovedet ikke! Hvor tit hører vi ikke i nyhederne udsagn, der begynder med: Videnskaben har nu fundet ud af, at … Øøh, der vidste mormor og morfar sådan set for 100 eller 1000 år siden, men de havde ikke et smart videnskabeligt sprog for det og adgang til et smart-ass-massemedie, for de så det blot ske real-time og handlede på det. Deres liv var traditionelt = de videregav generøst deres viden og erfaringer. Vores liv er, at vi er nødt til at opfinde ilden, hjulet, suppeskeen, den dybe tallerken og det varme vand igen-og-igen, fordi vi har skidt på traditionerne. Vi har givet mormor fuck-fingeren, og nu er vi så uforskammede, at vi tager æren for det, som mormor opfandt, når vi genopfinder det.