Essay,  Poesi

Kulturtoget

Kulturen er som et tog. 
Mens det kører skovler togføreren mere og mere viden op. 
Problemet er, at der på et tidspunkt ikke er plads til mere,
så hans hjælper har lige så travlt i den anden ende med at smide viden ud.
Et endnu større problem er, at meget af den viden, der smides ud,
har taget menneskeheden 25.000 år at opsamle. 

Det dumpede gods er uvurderligt og livsnødvendigt for de næste 25.000 år, og nu er det væk.

*

Et traume er som at tage en fjeder fra en gammel madras og trække den skæv.
Man kan prøve at bøje den tilbage, men man får aldrig fjederen, som den var engang.

*

Der er to slags arbejde. 
Der er det ene, hvor man tager et bad, inden man går på arbejde.
Og så er der det andet, hvor man tager et bad, når man kommer hjem.
Der er for mange af den første slags, og et samfund har på lang sigt ikke råd til det.

*

Der findes kun tre forklaringer på det absolutte.
Den ene er den kreationistiske, som i de abrahamiske religioner.
Der sidder en fyr med langt skæg et sted oppe bag himlen og skaber himmel og jord og det hele.
Den anden er den nihilistisk-materialistiske, ex nihilo nihil, ud af intet kom intet.
Først før tid og rum var der absolut intet og så på et splitsekund af et splitsekund var alting.

Tilhængerne af den anden forklaring, videnskaben, kan vældig godt li at gøre grin med det første, religionen.
De er imidlertid ikke er i stand til at se er bjælken i deres eget øje, og hvor absurd en påstand, et dogme, de selv fremfører. Big Bang er mere langskægget end gud-alfader og fader Abraham og fire sønner tilsammen. De kalder sig rationalister, og alligevel nægter de rationelt at forklare årsagen til altings fremkomst fra intet. Hårdt gået på klingen vil de altid sige: ja, det er det store mirakel, som vi ikke forstår. Og her gik vi og troede, at mirakler hørte til i klubben med den langskæggede.

Den sidste er den monistiske verdensforklaring.
Det er den pythagoræiske forklaring, tallene bag tallene, den ekspressive ligning.
Det er sandsynligvis den eneste, der giver mening men også den sværeste at forstå. Hvem har også forstået, at verdens skabelse skulle være helt nem at forstå? – så den ligger og venter, til den dag, vi har forstået den.

*

Tallet 1 for de græske filosoffer var ikke et tal. Det var et udtryk, en expression.
Det to første tal i Fibonaccis talrække er 1 og 1 (-2-3-5-8-13 …). Det er Ananke: det kan ikke være anderledes. Det er Logos.
Uden to x 1 kan man ikke komme til 2. Men det første 1 er anderledes end det andet 1.
Det første 1 er monaden, det udelte, det andet 1 er dets attribut, dets egenskab, det som det er.
Dette er verdens skabelse. Dette er den kosmiske celledeling.

*

På ideernes markedsplads vil sandheden altid komme frem. Men hvad nu hvis denne markedsplads har undergået den samme monopolisering som det verdensmarked, hvor kapitalisme ikke længere er et marked men en kartelkonstruktion? Hvis dette marked, hvor man kan sælge sine meninger for hvad, de er værd, ikke længere eksisterer, er vi i slem knibe. Hvis et kartel af sociale platforme med en agenda bestemmer, hvem der har lov til at mene noget, og hvad de har lov til at mene, har de kvalt markedet. Tilbage er kun løgnen. Som i Sovjetstaten var der altid mangel på var, og folk var nødt til at stå i kø for en pose mel. Tech-kartellerne har genindført Sovjetstaten, og hvis du ikke falder ind i gelederne, bliver du send til det digitale Gulag.

*

Hvorfor vokser regeringer altid. Fordi der er ingen magt i at sige JA.
Der er magt i som udgangspunkt at sige NEJ, så folk er nødt til at komme til dem for at få et ja.
Regeringer er ifølge deres indre logik sat i verden for at skabe forhindringer. 
Glem alt om, hvad regeringsfolk SIGER, at de er til for, og hvor hjælpsomme de er. Det er BS.
Uden en allerhelvedes masse forhindringer for folks trivsel, ingen regering.

Det eneste, der holder regeringer i live i den forvoksede størrelse, som regeringer opnår med tiden, er folks afhængighed af dem. Hvis folk kan finde ud af det hele selv uden problemer, hvad skal de så med en regering og de oceaner af regler og love, som denne regering producerer.

Regeringer er ET STORT NEJ, og hvis du vil have et ja, så skal du gøre dig klar til at kysse røv.
Derfor bliver store firmaer større og større og små firmaer færre og færre i disse tider.
For de store har råd til jurister og lobbyister, der ved, hvordan man seriøst kysser røv.
De rigtig store behøver ikke engang at kysse røv, de kan bare hive en pistol op af lommen.

*

Vi har i dag genmodificerede ord.
Ved at modificere et ord, kan de betyde noget helt andet. 

En erhvervspsykolog er et ord med -psykolog i røven, der dækker over er en coach eller facilitator, der har trukket titlen i en automat et sted ovre i USA efter at have gennemløbet nogle måneders træning. Vedkommende er ikke psykolog, men bruger sin postulerede status til at pille ved folks hjerne i erhvervsseminarer og lign. hvor han er hyret i dyre domme.

Identitetspolitik er et ord med -politik i røven, der dækker over ideologiseret hjernevask og social ingeniørkunst. Folk, der falder i den identitetspollitiske fælde, har tilladt sig selv at bliver organer for en agenda, der ikke er politik, som det normalt forstås, selvom det har dybe politiske implikationer. Det er et våben, for kulturpolitik er blevet en krig. Vi er nogle med en hukommelse lidt større end en flues, der husker, da Brian Mikkelsen og Anders Fogh Rasmussen introducerede begrebet Kulturkampen

Begrebet er ikke nyt. Det lå implicit i begrebet kulturradikalisme, der er det opblødte danske udtryk for kulturmarxisme, altså PH og omegn.

*

Men så er der også:

Flere genmodificerede ord
Faktatjek – Konspirationsteoretiker

Influenzaramte ord
Influencer – Shaper – Covidrelateret – Immunitet – Biologisk – Frihed

Ord med hovedet nedad (nysprog = betyder det modsatte)
Progressiv – Demokrati – Samfund – Relativisme – Revolution – Diversitet – Konsensus – Ligestilling

Ord tvangsudskrevet til plejehjemmet
Ære – Hæder – Sandhed – Race – Slægt – Tradition – Voksen – Samvittighed – Naturlig

Socialt udstødte ord
Mand – Kvinde – Køn – Konservativ – National

Militariserede ord
Fascist – Racist – Sexist – Kvindehader – Transfobisk – Indvandrerfjendsk – EU-modstander – Antisemit – Vaccinemodstander – Hate speech

Ord der snurrer (buzzwords, feelgood-ord, ord med falsk varebetegnelse)
Omstillingsparat – Innovation – Klima – Integration – Fredsbevarende – NGO – Bæredygtig – Grøn – Udviklingsbistand – Humanistisk

*

Et hovedprincip indenfor systemteori (kybernetik) er:
Et system er, hvad det gør.
Lad os anvende det på det systematiske koncept, der blev iværksat marts 2020.

Millioner af små selvstændige virksomheder lukker ned.
Stater får lænset deres økonomi.
Mennesker bliver bange for hinanden og for at dø (mere end i forvejen).
Mennesker bliver villige til at udføre absurde underkastelsesritualer.
Politikere overtager sundhedsfaglige beslutninger dikteret af industrien.
Samfundets borgere mister deres civile rettigheder.
Mennesker distancerer sig fra hinanden.
Ældre personer dør i isolation og ensomhed.
Uddannelser fryser fast.
Børn tvinges til at leve i en dagligdag stik imod deres natur.
Mennesker tvinges til at recirkulere deres egen bakterieflora.
Det menneskelige ansigtsudtryk forsvinder i offentlige rum.
Naturlig immunitet er forhindret.

Dette er, hvad operationen gør ved mennesker og samfund.
Så hvad er systemet? DET!

https://www.nedersteetage.com/et-system-er-hvad-det-goer/

*

Sæt dine hjemmesko under sengen hver aften,
så du er nødt til at lægge dig på knæ for at nå dem.

Og mens du er dernede, på knæ, så
sig tak for nåde og for tilgivelse
sig tak for forståelse og for visdom
sig tak for dine smukke forældre og for kærlighed
sig tak for venlighed og for ydmyghed
sig tak for fred og for fremgang.
Sig tak på forhånd for det, der allerede er dit.

Et sandt ønske i hjertet er Guds bevis på forhånd for,
at det allerede er dit.
Og når du får det, der allerede er dit,
så ræk en hånd bagud og træk et andet menneske op.

Du er her ikke blot for at gøre karriere,
du er her for at gøre en forskel.

[Skuespiller Denzel Washintons tale til afgående studerende ved Dillard University 2015]

*

Kom lige til at høre en gammel Gasolin-sang over bilradioen:

Ta’ med mig til Joanna,
ta mig med, ta’ mig med,
ta’ mig me-ed.
Hvis det er der hvor
vi i-ikke bare
skal passe os selv.

Og så var det jeg tænkte,
mens jeg passed’ mig selv,
at ham Kim har nok taget fejebakken for fuld,
og at han overhodet ikke har forstået en skid af
det nye normale.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *