Klima – en historie om politiseret videnskab

I 1988 kom meddelelsen: nu ville man løse klimaforandringernes gåde. Det var før, IPCC (FN’s klimapanel) blev dannet. Naturlige klimaforandringer var og er og vil altid være af afgørende betydning for vores livsbetingelser, så det var tilsyneladende et vigtigt tiltag. Men da de første meldinger kom ud om agendaen, var denne allerede afsporet, da man annoncerede, at det kom til at dreje sig om menneskeskabt klimaforandring og dermed udelukkelsen af naturlig klimaforandring.

Det undrede en del forskere, for forskerverdenen var ved at blive klar over, at der i Jordens historie havde fundet en række afgørende og til tider voldsomme klimaforandringer sted. Studier i bl.a. iskerner, havbundssedimenter og dendro-kronologi var begyndt at tale sammen og bekræfte hinanden eller spille op mod hinanden, Der var en livlig og produktiv/konstruktiv debat. I 80’erne trådte imidlertid en helt anden og ikke særlig videnskabelig agenda ind og blandede sig: politik. Og denne agenda førte sig frem på en så aggressiv måde, at den i løbet af et årti fuldstændig overtog arenaen.

Det forlød i årtiet før og omkring årtusindskiftet fra politisk hold, at debatten nu var omme, at det hele nu var afklaret, videnskaben var nu fuldstændig enige, at der var konsensus. Men problemet dengang og i dag er et meget markant problem: at debatten først lige er startet, at intet er afklaret, og at videnskaben er dybt uenig med sig selv. Videnskaben havde for 30 år siden og har i dag først lige taget hul på undersøgelsen og forståelsen af komplekset. Videnskaben afviste ikke, at mennesker havde en eller anden form for indflydelse på klimaet, men den forcerede og totalitære konsensus, der lige pludselig var opstået, var der på ingen måde tale om.

Emnet er temmelig uhåndterbart for folk, der ikke har skaffet sig en minimal indsigt i, hvad der skaber et så stort fænomen som klima. Vi kan godt forstå, at mennesker, der befinder sig i et lille lokale, hvor der sidder en ryger i det ene hjørne, en person med dårlig mave, der konstant fiser i det andet, en pande, der brænder på i det tredje og vinduer, der ikke kan åbnes, i det fjerde, kan skabe et dårligt indeklima. Vi kan til nød forstå omfanget af smog og forurening i bymiljøer, da de er en slags afgrænsede rum, og da vi kan mærke problemet direkte. Men når det kommer til noget så gigantisk som et globalt klima, hvor aktørerne er verdenshave, umådelige tundraer, enorme regneskove og ufattelige vulkaner, så mister vi overblikket. Og helt, HELT galt går det, når man er nødt til at overveje Jordens klima i en solar eller kosmisk sammenhæng.

Pengemændene

Midt i dette spegede forståelsesfelt ankom der folk med temmelig mange penge i baglommen, som bestemt ikke var bange for at bruge dem. Der blev foretaget store investeringer. Videnskaben blev grundlæggende købt til at frembringe resultater og udsagn, der kunne støtte et i forvejen tilrettelagt facit: at det primært var mennesker, der styrede kosmos og klimaet! Et fuldstændig utroligt udsagn, hvis man tænker over det (det gør man sjældent)! Solsystemet blev parkeret i et krypteret og dermed irrelevant felt. De Forenede Nationers Konvent for Klimaforandring, der gik forud for IPCC, fremlagde deres plan: at nedsætte forskningsudvalg til studiet af menneskeskabt klima. Exit kosmos, exit naturen.

Der skete et meget smart og meget betændt skred. Folk, der tillod sig at fremføre det herefter ikke-politisk korrekte synspunkt, at der måske kunne og endog måske burde stilles spørgsmålstegn ved menneskers hovedansvar for det globale klima, blev nu udstillet som miljøsvin. Disse udsagn kom pludselig ud af munden på folk, som før havde fordømt al tale om miljø og forurening. Der opstod en helt særlig og underlig form for forvirring, hvor det hele flippede 180 grader rundt. Samtidigt blev miljø og forurening udvasket af debatten, og nu talte man stort set udelukkende om: klima. Mens man talte om klima, talte man i øvrigt vældig meget om emotionelle og moralske koncepter som skyld, skam, gæld og korrekthed. Den vågne lytter og læser vil måske her bemærke et mønster, der er set en hel del gange i historien. ‘Styresystemet’ indfandt sig. Videnskab var med et behændigt magisk kunstgreb blevet til religion, viden var blevet skyllet ud af karret, og tro var hældt i. Tro er mangel på viden og hengivelse til troens vakuum.

Indholdet af CO² i atmosfæren er 0.3% af Jordens atmosfære. I menneskets industrialiseringsperiode har vi øget koncentration med 80-90 milliontedele. Der er så forskere, der har tilladt sig at spørge, om dette er signifikant eller, som hævdet, ovenikøbet katastrofalt, men deres forsigtige spørgsmål blev kørt over med buldozerstyrke af IPCC, der også hævdede, at C02-indholdet i atmosfæren før industrialiseringen havde været stabilt i 100.000’er af år.

Konsensus – hvilket herligt ord!

Nu er det bare sådan, at videnskab overhovedet ikke handler om konsensus. Videnskab er ikke demokratisk, det er ikke flertalsbestemt, det handler ikke om at udradere forskelle og nuancer. Det er ikke et forhandlingsanliggende, som når arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomst, eller firmaer forhandler en ny kontrakt indbyrdes. Det handler NETOP om fuld respekt for tvivl, forskelle, uløste problemer og nuancer, indtil alle tvivl er forsvundet til fordel for evidens og bevis, og teorier er gjort overflødige. Videnskab handler om nysgerrighed. Jo flere, jo mere, jo bedre. Det er politik og religion, der handler om forhandlingsløsninger og dogmatik. Videnskab handler om kritisk tænkning, og ordet konsensus er totalt irrelevant i den forbindelse.

IPCC, og det må man give dem, havde hidkaldt et enormt panel af videnskabsfolk, der beskæftigede sig med et kæmpe felt af emner, der hidrører klima. Men når man læser deres rapporter, er der uhyre lidt konsensus. Konsensus optræder derimod pludselig i de opsummeringer, der præsenteres for politikere og beslutningstagere, og som er tilrettelagt af bureaukrater. Her fremgår der, hvad der bør læses af dette, hvad der bør konkluderes og ekstraheres af dette – og hvad der derfor bør besluttes på baggrund af dette! Her sker det betændte skred. Det viste ovenikøbet, før den seneste rapport, at de havde skrevet deres politiker-synopsis måneder før rapporten kom, og derefter forlangte, at rapporten skulle rettes ind efter den!

Denne form for præfabrikeret konsensus er et Agenda 21-koncept. I mellemtiden har man udskudt agendaen til Agenda 30, da det gik for trægt med at vride armen rundt på nationerne og deres institutioner. Uden et basalt stykke hjemmearbejde, er det faktisk svært at fatte, hvad der foregår. NGO’ere spiller en betydningsfuld rolle i dette mega-spinn. Agenda 21/30 er et omfattende og uhyre velforberedt + velfinansieret stykke social-mental-ideologisk ingeniørkunst.

CO²

Mennesker sender hvert år 5.5 gigaton CO² ind i atmosfæren. Det lyder som meget, men det skal sættes i forhold til, at jordoverfladen i sig selv leverer 1.500 gigaton CO² hvert år, at atmosfæren i sig selv er der 750 gigaton CO², at planteverdenen producerer 610 gigaton CO², at havene lagrer 38.000 gigaton CO² og at hav-sedimenterne gemmer omkring 100.000.000!! gigaton CO². Hvordan er så meget CO² havnet der? Det skyldes, at vores tidsalder er unormal kold i forhold til tidligere perioder i Jordens historie. Indholdet af CO² i luften har været 10 gange så høj i perioder (Zenosoisk, Mesosoisk), hvor planteliv har været overvældende frodigt på jorden, hvilket studier af planter og deres segmenterede efterladenskaber har vist.

Der findes ekstremt detaljeret data for atmosfærens sammensætning for de sidste 200 år. Disse data er dokumenteret i solid pier-reviewed litteratur, der er fuldt tilgængelig. Da Al Gore, som repræsentant for ‘agendaen’, kørte sit show ‘Inconvenient Truth’, blev ALLE disse data udelukket. Det førte bl.a. til en omfattende protest og et dokument, med underskrift fra 31.000 videnskabsfolk, for misbrug og forfalskning af videnskabelig data – en ‘ubelejlig sandhed’, der returnerede, som en boomerang. Men ingen opdagede det, for medierne opsugede og kvalte historien. Medierne var medskyldige qua deres ejerskab. De samme, der ‘ejer’ videnskaben, ‘ejer’ medierne.

ClimateGate

Så kom hele affæren, altså, det store læk, i to omgange bestående af 1000-vis af e-mails med rod i en kreds af forskere fra East Anglia University i England, der bekræftede, at data blev forvredet, og videnskabsfolk og forskning blev manipuleret. Udsagnet om, at temperaturen i løbet af 10 år var steget på en måde, der var unik i 1000’er af år, afslørede en særdeles selektiv brug af data, der ikke er forenlig med egentlig videnskab.

Temperaturmålinger baserer sig på tre faktorer:

• jordbaserede målinger, meteorologiske stationer, lufthavne
• vejrballoner
• satellitter

De jordbaserede målinger viser en stigende temperatur over ca. 30 år. Sattelitmålingerne, der regnes for de mest præcise, viser ingen stigning. Derimod viser de en let afkøling i de sidste 10 år. Det amerikanske kontinent har fx haft usædvanlig hårde vintre de sidste par år.

IPCC, klimapanelet, bygger deres udsagn om præ-industrielle målinger udelukkende på iskerneboringer og meget lidt på dendrokronologi og havbundssedimenter, og så bygger de ligeledes for størstedelens vedkommende på jordbaserede målinger, efter industrialiseringen. Disse målinger har det hovedproblem, at de er udsat for mange former for forurening, især fra de urbane sites.

De ubelejligt lækkede mails fra East Anglia-universitetet viser en bevidst bestræbelse på at skjule, at klimaet ikke samarbejdede med forudsigelserne, nemlig at kurven ville stige katastrofalt, og at Dommedag herefter var i kikkerten. Landskabet teede sig ikke ifølge kortet. Alle forudsigelserne og fremdateringerne langt ind i det 21. århundrede baserede sig på, at denne kurve holdt. Men det gjorde den ikke. Der var imidlertid allerede truffet tunge politiske beslutninger, der var udskrevet skatter og afgifter, der var skabt jobs og karrierer. Toget var kørt og havde sin egen inerti. Det ville nu være et stort prestigetab at rette teorier og udsagn ind efter virkeligheden og matche landkortet med landskabet. Ja, endnu værre end det. Det ville være en afsløring af, at man havde løjet og manipuleret med videnskaben, hvilket er en seriøs forbrydelse, der i alle de vestlige samfund regnes for strafbart. I mails’ne diskuterede gruppen af forskere fra East Anglia, hvordan de via statistik kunne skjule deres fejlberegninger. Eller deres prædefinerede resultater, for det er svært at sige helt nøjagtigt, om det var ægget eller hønen, der først ankom her.

Pludselig var den hockeystav i kurven. Et særligt computerprogram var implementeret på East Anglia Universitetet, der frasorterede alle måliger fra vejrballoner og satteliter samt alle målestationer i højt beliggende områder, hvor der var mere køligt. Hvorefter de fodre FN’s klimapanel med resultaterne.

Især en person ved navn Phil Jones, der var en af de ledende klimaforskere ved East Anglia, og som forsynede IPCC med det meste af deres materiale, skinner igennem her. Uafhængige forskere, der ikke var under denne Phil Jones’ opsyn og kontrol, havde i årevis efterlyst de rå data, som han og hans kreds baserede deres konklusioner på. Men forgæves, for de blev aldrig lagt frem. I universitetets interne mail diskuteredes der direkte, hvordan man kunne undgå loven om aktindsigt (Freedom of Information Act), og at andre forskere fik adgang til at se de rå data. Phil Jones sagde direkte i et interview: ‘Hvorfor skulle jeg give mine data videre til nogen, der bare er ude på at modbevise, at jeg har ret?’ Jamen, er det ikke det, som hele begrebet ‘pier review’ og videnskabens hæderlighedskriterium går ud på?

Hele historien er pinlig for videnskaben. Folk, der det ene øjeblik hyler op om pier reviewing, når det stiver deres autoritet af, er, når det kommet til stykket, hunderædde for at blive pier reviewed. Og her bliver det for alvor pinligt: da Phil Jones og co. endelig var nødt til at slippe deres data, var disse data sørme forsvundet!

Vi kunne gå ud ad strengen med alle de truede videnskabsfolk, alle lederne af afdelinger for klimaforskning, der blev fyret for at udtrykke tvivl, mere om de betændte mekanismer i akademia, men det er simpelthen for sørgeligt.

Svindleren fra East Anglia Universitetet

Hvor blev substansen af?

Der er dog et underligt fænomen i hele debatten, som vi er nødt til at observere. Når nogen, der bekymrer sig seriøst om sagen, forsøger at fremlægge noget, der har substans, altså, noget der har at gøre med egentlig viden og facts, sker der noget mærkeligt. Propagandisterne for menneskeskabt klima undgår fuldstændigt at diskutere substans. De kører alle mulige forlorne argumenter frem om, at kritikerne er ‘betalt af olieindustrien’, at der ‘er en konspiration’, at de er ‘mentalforstyrrede fantaster’. Al Gore har kaldt dem for ‘en form for racister’, han trak politisk-korrektheds-kortet. Altså, alle de klassiske logiske fejlslutninger med ad Hominem som deres favorit.

Dagbladet Informations klimapropagandist, Jørgen Steen Nielsen, sagde, da det andet store læk (these people don’t get it, do they?) fra East Anglia slap ud, at ‘modstanderne er meget velorganiserede i deres propaganda’. Han kalder dem for ‘klimafornægtere’ og andre politisk korrekte skældsord beregnet på at nedgøre dem, men substans tales der aldrig om. Et rigtig stupidt udtryk i øvrigt, da klimaet på ingen måde fornægtes, tværtimod! Og decideret løgnagtigt, da megafinasieringen af kampagnen er ganske på agendaens side. Der er brugt milliarder på at køre den! Den ene logiske fejlslutning efter den anden flyver gennem luften.

Da statistikeren Bjørn Lomborg lagde sine omhyggelige og omfattende beregninger frem, blev der aldrig talt substans, for det turde især den politisk korrektheds-inficerede venstrefløj ikke. De dæmoniserede og latterliggjorde ham, for netop at undgå substansen, for ‘fløjen’ havde hverken brains eller nosser til andet. Det endte i den mest ondsindede form for populisme og lede rygklapperi, hvor man kunne høre den danske intelligentsia sidde og fyre selvfede sarkasmer af over deres rødvin. Lomborg blev syndebuk og blev ovenikøbet anklaget formelt for ‘videnskabelig uvederhæftighed’. Da kritikerne måtte tilbagekalde anklagen, der i sig selv var uvederhæftig, var de til og med så feje, at de ikke gav ham ordentlig oprejsning, men lod en tvivl hænge.

CO2-indholdet i atmosfæren i de seneste 10.000 år

Der fremføres, at der kommer 200 millioner dollars om året fra olieindustrien som støtte til klimaforskning. Fair nok, det giver grund til at kigge nærmere på, om forskningen holder sig til emnet. Det beviser ikke noget, men det siger, at man skal holde øje med evt. bias. Hvad derimod ikke regnes for bias, er, at der hvert år ankommer 30 milliarder fra regeringers side til klimaforskning (amerikanske tal, globalt er det langt større) regnes derimod ikke for årsag til at lede efter en agenda!? Og politikere har ellers rigeligt af den slags. Hvornår var det, at intelligente mennesker holdt op med at tænke?

Wonderful Copenhagen

16.000 delegerede fløj til den skønne stad i den lille stat, hvor der iflg. Shakespeare er noget galt. De ankom på 1. klasse og i private jetfly, tømte hele nationen for limousiner og kaviar. Og som en del af standarden i konceptet, kogte asfalten også, og gadens parlament inklusive helt tilfældige forbipasserende blev kørt i fedtefade til det lokale Guantanamo i Valby. NSA tappede ind til alt, de kunne komme i nærheden af, ved vi nu. Hele sagen var og er så dybt politiseret, at det er til at brække sig over, og man kunne ønske sig et politisk detox, en ideologisk kold tyrker og så komme tilbage til egentlig videnskab. Global opvarmning, whatever that is, er i dag en kuppet videnskab.

CO2-handel er nu en derivat-industri – en afledt industri. Den er dybt lænket sammen med ‘subprime-rente-industrien’. Den globale opvarmning er et finansindustrielt foretagende, en investering. De spytter en del af deres uendelige milliarder i handlen og høster det mangedobbelte. Glemte vi at sige, at de i øvrigt selv trykker deres milliarder (kvantiseret udjævning)? Den dag, de bliver afsløret, er de forsvundet fra Jordens overflade og i færd med at fabrikere et nyt nummer. Mangel på vand, for eksempel, og det er allerede på vej. De ved, at de ikke bliver straffet, for de er ‘too big to be prosecuted’, ligesom bankerne er ‘too big to fail’. CO2-predatorerne har skabt et marked, hvor man har skyld og gæld, hvis man rammer et vist loft. De har placeret sig som en gigantisk mellemhandler, der hiver ‘grønne afgifter’ ud af dette kunstigt påførte handelsfelt. Altså, finansindustrien og bankernes hovedindtægt: pengeoverførsel. For hver lille overførsel, hældes der noget over i spanden, der lige om lidt er et … ocean.

Al Gore og co. har ligesom sub-prime-rentelåns-industrien skabt en malkemaskine, som, ligesom denne industri, ikke producerer noget som helst andet, end hvad en rutineret tryllekunstner producerer på scenen: illusion og forbløffelse. Konceptet er parasitisk. Finansindustri producerer intet, men fodrer sig på alle andre, der producerer noget. Det er en udspekuleret industriel cancer, en parasit, en vampyr. Disse folk bliver ufatteligt rige, men den klimaforandring, som de ævler om, finder ikke sted, for – og det er en af de aldrig omdiskuterede facts – CO2 skaber ikke klimaforandring. Klimaforandring og stigende temperatur skaber som bivirkning højere CO2-indhold i luften. Al Gore byttede med vilje rundt på kurverne, uden hvilket skyldkomplekset ikke ville kunne etableres.

Det ‘stabile’ klima

Udsagnet om, at klimaet har været bestandigt, men så lige pludselig har forandret sig – pga. mennesker – kan meget nemt afvises, helt kategorisk! Hvis man gerne vil se et eksempel på naturlig global opvarmning, vil vi foreslå folk at studere det abrupte skift, der skete, da den sidste istid ophørte. Her kan man saftsuseme tale om global opvarmning! I den tidlige middelalder er der endog så varmt i Europa, at man kan dyrke vin helt op til den skotske grænse. Et par hundrede år senere ser vi reminiscenser af istiden kaldet ‘den lille istid’, hvor mennesker spadserer over den Engelske Kanal. Den kæmpe CO2-prut, der blev spyet ud af Hekla for et par år siden og som standsede flytrafikken i hele Nordeuropa, leverede mere CO2 end hele klodens samlede industri gør på 10 år! Set i lyset af disse benhårde facts, må man konstatere, at begrebet ‘klimafornægtelse’, som propagandisterne strør om sig med, får en ganske selvmåls-agtig betydning.

Slutningen af istiden viser voldsomme fluktuationer i temperatur. Den kunne stige med hele 15 grader i løbet af blot tre år, for så at falde igen, og stige igen, og falde, osv. Og det var næppe, fordi der sad en stak hulemænd nede i Midtitalien og stegte vildsvin over åben ild, mens de pruttede og bøvsede. Naturen er voldsom. Ankomsten af istiderne har været lige så abrupt. Iskerneboringerne på Grønland viser, at alle istider i de forløbne 250.000 år er ankommet i løbet af minimum 20 år, og nogle gange i løbet af tre år! Der findes endog eksempler på, at store dyr, som fx mammutter, er blevet lynfrosset. Deres kroppe er fanget i bevægelse, de er ikke bare faldet om af alderdom. Nogle af dem står stadig op, med mad i munden! Hvis man fryser langsomt, sker der celleforandringer og fordærv, men disse kroppe er så friske, at selv hundene æder dem, hvis de bliver fodret med dem. De blev simpelthen overrasket af en pludselig overisning kombineret med heftig vulkansk aktivitet *2. Varme og kulde har en nøje sammenhæng. Videnskaben paleo-klimatologi viser igen-og-igen-og-igen, at Jordens klima har været ekstremt dynamisk. I de seneste 2.5 millioner år har Jorden skiftet fra en næsten fuld overisning til et beboeligt klima omkring 40 gange. Vi gentager lige: 40 gange!

Vulkansk aktivitet på Jorden er anerkendt af videnskaben i sit fulde omfang. Der findes et antal, ca. 20 såkaldte ‘super-vulkaner’ spredt på kloden. Hvis blot en af disse gik af, ville der opstå en stor istid i løbet af et par måneder. Altså, vulkansk aktivitet, støv, lava, opvarmning ville dække for Solen, og en istid ville opstå omgående. Endnu en grund til at ryste på hovedet over disse kommercielle fantasterier om CO2 og global opvarmning. Det forholder sig 100% stik modsat!

Aktiviteten af solpletter er i dag særdeles lav. At tale om, at Solen ingen betydning har for Jordens klima, er så useriøst og junk-videnskabeligt, så det vil vi simpelthen se bort fra. Der findes et nøje link til aktiviteter på Solen og hvad der sker på Jorden. Et istids-scenarie er langt mere sandsynligt end en varmeperiode. Og ingen af disse har noget med menneskets aktiviteter at gøre. Det skulle da lige være summen af de geo-ingeneering-projekter, vejrmodificering, som den samme klike, der har udbasuneret klimaløgnen, har gang i, og som trækker sære striber over himlen i disse dage fyldt med barium, strontium og alluminium. Arrangørerne af denne særlige form for bevidst menneskeskabt klima taler meget nødigt om det.

Der findes mange misforståelser om, hvad en istid er, og hvad der skaber den slags. De fleste tror, at det er noget med, at det blot er skidehamrende koldt. Det passer ikke. Der skal kun være omkring fem grader koldere i gennemsnit, før foråret bliver længere og efteråret kortere og der sker en opbygning af is. Der vil komme mere nedbør om vinteren, og den vil efterhånden blive liggende. Det katastrofale vil bl.a. bestå i, at landbruget ikke kan få frø i jorden om foråret, og at kulden sætter ind, før de kan nå at høste.

Set tilbage i civilisationens historie, har disse mini-istider, der sidste gang varede ca. 125 år, været ensbetydende med en civilisations undergang. Romerriget faldt ved sådan en mini-istid. Djengis Khan rykkede sig løs i en sådan tid. Sumer faldt sammen i sådan en tid. Hvad er det lige for et imperium, der falder sammen denne gang?

Hvor blev miljøet af?

Simultant med dette besynderlige røgslør, flyder verden med seriøse miljøproblemer. Floderne flyder med gift og lort. Luften er overfyldt med irrelevant stads. De krige i Mellemøsten, som stormagterne iværksætter, medfører store landområder, der flyder med afberiget uran (og nej, det kan man ikke høre om i fjernsynet…). Den mad, vi spiser, indeholder tonsvis af irrelevante produkter fra den petrokemiske industri. Og hvad tales der om? Klima, CO2-forgiftning, global opvarmning, skyld, skam, gæld, afgifter, ‘carbon-trade’. Det er blevet til en kæmpe afledningsmanøvre. Man sætter ikke så stort et spin-projekt i værk, uden at det er en flerstrenget manøvre. Og miljøbevægelserne opdagede ikke, at de blev forført. De omprioriterede straks klimaforandring til deres førsteprioritet. Hvor smart var det ikke? Hvor belejligt var det ikke? Miljøbevægelserne lod sig villigt korrumpere og afvæbne. Exit miljødebat.

Hvad der er uhyre sørgeligt er, at emnet naturlig klimaforandring, som i hele menneskehedens historie har betydet … ALT! for vores liv som mennesker på Jorden, nu helt er forsvundet fra synsfeltet, og vi bliver totalt hjælpeløse, når og hvis den optræder. Eller rettere: ikke hvis, men når. Et bud vil være, at hvis trenden går en helt anden vej, og en ny istid starter, så vil industrialisterne begynde at ævle om, at det skyldes ‘global opvarmning’, og der vil fremkomme de sygeste pseudologikker til at bortforklare det. Faktisk er de allerede startet, tag en dyb indånding.

Hvis man skal beskrive en tilbageskrivning af livsbetingelserne for folk i Nordeuropa, Nordamerika, det meste af det nordlige Asien til for 13.000 år siden, så er den nærmeste sammenligning: Antarktis omkring Sydpolen. Altså, tag den jordoverflade, du ser i dag, med byer, træer, vandløb, skove og marker dækket af et islag på halvanden kilometer! I løbet af ca. 1.000 år, som er lig intet i geologisk historie, var dette islag på den nordlige halvkugle fuldstændig forsvundet. Tal venligst om global opvarmning her!

Der er næsten ingen grænser for selvmodsigelserne. EcoWatch skriver i en artickel: CO2-udledninger vil udsætte den næste istid med 50.000 år.
Undskyld jeg spørger: SO WHAT’S YOUR FUCKING PROBLEM THEN?!

Videnskaben er på ingen måde, som politikerne stupidt hævder, enige om, hvad der skabte disse voldsomme klimaforandringer. Udfordring: hvis du eller nogen tilhører den gruppe, der bekender sig til klimareligionen, så hiv et par timer dagligt i 2-3 uger ud af dit liv til seriøst og fordomsfrit at studere, hvad videnskaben har fundet ud af i de sidste 30 år om Jordens klima, og lad os derefter høre, hvor selvsikre og dogmesikre, du eller dine er. Det vil vise sig, at problemstillingen er langt mere kompleks, end mainstream-medierne har fremlagt det. Et ganske urealistisk forslag, jeg ved det, da dette segment aldrig studerer noget som helst men danner deres meninger via TV-dinners af præfordøjede sound- og image-bites.

Ovenstående tager en stor del af sit udgangspunkt i et interview med Stephen Thomas fra RealitySandwich.com og Randall Carlson:
ClimateChangeInterview_01
ClimateChangeInterview_02
ClimateChangeInterview_03
ClimateChangeInterview_04

Suppleret med følgende links:
James Follett’s site Climate Review
Facts om global opvarmning – artikel fra Paradigme2010
Om Climategate på Corbett Report
Climate Depot med Marc Morano
Peter Taylor: Climate Change in the Age of Deception
eller hvis du bare er til elevatorversionen og et godt grin:
Marc Morano på Corbett Report

Når klimaforandringerne ankommer,
må du hellere klamre dig til i dit ideologiske agern

Jeg havde som multimedie-designer haft et to-årigt professionelt samarbejde med Center for Is & Klima på Niels Bohr Instituttet, hvor jeg har programmeret og visualiseret det omfattende videns-site isarkiv.dk i samarbejde med især en yngre forsker og centerkoordinator på afdelingen og i samarbejde med daværende Dansk Polarcenter, som blev nedlagt af regeringen, fordi de gjorde for godt et stykke arbejde. Da agendaen med global opvarmning ankom big time efter Den Kolde Krig og eskalerede i 0’erne, spurgte jeg direkte, hvad Niels Bohr Instituttets holdning var, og de svarede: ‘Vi ønsker ikke at udtale os. Vi laver forskning, ikke politik, og vi ønsker ikke, at vores udtalelser bliver misbrugt’.

Det er interessant med timingen for kampagnen. Efter Den Kolde Krig var det store fjendebillede forsvundet. Man kunne ikke længere henvise til, at sovjetterne kom og invaderede os. Kineserne var også blevet ganske civiliserede, efter at kredsen om Mao var blevet udryddet, og de var gledet over i statskapitalisme. Så ind fra kulden kom den postulerede trussel fra klimaet. Da det et årti senere ikke viste sig at have den samme frygtindgydende effekt, så ankom truslen fra terrorisme. Det er stort set som Hermann von Braun for årtider siden udtalte det (til sin assistent Carol Rosin): først er det kommunismen, vi skal være bange for, så er det miljøet, så er det terror, og til sidst vil det være invasion fra rummet. Har vi set det hele ankomme? Bestem – bortset fra invasionen fra rummet. Hvad ser vi under opbygning lige nu? Militarisering af rummet – som Carol Rosin har advaret imod – kapitalisering og imperialisering af rummet og dannelsen af en rumbaseret verdensøkonomi. Så venetianerne havde måske alligevel et nyt tilflugtssted, efter Venedig, Amsterdam, City of London og Wall Street.

Den politiske korrekthed, der knytter sig til klimakampagnen er i sig selv en form for terror baseret på politisk korrekthed. Politisk korrekthed funger som en klam suppe brygget på lige dele skyld, skam og frygt – og hvis du ikke mener som os, så …

Geo-ingeering / vejrmodificering

Så findes der ikke menneskeskabt klima? Det i allerhøjeste grad, der gør. Men her åbner der sig en helt ny spandfuld af giftslanger. Simultant med klimakampagnen om at føle os skyldige for klimaet, eskalerede et fænomen, der allerede var introduceret tilbage i 50’erne, men i mellemtiden var sat i system. Dengang var det indenfor regi af militæret, hvor man havde søgt måder at bruge vejret til krigsførelse. Fænomenet kendes i dag under forskellige navne og i forskellige former som i overskriften herover.

En af formerne var en ny form for skyfri himmel, der ikke var skyfri alligevel. Skyerne lignede blot ikke det sædvanlige cumulus, cirrostratus eller hvad metrologerne kalder de forskellige skyformationer. Ej heller hvad almindelige mennesker kalder for fredelige lammeskyer på en varm sommerdag. De nye skyer var striber i halen på fly.

Jamen har der ikke altid været kondensstriber så længe vi har haft jetfly? Det har der, men de nye striber var ikke kondensstriber. Når vi ser et kondensspor bestående af fortættede vanddråber efter et fly er det på længde med afstanden mellem tommel- og lillefinger, når du spreder dem og holder dem ud i strakt arm. Og de fader helt naturligt ud herefter, for vanddråberne bliver opløst. En moderne turbine er så effektiv, at den presser luften igennem næsten uden at opvarme den. Noget andet er det med militære fly beregnet på høj hastighed. Her er striberne længere, fordi der har fundet større opvarmning sted.

De nye striber bliver hængende på tværs over hele himlen, hvor de efterhånden spreder sig som en transparent film af ikke-blå himmel. Målinger på striberne, som er kaldt for aerosol-spraying eller chem trails, kemiske spor, viser, at der netop er kemi i dem og på ingen måder kemi, der er forenligt med sundhed for hverken planter, dyr eller mennesker. Hvad laver fx  store mængder af aluminium på himlen? I områder fx Californien, hvor programmet har været særligt intenst, er der konstateret omfattende skovdød. Det kan give grund til spekulation om, hvorfor man valgte at ramme USA største producent af grøntsager og frugt. Senest har en bølge af skovbrande, der virker stærkt arrangeret/påsatte, hærget delstaten. Og vi skal da lige love for, at disse brande har produceret noget CO², men det bekymrer ikke de globalistiske brandstiftere. Igen er timingen vigtig at observere, altså hvad sker der samtidigt, og hvem drager fordel af det.

Emnet er omfattende og svært tilgængelig, da programmet er stærkt hemmelighedsstemplet. Det er introduceret og eskaleret over årtier, og vi har langsomt vænnet os til det. Vores hukommelse er åbenbart ikke særlig langtidsholdbar, og vi ser ned i vores mobiltelefon i stedet for at se op i himlen.

Så der foregår altså særdeles omfattende menneskeskabt klimaforandring, men den er af en ganske anden karakter end den menneskeskabte globale opvarmning på grund af CO², som medierne har pumpet os fulde med, og som fremstår som en velorganiseret afledningsmanøvre i forhold til de egentlige klimaforandringer, hvis formål ikke fremgår tydeligt. Er der tale om krigsførelse, er der tale om eugenik = krig mod naturen og mennesket med henblik på en masseudrydelse? Eller er der bare tale om, at en stak syge og uansvarlige videnskabsmænd har fået den helt lange line til at eksperimentere med menneskeheden som et kæmpe rotteforsøg. Sandsynligheden for alle dele tilsammen er desværre til stede. Politikerne er tavse, for de er blevet intimideret af globalisterne og stemplet som uansvarlige, hvis de ikke promoverer klimasvindlen. Medierne er tavse, videnskaben er tavs, og folk er apatisk-bedøvende ligeglade-tavse, for det er nok bare sådan, himlen skal se ud.

Ozonhullet – det første klimasvindelnummer

Forstudiet for CO² der er ‘menneskeskabt’ og fører lige lukt til Dommedag – og mens vi alle tisser og skider i bukserne af skræk, så betaler vi kassen til globalisterne – var Ozonhullet. I stedet for at gå i detaljer her, så se det fremragende interview, som Webster Tarpley gjorde med Roger Maduro i 1992, for her får vi hele agendaen bag miljø- og klimasvindel pillet fra hinanden.

Fokus i interviewet er den på det tidspunkt aktuelle udrulning af skræmmekampagnen om ozonhullet. Men de når langt omkring i interviewet. Radon f.eks., der siver op gennem jorden fra naturlige lag af uran i jordskorpen, er i dag en business-case. Det skulle være åh-så-kræftfremkaldende, men ‘videnskaben’ bag er en undersøgelse af minearbejdere i USA, der havde det med at få lungekræft. Dette var bekvemt tilrettelagt, da man så ikke kunne afgøre, om det var fra giftige naturlige udsivninger fra jorden ELLER fra usund luft i minerne + en trend hos arbejderne til at storryge, at der forekom kræft, hvorved man frit kunne konkludere, at det skyldtes radon. En ny industri blev skabt på svindlen, i dette tilfælde en udeladelsesmanipulation i den videnskabelige argumentation, der voldtog den videnskabelige metode og dermed gjorde det uvidenskabeligt.

Teknokrati

Så hvem udtænkte oprindeligt denne drakoniske agenda, hvor klima og miljø blev brugt som et våben og et undertrykkelsesmiddel? Muligvis går det endnu længere tilbage, men den dukkede frem i et elitært-globalistisk regi, der hedder Club of Rome. Vejrmodificering som våben – og jeg mener, vi er nødt til at se klimaagendaen og militariseret vejr som to hjul på den samme vogn – er også beskrevet af den globalistiske spindoktor par excellence, den geopolitiske skakspiller, Zbigniev Brzezinski i sin bog Between Two Ages – Americas Role in the Teknotronic Era, hvor han fremlægger teknokratiets plan for et globalt totalitærsamfund. Her er både militariseret miljø, chemtrails og brug af mobilmaster til mind control beskrevet – helt iskoldt og uden skrupler. Eliten indrømmer altså blankt, hvad de har gang i, og at de mener, at det helt i sin orden.

En strøtanke:
Mens alle er afledt af tanken om menneskeskabt global opvarmning og CO² som et giftstof, er der faktisk en ny istid på trapperne. Hvad betyder den slags for indtjeningen hos olieselskaberne? Desværre er det for disse, som manden der tissede i bukserne for at holde varmen om vinteren: først blev det dejlig varmt, og siden blev det temmelig koldt.

Da det just begyndte at stå klart, at der blev mere koldt, blev politikerne og de videnskabsfolk, der havde underkastet sig politiseringen, nødt til at rode sig ud i særligt teologisk bortforklaringer i stil med: Kulden er netop en bivirkning af menneskabt global opvarmning, som vi for længst har forudset!