Imperiet og Østasien

Hvor meget kender vi til Østasiens historie? Kender vi for eksempel Japans historie? Eller et endnu bedre spørgsmål: Kender vi den historie, der blev sønderskudt, da efterkrigs-mytologierne blev pumpet ud af de allierede sejrherrer som giftige, tykke tåger over vores info-landskaber? Var der overhovedet tale om en sejr? Dette og mange andre spørgsmål er dagens emne. Vi kommer vidt omkring.

Vi kunne selvfølgelig starte med at spørge os selv, hvad Østasiens historie overhovedet rager os? Men hvis du kommer igennem denne blog-artikel, vil du ikke længere stille dig selv det spørgsmål.

Vi nøjes ikke med Japan-historie. Vi kan ikke forstå deres historie, uden at forstå en hel del yderligere og hvordan, det hele er sammenvævet på tværs af Øst og Vest. Afsættet er dog en japansk forståelse af verden, og den står i markant modsætning til fx britisk og amerikansk forståelse af verden – eller vi burde måske sige: Vesten ikke-forståelse af verden og dermed af os selv.

Som hovedkilder er valgt Joshua Blakeney: Japan Strikes Back og en stribe interviews på sammenlagt 10 timer med tidlige militær forsknings-bibliotekar og nuværende militærhistoriker, Douglas Dietriech.

Kejseren som ung

USA – Saudiarabiens luder

Vi starter beretningen i San Francisco, Californien.

Presidio Military Base var Western Command Center og hovedkvarter for US Military 6th Army. Alle amerikanske krige i Stillehavet blev styret herfra. Det gælder den Spansk-Amerikanske Krig og den Filippinske Krig, der var USA’s ‘Første Vietnamkrig’. Ligeledes den Chilensk-Peruvianske krig i 1979, hvor USA bogstavelig talt gik i krig på grund af fuglelort! Videre til WW2, Korea og Vietnam. Alle blev styret fra militærbasen.

Tre dage efter Pearl Harbor, 1 januar 1942, blev De Forenede Nationer skabt på Presidio Military Base. Ukendt for de fleste var WW2 en konflikt skabt af De Forenede Stater. Du læser rigtigt: FN var fra starten et krigsorgan ansvarlig for USA’s deltagelse i Anden Verdenskrig! Det kan læses i FN-Artikel no. 42. Det vil sige, at alle nationer fra Danmark til Filippinerne var under overkommando fra PMB. Da FN flyttede til New York i 1945, blev alle organisationens dokumenter stadig opbevaret i PMB. Disse dokumenter blev militærbibliotekar Douglas Dietriech sat til at destruere for således at fjerne et stykke belastende historie for USA. Det gjorde han i 10 år, og grunden mandens næsten autistiske hukommelse kunne han lynlæse alle dokumenter for at være sikker på, at det var de rigtige, destruere dem som beordret og dernæst gå hjem og skrive ned, hvad han havde læst.

Hvem styrer USA? Ved siden af Israel er det House of Saud, der dikterer USA’s udenrigspolitik. Der er i øvrigt en hemmelige forbindelse mellem disse tilsyneladende umage par. Wahabierne er en gammel jødisk slægt. Det er grunden til, at englænderne gav dem kontrollen med halvøen.

I 1945 mødtes Roosevelt med den saudiske konge på USS Quincey på The Great Bitter Lake. Han implementerede Bretton-Woods-aftalen skabt i 40’erne, der etablerede dollaren som reserve-valuta. Hans geofysikere havde fortalt ham, at han havde brugt alle USA’s oliereserver til at føre krig for. Før havde USA været en større olieproducent en Saudiarabien. USA forsynede før krigen hele verden med olie: Europa, Rusland, England. England alene var et Imperium med en milliard mennesker. England havde ikke udviklet sin Nordsø-olie og Rusland ikke sine naturgas. Så amerikanerne kan takke Roosevelt for deres oliemangel og afhængighed af fremmede magter.

Oliesheikerne slog sig på låret af grin

Han mødtes altså med kongen for at købe ham ud af kløerne på briterne. Der udspillede sig en besynderlig og grotesk scene, da kongen og hans stab havde medbragt en flok får. Disse får, sagde kongen, er til dine mænd til at kopulere med, så de ikke forgriber sig på vore rene muslimske kvinder! Roosevelt bed denne udsøgte hån og nedladenhed i sig, og hermed skabtes petrodollaren. Så det var Roosevelt, der fjernede guldstandarden allerede i 1933, da han kom til magten og ikke Nixon i 70’erne, som økonomerne hævder. Nixon ønskede derimod at fjerne Bretton-Woods og genskabe amerikansk suverænitet. Derfor blev han framet med Watergate – ikke fordi han stjal et par sølle papirer fra demokraternes kontor i Washington. I dag er han portrætteret som en af de største skurke, selvom han i virkeligheden kunne være en helt. Og han startede ikke, som folk ofte tror, Vietnamkrigen. Det var Lyndon B. Johnson, manden, hvis fingeraftryk blandt andres findes på Kennedy-mordet. Folk som Roosevelt og Churchill, derimod, har formået at blive portrætteret som helte.

I dag får USA ingen olie fra Saudi, men fra Venezuela, Mexico, Canada, Nigeria, osv. Saudi sælger til Europa, Kina og Japan men har kvælertag på verden takket være alle de amerikanske krige. Da USA gik i krig i Irak, udøvede de S.A.D – and how sad isn’t that? Strategic Area Denial. De dumpede afberiget uran i form af beskidte bomber i et omfang, der svarer til 44 Hiroshima-bomber! De irakiske olieanlæg er så dybt forurenede, at ingen længere kan udnytte dem. Irak er funtionelt ude af markedet for altid – altsammen for Saudiarabiens skyld.

En dynge skrot klar til ophugning – eller til et Falsk Flag i Golfen

Det er DERFOR, Israel-Saudi-USA ønsker at lukke Hormuzstrædet (Armuz på arabisk) med et atomangreb på Iran. USS Enterprise har 6-8 atomreaktorer ombord. Det er gammelt og usikkert og befinder sig som et flydende Fukushima konstant i området. Der er uden tvivl planer om et falsk flag, hvor det bliver bombet. En øvelse ved navn Millennium Challenge er allerede afholdt. Man bad en pensioneret admiral om at agere fjenden og kun bruge våben fra den tredje verden. Han brugte speedbåde, lystyachter og kinesiske silkeorm-missiler. De er designet af en kinesiske amerikaner, der efter at være blevet anklaget for racisme afhoppede til kommunist-Kina. I krigsspillet tog pensionisten admiral van Ripper USS Enterprise og 16 andre skibe ned med disse missiler. Hvis man lukker strædet, hvilket altså let kan gøres, så lukker man for næsten al olietransport i verden, for det skal igennem her. Verdensøkonomien kan lukkes ned på 24 timer, hvis saudierne beslutter sig for det. Det eneste, der afholder dem fra det, er frygten for et knusende modangreb, hvis det bliver gennemskuet, at de står bag. Lige nu lader det til, at Vladimir Putin har fat i nakken på dem, men det er en anden historie.

Det amerikanske militærkup – her startede det hele

Hele mega-miseren om det aggressive USA starter efter Borgerkrigen. I 1866, blot måneder efter krigen mellem Nord- og Sydstaterne – der i øvrigt er Nordstaternes aggression overfor Sydstaterne – angreb et amerikansk skib ved navn USS General Sherman Korea, beskød civile og tog andre civile som gidsler. Til sidst blev skibet omringet og lukket inde ved Kay Dong-floden og hele besætningen aflivet. I 1871 vendte amerikanerne tilbage og invaderede Korea med 100 skibe. De stormede slottet, fjernede kongen og tvang Korea til status som protektorat, altså en koloni. Ingen kender til historien i dag, fordi myndigheder og historikere har fortiet den.

USS General Sherman i brand

Årsagen var af jernbanelinier. Man ønskede at bygge en linie, der forbandt Tokyo med Korea, Manchuriet og videre med den transsibiriske linie til Moskva og videre til Europa. Derudover ville man skabe en linie opad til Beringsstrædet og bygge en bro til Alaska og ned gennem Canada til USA. Det ville altså være den nye Amerikanske Silkerute, hvor de kunne kontrollere verdenshandlen.

Det handler om jernbaner. Hele den Amerikanske Borgerkrig var en jernbanekrig. Alle de vigtigste slag fandt sted mindre end 20 kilometer fra en jernbanelinie. Ligesom det senere blev olie-baronerne, der kørte de amerikanske krige, var det kul-baronerne på den tid. I 1873 kom den første store depression i USA. Magtens mænd ønskede at få folk ud af byerne og vestpå. Præsidenten, Ulysses S. Grant satte derfor projektet i gang med Amerika-rundt-om-verden-jernbanen. Hver 4. mand i USA havde ikke noget arbejde, og ved mørkets frembrud i New York ankom der 80.000 hjemløse til politistationerne for at overnatte i fængslerne. Homeland-projektet, der skulle bringe dem vestpå blev udnyttet af jernbane-syndikaterne til at rage land til sig for en slik. Her begyndte Amerikas Forenede Stater at bære piratflag, og hvad der startede i 1776 med Land of Hope And Glory døde allerede med general Rutherford B. Hayes statskup i 1876.

Samuel Tilden

Samuel Tilden var den politiske løsgænger, en Ralph Nader for sin tid. Han var sydstats-demokrat, bekæmpede indædt korruptionen, og blev valgt til præsident med en kvart million stemmer i november 1876 over den republikanske general, der repræsenterede det militær-industrielle kompleks. Ved systematisk valgsvindel og manipuleret stemme-flytning blev Tilden imidlertid frataget sin valgsejr. Her startede den parodi af et korrupt valgsystem, vi kender i dag, hvor valgkamp ikke er andet end en form for wrestling, og hvor vinderen er afgjort på forhånd, mens folk hujer og hepper, som om det var en virkelig kamp. Amerikanerne vidste allerede i 1876, at der var svindlet. Der var oprør i luften, men på grund af depressionen havde folk ikke overskud til at sætte sig op imod deres statskups-føderalregering. Ligner det noget, vi kender fra i dag? Dengang startede den tradition for valgsvindel, vi var vidne til, da George W. Bush 120 år senere blev valgt, og som vi sikkert kommer til at se, når Jebb Bush eller Hillary Clinton skal bringes på plads som præsident.

Statskupperen, der lagde det amerikanske demokrati i graven

Efter svindlen var præsident-generalen, statskupperen Hayes klar til at bygge sin Pacific Railroad som pendant til Cecil Rhodes Cape-to-Cairo-projekt. Det blev regnet for så prestigiøst et projekt, at præsident Grant nedlog sig til som den første at besøge Japan.

I 1883 havde en diplomat ved navn Durham White Stephens sagt sin post op som amerikansk delegeret i Tokyo og blev medlem af det japanske diplomati-korps, hvorved han kom til at repræsentere en fremmed nation i sit eget land. Han var imidlertid en muldvarp med ordre til at facilitere jernbanen gennem Korea.

Det Filippinske Holocaust og Korea

I 1889 startede præsident Harriman den Spansk-Amerikanske krig samtidig med at amerikanerne invaderede de 7100 Filippinske Øer. Øverstbefaldende general Smith beordrede til ikke at tage fanger men at myrde alle potentielle våbenføre. Det blev fortolket til at betyde mænd, kvinder og børn over 10 år. På nogle af øerne boede der japanere, der havde boet der i hundreder af år. De begyndte at melde tilbage til Tokyo om et folkemord, der overgik det armenske.

De, der udførte massakrerne, var en illegal off-the-record hærenhed i stil med The Flying Tigers, der bekæmpede japanerne fra 1937 til efter krigen. Den amerikanske forfatning har alle dage klart forbudt amerikanere at lade sig hyre som lejesoldater og kæmpe for nogen fremmed stat eller virksomhed. I dag er man totalt ligeglade med den slags, men dengang opfandt man måder at omgås loven og forfatningen på. Ikke alene var disse enheder kriminelle under amerikanske lov men også under international lov ifølge det FN, som USA var medstifter af. De Flyvende Tigre var i øvrigt ikke hyret til at hjælpe kineserne mod japanerne men til at at hjælpe opiumshandlen, hvor ladninger af drugs blev fløjet ud via Douglas DC-maskiner, nøjagtig som CIA’s America Airlines senere gjorde. Tigrene skulle eskortere disse flydende piratskibe og beskytte mod japanerne, der prøvede at forhindre dem.

Drugkartellets foretrukne eskorte

Det Filippinske Holocaust var derfor USA’s første Vietnamkrig. The Filippino Scouts var ikke filippinere men amerikanere, der blev udbetalt en højere løn for at medvirke til udryddelsen af de muslimske filippinere på øerne. Man omringede hele landsbyer og pumpede dem i jorden med kanoner. Så gik man ind og aflivede alle overlevende, tog alle de døde kroppe og smed dem i et hul og hældte dem over med læsket kalk. Det filippinske Holocaust kostede tre millioner muslimske øboere livet. Og 100.000’er ikke-muslimske filippinere plus 2 millioner hjemløse i Luzon.

Den ene medvirkende til The Oklahoma City Bombing – ikke Timothy MacVeigh, der blev skudt med det samme – Terry Nichols sidder i livslang isolation. Ingen får lov til at interviewe ham, selvom han ønsker det. Hans kone var filippino-muslim, og han fandt ud af alt om historien, som amerikanerne ikke ønsker skal blive kendt. En anden kendis, skakgeniet Bobby Fisher, kommenterede 9/11 med ‘America deserves it’. Det kan så diskuteres, hvorvidt han havde forstået den dybere mening her, men han var også gift med en filippino-muslim og kendte til historien.

Den filippinske hævner

Den 11 september, 1901 – ring a bell? – blev den amerikanske præsident, William McKinley myrdet af en muslimsk filippiner, Leon Czolgosz. Teddy Roosevelt gjorde sit yderste for at aflede opmærksomheden ved at lyve om historien og sagde, at det var en polsk kommunist, en bolsjevik. Ironisk nok var hans søn og senere præsident kommunist og beundrer af Stalin. Czolgosz blev henrettet omgående, så han ikke kunne snakke over sig. Da koreanerne senere myrdede muldvarpen Durham White Stephens i San Francisco havde de studeret metoden og kopierede den.

I 1904 fandt den Japansk-Russiske Krig sted og japanerne bestatte Manchuriet. Teddy Roosevelt fik Nobels Fredspris for at ende krigen. Men i 1905 fandt en hemmelig aftale sted, Taft-Katsuro-aftalen, om en amerikansk-japansk fællesadministration af Korea og landets svækkede dynasti. Det var selvfølgelig med jernbaneprojektet i tankerne. Durham White Stephens blev indsat som den koreanske konges Grima Ormetunge og blev kendt under navnet ‘den hvide koreanske diktator’.

Find 5 fejl: en koreansk diktator med bowlerhat

I 1908 fandt der et stort jordskælv sted i San Francisco, der gjorde masser af folk hjemløse. Men Roosevelt udbredte den løgn, at det var en storbrand, for ellers ville ingen flytte til San Francisco. Byen var på det tidspunkt 20 gange større end Los Angeles og var virkelig The Golden Gate, porten til Stillehavet. Japanerne, selvom de lige havde overstået en udmattende krig med Rusland, gav penge til genopbygningen af byen. Som pænt tak for det, indførte amerikanerne racistiske segregeringsregler for at holde japane ude af skolerne i Californien.

I 1908 opstod The Righteous Army Rebellion i Korea bestående af tidlige koreanske soldater trænet af japanerne. De skød deres vej ud af Seoul, indtil de blev stoppet af japanerne. Durham Stephens erklærede i et interview, at koreanerne ville lide den samme skæbne som filippinerne, altså masseudslettelse. Kort tid efter blev Stephens myrdet i San Francisco af to koreanske snigskytter. Taktikken var pistoler skjult i bandager. Begge mænd var fængslet, men den ene slap ud samme år, og den anden blev løsladt senere og vendte tilbage til Korea, hvor han blev fejret som en folkehelt.

I 1909 blev Hirobine Ito, bonde-samuraien, der havde skrevet Japans moderne forfatning og udformet den pan-asiatiske mod-aggressive politik til at bryde den amerikanske omringelse af Asien, skudt ned i et tog i Manchuriet af koreanske snigskytter. Det var med til at skabe det uheldige fjendskab, der siden har eksisteret mellem det to nabolande.

Pan-asianismen

Japanerne formåede i lang tid at lukke sig om sig selv, men på et tidspunkt i slutningen af 1800-tallet indså de, at de måtte orientere sig i, hvad der skete udenfor. De begyndte at sende studerende ud for at uddanne sig, og det var ikke svært for dem at suge til sig, da japanere har den højeste IQ i verden. Interessant i øvrigt at IQ falder med multikulturalisme, hvilket ikke fandtes i Japan på det tidspunkt.

Samtidig så de, hvad der var sket i Indien og Kina, når briterne og andre imperialister ankom. De vidste, at de svage landbrugslande i Østen ville blive overtaget af de fremmede, hvis ikke de selv trådte til. Så hvorfor ikke selv gøre det, for de havde fælles kultur og religion, konfucianisme og buddhisme? Det var starten på den pan-asiatiske bevægelse, og intentionen var at hjælpe med at opbygge Asien kollektivt for at smide de fremmede ud. Efter den Japansk-Russiske Krig overtog japanerne de russiske privilegier på kontinentet, hvorefter Vesten fik ondt i bagdelen og begyndte at gøre krav på dem.

Mr. Pan-Asia

Shumei Okawa var den mest prominente pan-asiat. Han blev senere slæbt for retten i Tokyo-processen, den imperialistiske kænguru-rettergang, der var en pendent til den retslige karrikatur, vi kender som Nürnberg-processen. Han havde været i Indien og set, hvordan briterne opførte sig der. I 1926 fandt der en panasiatisk konference sted, hvor medierne gjorde grin med det. Men frem til 1943, hvor Tokyo selv var vært ved en sådan konference, var pan-asianisme på det nærmeste officiel regeringspolitik.

Englændere og amerikanere havde tvunget japanerne til forskellige ulidelige traktater, hvor de for eksempel kun måtte bygge et vist ringe antal skibe i forhold til Vesten, og vi taler om deres eget farvand! Det var ganske fremmende for den pan-asiatiske bevægelse.

Sovjetunionen under Stalin var klart en trussel overfor japanerne – såvel som for resten af verden. Japanerne med deres Shinto og Buddhisme var traditionalister og utilbøjelige til at falde for kommunisme. De begyndte derudover at linke op med pan-islamisterne, der også havde en aversion mod kommunisme (marxisme = zionistisk ateisme). Indonesien, hvor der var mange muslimer (verdens største muslimske land), blev frigjort fra Hollandsk imperiekontrol og samarbejdede med Japan. Okawa lavede den første oversættelse af Koranen til japansk. Der var en ærlighed over interessen, i modsætning til når CIA støttede (og støtter) muslimske grupper, hvilket er den gamle britiske stil med at skabe splittelse i den islamiske enhedskultur vha fanatisme og blodsudgydelse blandt muslimer.

Se David Livingstone:
Black Terror White Soldiers: Islam,Fascism and The New Age

Så Japan bliver stadig i dag blandt flere lande i området anset som venligsindet (dog ikke af kineserne og koreanerne), da de dengang modsatte sig vestlig imperialisme og kommunisme (same-same bag røgsløret).

FDR og Pearl Harbor – et falsk flag

FDR-regimet var dybt infiltreret af sovjetkommunister som Harry Dexter White. Folk tænker mest på USA i koldkrigstermer som antikommunister, men i 30’erne og 40’erne var det omvendt. Der var genklange af det under JFK. Dexter White arrangerede en række provokationer i form af blokader og embargoer af Japan, der førte frem til Pearl Harbor. De stigmatiseringsteknikker, vi så i de årtier, er siden blevet genbrugt af de zionistiske neo-cons. Zionisme = neotrotskisme = neocons. White samarbejdede med zionister som Henry Morgenthaler (Morgenthaler-planen). I McCollum-planen står der eksplicit, at det ville være ønskværdigt, at Japan angreb USA først – med andre ord: at krig med Japan er ønskværdig!

Isuroku Yamamoto, manden der startede Pearl Harbor-angrebet, havde studeret ved Harward. Han var proamerikansk / vestlig orienteret. Han var meget udskældt af pan-asiaterne, der mente, at det værst tænkelige ville være en Stillehavskrig. Så pan-asiaterne var på ingen måde USA’s fjender. USA derimod var fjendtlige overfor dem, for det angelsaksiske styresystem i verden er splittelse, hvorfor enhver tendens til samling anses som fjendtlig for deres verdensorden.

Krigshelt eller højforrædder?

Den vest-o-file Yamamoto startede altså angrebet på Pearl Harbor og mistede senere Slaget ved Midway for Japan. Det ligner mest et stykke landsforrædderi. FDR beordrede ham personligt henrettet i slutningen af krigen, hvilket er nøjagtig, hvad man gør med agenter, der ved for meget. Vi taler om indicier, påfaldenhed og mønstre, ikke beviser.

Tokyo-tribunalet – Japans Nürnbergproces

Ved Tokyo-tribunalet var der en dommer ved navn Radhabinod Pal fra Indien, der fandt samtlige japanske anklagede for ikke-skyldige. Han skrev en domsafsigelse på 2000 sider. Tribunalet var sat op af Douglas MacArthur efter et Far East Charter. Det indeholdt den samme paragraf som nr. 19 i charteret for Nürnberg-processen, hvor det står følgende stykke poesi: ‘Dette tribunal vil ikke være bundet af tekniske regler for bevisførelse’. Det stod der simpelthen!

I sidste øjeblik blev der indhentet en indisk og en filippinsk dommer – tribunalet skulle have udseende af at hele Asien dømte japanerne – men man kom til at fortryde det. Radhabinod Pal begyndte at studere international lov, og anfægtede som følge deraf både den faktuelle og juridiske basis for tribunalet. Da han fremsagde sin domsafsigelse, blev han stoppet og fik ikke lov til at læse den. Ligesom ved Nürnberg-processen var det bagefter forbudt at tale om domfældelserne.

Den ubestikkelige dommer fra Bengalen

Pal udtalte i sin afsigelse – hvis han havde haft lov – at det kan være passende for sejrherrerne at holde et tribunal, men at der ikke var basis i international lov til at afsige domfældelser. Det var bekvemmeligheds-jura, der blev opfundet med tilbagevirkende kraft. Faktisk var der ingen international lov mod at starte krige. Japan gik i krig mod Kina og Rusland. Men amerikanerne var allerede i gang med at levere våben til Shang Kai Shek (senere til maoisterne før Nanking), hollænderne havde kolonier, hvor der var brugt våben – kolonisering er besættelse og derfor en krigshandling – russerne ekspanderede ved at kreere kommuniststater med krigsmagt. Var den japanske ekspansion en akt i selvforsvar? Det var den reelt, for de var jo blevet angrebet af handelskrig, ubådskrig og embargo for udsultning – altsammen krigshandlinger. Phal de-legitimiserede fundamentet for tribunalet, samtidig med at han pillede den faktuelle bevisførelse fra hinanden.

En hændelse, man var meget fikseret på, var Mukden-hændelsen i Manchuriet i 1931, hvor en konspiration blev afsløret – hævdede man. Det blev påstået, at japanerne havde kreeret et falsk flag, hvor jernbanen ved Mukden blev bombet, for at indsætte deres dukke-regering i Manchuriet. Masser af falske dokumenter florerede under krigen fabrikeret af både britere, amerikanere og russere. En anden forfalskning var Tenaka-memorandummet, der skulle dokumentere, at japanske intellektuelle havde konspireret om Japansk underlæggelse af Hele Verden, intet mindre! Phal gjorde opmærksom på, at ideen om, at konspiration som forbrydelse er unik for anglo-amerikansk retspraksis. Der er ikke andre steder i verden, hvor man kan sidde og aftale at røve en bank og så blive dømt for ikke at gøre det alligevel.

Ideen om Japansk verdensherredømme var i det hele taget absurd og må mest af alt betragtes som en imperial psykologisk projektion. Ligesom zionister – hør blot på psykopaten Netanyahu – konsekvent beskylder andre for netop det, han/de selv har gang i, på samme måde vender britere og amerikanere altid fakts på hovedet for at retfærdiggøre sig selv, og derfor er det falske flag som påskud til aggression så flittigt brugt af dem. Japanerne gjorde netop ikke som amerikanerne. Når de ankom, tillod de altid de lokale at regere for dem selv, da deres formål var at stabilisere Asien i selvforsvar. Amerikanske-britisk-zionistisk imperial strategi derimod har altid handlet om de-stabilisering, ‘orden via kaos’ altså deres orden, del-og-hersk – de deler sig, vi hersker. Fuldstændig u-japansk og altså intet andet end en mental projektion.

Japanerne tænkte som sådan: Vi er nu et udviklet land, de fleste østasiatiske lande er agrare ikke-udviklede. Vi kan eksportere vores udviklede produkter til dem og købe deres landbrugsprodukter og de kan betale med deres natur-ressourcer til gavn for vores industri. Amerikanerne og briterne som de efterkommere af pirater, slavehandlere og opiums-baroner de er, har altid tænkt på ressourcer som noget, de blot ragede til sig med kanonbådsdiplomati uden at betale for det. En win-win situation er meget u-angelsaksisk.

Pan-asiaterne forslog The Greater Asia Co-Prosperity Sphere, en sfære for gensidig velstand i Asien. Det ville blive en organisk version af EU baseret på frivillighed i modsætning til EU’s autoritære og uorganiske konstruktion. Her skulle forarbejdningen af råvarerne foregå lokalt, ikke som når briterne udskibede al den indiske bomuld til at blive spundet ved bomuldsmøllerne i Manchester. Pan-asiaterne ønskede uafhængighed fra det koloni-industrielle kompleks.

En parallel i dag til pan-asianisme er den måde, hvorpå Iran forsøger at samle sine nabolande for at styrke deres immunforsvar mod Vestens magtovergreb. Vesten er hunderædde for, at deres ofre skal finde sammen og organisere sig. Misundelsens Imperium hedder ikke Monopolkapitalisme som mellemnavn for ingen ting.

Civilisationernes sammenstød

Det højt besungne Clash of Civilisations, den aktuelle betegnelse for den 150 år gamle hensigtserklæring / designer-profeti for Tredje Verdenskrig, er blot en big-scale del-og-hersk-taktik. Uanset om det dokument er ægte, hvor Albert Pike i 1871 beskriver i et brev til Giuseppe Mazzini, hvordan 3. Verdenskrig vil være en krig mellem Islam og Politisk Zionisme, hvor de gensidigt vil ødelægge hinanden (for at Lucifer kan regere verden …), så er det rent faktisk det, der udspiller sig lige nu. Brevet uanset dets autencitet stammer fra den tid. Læg dertil at dokumentets beskrivelse af både 1. og 2. Verdenskrig er ganske præcise. Læg yderligere dertil, at det ikke blot er politisk zionisme, der åbenbart skal destruere sig selv, men hele Vesten, da zionismen bor som en vidt forgrenet, metasteret cancer overalt i vestlig kultur og væver sig ind i al finans- kultur- og militærstrategisk tænkning og handling – jf zionisme og marxisme/socialisme same-same.

The Pike, gedden, der forudsagde tre verdenskrige i 1871

Hvis man som modgift mod den syge tanke, der findes bag The Clash tænker i pan-asiatiske termer, så ville en alliance mellem Vesten og Islam være det eneste rigtige, altså det rigtige Vesten og ikke det dukkeførte Vesten manipuleret af zionister. Det er det, der er problemet med de nuværende alternativer til kulturmarxismen, de nye højrebevægelser. Ganske vidst adresserer de relevante mærkesager, men de strander i en stigmatisering af muslimer, der gør dem til problemet uden at erkende det selvmodsigende i deres attitude: at de medvirker til The Clash, hvorved de ikke er en løsning på men en del af problemet. Der burde være en kristen-muslimsk alliance i stedet. Spørgsmålet er, om den vej er så forgiftet, at den er uladsiggørlig. Vi kunne lære hvordan ved at studere, hvor pan-asiaterne og pan-muslimerne fandt sammen i starten af forrige århundrede på trods at overfladisk og tilsyneladende inkompatibilitet men grundlæggende fælles interesse.

Pan-asianismen var reelt anti-zionistisk. Den støttede den palæstinensisk-muslimske befolkning mod dannelsen af den zionistiske etno-udrenser-stat, Israel, bestående af jøder for hvem kommunismen var best-show-in-town på den tid. Det er her at den japanske forbindelse med nationalsocialisterne blev skabt. Husk: begge verdenskrige bærer zionistiske fingeraftryk all-over og stod på ønskelisten som redskaber til at opnå og danne en jødisk stat i Palæstina. Så japanerne skaffede sig visse fjender dengang.

Behøver vi yderligere at analysere Pearl Harbor? Er det ikke efterhånden nærmest mainstream, at koderne var knækket, og at den amerikanske hærledelse vidste alt om, at angrebet var på vej? Jævnføre det omtalte memorandum om ønskværdigheden af, at Japan angreb først. General Kimmel på Hawaii blev ladt i stikken som syndebuk og døde i vanære, og Verden fik narrativet proppet ned om de onde japanere, der brutalt og selvmorderisk-manisk angreb de uanende og uskyldige men godhjertede og heltemodige amerikanere. Vi kender alle klicheerne. Pearl Harbor havde ét specifikt formål: at vende de 68% amerikanere, der var modstandere af krig til at acceptere, ja forlange krig både i Stillehavet og senere i Europa. Vi taler om de amerikanere, der på det tidspunkt (og stadig i dag) ikke anede, hvorfor de egentlig var med i Første Verdenskrig, hvor der intet angreb fandt sted.

Overraskelsangrebet, der ikke overraskede

Det mest forbløffende er, når man gør sig klart, at de personer, der iværksatte alle de provokationer, der fandt sted før Pearl Harbor, var sovjet-agenter indlejret i FDR-regeringen. Nogle vil endog gå så langt som til at sige, at FDR selv var en sovjettisk agent, men han var nok snarere en mentalforstyrret megaloman, der var påvirkelig overfor manipulatorisk indpakning. Men er det ikke definitionen af en agent? Den historiske parallel til alle provokationerne af Iran står klart, når vi ser, hvordan de er organiseret af zionisterne – zionist = kommunist.

Da de allierede efter krigen skulle skrive deres historie og skulle adskille krigsdrab begået af Aksemagterne fra deres egne for dermed frikende sig selv, var de nødt til at fremstille et narrativ om uhørte, umenneskelige og bestialske grusomheder som fx Nanking-massakren, Holocaust, osv. Når man reviderer historieskrivning – er det ikke det, al historieskrivning burde handle om: konstant revision baseret på oplysninger, der kommer for dagen? – er det ofte hændelser i selve krigsforløbet, der revideres. Men selv hvis man beskæftigede sig med en revision (re-vision, gensyn) af årsagerne til krigene, så kommer det til at stå klart, at der også her fandt et intenderet narrativ sted. Sandheden er med andre ord ofret under, efter men allerede før krigen.

Et eksempel på forfalsket årsagsforklaring er det påståede tyske falske flag kaldet Gleiwitz-hændelsen, der angiveligt skulle have startet WW2. For ikke at nævne Rigsdagsbranden. I begge tilfælde blev de tillagt tyskerne, og i ingen af tilfældene stemte det. Man kan næsten tale om et dobbelt-falsk flag (åh nej, nu har vi lige lært at udtale ordet et falsk flag, skal vi nu også …?). Det samme var tilfældet med den omtalte Mukden-hændelse, hvor Japan blev beskyldt for at have arrangeret en terrorhandling for at okkupere Manchuriet og danne Manchu Kuo, den manchuriske løsrivelse fra Kina, hvilket heller ikke stemte.

Mukden – et falsk flag i Manchuriet

Hvad der skete var, at japanerne blev beskyldt for at sprænge den manchuriske jernbane i luften ved Mukden, nuværende Shenyang.
Japanerne havde kun lov til at opholde sig i en radius af 20 km fra selve jernbanen gennem Manchuriet, og der måtte ikke finde militære operationer sted. Det blev straks påstået, at det var japanerne der selv gjorde det, men det var en kineser, og der var kun en lille hul i sporet, hvorefter toget kørte over nærmest 10 minutter senere. The League of Nations, FN’s forgænger, foranstaltede en undersøgelse kaldet Lytton-rapporten, og japanerne trak sig ud af LON, da rapporten blev misbrugt til falske konklusioner – rapporten selv fandt, at der ikke var tilstrækkelig med beviser for et falsk flag. Man kan kende falske flag – i dette tilfælde et dobbelt – på sagens ubetydelighed i forhold til den opblæste og tendentiøse omtale, den får.

Inspektionen betragter de ‘umådelige skader’, der fremgår af billedet

I alle de tre nævnte dobbelte falske flag synes det, som om årsagen til en krig bevidst er blevet misfortolket. Nanking-massakren er et favorit-emne for japansk historisk revisionisme. Joshua Blakeney skriver på side 26 i sin bog Japan Bites Back:

It was highly stimulating and somewhat amusing observing the responses to the 2014 book ‘Falsehoods of the Allied Nations Victorious Views of History – As Seen by a British Journalist’, authored by the former Tokyo bureau chief of the Times, The New York Times and the Financial Times, Henry Stokes, in which he questioned the notions that a massacre took place in Nanking i 1937-38. The English language media falsely claimed that he had recanted his controversial statements. In other words they resorted to disinformation which compelled Stokes and his publisher to reaffirm the statement of the author that the Nanking Massacre never took place, since the word massacre is not right to indicate what happened.

Japan og zionismen

Japansk historisk revisionisme har udløst et markant fænomen, der åbenbart dukker frem alle de steder, hvor der udøves historisk revisionisme. Personer og kommentatorer med tilsyneladende jødiske navne indrykker dagligt kommentarer i japanske aviser, hvor der efterlyses ‘hate speech laws’, et begreb der følger direkte i halen på den kulturmarxistiske politiske korrekthed. Først skal man føle skyld og skam, og så skal man udøve masochistisk selvcensur eller underkaste sig blåstemplet korrekthed fra lovgivende myndigheder, fordi man ved at efterspørge sandheden forbryder sig mod løgnen og dens designere. Politisk korrekthed er så ledt skruet sammen, at stat og myndigheder kan træde til side og overlade til folk selv at udøve censur mod hinanden. Det var det sammen man gjorde i de socialistiske stater, fx Østtyskland under Den Kolde Krig. Man kunne aldrig stole på sin nabo, for kommissærerne lyttede med, og din nabo kunne angive dig, hvis du udtalte dig politisk ukorrekt.

Et politiske ukorrekt mindesmærke

Hvorfor Tokyo? Fordi Tokyo og Teheran lige nu er de to eneste steder i verden, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved sejrherrernes version af WW2 uden at blive smidt i fængsel. Yazukuni-templet i Tokyo er kontroversielt som mindested med indgraverede navne på de japanske soldater, der kæmpede for at befri Asien i WW2. Japanske ministre og politikere besøger ofte mindesmærket, og vestlige medier og zionister kammer som regel over i hysteri, når det sker. Ikke nok med det, for lige overfor Yazukuni findes Yushukan krigsmuseet, et meget vel-funderet og smukt museum der præsenterer den revisionistiske udlægning af WW2. Så ikke alene findes der politikere og universitetsprofessorer, der betvivler det allierede narrativ om krigen, men der eksisterer et museum, der formidler revisionistisk forskning direkte til befolkningen. Forestil dig et lignende i Berlin, (hvad med lige skråt overfor det åh-så-lovpriste og selvforherligende Jødiske Museum 😉 … ganske utænkeligt, for tyskere har ikke lov til at spørge om deres egen historie. Kuratorerne for et tysk museum, der havde til formål at præsentere ucensureret tysk historie, ville blive brændt på bålet og smidt i et hul i jorden i vilkårlig rækkefølge. Vi lever i en modernistisk middelalder i disse tider.

Yushukan-krigsmuseet – et museum, der fortæller krigshistorier og ikke blot imperiale godnathistorier

Zionisterne er i panik ved tanken. De ved, at før eller siden vil andre nationaliteter begynde at stille de samme krav om historisk vederhæftighed, så derfor har de iværksat en intens kampagne lige nu for at lukke munden på japanerne. De ved, at hvis deres Holocaust-narrativ falder fra hinanden, så er det slut for dem. ALT bygger på denne mytologi. At den selvfølgelig falder sammen er ganske vist, og det er kun et spørgsmål om tid, for enhver løgn uanset omfang har kun en vis levetid – afhængig af omfang. Der sker lige nu med accelererende hastighed, og zionisterne frygter det gode eksempel og prøver i Japan at gennemføre deres koncept om tankekriminalitet (thought crime laws).

En ting er anno 1945, hvor man lige har besejret et land (hvilket så i øvrigt også er usandt), men syv årtier senere må man ikke gense sin egen fortid og høfligt bede abbonenterne af de påstande, der danner sejrherrernes narrativ, om i anstændigt omfang at dokumentere deres påstande. Det må i så fald betyde, at vi stadig lever i en ufuldendt WW2. Påstandene er udokumenterbare, så påstandernes sidste skanse er at forbyde alt andet end deres påstande.

Det kan måske være lidt svært for japanere at forstå, i hvilket omfang og på hvilken måde det er lykkedes zionisterne i Vesten af gøre mytologien om WW2 sakrosant / helliggjort, hvorved kritik bliver blasfemisk. Kritik er blevet et juridisk anliggende og ikke et anliggende for universitesprofessorer. Er der nogen, der kommer til at tænke på Den Spanske Inkvisition?

Det er ikke specielt svært at de-bunke, at Vestens historie om Japan og Østen er forfalsket, så springet til at efterspørge, hvad der SÅ er sandt eller falsk er ikke særlig langt. Det er en tikkende bombe under The Grand Fraudulant Narrative, der nærmer sig digi-tallet NUL.

Japan og Det Tredje Rige

Hvordan fandt alliancen mellem Japan og Det Tredje Rige Sted? Det skyldes deres fælles forhold til kommunismen. I modsætning til amerikanerne, der senere hyklede anti-kommunisme, så var japanerne anti-kommunister. Amerikanerne havde skabt kommunismen (læs prof. Anthony Sutton) og i 30’erne og halvdelen af 40’er var USA reelt ledet af kommunister – reelt og faktuelt versus selvforstået og narrativt. Tyskland var det ledende bolværk mod kommunismen i Europa, Japan var det samme i Asien. Amerikanerne og Englænderne dyrkede politisk sex med kommunisterne (in bed with).

Schiff – en finansmand bag folkemord. Manden uden hvilket Lenin,
Trotskij og Stalin ville være utænkelige.

Der havde dannet sig flere skoler i Japan, efter at man var begyndt at studere europæisk kultur. Nogle havde studere angelsaksisk lov og kultur, andre havde studeret tysk ditto. De fleste har hørt om Jacob Schiff, den jødiske bankmogul, som var medfinancier af Den Russiske Revolution. Han forsynede Japan med ubegrænsede lån (gæld = binding), så de kunne finansiere den russo-japanske krig. Bankfolk finansierer som bekendt altid begge parter i en krig.

Man skal have en god plan, hvis man skal spise verdens giftigste fisk

Japanerne udtænkte herefter noget, de kaldte Fugu-planen for at deale med jødiske individer og bankfolk. Fugu-fisken er som bekendt den giftige ballonfisk, der, hvis man ikke tilbereder den meget nøje, er særdeles giftig. Hvis man derimod kender metoden, regnes fisken som spiselig og oven i købet delikat. Japanerne havde studeret, hvordan der gennem historien har eksisteret to måder at håndtere jøder på. Den ene var eksklusions-metoden. Den anden var indkapslings-metoden. Muslimerne bruget den sidste metode til at holde jøder indenfor afgrænsede områder, hvor de ikke havde de fulde rettigheder.

Så japanerne inviterede zionister/jøder til Manchuriet ud fra filosofien, at man holder sig tæt til sine venner men endnu tættere til sine fjender. Der findes i dag et stort jødisk samfund i den såkaldte Autonome Jødiske Oblast i Manchuriet. Der bor stadig i dag millioner af jøder her, deres sprog er Jiddish (Askhenazi-jødisk = ikke-semitisk), men ingen kender til det, for det er nærmest usynligt på landkortet.

En anden årsag til den japansk-tyske alliance var en ide eller forhåbning om at kunne fjerne Sovjetunionen, dette monstrøse væsen, dette Behemoth fra to sider. Altså hvis Sovjetunionen kunne angribes fra to sider, kunne det måske udslettes.

Yamamoto, manden der gjorde amerikanerne en stor tjeneste ved at starte Pearl Harbor-angrebet, gik fuldstændig bersærk, da Japan underskrev Tre-Parts-Pagten og blev en del af Aksemagterne, en pagt, der var en gensidig forsvarspagt.

Japanerne indså, at hvis de ikke skabte enhed i Østasien, så ville delkontinentet bliver flået i småstykker af vest-kapitalisme på den ene side og kommunisme på den anden side. Eksemplerne Vietnam og Korea taler for sig selv. Man kan have en vis sympati for Nordkorea, fordi de er blevet så stigmatiseret af Vesten, men det er indiskutabelt, at det var en syg konstruktion, for kommunismen og den østasiatiske kultur, historie og mentalitet var inkompatible. Den kollektivisme, som kommunismen repræsenterede (manipuleret kollektivisme), var en helt anden end den non-individualisme, som fandtes i det østasiatiske tankesæt. Mange forveksler de to, og Maoismen profiterede på forvekslingen.

Mens de stadig var i live

Som følge af en eksport af marxisme-leninisme / kommunisme til Kina blev der massemyrdet 65 millioner kinesere under kulturrevolutionen (konservativt anslået, det er snarere 100 millioner). Læg dertil den indonesiske borgerkrig. Ville Vietnamkrigen have fundet sted, hvis Japan for alvor og med gennemslagskraft havde vundet WW2? Næppe! Hele konceptet bag denne beskidte krig er ærke-amerikansk. Ville Koreakrigen have fundet sted? Næppe igen, for det var endnu et produkt af den monopolkapitalistisk-kommunistiske flå-alting-i-stykker-mellem-jer-politik og -strategi. Del-og-hersk indfandt sig i det 20 århundrede på alle menneskeligt tænkelige niveauer, og globalt fandt det i Den Kolde Krig sted mellem disse antitetiske poler.

Amerikanerne havde fremført Monroe-doktrinen, der sagde, at ingen fremmed magt kunne træde ind i den amerikanske indflydelsessfære. Men når det kom til Kina, der blev regnet for amerikanske indflydelsessfære, så galt doktrinen åbenbart ikke, for alle blev inviteret ind til at undergrave Kina. Amerikanerne støttede Mao, hvilket sås ved Nanking-hændelsen. Doktriner skulle altså forstås efter behov …

I Kina dengang var det som i Mellemøsten i dag. Eller i Afghanistan. En hord af krigsherrer blev inviteret og sluppet løs, så de kunne bekrige og udslette hinanden, hvorefter Imperiet kunne træde ind på scenen – eller ikke træde ind på scenen, blive i baglokalet og trække i håndtagene.

Mr. Moon og Mr. Bush

Tid til en anekdote.
George H. W. Bush aftjente værnepligt som torpedopilot i Anden Verdenskrig. Et krævende job, i øvrigt, så meget må man give manden. Men krævende på en anden måde end kamppiloter, der skal bekrige hinanden, torpedo-piloter sænker skibe. Man siger at kamppiloter skaber film, mens torpedopiloter skaber historie. En topedopilot skal derimod kunne lande på et hangarskib i sidevind, hvilket ingen andre kan gøre.
Anyway: Forinden havde man brugt ubådsbelejring til at udsulte Japan. Størstedelen af de japanske stillehavsøer blev aldrig invaderet i modsætning til, hvad amerikanerne lod verden forstå. Så man sænkede handelsskibe, civile skibe med andre ord.

På det tidspunkt var de allerfleste japanere vegetarer, der allerhøjst spiste fisk. Men fordi øboerne blev udsultet, var de tvunget til kannibalisme for at overleve. De endte med at æde en del amerikanske krigsfanger. Japanerne havde radar, hvilet amerikanerne ikke var klar over. På en ø med radarstation, blev piloter fra nedskudte amerikanske fly bragt ind og smidt i et hul. Så skar de lemmerne af et af gangen for at holde dem ‘friske’ så længe som muligt. Ved det fjerde lem, blev resten af manden slagtet!

George Bush Senior blev skudt ned og vidste straks, hvad der ventede ham. Japanerne roede ud for at samle ham op, da der dukkede en ubåd op. Amerikanerne havde råd til at have en flåde, der ikke bestilte andet end at samle nedskudte piloter op. Mange år senere, da han var præsident, spiser han middag med den japanske premierminister, da en eller anden japaner udbryder i en frisk tone: ‘Hey, vi var jo ellers på vej ud for at samle dig op dengang!’ Bush vender sig om og brækker sig ud over stolen, hvorefter premierministeren griner højlydt. Hele seancen blev filmet og udsendt på internationalt TV, men ingen fortalte forhistorien.

Under Koreakrigen var han CIA-officier, og han åbnede et kontor i Korea. Det hedder simpelthen KCIA, Koreansk CIA. Og Korea har altså været besat af amerikanerne siden den Amerikanske Borgerkrig! Bush løb på det tidspunkt ind i en ung kommunisk og præst ved navn Yong Sun Moon, mr. Moon himself. Han konverterede George Bush til moonie. Alle i Asien ved det, de vil bare sige ‘nå ja, Bush, moonie-præsidenten’. Men amerikanerne ved det ikke.

Neil Bush går i sin fars fodspor.
Forbrydersyndikaternes smag med hensyn til billedkunst
synes at lade noget tilbage at ønske.

Nord- og Sydkorea er stadig officielt i krig, for Koreakrigen sluttede aldrig. Det foregår stadig forhandlinger, for de har kun forlænget våbenhvile. Der foregår hele tiden kamphandlinger, hvor amerikanere bliver skudt. Hver gang bliver de fløjet hjem i kister dækket med FN-flag, for det er stadig en FN-fredsbevarelses-aktion, så de er FN-tab. Derfor hører amerikanerne aldrig om det som døde amerikanere. Men fordi der stadig foregår krig mellem Korea’erne med USA på den ene side, er det påbudt for alle virksomheder at fremstille våben. Og fordi mr. Moons kirke er registreret som en virksomhed, fremstiller den altså våben. Han ejede en række virksomheder. Bla ejede han Washington Post i over 10 år. Han var dermed medvirkende til, at George Bush blev præsident.

Bush var i øvrigt lukket om det, og erklærede villigt Sun Yong Moon som Guds stedfortræder på jorden. Han valfartede årligt til Korea for at kysse mr. Moons sko. Han holdt åbningstalen, da Moon åbnede en slags Moonie-Georgetown i Sydamerika. Man skulle måske tro, at demokraterne ville bruge det imod ham. Men det viser, at amerikanske politik er fuldt ud koordineret med kontrolleret opposition. En deep state styrer landet bag demokratiets røgslør.

Det indianske Holocaust

Bush-familien har en særlig vinkel på det Indianske Holocaust, som vi om lidt skal se. I perioden fra 1877, hvor staten begyndte at sejle under piratflag frem til 1. Verdenskrig, blev der udryddet omkr. 100.000 indianere. Amerikanerne læste dødstallene hver dag i omkring 40 år. På den måde blev der skabt en befolkning, der efterhånden blev immun overfor dødstal. Da tallene væltede ind i både 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, Koreakrigen, Vietnamkrigen osv., var det bare tal, man trak på skuldrene over. Altså så længe det ikke var amerikanere. De var jo bare skævøjede gooks ligesom indianerne.

Amerikanerne er blevet de mest de-sensitiverede mennesker på jorden. Det er en befolkning, der ikke har oplevet andet end det ene folkemord på det ene folkeslag efter det andet i hele sin levetid.

To generationer indenfor gangstervirksomhed på statsniveau

Prescott Bush Senior, der var kavalleri-officier, var med til at ombringe indbegrebet af indiansk modstand, Geronimo. Han gik til hans telt og skar hovedet af ham (han var allerede død), hvorefter han hjembragte kraniet til Skull & Bones-klubben ved Yaleuniversitetet.

Måden, hvorpå general Rutherford Hayes startede det indianske genocide, var særdeles bedragerisk. Han gav alle indianere amerikansk statsborgerskab. Det kunne lyde som en god ting i bedste demokratiske ånd, men det var en katastrofal ting! For samtidig blev alle de indgåede traktater, som de hvide havde indgået med de indianske nationer, ophævet. Det betød, at de var på lige fod med alle settlere, der kunne tænke sig at slå sig ned. Det hele handlede om fratagelse/indlemmelse af land. Indianerne havde derefter værnepligt. De blev til Indian Scouts, altså indianere, der var agenter. De var med til at slagte indianere, som regel andre stammer end deres egen. Britisk-stil igen-igen.

Krigeren der blev dekapiteret og endte i kælderen hos en stak psykopatiske spejderdrenge på Yale og Princeton. 100.000 af hans folk blev slagtet.

Men hvad der bør tilføjes her er, at den britiske Kong George rent faktisk befalede briterne at stoppe ved Appalacherne. Hertil og ikke længere, sagde han, for der skal også være land til indianerne. Rutherford Hayes var af en anden mening, så det var altså de højt besungne Founding Fathers of America og deres håndlangere, der var de egentlige folkemordere. Det var de samme Founding Fathers, der startede krigen mod Sydstaterne under foregivende af medfølelse med de stakkels slaver. Og da de / Lincoln ikke havde brug for slaverne længere – slaveriet fortsatte i Nordstaterne efter frigivelse i Sydstaterne – deporterede han et par millioner af dem og dumpede dem i Vestafrika i det område, der i dag hedder Liberia som en bunke ‘human waste’. Så meget for den type, som zionisten Spielberg i sin film beskriver som slavernes sande ven! Men det er ikke første gang, at Spielberg bedriver historieforfalskning.

Så tog illusionisten igen røven på virkeligheden

De to 100-års-spænd mellem skelsættende begivenheder, der er omtalt i det ovenstående, vækker til en vis eftertanke. 1776, den amerikanske revolution > 1876 statskuppet og det stjålne valg. 1901 det muslimsk-indonesiske attentat på præsident McKinley > 2001 karaktermordet på muslimer ved at smøre inside-jobbet og Mossad-operationen 9/11 af på muslimske terrorister. Vel vidende hvor fikserede, kabbalister/sabbatæere, satanikere/frimurer-inderkredsen er på talmagi og datoer, så er disse spænd næppe tilfældige.

Men der var russere før den anti-russiske operation kaldet Sovjetunionen, og der er stadig er russere i dag. På samme måde var der amerikanere før den forfatningsmæssige konstruktion / misrøgt af forfatningen, der hedder USA, og der vil stadig være amerikanere, efter at konstruktionen er brudt sammen. Der var endog amerikanere 10.000’er år før bølgen af asiater, vi i dag kender som indianerne. Så at kalde indianerne for den oprindelige første nation er historisk-antropologisk-geografisk ukorrekt, selvom det muligvis er politisk korrekt. Kennewick-mennesket var klart en kaukasisk type, der sikkert har fulgt iskanten under istiden. Det er den samme kultur, som malede hulemalerierne i Sydfrankrig for 40.000 år siden.

Rekonstruktion af de egentlig første indfødte i Nordamerika.
Med al respekt for Geronimo og hans folk – det var ikke dem.

Det virker som indlysende, at USA støttede Taiwan mod Hovedlandet Kina. Hvad man ikke er så klar over er, at USA kraftigt støttede det maoistiske Kina. De to generaler, Claire Chennault og Evans Carlsson, den sidste erklæret kommunist støttede sammen med kommunisten Roosevelt maoisterne fuldt ud. Nationalisterne og maoisterne endte med at myrde flere af hinanden, end der blev myrdet af japanerne under WW2, og japanerne slog omkring 100 millioner kinesere ihjel. Det fortæller om, at borgerkrige altid er mere ondskabsfulde end internationale krige.

Den japansk-amerikanske fredstraktat blev tilsyneladende skabt i 1946. Det er blot ikke rigtigt, for de japanere, der var ombord på skibet bar ikke samuraisværd, hvilket er uomgængeligt for japanere, der overgiver sig. Så de overgav sig altså ikke, det var blot et skuespil. Der blev kæmpet videre helt frem til september 1951. USA var altså både i krig med Japan før Pearl Harbor og efter 1946. Fænomenet med ikke afsluttede krige gælder for Nord- og Sydkorea og for Kina og Taiwan. Taiwan anser sig selv for at være den legitime regering også for hovedlandet, altså det rigtige Kina. De var et af de oprindelige medlemmer af FN’s sikkerhedsråd. I dag er de ikke engang anerkendt som en nation i sig selv, men kaldes en udbryderprovins fra Kina. Der findes ikke ambassader i Taiwan, der findes ‘good-will-offices’.

Det taiwanesiske flag har større lighed med det japanske flag end det kinesiske

Det kan komme som overraskelse for nogle og måske støde andre, at for Taiwan-kineserne står Hitler og nationalsocialisterne som the-good-guys. De bruger stadig swastikaet, de bruger den romerske hilsen. Hvis man ser WW2-propagandafilmen ‘Why We Fight’ og billeder af de kinesiske allierede, så bærer de naziuniform og Stahlhelm. Shang Kai Sheks søn gik på nationalsocialistisk militærakademi. De har skabt et yderst velfungerende samfund efter inspiration fra det nationalsocialistiske i 30’erne. De var den eneste økonomi, der ikke gik i boble-eksplosion under den store recession ligesom den japanske, den indonesiske og de asiatiske tiger-økonomier, for Taiwan er totalt immune overfor den slags. De har et fuldstændig andet system.

Taiwan kan ikke inspiceres af FN, der jo ikke anerkender dem. Ikke desto mindre har de et af det største nuklear-arsenaler i verden, hvilket er grunden til, at Kina ikke tør røre dem. Det er et af de meste velstående (ikke-)lande i verden med en økonomi fuldstændig over, hvad befolkningens størrelse lægger op til. De producerer fx det meste computer hardware i verden. Men de eksisterer altså ikke. Kan det have noget at gøre med, at de har formået at skabe en økonomi, der ikke spiller bold med monopolkapitalisterne og centralbanksterne og deres bubble-gum-økonomiske pumpeværk af inflation og deflation?

Hvad med de andre aksemagter fra WW2? Har de eksilregeringer? Selvfølgelig har de det, men ingen kender dem. Nazityskland og fascist-Italien har stadig eksilregeringer. Hvad mere overraskende er, at Japan ikke tabte krigen, men vandt den! Surprise!

Militær-influenzaen

Der tales meget om anti-semitisme. Vi burde tale mere om anti-sinetisme, altså anti-østasiatere, der mere eller mindre ligner kinesere. Det er en isme, der er høj-praktiseret af britere og amerikanere. Den engelske forfatter Jack London anbefalede i 1910 i en af sine noveller den TOTALE udslettelse af den kinesiske eller østasiatiske race = 25% af verdens befolkning ved hjælp af et biologisk våben! Herefter kunne anglo-amerikanerne flytte ind og etablere deres demokrati. I 1910 oplevede Østasien den store manchuriske pest. Manchuriet var hovedstedet for Ching-dynastiet, der havde regeret Kina i hundredevis af år. Manchurierne begyndte at dø i hobetal, og i dag er der kun ganske få tilbage, der taler det manchuriske sprog.

Som ung mand erkendte den japanske kejser Hirohito årsagen til denne dødelige og kunstigt skabte pest. Pesten blev indjiceret under Durham White i Korea. Hirohito besluttede sig til at blive marinebiolog, da 60.000 manchurier døde på blot et år. Hans tilskyndelse var at beskytte Asien fra amerikansk biologisk masseødelæggelse. Alle influenzaer herefter og til i dag er dannet i Asien og er afløbere af denne biologiske krigsførelse, der eskalerede under WW1 og gjorde, at USA/England vandt krigen.

Hvordan blev den opfundet? Sorte amerikanske slaver kunne et-og-andet med sygdommen kopper. De vidste, hvordan man udførte biologisk krigsførelse med den smitsomme sygdom, så de serverede mad for deres herrer, der indeholdt kopper. De var jo ankommet fra Afrika, The White Mans Grave, hvor der er flere dødelige sygdomme end nogen andre steder, så derfor bor de traditionelt i isolerede landsbyer. George Washington lærte tricket og åbnede lig fra faldne soldater inficeret med kopper, som han vaccinerede sine soldater med. Dengang blev det ikke kaldt vaccination men varialering. Den erfaring, man gjorde her, vandt 1. Verdenskrig.

Hvad man ikke vidste: The Founding Father bedrev nekrofili

William Henry Welsh, den mest magtfulde person i amerikansk medicinsk historie, blev kontaktet af general Gorges, der sagde: ‘Der findes en krig i Europa, og præsident Woodrow Wilson ville vældig gerne ind i den krig, men han ved, at han ikke skal vinde den.’ Det var rigtigt, for på det tidspunkt havde tyskerne vundet krigen – hvilket ikke står i historiebøgerne.

Brest-Litovsk-traktaten modificerede det bolsjevikiske magtovertag og udraderingen af det russiske dynasti og Czardømme via en borgerkrig. De etablerede et regime, der var for svagt til at bekæmpe den tyske kejser. Så de overgav af en tredjedel af den russiske befolkning, 1/4 af det russiske territorium og 1/2 af den russiske industri til tyskerne. Kejseren var større end Hitler-Tyskland på det tidspunkt.

Woodrow Wilson var i et dilemma. Så kan kontaktede John D. Rockefeller, der igen kontaktede Welsh og Gorges og svarede tilbage, at han kunne fabrikere en særdeles smitsom sygdom, der kunne få Woodrow Wilson ind i den krig, så han kunne tegne hvilket som helst Europakort, han ønskede. De ville ske via Rockefeller Research Institute i dag kendt som Rockefeller University. Wilson sagde: Go For It!! Vi er i tiden før 1. Verdenskrig.

Manden der blev berygtet for mere end sit charmerende smil

De tog indsatte ud af San Quentin-fængslet og placerede dem på Letterman Research Center – i dag George Lucas’ Industrial Light & Magic Company, der dengang destruerede alle papirer om det sted, der før havde ansat 25% af alle militær-ansatte læger i USA. Som militærlæge var man fritaget fra den hykleriske edsaflæggelse, som andre læger afgav: at gøre folk raske, ikke syge. Hykleriet var dobbelt, for selvom man som ikke-militærlæge aflagde ed, var man reelt bundet af medicinalindustrien, der pålagde en at gøre folk syge, mens man hævdede at gøre folk raske. Hvad var i grunden værst?

Altså: som soldat var man under kommando af en general, der ikke var underlagt det almene og internationale lægeløfte om redde menneskeliv, men som frit havde lov til at ødelægge menneskeliv.

Gorges hentede fanger fra San Quentin til Fort Levenworth og Fort Lewis og skabte, hvad der hed The American Army Flue. Alle influenzaer er flyvende influenzaer – deraf navnet in-flu: flyvende ind – altså asiatiske. Fugle-infuenza, svine-influenza, alle kommer fra Asien. Hvorfor? Fordi i Asien lever folk lokalt, landligt med deres fugle og svin. Når fuglene ankommer, fanger de influenzaen, der ikke skader dem ligesom maverne på dinosaurer for millioner af år siden. Vi er alle ofre for efterkommerne af dinosaurerne: fuglene. Når fugle-fluen springer over til svin, har mennesker et problem, for svin er ‘menneskelige’ i deres fysiologi/anatomi. Vi bruger fx svine-organer til menneskelige transplantationer, og vi får altså de samme sygdomme som svin. Asien har pleiader af fugle og svin, så derfor bukker asiater for hinanden. De giver ikke hånd, når de hilser på hinanden, for ikke at give fluen videre.

Så amerikanerne sendte altså lastbilfulde af fanger fra San Quentin til Kansas sammen med kyllinger, som de fik at vide, at de skulle spise. Sandheden var, at de skulle inficeres af en sygdom, som verden aldrig havde set før, for den var kunstig skabt. Da de ankom til Kansas var alle fanger inficeret med H1N1, fugle-svine-influenzaen, alle influenzaers moder! Influenzaen blev herfra injiceret i den amerikanske hær, og en afdeling blev sendt til Spanien. Herfra spredte den sig sammen med den amerikanske hær til resten af verden. Den spanske flue dræbte flere mennesker på 24 timer, end AIDS dræbte på 24 år, og de dræbte flere mennesker på et år, end Den Sorte Pest i middelalderen dræbte på 100 år. På verdensbasis dræbte de 100 millioner mennesker! Sådan vandt Amerika WW1.

Det var helt klart, at influenzaen var asiatisk. Den Sorte Pest i middelalderen, der dræbte 2/3 af den europæiske befolkning, kom fra Mongoliet. Den blev ikke spredt af den sorte europæiske rotte, men via fugle. Alle videnskabsfolk og alle regeringer under og efter 1. Verdenskrig vidste, at amerikanerne havde gjort det, men de fortalte ikke befolkningerne om det. Det var som ved en atomkrig, hvor man kalkulerede med First Strike og dets Blowback. 20 millioner amerikanere døde, 80 millioner ikke-amerikanere døde. Historiebøgerne er tavse om det, for krigs-imperiet var også et disinfo-imperium. Det var nemt i mellemkrigstidens Europa og USA for depressionen var ankommet, og alt overskud blev brugt til at holde hovedet ovenvande.

20 millioner amerikanere – 80 millioner ikke-amerikanere
– de efterladte har ingen anelse om årsagen

Hastigheden for døde ved fronten under 1. Verdenskrig var så stor, at man allerede løb tør for kister den første uge. Der findes grave mange steder, for der ligger op til 10.000 begravet i det samme hul. Man måtte bruge bulldozere, for der var ikke folk nok tilbage til at begrave de døde. Sådan vandt man Første Verdenskrig, og sådan planlagde man at vinde Anden Verdenskrig, men det slog fejl, fordi japanerne var bedre til at udvikle biovåben.

Fort Dietrick, Maryland blev sat op med den højest mulige grad af clearance, højere end Manhattan projektet. Sikkerhedsvagterne med maskinguns havde ordre til at skyde folk på stedet, hvis de havde glemt deres ID-kort. Stedet blev kørt af George Merke, manden der skrev den farmaceutiske manual, man bruger i hele USA, og altså en mand, der skabte sig en formue på at fremstille biovåben. Her fremstillede man fx botulin, det mest giftige stof, der findes. En dråbe kan slå storbyer ihjel, et pund – og det var, hvad man fremstillede her – kan dræbe en milliard mennesker. Men japanerne kom altså først, og amerikanerne måtte bede om fred. Men folk ved det ikke, for de har fået at vide, at WW2 endte med en atombombe-orgasme.

Dresden – Tokyo – 100.000

Hiroshima og Nagasaki og brandbombningen af Tokyo, hvor der alene blev slået 100.000 kvinder og børn ihjel i en japansk Dresden-parallel, myrdede tilsammen 220.000 civile. Men den japanske krigsmaskine var intakt, for den befandt sig på det tidspunkt på fastlandet. Til gengæld var det amerikanske tropper, der blev sendt ind i byerne, der var blevet nuked for at rydde op, og kun få af dem overlevede. Resten døde af bestrålingscancer. USA havde og har et fænomen hos deres soldater, der hedder atom-veteraner. Folk der har overlevet bestråling – indtil de døde.

En anden slags biovåben kommer fra Afrika. Influenzaer er asiatisk, blødnings-feber er fra Afrika. Ebola er en sådan. Den slår folk ihjel så hurtigt, at den ikke spredes. Den skaber varme zoner, eller brændende zoner. De bliver ikke spredt via fugle med via primater. Aber er langt mere interaktive med mennesker i Afrika end fx Kina. Ligesom med AIDS er der meget lidt tvivl om, at det er den føderale regering i USA, hvis fingeraftryk sidder på den epidemiske spredning, der fandt sted.

Den amerikanske regering var ikke valgt under Anden Verdenskrig, det var en militærregering. Det var et duopol bestående af hæren og flåden, der styrede landet, ikke forskelligt fra hvilket som helst militærdiktatur i en bananrepublik efter et militærkup – bortset fra at folk troede, at det var et demokrati. FDR var en døende mand i slutningen af krigen. Så lederne af landet hed general Marshall og admiral King. De havde tilsammen 27 millioner mænd i uniform. Til sammenligning har den kinesiske hær i dag med fuld mobilisering tre millioner mænd. Denne enorme hær kunne have marcheret over hele planeten, men det gjorde de ikke, for USA havde i al hemmelighed tabt krigen – til japanerne. Havde man måttet indrømme det, ville mega-maskinen ikke have kunnet blive ved med at hive penge ud af de amerikanske skatteydere og efter krigen opretholde sig selv i en størrelse, der var helt ude af proportion med hvad noget land havde brug for. Det militær-industrielle kompleks havde bidt sig fast for alvor. Det er den komplekse organisation, der har fremstillet alle disse sygdomme, og det er den, der stadig styrer USA.

Militærbasen med højere grad af sikkerheds-clearing en Manhattan-projektet.
Ikke uden grund.

Afdelingen for ‘sjove’ våben hedder Darpa, og alle amerikanske hospitaler har underkontrakter for militær-forskning. Akademia har militære underkontrakter. Den journalistiske verden er indkapslet militært. Underholdningsindustrien har militære subkontrakter, og når man ser Hollywood-produktioner, hvor der medvirker fly, helikoptere og andre krigsmaskiner er det ikke CGI-grafik, det militæret og flåden, der stiller op med op til hele divisioner. De bruger Hollywood til en rekrutterings-kampagne, når de fremstiller sig selv med lækkerhedseffekt og glorie af heltemod.

AIDS er ikke en naturlig virus, som vi kender den. Det er meget simpel og enstrenget struktur, der er meget ældre end den dobbeltstrengede struktur, der danner DNA. DNA, ribo-dia-nuklearsyre har oprindelig udviklet sig i verdenshavene. AIDS stammer fra en tør ørkenverden, for den kan ikke eksistere i vand. Det er en alien livsform, der er blevet til et biologisk våben. Spredningen forgår heteroseksuelt, men pludselig begynder det at sprede sig vi homoseksuelle i Nordamerika. Hvordan kunne det lade sig gøre? Kun via injektion i vacciner på samme måde som blødningsfeber i Afrika.

Ebolaen – eller som den egentlig hedder Zebola, Zaire Ebola, spreder sig så hurtigt, at den brænder ud, inden den kan blive pandemisk. Den kan brænde en landsby ud, men udvikler sig ikke i byerne. Landsbyer er holdt adskilt i Afrika netop for at beskytte mod sygdomme. Derfor er Afrika også The White Mans Grave, for kontinentet er fuld af sygdomme, som hvide ingen naturlig immunitet har overfor.

http://indiaopines.com/ebola-virus-man-made-labs/

Derfor er den Ebola, der pludselig brød ud i Vestafrika, et laboratorieprodukt. Den findes kun i det varme tropisk-fugtige regnskovsmiljø i Zaire/Congo, den spreder sig ikke til tørrere eller mere tempererede områder som Elfenbenskysten, Sierra Leone og Liberia. Så hvad er der i det område, der kan motivere en spredning? Her er Amerikas tidligere slaver. Da briterne afskaffede slaveriet dumpede de alle deres slaver i Sierra Leone, så her taler de The Kings English. Da Lincoln generøst frigav alle slaverne, deporterede og dumpede han millioner i Liberia, hvor de taler The Yankee English. Liberia har altid betragtet sig selv som USA 51′ stat. De bruger et amerikansk flag med tretten linier og en enkelt stjerne. De har den amerikanske dollar som valuta som det eneste sted i verden udenfor USA.

Da Liberia faldt fra hinanden og udviklede anarkistiske tilstande, begyndte de at stille krav om at blive anerkendt som den 51′ stat. Som respons fik de … Ebola! Udfor Liberia findes der en ø, der hedder Monkey Island. Her findes der laboratorier, hvor der blev dyrket alle mulige slags dødelige vira, deriblandt Ebola. Som bivirkning ødelagde de chokoladeindustrien, for hovedparten af verdens chokolade kommer fra Elfenbenskysten.

Rusland – Sovjetunionen – Rusland

Vladimir Putin gør i dag som præsident det bedste han kan. Og hans kompetence og viden om virkelighedens verden er større end hans politiske modstandere i vesten, hvis eneste kvalifikation er deres liderlighed efter magt og deres evne til albue sig op i systemet for at få den. For Putin er magt et redskab med et formål, og hans regeringsførelse er væsensforskellig fra Sovjettidens ledere. Han agerer i virkeligheden med folkets godkendelse som en slags ny czar.

Men han har mange odds imod sig, for det system, han har arvet, er næsten umuligt at arbejde med. Hvad der er værre end det dysfunktionelle sovjetsystem er den traumatisering, som det russiske folk blev udsat for under kommunisterne. Som følge deraf var alkoholisme som problem så massivt i Rusland, at de får irere og skotter til at ligne afholdsmænd. Under Gorbatjof var man nødt til at starte menneskelig-fysiologisk studier i hvordan man lavede kunstig befrugtning, for faderen var ofte så alkoholforgiftet i undfangelsesøjeblikket, at det gav retarderede børn. De var den eneste nation på jorden, der nogensinde havde brug for det. Længden på mænds liv i Rusland er kraftigt forkortet. Unge fædre dør, for de drikker sig ihjel. Vi kan tale om en kollektiv depression af ufattelige dimensioner. Russiske kvinder har en rekordhøj abort-rate, og statssponsoreret abort er sikkert og lovlig.

Eskapisme for en traumatiseret nation

Så Putin har et demografisk kollaps imod sig, for Rusland mangler simpelthen arbejdskraft til at kunne udnytte deres enorme ressourcer. På øerne Sakhalinsk og Mechurovsk, som Rusland stjal fra Japan – som igen stjal dem oprindelig fra manchurerne/kineserne under det manchuriske Ching-dynasti – er der mere olie end i De forenede Arabiske Emirater, men der er ikke russere i området, der kan udvikle stedet, så de har været nødt til at hyre sydkoreanere til det. Der bor stort set ingen russere i Sibirien undtagen i koncentrerede by-ekklaver. Tundraen og taigaen er ødeland.

Så Ruslands styrke overfor sine modstandere i Vesten er ikke væsensforskellig fra den taktik, man brugte under kommunisterne – der er en del bluff og og laden-som-om involveret. I den kolde krig i USA var der en sær blanding af kommunister på den ene side og konservative på den anden, der alle fra hver deres synspunt forsøgte at fremstille Rusland som stor og farlig. Folk taler hele tiden om det Sovjet, der vandt Anden Verdenskrig og som kunne have overrendt hele Europa. Men fra 1017 op til 1945, hvor de kom væltende indover et stærkt svækket Tyskland, var de så plaget at pest, sult og borgerkrige, at de mistede 130 millioner indbyggere. Hele den slaviske-russiske befolkning faldt voldsomt i antal siden det store baby-bump under krigen. Under Stalins terrorregime døde yderlige 100 millioner, så tilbage i 1945 efter alle krigstabene var der 107 millioner tilbage. Og i en folketælling er der ekskluderet samtlige minoriteter: tjetjenere, jøder, kazarer, finner, polakker alle de imperiale indlemmelser på Kaukasus og i Mongoliet.

Det svarer til befolkningen i Japan på det tidspunkt! Japanerne på deres side havde det modsatte problem, for Japan var overbefolket og kunne under pres ikke ernære sin befolkning. Så amerikanere har to former for selvbedrag (mindst) angående de to nationer: At Rusland var stor og mægtig, og at de selv slog alle japanere ihjel og ødelagde deres infrastruktur med invasion og atombomber. Men der skete større skade på japanske faciliteter vha lokale jordskælv i samme periode. At russerne skulle have vundet ved at gøre så stort et menneskeoffer er nonsens, for man kan ikke vinde ved at miste sin befolkning. De var i 1945 totalt svækkede, så en general Patton skønnede, at han kunne have rullet hele vejen til Moskva og elimineret kommunistregimet. Og han var ingen urealistisk galning.

Man spørger sig selv: hvad skulle tyskerne her?
Havde de ikke hørt om Napoleon?

Russerne vandt ikke over nazisterne. Den russiske vinter gjorde det. Russerne havde i sovjettiden intet, som de selv var kommet op med – bortset fra Vodka og rødbedesuppe. Al deres udstyr, industrielt, transportmæssig, teknisk, militært – alt stammede fra Vesten, som havde investeret interesse i, at Rusland var opretholdt som internt dysfunktionelt. Hele skræmmebilledet om bjørnen var et kæmpe propagandastunt, for at det militær-industrielle kompleks kunne blive ved med at hive penge op af lommen på de amerikanske skatteydere. Det er det stadigvæk, og nu har de amerikanske deep state-svindlere opfundet nye fiktive fjender eller fjender, de selv har skabt som supplement til Rusland. Ukraine-krisen er blandt andet skabt for endnu-endnu engang at udløse budgetter for vor tids Behemoth, det amerikanske militær.

Det russiske vejsystem var forfærdeligt før og under krigen. 1/3 af de tyske transportkøretøjer brød sammen allerede den første uge under invasionen. Ruslands kystlinje ville have været svær at forsvare eller ubrugelig for dem selv, da det meste af den er indkapslet i is og resten er eksponeret (Baltikum og Sortehavet). En krig med Vesten på det tidspunkt ville have været katastrofal for dem. Deres flåde var på ingen måde i kategorien som USA’s. USA’s tab under krigen var ubetydelige i forhold til de russiske. Slaget om Berlin blev tilsyneladende vundet af bla russerne, men i virkeligheden ødelagde det dem.

Heller ikke 1. Verdenskrig vandt russerne, jf Brest-Litovsk-traktaten. Tyskerne vandt den – indtil de blev stukket ned bagfra, og USA entrede krigen. Østrig-Ungarn og Tyrkiet vandt krigen i forhold til Rusland for Tyrkiet indlemmede som medlem af aksemagterne Georgien, Armenien, Azerbaijian, og var de ikke også blevet ramt af det biologiske masseødelæggelsesvåben, den oprindelige H1N1, The American Army Flue udviklet på Fort Dietrick, Maryland i 1918, ville de have været en stormagt uden lige i dag, for olieressourcerne i Georgien og Azerbaijian er enorme.

De allierede vandt altså 2 Verdenskrig – eller gjorde de? Russerne vandt ikke, som vi har set og forstået. Amerikanerne vandt heller ikke, men måtte fake en sejr over Japan og lyve for deres befolkning. Tyrkerne vandt heller ikke i sidste ende, for de døde af The Flue og måtte opgive deres indlemmelser. Tyskland vandt ikke, for de var blevet smadret. Og hvad med England, de vandt da, gjorde de ikke? England tabte hele sin status som The British Empire og måtte opgive deres koloniherredømme, og tilbage var en skal kaldet Commonwealth. Det britiske økonomi lå i ruiner, for Churchill havde udpint landet totalt via sit krigsprojekt, for at deres konkurrenter kunne ødelægge sig selv. Så England ødelagde også sig selv. Man spekulerer på, hvem der egentlig vandt Første og Anden Verdenskrig? Retrospektivt er der kun én nation, der reelt har profiteret på disse forbandede krige, og de var ikke engang en nation før 1948. Rigtig gættet: Israel. Eller rettere: Israel og det zionistiske verdensnetværk.

Halvamerikaneren, der ikke fik lov til at gøre sit arbejde færdigt.
Hvad var egentlig hans arbejde, og hvem var hans opdragsgivere?

Men England vandt ikke. Englænderne stemte Churchill ud som premierminister allerede i krigstid, men ingen husker det inklusive englænderne selv. Han havde lovet dem blood-sweat-and-tears, han havde kun mere krig og endnu mere krig i tasken. Han ævlede om, at nu skulle englænderne tage alle deres skibe og tropper og invadere Kina via HongKong mens japanerne forsøgte at invadere Japan. Exit Churchill!

Okinawa

Så invaderede amerikanerne Japan. De invaderede Okinawa, en lillebitte ø, som ikke engang er en japansk ø, men et helt andet område med en hel anden befolkning mere lig Taiwan. De ligner ikke japanere, de er ikke vegetarer for de spiser svin, de er sinetisk i etnicitet. De har et andet flag end Japan. Amerikanerne invaderer altså et helt andet land og fortæller deres egne og resten af verden, at de har invaderet Japan!

Amerikanerne opførte sig perverst på Okinawa. Der var flere okinawaer, der begik selvmord end der døde for amerikansk hånd, og der døde flere okinawaer, end der omkom i Hiroshima/Nagasaki. De tog deres eget liv for at slippe for at blive brændt ihjel, torturet eller massevoldtaget af amerikanerne! Amerikanerne udviste den samme attitude overfor denne helt uvedkommende øbefolkning, som de havde udvist ved det Filippinske Holocaust i 1889, hvilket var total og perverteret menneskeforagt. Øboerne havde ikke deltaget i nogen krig, og nu blev de massemyrdet og torturet for at USA kunne få aggressionsudløsning!

En styrke større end D-dag/Normandiet skulle til for at overvinde en ø på størrelse med … Lolland.

Selv i dag forsøger japanerne at hjælpe okinawaerne af med amerikanerne. En del af formålet med at besætte denne ø var permanent at skabe sig en flådebase, og den findes stadigvæk. Den ligger strategisk mellem Japan, Korea, Taiwan og Kina.

En måde, hvorpå amerikanerne bedrev deres folkemord var, at slagte samtlige svin på øen. Selv smovsede de for en stund i flæskesteg, men øboerne ville fremover dø af underernæring, når vinteren satte ind. Som et krav efter ikke-kapitulationen forlangte japanerne, at de skulle genetablere øens population af svin, og amerikanerne måtte sejle skibsladninger af svin over Stillehavet. Alle svin på øen i dag er amerikanske!

Hvordan invaderede amerikanerne så den lillebitte ø Okinawa 4 april 1945? Den styrke, de brugte, var større end ved D-Dag og hermed den største invasionsflåde samlet i Verden nogensinde! Alligevel mistede man hele marinekorpset ved invasionen. Harry Truman sagde derefter: Vi bruger nu alt, hvad vi har. Det betød atombomber. Hvis en lillebitte ubetydlig ikke-japansk ø kunne yde så stor modstand mod en kæmpe flåde, hvordan ville det så ikke være at invadere selve Japan?

Hvordan kan et så lille land være så modstandsdygtigt? Fordi de havde set amerikanere, der indfangede gamle mennesker for at afbrænde dem for sjov. De havde set dem indfange børn, riste dem på spid og æde dem! De vidste, hvor modbydeligt amerikanerne opførte sig, og hele verden vidste det nu. Japanerne vidste, hvad der ville ske med dem, så no-way! ville de dø uden at gøre modstand til det yderste. Og det vidste de feje amerikanere.

Pigen med det hvide flag …

Ifølge det asiatiske koncept karma, der ikke er et fluffy religiøst kuriosum men en spirituel-fysisk naturlov, kan ingen skaber af karma nogensinde undslippe dens lov. Derfor vil hendes bødler brænde op i det helvede, de selv har skabt, indtil de har forstået til fulde, hvad de skabte.

Okinawa er hovedøen på Ryukus-økæden og hørte før til Kina. Ligesom Taiwan. Japan tog Taiwan fra Kina i 1895. Amerikanerne overvejede at invadere Taiwan, fordi det japanske luftvåben var installeret her. Men det ville have været ligesom at invadere de japanske hovedøer. I 1945, derimod, begyndte den kinesiske nationalistiske regering at re-allokere sig til Taiwan. USA tog altså Okinawa, mens japanerne før havde brugt 72 timer på at besætte Indonesien, HongKong, Singapore, Vietnam, Taiwan, og alle øerne i det Sydvestlige Stillehav. Intet af alt dette land blev taget tilbage i et halv årtis krig med USA og Rusland, men blot et par bittesmå øer, hvilket ikke krøllede så meget som et hår på den japanske krigsmaskine.

Hvad med russerne da, vandt de ikke krigen mod øst?

En lille omvej til forståelse: Det russisk støttede regime i Den Demokratiske Rebublik Vietnam (demokrati betyder her ‘folkets’ i den marxistske betydning, hvilket selvfølgelig intet har med demokrati at gøre) havde et fremragende luftvåben. De scorede fx 20 esser (nedskudte fly) i modsætning til amerikanernes 2 esser under hele Vietnamkrigen. Nordvietnameserne havde ligeledes en kæmpe panservåben-enhed. Hvorfor mødte amerikanerne aldrig dem? Fordi vietnameserne holdt dem mod nord imod Kina. Så da krigen ophørte, pløjede nordvietnameserne gennem Saigon i 1975 med hele ni panserdivisioner og amerikanerne måtte i hast arrangere Operation Frequent Wind, der største helikopter-evakuering i historien. Amerikanerne spurgte sig selv om, hvor alle disse tanks kom fra.

Den japanske atombombe

Det samme oplevede russerne i Manchuriet. Hirohito flyttede alle sine tank-divisioner i nærheden af Tokyo for det tilfælde, at amerikanerne var sindsyge nok til at invadere selve Japan. De divisionerne var forsvundet, mente Stalin, at han kunne rykke ind med … kavaleri! Her mødte han manchuriansk kavalleri, der var blevet tilbage, Quang Tong-hæren. Den russiske hær bestod af ældre og gamle mænd, for alle de unge var døde mod vest. Stalin lod hæren bevæge sig ned over den koreanske halvø for at gå imod Japan. Korea og Japan her en direkte fysisk grænse mellem hinanden i form at et smalt stykke hav. Hvis Stalin havde nået dertil, kunne han have gået direkte i land i Japan.

Retræte af en smadret hær

Men japanerne stoppede ham. Det største japanske industrikompleks var ikke i selve Japan men i Korea kaldet Conan, eller på koreansk Hungnam. Her fandtes tre opdæmmede floder og et kraftværk, der genererede så meget elektricitet, at næsten hele Japan kunne være forsynet. Men stedet blev brugt til noget andet: at producere atombomber! Totalt ukendt for mainstream historieskrivning. Nordkorea er fuld af uran, så det brugte de.

En demilitariseret tiger

Mellem Nord- og Sydkorea har man i dag verdens største de-militariserede zone. Hvordan blev den skabt? Ingen synes at vide det! Det blev skabt af japanerne, da sovjethæren væltede ned gennem landet på vej mod Japan. Japanerne havde placeret dusinvis af sprænghoveder, som blev brugt som nukleare landminer, hvorved de desintegrerede den sovjettiske hær i området. Zonen er i dag så bred, at den kan ses fra månen. Det er et ubeboet område, hvor der i dag findes flere typer af sibiriske tigre og tranearter, hellige fugle for de gamle dynastier fra Ching til Yamado. Typen af nukleare sprænghoveder var af en anden type (little boy) end de, der blev brugt i Hiroshima/Nagasaki (big boy), og radioaktiviteten forsvandt i løbet af et par måneder. Dyrelivet flyttede ind, da der ingen mennesker var tilbage.

Nogle vil indevende, at de ikke mener, de kan få øje på området fra et fly. Det skyldes udelukkende forureningen, for regionen er så industriforurenet i dag, at smoggen flyver hele vejen mod øst og gør, at på en slem dag kan man dårligt trække vejret i Navada. Derfor skjuler zonen sig. Men det er noget af det eneste, man kan se fra månen sammen med Den Store Mur. Og det er ikke selv muren, man kan se, for den er jordfarvet og kan heller ikke ses fra fly. Men fra månen ser man dens skygge.

Da Stalin fejlede i Korea, prøvede han fra den anden vej via Hokkaido, den nordligste ø i Japan. Her annekterede han Sakhalinsk og to andre øer og forsøgte at gå i land der, men da blev han blæst ud i vandet af japanske ‘naval tanks’, der var holdt i reserve. Hvis man tager dertil i dag, findes der stadig dynger af skeletter fra mennesker og heste, skrot fra sovjetiske landgangsfartøjer, osv. Det er altså efter, at Japan ifølge amerikanerne havde kapituleret, men amerikanerne nævner ikke et ord om det! De så, at japanerne smadrede sovjetterne uden kamikaze eller lignende, bare kontant artilleri. Stalin fik aldrig Nordjapan, hvilket Truman havde tryglet ham om.

Russisk skrot på Hokkaido

Da Churchill ønskede at deltage i det cirkus, sagde briterne NEJ! De havde fået nok af slagterier og den ‘gode krig’, de var blevet tudet ørerne fulde om. Da der var valg 5 juli 1945 blev der skrålet: Vote For Churchill! Men de britiske soldater var også stemmeberettigede, og stemmerne fra krigsveteranerne, som de nu var, kom først i land flere uger senere. Udfaldet var thumbs town – exit Churchill. De engelske soldater havde fået nok af hans krigsliderlighed. Den engelske befolkning ligeså, for de havde været i krig siden 1939. Herefter mente alle, at krigen var forbi og glemte fuldstændig, at den stadig var i fuld gang i Stillehavet og i Asien. Ingen husker det i dag. Og da ‘krigen’ begyndte at dukke op som forskellige krige i Østen, så folk ingen sammenhæng til WW2, for den havde de lissom fået på plads.

Stalin fik en røvfuld i Østasien. Amerikanerne ligeså. Og alligevel fastholder de via et stykke mytologi, at de vandt krigen! Der fandt et underligt og latterligt ritual sted på USS Missouri, hvor den japanske kapitulation skulle have fundet sted. Men kejseren var der ikke. En stak japanere kom tilsyneladende ombord på skibet, men ingen af dem medbragte samuraisværd foreskrevet til formel japansk overgivelse. Japanere springer aldrig den slags formaliteter over. Ceremonien varede 18 minutter. Det amerikanske flag var kunstigt og illegalt. Der var kun 31 stjerner på, bagvendt og med omvendte stjerner (sataniske Baphomet-pentagrammer). De 31 er en kabbalistisk omvending af tallet 13 som i 13 kolonier. General MacArthur skaffede sig bagefter af med mange af dem, der havde medvirket. Hvorfor? Fordi også den amerikanske befolkning var dødtrætte af krig og ønskede bare at høre, at japserne havde overgivet sig. Det bekendtgjorde Truman så i en fjernsynsudsendelse. Han løj op i hovedet på amerikanerne.

Lt Sutherland korrigerer ikke det japanske overgivelsesredskab, som der stod i teksten.
Lt Sutherland deltager i en fake ceremoni med et fake dokument for en fake kapitulation.

12 september 1990 – det blev sat op i 1989 ved Berlinmurens fald – fandt der en underskrivelse af fred sted i Berlin mellem Sovjetunionen, USA, Storbrittanien og Frankrig og de to Tysklande, der nu blev til ét Tyskland. Men ingen af de to Tysklande fandtes før Anden Verdenskrig, det var Hitlers Tredje Rige, man gik i krig mod. Man underskrev en fred med to lande, man aldrig havde været i krig med. Og hvorfor var det nødt til at underskrive fred så lang tid efter? Man havde brug for et samlet Tyskland til at oversvømme EU med deres Deutschmark-Euroer, for de var de eneste, der kunne gøre det. Den simulerede ‘fred’ var altså udelukkende for at skabe et økonomisk boost via det mest velstående land i Europa. Det skal så nævnes, at denne rigdom ikke kom den menige tysker til gode, især ikke efter genforeningen. Den menige tysker reddede sin egen økonomi via sin traditionelle sparsommelighed. Men nationaløkonomisk blev Tyskland det rigeste land i EU.

Med denne såkaldte fred endte amerikanerne, briterne, russerne og franskmændene formelt al okkupation af Tyskland, for husk, at okkupation/besættelse i sig selv er en krigstilstand. Sovjetterne efterlod sig en stak atom-missiler, som ikke nemt kunne flyttes. Det var SRBM og MRBM – Short/Medium Rocket Based Missiles – så nu kunne tyskerne altså ramme alt fra Moskva til London uden problemer. Russerne havde installeret disse missiler i fald USA og NATO skulle finde på at gøre det, de nu gør i Ukraine.

Man kan spørge, hvor Nationalist-Kina / Taiwan var ved underskrivelsen i Berlin, for de var et af det oprindelige stiftende medlemmer af De Forenede Nationer og daværende medlem af sikkerhedsrådet? Fordi de joinede Aksen og modsatte sig det Allierede Imperium, så de blev til et ikke-land, der ikke var anderkendt af FN. Kommunist-Kina, derimod, var mod Aksen, så de kom ind fra kulden i den kolde krig. Hele ceremonien var en stor joke, men man fik euroen ud af startklodserne med tysk kapital i ryggen.

Amerikanerne og resten af verden har troet på alt det crap, de fik fortalt, fordi verden lider af informations-fornægtelse. Det har ført til en mental retardering, så folk i Vesten, selv veluddannede, ikke længere kan læse indenad og udøve egentlig tænkning.

Title 38 i den amerikanske forfatning siger, at Anden Verdenskrig gik i våbenhvile 24 december 1946. Det siges via CFR, der her betyder Code of Federal Regulation, at krigsveteraner har ret til krigsskadeserstatning. Men når man kan skrive sådan i en Title 38, betyder det samtidig, at USA’s regering indrømmer, at hvad der fandt sted i de 18 minutter på Missouri ikke var gældende! USA og Japan var altså stadig i krig under våbenhvile-omstændigheder indtil 28 august 1952.

Den demente præsident, der blev styret bagfra af George Bush, var vågen 3 timer den dag. B-skuepilleren Reagan deltog her i et andet af historiens Hollywood-produktioner. At muren skulle ned kunne der ikke være tvivl om. Alt andet i omstændighederne er der grunde til at betvivle.

Men det er endnu mere grotesk. Den ligeså latterlige og ugyldige ceremoni i Berlin i 1990 stiftede altså ikke fred med det Tyskland, de havde erklæret krig. Så den dag i dag, er de stadig i krig med Det Tredje Rige i eksil. Fænomenet Daylight Savings (sommertid) er et krigsfænomen. Efter 1. Verdenskrig blev det fjernet, indtil Roosevelt genindførte det. Siden er det aldrig blevet fjernet, for Anden Verdenskrig endte aldrig. Det samme med telefonafgifter. Det blev indført som en undtagelsesforanstaltning for, at telefondamerne ikke skulle blive overskyllet af forældre eller ægtefæller, der skulle høre, om deres familie var i live. Den er aldrig siden fjernet. Det samme gælder for indkomstskat. Det er et krigsfænomen, der burde være fjernet efter afslutningen på en krig. Det blev den aldrig.

The Highjump

Amerikanerne kunne ikke fortælle deres befolkning, at den stadig var i krig med Japan. Hvad værre var, at de ikke kunne fortælle befolkningen, at de stadig var i krig med Det Tredje Rige i eksil, så i stedet for pumpede de hele mytologien op om den sovjetiske trussel og Den Kolde Krig. På grund af den ikke afsluttede krig kunne de aldrig erklære krig i Korea eller Vietnam. For man kan krigsteknisk set ikke erklære den samme krig to gange.

Her bliver det for alvor eksotisk, men følgende er nødvendigt for forståelsen af hele efterspillet af WW2 og hvad der skete med Nazityskland, da det tilsyneladende forsvandt. Vi kender forskellige af de udveje, som Riget tog. Operation Paperclip er mainstream efterhånden. Det Argentinske settlersamfund er kendt. Folk har hørt om Neuschwabenland, men historien fortåger sig som regel. Patagonien i Sydargentina er ikke langt fra Antarktis relativt set. Her ligger i øvrigt også en engelsk øgruppe, Falklandsøerne. Interessant emne til en anden dag.

Det er måske ikke tilfældigt, at fru Thatcher lader sig rituelt portrættere i Anden Verdenskrig-stil som en anden Vera Lynn syngende ‘We’ll meet again …’ Og hvad laver England på de øer?

Visse folk har undret sig over, at nazisterne var så effektive i slagmarken, mens de næsten hver dag forberedte sig på en retræte og re-allokering. De vidste åbenbart, at de kun kunne holde ud på det europæiske subkontinent så og så længe. Historien om Taiwan er en parallel i den henseende. De re-lokerede sig selv og flyttede det traditionelle Kina og dets regering til et andet sted. Og med succes.

De allierede havde forlangt betingelsesløs overgivelse, hvilket udelukkede nogen form for forhandling og dermed reelt nogen form for overgivelse. Det er noget, som folk ikke helt forstår, men en overgivelse kræver to parter, og her var der kun én. Det Tyskland, der skulle have overgivet sig, fandtes ikke længere, dets regering fandtes ikke længere, landets enhed fandtes ikke længere. Det tyske folk fandtes næsten ikke længere, for de var blevet brændt levende i 75 tyske byer – ikke kun i Dresden.

Endnu et teaterstykker. Man kan godt blive lidt træt af at høre på så meget ceremoniel britisk selvforherligelse. Den ene tog pillen, der anden rådnede op i fængslet. Eller var det ham, der rådnede op?

Ved Nürnberg-processen var der ingen civile ledere, kun militære. Disse ledere havde i Riget haft hver deres imperium, hver deres hær. Hermann Göring var fx øversbefalende for die Luftwaffe, der ikke kun bestod af fly, men også antiluftskytset, faldskærmsenhederne + 20 feltdivisioner inklusive parserstyrker. Det var en hel hær i sig selv, og han behøvede ikke at henvende sig til die Wehrmacht for at operere.

Det samme med admiral Dönitz, der var i stand til at afslutte våbenstilstanden med USA. Altså ikke-kapitulationen. Dönitz tilbragte 20 år i Spandau. Sammen med Hess, som er en helt anden historie. I begge tilfælde var det primært for, at ingen af dem skulle fortælle om, hvordan krigen aldrig endte.

Det samme med Göbbels. Det er her, det bliver det eksotisk. SS havde også luftenheder, og mange af de raketter, der blev brugt i krigens sidste måneder var SS’s og ikke Luftwaffes. SS styrede også de såkaldte Foo-Fighters, der var mangehovedede, magnesiumbaserede, radiostyrede lyskugler beregnet på at forvirre fjendens radarsystemer og få piloter til at gå i panik. De lignede en slags flyvende landminer med pigge stikkende ud til alle sider. Fænomenet er ligesom Rosswell-fænomenet endt op som kultisk alien-mytologi. Den drejning skyldes Goebbels, der udtalte, at tyskerne var de første i verden, der var i stand til at bruge televisions-teknologi til statspropaganda, og at deres signaler var interciperet af en alien kultur, der anerkendte dem som den eneste legitme regering på planeten Jorden. Hvilket selvfølgelig var bluff.

Der var ikke tid til at tage billeder. Så vi har malet et.

Der udspandt sig et skænderi mellem britere og amerikanere om disse ‘alien’ lyskugler. Amerikanerne bebrejdede englænderne, at de hoppede på den skrøne med aliens, mens de hævdede at være mere skeptiske. Alligevel blev de nødt til at tillade den tyske regering at re-allokere sig selv, for hvis disse aliens landede, havde man brug for tyskerne til at forhandle med dem. Amerikanerne hoppede altså også på den, selvom de ikke indrømmede det direkte. Så effektivt var Goebbels bluffnummer.

Spindoktoren

Inden vi kører videre ud af den streng, skal det siges, at der ikke her tages stilling til, hvorvidt nazisterne rent faktisk havde alien-kontakt, og hvorvidt der overhovedet findes aliens på Jorden og i Universet. Hvad der fremføres er udelukkende, at der foregik reelle manøvrer, der intet havde at gøre med udenjordiske aliens, som blev tildækket og spundet som alien-mytologi, for at der kunne opereres udenom offentligheden. Så da amerikanerne senere ønskede at bedrage deres egen befolkning mht Rosswell-hændelsen, hvilket senere vil fremgå, så brugte de samme tricks som mester-spinneren Joseph Goebbels.

Der blev set Foo-Fighters eller crop balls allerede i 1940-41 under The Battle of Britain, så hvor kom teknologien fra?

Det er anvendt fysik. Allerede efter den nationalsocialistiske magtovertagelse i starten af 30’erne var der folk, der kom op med vigtige opdagelser. En sådan var en indisk videnskabsmand ved navn Subrahmanyam Chandrasekhar, der var den første der bevidste matematisk, at sorte huller findes, og at stjerner med en masse på 4xSolen på et tidspunkt vil kollapse til et sådant. Han gjorde hermed astrofysikkens grand old man Sir Arthur Eddington rasende, og Eddington gjorde tykt racistisk grin med Chadrashakar og kaldte for en ‘gul nigger’. Men inderen tog sine ligninger til japanerne og tyskerne, for tyskerne regnede dette for arisk videnskab, da de havde læst de vediske beskrivelser om vimana’er. De regnede også sig selv for at være beslægtet med inderne via en arisk immigration i en fjern fortid. Deres svaskika var en indisk-arisk symbol, men det var samtidig et esoterisk symbol for den galaktiske energi, de begyndte at studere.

Chandrasekhar – Briterne lo først, tyskerne lo sidst

De applikerede hurtigt denne viden via den første computer udviklet af Konrad Süss, hvor der blev brugt magnetisk tape udviklet af I.G Farben i 1935. Martin Bormann styrede det private firma Henschel, der var Det Tredje Riges Area 51. Via computerudregninger kom de frem til, at der ikke blot var sorte huller ude i universet, men at selve galaksens centrum var et sådan, som de refererede til som Die Schwartze Sonne, den Sorte Sol, heraf betegnelse Den Sorte Sols Rige. På den måde fik de et forspring på et halvt århundrede fremfor alle andre, for i USA og England begyndte man først at arbejde med Chandrasekkars ligninger i 1980’erne – grundet en racistisk gammel idiot ved navn Eddington.

Bormann, den mest eftersøgte tysker nogensinde

Bormann var den mest eftersøgte mand i årtier, for han undslap sidst på WW2. Han brugte altså computere i Det Tredje Rige, hvilket var blot en af hans forcer. Hans tæft som organisator og financiér blev legio. Historikeren Joseph P. Farrell nævner ham nærmest med ærefrygt. Han er ret overset i forhold til de andre topledere i Nazityskland, men hans betydning bør ikke overses. Computere var medvirkende til at toge gik til tiden i Det Tredje Rige. Selvom de dengang var simpelt hulkortsbaserede, kunne en maskine alligevel udføre på en uge, hvad 300 kontorfolk skulle bruge en måned til. De var også medansvarlige for Rigets økonomiske succes i 30’erne indenfor en totalitær ramme. Da Hitler sagde til Bormann: Disse maskiner er så sårbare. Hvor kan vi placere dem? svarede Bormann: I Neuschwabenland (Antarktis), hvor vi kan opbevare dem i et afkølet og dog opvarmet miljø, og hvor ingen kan bombe dem. Det var her, at tyskerne begyndte at re-allokere.

Englænderne var klar over, hvad der foregik, så de prøvede at slå igen med The Royal Navy og SAS, og mellem 1943-45 kørte de en operation ved navn Taberen (det lyder næsten dansk, hvem vinder/taber?) under dække af geologiske undersøgelser på Antarktis. Amerikanerne var meget irriterede over, at englænderne holdt det hemmeligt for dem. Men det lykkedes ikke at holde tyskerne fra Antarktis.

The Father of Rocket science

I mellemtiden var der nye udviklinger i Europa. Amerikanerne havde problemer med Franco og det fasciststyre, der var sat op ved hjælp af Hitler. Der var problemer med nazi-videnskabsmænd, der var flyttet til Egypten og i gang i Fabrik 333 nær Heliopolis. The Godfather of raketteknologi, Eugen Sänger, udviklede her sin DynaSoar, en tidlig militær rumfærge, sammen med over 400 tyske videnskabfolk. Så amerikanerne var meget opsat på at sørge for, at nazisterne ikke kom videre, dvs ud i rummet, hvor de ikke længere kunne rammes. Her laver vi så et spring, et højt spring. Operation Highjump blev iværksat 1946-47.

Det hele blev organiseret i største hast, da det blev klassificeret som undtagelsestilstand. Den luftbårne Taskforce 68 fløj 3500 marinesoldater fra New Zealand. Disse blev aldrig siden regnet med blandt de omkomne, for vi hører kun om flådekorpset og marinesoldaterne, der omkom. Fraregnet graden af klassificering var alene denne fiasko årsag nok til, at det ikke er omtalt i officiel krigshistorie. Listen over skibe, fly, materiel og mandskab var enorm. 100vis af fly, nyeste teknologi inklusive flyvende skiver (hurtige men konventionelle) fra USA’s black programme, lynhurtige køretøjer, masser af mandskab.
For en total liste se: Rosswell, OperationHighjump and the Opium War

Dette imponerende opbud blev blæst ud af området ved hjælp af tyskernes ikke-kendte Schlubbewart (?). Her skal man forstille sig et helikopterfartøj bygget udenom bladene i stedet for bladene ovenpå. De havde mulighed for at lande uden landingsbane og var hurtige. De var påmonteret den mest avancerede tyske raketteknologi, og husk at tyskerne på det tidspunkt stadig var langt foran amerikanerne.

Hvordan får man sådan en skraldespand til at flyve uden eksotisk teknologi?

Admiral Byrd, der ledte operation, blev hængt ud som syndebuk. Regeringen desavouerede flåden og deres infanteri og beordrede hæren til at overtage. De undersøgte muligheden for at smide en atombombe over nazi-befæstningen i Antarktis.

Byrd gav et uofficielt interview til Levan Atta fra International New Service ombord på USS Mount Olympic. Det var kort før, Byrd røg ud i kulden. Interviewet blev kun bragt i den chilenske avis El Mercurio. Her advarer Byrd om en nært forestående trussel mod USA og nødvendigheden af at være på vagt overfor en luftinvasion. Hans sagde, at han ikke ønskede at skræmme nogen, men den bitre virkelighed var, at USA sandsynligvis ville blive angrebet af fartøjer fra enten Antarktis eller begge poler. Han tilføjede, at tiden var forbi, hvor USA kunne regne med sikkerhed som følge af afstanden over verdenshavene fra polerne. Ligesom en anden nøgleperson i operationen, James Forestal, blev han tvangsindlagt på et militærhospital, for at han ikke skulle udtale sig længere.

Nazisterne havde et forskningsprojekt i Polen kaldet ‘Die Glocke’

Byrd skrev en dagbog, hvor han beskriver mødet med aliens, der fortæller ham, at de er utilfredse med, at hans folk har brugt atomvåben, og at han skal tage beskeden med tilbage. The usual alien-stuff. Selv med et udvidet perspektiv, der inkluderer hi-tech og et Tredje Rige, der ikke forsvandt, virker alt i dagbogen ulogisk og konstrueret. Den slags passer ind i et skema, der skal få ham til at ligne en nutcase samtidig med, at det afleder opmærksomheden fra realiteter, der er tabu for offentligheden.

Nazisterne slog igen i 1951-56 i hvad amerikanerne refererede til som ‘en luftmassakre’. Uidentificere flyvende skiver angreb fly, nogle civile, mest militære. 229 større af identificerede nedskudte fly blev rapporteret, og 109 blev rapporteret forsvundet. 2000 piloter døde i denne ikke-erklærede luftkrig. Den blev også kaldt ‘The Disc War’.

General MacArthur kom tilbage fra Stillehavet i 50’erne og udtalte, at Tredje Verdenskrig ville blive en interplanetær krig.

Når man har fået et dårligt rygte, kan man i det mindste pynte på det med
et billede af sig selv som polarhelt

Tyskerne var offensive og aggressive med det formål at holde amerikanerne fangen med lavere teknologi, end de selv havde, for deres næste skridt var – og her ryger vi helt udenfor for konventionel historieskrivning (som om vi ikke allerede var det …) – at re-allokere deres gear til Månen med en teknologi kaldet Hanebu, der er tyskernes bud på Tesla-tech. Vi skal senere se, hvordan Tesla spiller ind i hele scenariet. Amerikanerne ville forhindre det for enhver pris og i 1958 bragte de tre H-bomber i anvendelse i Operation Argus.

Det var hverken russerne eller amerikanerne, der var de første i rummet. Det var tyskerne. Rummet er et virkelig ondt landskab. Blot 5 km over havoverladen er man nødt til at bruge alle mulige former for livsbeskyttende systemer. I bunden af troposfæren har de fleste mennesker brug for supplerende ilt. Ved 12 km kan man ikke længere udånde CO2 og begynder at koge uden maske og temperaturregulerende heldragt. Over 30 km nægter turbojets at fungere. Og så videre.

Alt det gælder for konventionel teknologi, som vi kender. Tyskerne havde ikke brug for alt det, da Hanebu-teknologien gør noget af det overflødigt – men kun til en vis grænse. Amerikanerne var så foruroligede over det, at de kontaktede en halvgalning/halvgeni ved navn Nicholas Christofolio (kan ikke googles), der selvlært og uden at have grader i fysik alligevel arbejdede ved Lawrence Livermore Radiation Lab. Han mente, at jordens magnetfelt ville reagere på samme måde som de magnetfelter, han genererede i sit laboratorie, hvilket i så fald kunne transformeres til et rumvåben. Han skrev i et papir, at hvis atomvåben blev sprængt i rummet, ville radioaktiviteten blive fanget i jordens magnetfelt. På den måde kunne man skabe et strålingsbælte, et kunstigt Van Allen-bælte, der ville ødelægge Det Tredje Riges evne til at gå ud i rummet. Da han sagde det, fik han samtlige fondsmidler, han havde brug for.

Det største stykke miljøsvineri udført på den korteste tid i verdenshistorien

Så amerikanerne bragte tre store atomvåben til eksplosion over Antarktis. Styrken, der skulle udføre en sådan eksplosion hed Taskforce 88 og var meget stor. Igen: for detaljer angående enkeltdelene i styrken se [link], men der medvirkede 5000 mand + en mindre armada af fly og skibe. Den var under kommando af Departement of Defence og Arpa, i dag kendt som Darpa, Defence Advanced Research Projects Agency, under admiral Edward Parker.

Operationens første trin var Operation Hard Tack, der var en afprøvning af effekten. Det startede 800 km sydvest for Cape Town 1. august 1958, og der blev bragt en megaton brintbombe til udløsning 48 miles over Johnston Island i det sydlige Stillehav. Eksplosionen var så kraftig, at den lammede al radiotransmission fra Tokyo til Californien. Så galningen Christofolio havde altså ret. Om morgenen 27. august blev den første af de tre Argus-eksplosioner udløst. De var så kraftig, at der blev skabt kunstig aurora. Tilsammen skabte de tre eksplosioner – den anden d. 30. august og den tredje d. 6. september – et kunstigt Van Allen-bælte, et kraftigt ioniseret felt, der fuldstændig ødelagte militære rumsystemer. Alle objekter, der ville forsøge at flyve igennem, ville blive gennemtrængt af X-Rays, da der ikke ville være andet, der kunne absorere dem. De ville ødelægge elektroniske kredsløb og computerhukommelse. Der var ikke mange satelitter i rummet i de dage, og de fleste var tyske. Alle blev ødelagt. Al evne til at operere med radar var væk.

Det kører et rygte blandt ufologer og alternative opensource researchere, at amerikanerne prøvede det modsatte: at nuke et hul i Val Allen-bæltet, da de havde svært ved at slippe ud og komme til Månen eller Mars. Det hænger sammen med alle de forlydender, der har været om, at de overhovedet ikke har været på månen, at det hele var Stanley Kubrick, der lavede numre i en film-garage i London – osv. Men hvad der skete på det omtalte tidspunkt var altså det stik modsatte: at amerikanerne selv skabte et ioniseret radioaktivt bestrålings-fængsel i jordens atmosfære – som de selvfølgelig heller ikke selv kunne slippe ud af. Hvordan det ser ud 50 år senere, er muligvis en anden sag. Og historien om Kubrick kan derfor meget vel være sand. Goebbels har ikke levet forgæves.

Det var et major blowback for Det Tredje Rige i eksil, der havde brugt enorme midler på rumstationer. Kort tid efter 5. oktober 1958 begyndte USA og Sovjetunionen et moratorium om afprøvning af atomvåben. I 1961 underskrev de også en kontrakt om, at Antarktis skulle være 100% neutralt område. Med den baggrundsviden, vi har fra ovenstående, giver det et andet perspektiv end stormagternes bekymrede omsorg for uberørt ødemark og pingviner. Det var ikke en miljøaktion, det var en mørkelægning. Samtidig danner Josip Bros Tito og Abdel Gamal Nasser sammen med en række lande sammenslutningen af Ikke-Allierede Lande. De bryder sig ikke om uhellige alliancer.

Nasser i Mansoura 1960. Den højest elskede egyptiske præsident nogensinde byggede altså raketter og havde atomvåben. En af årsagerne til, at Israelerne under 6-dageskrigen forsøgte at få amerikanerne til at indlede en atomkrig ved at bombe USS Liberty i Middelhavet.

USA kunne altså ikke annektere Antarktis, men det lykkedes dem at forhindre Det Tredje Rige i eksil i at gå ud i rummet til Månen og Mars. Der fandtes imidlertid en tysk rumstation, der forinden var etableret ved Månens sydpol, hvis mandskab døde af sult på grund af mangel på forsyninger.

Rosswell afmytologiseret

Vi springer her over til et beslægtet emne. Slægtskabet består i, at dets kerne er tilsløret af et lag af spin og disinformation. En effektiv metode til den slags er udviklet af bla CIA og består i at fodre offentligheden med et tohovedet psyop-meme. Det ene hoved vender sig mod den simple offentlighed (der inkluderer politikere), det andet vender sig mod den skeptiske undergrund. G.I-generationen efter WW2 (Government Issue) fik bare regeringsversionen, for de troede på alt, den sagde. På et tidspunkt i slut-50’erne og 60’erne blev løgnen dog en anelse tyndslidt og der begyndte at stikke snavs ud af revnerne. Vi så her, hvordan CIA transmogriffede en tænkende, følende og protesterende anti-krigsbevægelse under Vietnamkrigen til en potrygende, LSD/heroin-junkende sex-drugs-&-Rock’n’Roll-flipper-non-kultur suppleret af diverse NewAge udvandinger af spiritualitet. Det skete på blot et par år. Undskyld, hvis jeg fornærmer en og anden, der kørte trippet og måske stadig godt kan li en joint, for det er ikke det, der er pointen.

Peace, pot og patter. Bortset fra peace, for hippie-drug-kulturen var en psyop, der fjernede al seriøs modstand mod krig. Hvor ironisk, hvor neo-linguistisk.

Pointen er, at hvis man får stukket en kult i hænderne, så holder man op med at efterspørge virkeligheden. Så holder man op med at tænke rationelt og logisk. En kult, en religion og en ideologi – same-same. Når man først abonnerer på den slags, er løbet kørt. Det er i det psykologiske felt, at en militær psyop finder sted.

Folk har fået et bestemt billede af hændelsen ved Rosswell. Baggrund: USA er den eneste stat i verden, der har anerkendt noget så weird som en satanisk kapellan. Hans navn var løjtnant Michael Aquino. Han var en ekspert i militær-psykologiske operationer, psyops, og havde at gøre med de såkaldte ‘super-soldater’, folk med særlige psykiske evner, mange på grund af kemisk og psykologiske hjernevask og personlighedsforandringer via programmer som MK-Ultra og Projekt Monarch. USA havde før krigen ikke en egentlig Air Force. De havde hærens luftværn og søværnet. Det samme med Japan.

Den sataniske løjtnant og nogle af ofrene for de spejderlege,
der fandt sted på militærbasen

Aquino havde bla beføjelse til at bestille Grimoire’s – ældgamle magiske skrifter fra museer og biblioteker. Disse skrifter blev hevet op af fryserne og bragt til ham per hurtigpost. De var håndskrevne, nogle med blod og indbundet i menneskehud. Disse kunne ikke bringes udenfor biblioteket, men Aquino udførte blot sataniske ritualer på Presidio Military Base, hvor Douglas Dietrich var bibliotekar. Satanisk magi er nemt at skyde til side som ikke-eksisterende (probable deniability), men det er en del af skjoldet af disinfo omkring det. Folk trak og trækker på smilebåndet af det, men det blev taget dybt alvorligt i militæret. Scenen fra Apocalyse Now, hvor de flyver indover en Vietkong-landsby i kamphelikoptere med Wagner’s Valkyrieridt på mega-højttalere er i virkeligheden en omskrivning af det, Michal Aquino var hyret til i Vietnam: satanisk-magisk krigsførelse, hvor han via sine Grimoires skabte, hvad han kaldte ‘dæmoniske skrig’ broadcastet indover fjendens område.

Vietnameserne vidste udmærket, hvad der skete og gjorde alt for at skyde helikopterne ned. Folk i Østen har en ubrudt tradition for forståelse af magi, hvorimod den er totalt forsvundet – fra overfladen, altså – i det materialistiske Vesten. Det skete i to bølger. Den første var kirkens monopolisering af magi. Nu havde de patent på det, og alt andet var overtro. Dernæst i 1600-tallet med dannelsen af den nyere europæiske videnskabstradition, hvor alt ‘overtroisk’ blev filtreret fra til brug for den inderkreds, der vidste, hvad man kunne med den slags. Det er også derfor, der findes en slags ‘dark side’ til nazismen, som man ikke gerne taler om, hverken blandt mainstream historikere eller revisionister.

Det senere Area 51 hed Tonopah-lufthavnen. Her var man i stand til at udvikle blot fire jetmaskiner under krigen i modsætning til de flere hundrede, som tyskene byggede og de flere tusinde, som japanerne byggede. Japanerne vidste, at denne lufthavn var amerikanernes højeste militære niveau for udvikling af fly.

Tonopah Test Range Airport før det blev omdøbt til Area 51

Efter bomningen af Hiroshima og Nagasaki beordrede kejser Hirohito fire såkaldte ‘super derigables’, kæmpe ballonfartøjer indsat. De blev oprindelig brugt til at transportere militærkøretøjer ind over Kina. Kejseren var det første statsoverhovede nogensinde, der havde en fuld videnskabelig uddannelse. Han var marinebiolog, og fartøjerne bar også biologiske våben.

Havstrømmen Korosjoen og jetstrømmen går fra Japan og østpå mod USA. Derfor udviklede Hirohito bio-momentane flyvende fartøjer, der efterlignede formen på forskellige flyvende dyr. De, der så dem, fandt dem meget biologiske i deres udseende, nærmest alien-agtige. Derfor blev de fortolket som et udenjordisk fænomen. Amerikanerne reagerede som primitive på en stillehavsø, der aldrig havde set en flyvemaskine før, og som troede at det var guder fra himlen. Det hjalp heller ikke, at officielle dokumenter refererede til japanere og andre asiater som fjendtlige fremmede – enemy aliens. Det blev stadig udlagt som grå marsmænd. Der opstod en slags cargo-kult kaldet ufologi.

Væsen fra det ydre rum eller død japaner?

Det var det, som Michael Aquino udnyttede til at skabe en psyop om Rosswell. Der var ingen, der talte om det dengang. Det skete efter de første månelandinger i 1969, hvor en person, der havde arbejdet på stedet, begyndte at plapre om om et væsen, han havde set på et crash site, der var helt gråt og havde skæve øjne.

Hirohito udnyttede den kraftige jetstrøm til at sende ballonbomber mod USA. Senere kom hans super-derigables. Han havde en biologisk spion ved navn Hideo Niguchi. Han var Michiu Kaku for sine dage, en etnisk celebritet af en videnskabsmand, der sagde, at han havde isoleret polio, rabies, syfilis og gul feber. Han bluffede sig til fuld adgang til de biologiske laboratorier og stjal prøver, som han hjembragte til Japan. Han døde af gul feber kort tid efter. Amerikanerne vidste, at japanerne afprøvede de biologiske våben, de skabte på slagmarken i Kina. I slaget ved Hong Kow, der varede i flere måneder, overvandt en lille japansk hær en 200.000 mand stor kinesisk hær, fordi 60% af kineserne blev dødelig syge af bombardementer fra granater med porcelænskal. Når de krakkelerede væltede der biologi ud. Det skete også i de kinesiske byer. Den eneste grund til, at hele Kina ikke uddøde var, at på den tid boede og levede størstedelen af alle kinesere på et område på 20 kilometer, som de aldrig bevægede sig ud af. Derfor spredte sygdommene sig ikke men brændte ud i hot-zones, hvor folk selvfølgelig døde, men tog sygdommen med sig i graven.

Japanerne havde rigeligt af det giftige stads, men det tog Hirohito 4 1/2 års forberedelse. Det var ikke ønskeligt, at det skulle sprede sig, for så ville det give bagslag for dem selv. De våben, han udviklede, var lokalt næsten 100% dødelige og hurtigvirkende som Ebola. Ikke som The Army Flue, der ‘kun’ slog kun 10% af dets ofre ud, men på grund af den enorme pandemiske spredning slog den 100 millioner mennesker ihjel på verdensbasis.

Amerikanerne, altså militæret, vidste godt, hvad de var oppe imod – it takes one to know one. De vidste, at Niguchi var død af gul feber, og at der blev brugt biologi i Kina. Så da der dukkede luftbårne fartøjer op over Los Angeles d. 24-25 februar 1942, blev de meget foruroliget. Folk, der så 25 svævende fartøjer og en stor ballon med rød lanterne beskrev dem som smukke kinesiske balloner. De var kæmpe flyvende gasbårne platforme i 4-5 kilometers højde, der var moderskibe for såkaldte ‘parasite fighters’ svæve- eller drageflyvere. Amerikanerne havde selv udviklet tre enorme af slagsen, som de kunne sende ud over Stillehavet, men de blev alle saboteret af japanerne og gik ned i bedste Hindenburg-stil.

The flying hamburger – or hindenburger

Amerikanerne kaldte dem for flyvende hamburgers. Deres bæreevne var formidabel. De kunne løfte op til 300 tons. De kunne transportere tanks og andet tungt militært udstyr. Japanerne kunne løfte tanks og dumpe dem i Kina bag fjendens linier. De kunne have en rund container i midten med tropper – 300 tons tropper er en hel del – og de kunne endog udstyres med kanoner. Intet af det blev brugt mod amerikanerne, for her var hovedformålet biologisk.

Der blev skudt en del parasitter og balloner ned i The Battle of Los Angeles men d. 26 februar var alle ballonerne væk. Selvom de mistede 3-4 af de balloner, der sad i en krans omkring den centrale gastank, så var der rigelig tilbage til at flyve hele vejen hjem. Folk fandt stof fra skærmene af gummibeklædt silke. Alle resterne blev indsamlet og bragt til Mindfield, California, hvor de blev gemt væk. Herefter startede hele mytologien omkring hændelsen, altså at det skulle være alien invasion. Militæret hævdede, at intet af det havde fundet sted, grotesk nok, selvom om millioner af mennesker havde set det.

Der bredte sig en undertrykt rædsel hos militæret. Da der ikke var blevet smidt bomber, gik de ud fra, at japanerne havde dumpet gul feber, så for at folk ikke skulle gå i panik, løj de om det. De omringede Los Angeles med vaccinerede tropper, så ingen kunne komme bort fra området og sprede feberen. Byen på den tid var ikke som det vokseværk, vi kender i dag, så de kunne gøre de. Vaccinen, de brugte, var ikke engang testet og godkendt, så soldaterne var samtidig forsøgsdyr. De begyndte omgående at dø. 50.000 soldater døde efterfølgende af hepatitis, der skyldes den forurenede vaccine (vaccine i sig selv er en grel form for forurening, da den er lavet af fostre og døde dyr + meget andet godt …).

Det stoppede amerikanerne fra yderligere Stillehavskrig i flere år. Pearl Harbor blev som bekendt ikke brugt som påskud til at slå igen overfor japanerne, men at involvere sig i Europa mod tyskerne. Kun 15% af de amerikanske ressourcer blev i starten brugt i Stillehavet, da alt blev allokeret til Europa. I mellemtiden havde Japanerne okkuperet de Eleutiske Øer, der danner et over 2000 km langt bælte, et kæmpe springbræt til Alaska. I det crashede super-derigable, der faldt ned ved Roswell, fandt man tilstrækkelig ikke-frigivet biocidal til at udrydde store områder af kontingentet. Det var en kæmpe ‘war-breaker’.

Piloterne var kun omkring 1.20 meter høje, specielt udvalgte til at navigere disse drage- og ballonfly. Den normale soldat var gennemsnitlig 1.50 meter. Japan var et vegetarisk, shinto-buddhistisk land. De amerikanske soldater i fangenskab døde 7x så ofte som i tysk fangenskab, fordi de fik ca halvdelen af, hvad en japansk soldat fik, så de blev udsultet. På den anden side, døde samtlige af de 15.000 japanske, koreanske og taiwanesiske krigsfanger i amerikanske fangelejre – ingen af dem vendte hjem. No surprise i øvrigt, når man tænker på de 1.2 millioner tyske krigsfanger, mange af dem civile (hvordan kan civile være krigsfanger?), der blev sultet og frosset ihjel i Eisenhowers dødslejre i Rhinlandet (‘Oh God, how I hate these Germans!’) i 1945 eftet Berlins fald.

Der var en finger med i spillet

Svæve- og ballon-piloterne var rekrutteret fra de fattigste japanske familier, Yakuza’en, den japanske mafia. Deres troskabsritual bestod i at hugge deres lillefingre af, så de fuldbyrdede medlemmer havde kun fire fingre. En normal kaukasier kunne ikke manøvrere disse fartøjer, fordi de ikke passede i dem. De ville heller ikke have kunnet manøvrere dem, hvis de havde. Dernæst havde alle piloterne barberet alle hår væk fra kroppen undtagen deres øjenbryn. Blot en af disse væsener efter at dødsstivheden og den grå farve har indfundet sig på en båre var tilsyneladende nok til at sprede rygtet om grey aliens. Der tages ikke her stilling til, hvorvidt grey aliens fra de ydre rum findes eller ej, blot at Roswell-mytologien var en psyop, og at New Age UFO-kulten labbede det i sig. Vi ved i dag, hvordan CIA skabte hele drugkulturen for at afmontere antikrigs-bevægelsen under Vietnamkrigen, hvilket lykkedes til fulde. Rosswell var en lignende operation, en psykologisk afledningsmanøvre.

En psykologisk-operativ turistattraktion

Personalet på jorden tævede mange af disse overlevende ihjel. Det ville man ikke have gjort med aliens, der ville blive behandlet som en sjælden dyreart, man lige havde fanget. Det gjorde man med krigsfanger, hvis man var af det humør og den moralitet. Husk at østasiaterne over en kam blev benævnt ‘enimy aliens’. Bagefter terroriserede militæret civilbefolkningen i området omkring Rosswell til ikke at fortælle sandheden. Til børnene sagde man: hvis I taler, slår vi jeres forældre ihjel. Til forældrene sagde man: hvis I taler, slår vi jeres børn ihjel. Og ingen talte et ord om det før 1969, da sergant Melvin Brown fortalte sin familie, at han arbejdet med ‘enemy aliens’, hvorefter folk i militæret greb muligheden fo at spinne historien, så USA ikke blev anklaget for at være skyldige i krigsforbrydelser, hvilket de i allerhøjeste grad var.

De tilfangetagne piloter blev torturet for at give en demonstration af flyve-teknikkerne. Flere af dem stak af og forsvandt i landskabet. Gallup, kendt for sine Gallup-undersøgelser, er en by i New Mexico nær Rosswell. Efter hændelserne foretog instituttet en undersøgelse, hvor de konkluderede, at 90% af amerikanerne havde hørt om flyvende tallerkener. Det var den største ‘awareness pole’ nogen amerikansk undersøgelse nogensinde har vist. Da Melvin Brown begyndte at tale, hentede man løjtnant Michael Aquino hjem fra Vietnam. Han var adept af Anton Szandor LaVey, der havde startet Church of Satan i Californien i 1966, og Aquino var som nævnt officiel og anerkendt satanisk kapellan for den amerikanske hær (how weird isn’t that?). Han har off-the-record indrømmet hele psyop’en bag Rosswell til bibliotekar ved Presidio Military Base, hans højre hånd (liaison) gennem 10 år på basen, Douglas Dietrich. Aquino har fortalt detaljeret om sit opdrag fra The Army Departement til at vildlede amerikanerne, for at militæret kunne undgå anklager for krigsforbrydelser.

Opium

De anglo-kinesiske opiumskrige fra 1839-60 etablerede den lukrative opiumshandel. Fra den tid og til i dag er det primært indtjening fra nakotikahandel, der styrer verden via det ubeskrivelige sorte budget, der gemmer sig under overfladen og som selv top-økonomer som regel ingen anelse har om, eller måske netop kun ‘anelse’ og ikke reel indsigt.

Briterne producerede kanonkugle-store opiumskugler i deres farmakopeer Indien. De blev indskibet ad de kinesiske floder. Ching-dynastiets regering blev korrumperet og dets befolkning blev mentalt undermineret af denne aktion, der på alle måder var militær i sit (u)væsen. Alle klasser fra aristokratiet til bønderne blev afhængige af opium.

Da opium begyndte at oversvømme det britiske samfund også, blev det gjort ulovligt, hvilket kun gjorde det endnu mere indbringende. Fænomenet og dets oprindelse forsvandt samtidig fra historiebøgerne. Som da USA i forbudstiden masseproducerede millionærer på sortbørs med alkohol – bootlegging boose gansters – skete det samme med narko i England. Hvor der er narko, er der stinkende rige, ryggesløse mennesker, der som narkoen selv parasitterer på samfundet.

Galningen Franklin D. Roosevelt kom til magten i 1933, samme år som Hitler. Som Churchill havde han en fortid i det militær-industriel-finansielle kompleks og som sådan deres mand. Vi minder om, at det USA, vi har i dag, er dannet af det oprindelige militærkompleks’ statskup i 1876, da demokratiet blev stjålet af general Hayes og aldrig leveret tilbage siden.

Den kommunistiske magtgalning
i Det Hvide Hus

Roosevelt besluttede, at gå i krig med … England! Du læser rigtigt. Som flådeminister mellem 1913-20 havde han udtænkt planen for, hvordan det skulle finde sted. Den gav han videre til hærledelsen i 1935. Hallifax, England og Montreal, Canada, dengang britisk, skulle ødelægges i et lynangreb, før briterne kunne intervenere. Han vidste, at briterne som sømagt ville modsætte sig amerikansk imperialisme i Filippinerne, Alaska, Hawaii, Guam, Samoa, Cuba, Puerto Rico og Panamakanalen. Selv uden hjælp fra det japanske monarki – monarker er mest allieret med monarker – ville de være en fjende. USA har promoveret demokrati, altså anti-monarki, på samme måde som Sovjet promoverede kommunisme: ved rå magt og massemord. Anslaget mod England var blot en del af en regnbueplan til yderligere anslag mod hele verden, kaldet Code Red eller Warplan Red. Det ville blive Den Anden Verdenskrig i den amerikanske vision. Canada som start skulle være testområde for giftgas.

Briterne, der havde deres egen vision om Anden Verdenskrig, kendte planerne og responderede med en stor militær opbygning i The Great Lakes, der var et veritabelt indlands-hav. Amerikanerne for deres part kendte til de britiske planer om et anslag mod Tyskland, deres koncept om Anden Verdenskrig. De vidste, at briterne, altså den britiske krone, havde brug for Canada som eksil, hvis tyskerne krydsede Den Engelske kanal, og amerikanske tropper blokerede for opbygningen i søerne.

På det tidspunkt overgav briterne opiumshandlen til USA. CNAC, China National Airforce Corporation, lyder som et standard luftfartselskab, men var en organisation udelukkende bygget til at udflyve opium med Douglas DC3- og DC4 transkportmaskiner fra Østasien. Det blev forløberen for CIA-luftfartselskabet Air America, der blev sat op af general Claire Lee Chennault. Under Vietnamkrigen blev der fløjet i pendulfart mellem Laos og USA, opium ud og ris ind, så landmændene ikke behøvede at dyrke ris, men kunne dyrke opium 100%. Risen blev fløjet til NordLaos, hvor opiumsmarkerne lå. Herefter fløj man til hovedstaden i SydLaos, VienTien, hvor der var en forladt Pepsi Cola-fabrik. Her lå raffinaderiet for hi-grade heroin. Så blev der fløjet til USA, vor en enkelt last var milliarder af dollars værd.

Er dette et tilfældigt passagerfly, eller er det lastet med heroin fra Laos på vej til at oversvømme sidegaderne i en ikke navngivet storby et sted i Vesten? Coming to a town near you.

Husk scenen fra Pulp Fiction, hvor Vincent/Travolta er hos pusheren Lance for at købe dope. Lance: ‘… Now, my shit, I’ll take the Pepsi Challenge with that Amsterdam shit, any day of the fuckin’ week … Coke is fuckin’ dead as .. dead. Heroin, it’s coming back in a big fcking way’. Historien om Pepsi-fabrikken var kendt streetwise.

Drugpengene blev vasket og kanaliseret via et australsk finansorgan (Nugan Hand), der var BCCI i den tid (Bank of Credit and Commerce). Operationen var så lukrativ, at Air America var større end samtlige flyselskaber i verden tilsammen! Roosevelt insisterede på, at japanerne skulle holdes ude af Indokina, for det var hans hovedindgang til Den Gyldne Trekant og dermed BigDrugBusiness.

Den engelske krone og den kongelige britiske familie er langt mere end konstitutionel, som fx den danske, den ejer England og dets establishment den dag i dag (spørgsmålet om hvorvidt Rothschild-dynastiet ejer Kronen eller Kronen har hyret dynastiet som bankmænd bør besvares med et JA i begge tilfælde) – kunne have valgt Australien eller New Zealand til eksil, hvis WW2-planen slog fejl, men de foretrak Canada. Halvamerikanen Churchill var et produkt af det, som en del fra det britiske establishment gjorde for at få en indsprøjtning af kapital: at gifte sig med en rig amerikaner. Hans mor Jenny Churchill havde gjort det. Deraf hans senere så bekostelige vaner, der gjorde ham dybt forgældet og dermed et manipulerbart bytte for særlige interesser.

Den britiske deep state, eksemplificeret med gruppen Focus, der finansierede Churchill og reddede ham fra bankerot bestod af primært jødiske, liberale/venstreorienterede finans- og businessfolk. De havde brug for en mand med fast etablerede forbindelser til USA for at kunne spille op imod galningen Roosevelt og hans syge planer. For deres planer var mindst lige så syge selv. Heri bestod Churchills evner som leder under krigen. Han kanaliserede USA aggressionsplaner ind i en alliance og doing-the-dirty-work for briterne! Roosevelts planer om at nakke briterne var hermed afvæbnet. Amerikanerne var måske yankee-smarte, men briterne var britisk smarte – which is something completely different.

Nanking-massakren

I stedet for gerådede amerikanerne i aggressiv konflikt med japanerne. Da Japan og Kina prøvede at forhandle og underskrive en fredstraktat i 1937, saboterede amerikanerne forhandlingerne, der foregik i Nanking, Kinas hovedstad i krigstid. Så længe de to lande og konkurrerende imperier bekrigede hinanden, havde de ikke overskud til at forhindre det amerikanske drug-imperium. En kinesisk-japansk fred ville have smidt amerikanerne ud af Østen og dermed ødelagt deres statsdrevne drug-gangsterkartel. De brugte Carlssons radar. Han var en fanatisk kommunist, der arbejdede med Mao Tse Dong. Han og Mao’s rebeller angreb Shang Kai Shek, mens han arbejde på fred med japanerne.

Massakren der fandt sted. Men det, der fandt sted, var ikke Nanking-massakren.

Japanerne troede, at de blev bedraget af Shang Kai Shek, og det var grunden til Nanking massakren. Da de opdagede, at en stak kaukasere i kommunist-uniformer var blevet spottet mellem terror-angriberne, svarede de igen ved at angribe de amerikanske krigsskibe USS Ladybird og USS Pan A. Det blev på en måde Tomkinbugt-hændelsen i USA-Kina-konflikten. Japan befandt sig altså ifølge amerikansk forfatning i en illegal og uerklæret krig med USA og England, et mønster, der har kendetegnet de fleste britiske og amerikanske aggressioner i over 100 år, hvor besynderligt nok sunkne skibe og falske flag er en del af mønstret.

Japanerne var nødt til at gøre modstand. Intet land kan fungere med en narkotiseret befolkning. Og den næste bølge af ondskab og ødelæggelse af Kina var ikke narkotika, men kommunisme. Linket til narko var imidlertid, at kommunisterne blev finansieret af det sorte budget, som altid klæber til narko. Nøjagtig som amerikanere og brittere havde skabt den russiske revolution for at sønderbryde det russiske czardømme, således lå maoismens Kina i lige-linje-forlængelse af det sønderbrud af Kina, som opiumskrigene udgjorde. Opium var en fysio-kemisk forgiftning, kommunisme var en fysio-mental forgiftning. Biologisk krigsførelse er simpel fysisk forgiftning, med mindre man inkluderer hele det kæmpe mentale apparat af disinformation, der følger med for at skjule, hvad der egentlig foregår.

Sådan ser et forgiftet folk ud

Tesla og geopolitik

Det fører os til Nicola Tesla. Hvad der skete med ham var et direkte resultat af, hvad der skete mellem aksemagterne og USA. Tesla var blevet brugt og misbrugt af røverbaroner som J.P Morgan og manipulerende rovdyr som Thomas Edison, der var en slags Bill Gates, altså en blanding af en ryggesløs bureaukrat og en tyv. Edison tog æren for mange af Teslas opfindelser. Tesla døde midt under et eksperiment, der byggede på udnyttelsen af hans teknologi, Philadelphia Eksperimentet. Jugoslavien var som bekendt en forening af Serbien, Kroatien og Slovenien, tre tidligere kongedømmer. Tesla anså både Serbien og Kroatien at være sit fædreland, han var erklæret serbokroat. Eller måske var det sådan, at både Serbien og Kroatian påstod, at han var deres nationalitet, der er modstridende oplysninger her.

En aldrende Nicola Tesla et par år før, han tog sit eget liv.
Han nægtede at være videnskabs-slave for Imperiet.

Problemet var, hvis man kan sige det – for ham var det ikke et problem – at han så sig selv som pan-slavisk. Han gav alle sine originale dokumenter til sin nevø, der var jugoslavisk diplomat, så de efter hans ønske kunne blive hele menneskehedens ejendom. Han havde oplevet på sin egen krop, hvordan røverbaronerne og røverstaten havde forsøgt at monopolisere og gøre teknologien til deres eksklusive ejendom. Han havde set Misundelsens Imperium direkte i øjnene.

Kroatien var under Vatikanets indflydelse og dermed også under indflydelse af Det Tredje Rige. Vatikanet var blandt de første til at anerkende Det Tredje Rige. Vatikanet betalte store beløb i beskyttelsespenge til gangsterstaten USA for aldrig at bombe Kroatien. Så i stedet bombede USA deres egen allierede, Serbien. Den senere jugoslaviske regering under Tito* bevarede en stor del af Teslas dokumentation. Resten var blevet givet til Det Tredje Rige af aksestaten Kroatien. Da russerne overtog Serbien, endte en del i Sovjetunionen. Så Teslas teknologi blev brugt at både Tyskland og Sovjet, og på sær vis var det, hvad Tesla ønskede, så der ikke ville dannes en unipolær verden i form af et Global-USA, men så der ville være rivaler til at give modspil. Geniet Tesla havde åbenbart stor indsigt i basal geopolitik, og han var i højeste grad et menneske med en etik og en samvittighed. Amerikanerne var så vrede over at blive snydt for deres rov, at de på fornærmet, barnagtig vis fratog Tesla hans statsborgerskab og svinede hans eftermæle til som den til alle tider mest betydningsfulde opfinder-videnskabsmand. Det var i de år, hvor 1000’er af amerikanere arbejdende og bosiddende udenfor USA pludselig blev statsløse, fordi de over en kam blev udråbt til statens potentielle fjender. De turde ikke vende hjem af frygt for at blive fængslet, frarøvet deres ejendomme eller henrettet.

*Der er også en anden og lidt mere dyster side af Josip Brod Tito, men den beskrives først i nyere artikler, i serien på 8 afsnit kaldet Verdensspillet.

Men hvad har så helt konkret den japansk-amerikanske konflikt at gøre med Tesla? Fordi amerikanerne fratog alle japanere i USA deres statsborgerskab, rettigheder og ejendomme, så kunne de altså gøre det mod ETHVERT INDIVID, de ønskede. De hentede Tesla ind og fortalte ham, at hans statsborgerskab var ophævet, og at han ville blive placeret i en arbejdslejr, hvor han havde at samarbejde med dem for at udvikle deres krigsteknologi. Så tog han livet af sig selv. Det skete i 1943.

Samme år bombede amerikanerne Ploesti-oliefeltet i Rumænien. Serberne, deres daværende allierede, var så flinke at redde 500 faldskærmspiloter fra at omkomme ved angrebet. Som ‘tak’ blev 2 millioner serbere ombragt i koncentrationslejre i Kroatien på grund af den aftale, Vatikanet havde skaffet sig. Disse var de eneste lejre i aksen, der ikke var styret af SS. Endnu mere grotesk bliver, at disse koncentrationslejre blev kørt af franciskanske præster og nonner, og de indbragte var børn. 2 millioner omkom! Ifølge Vatikanets eugenikplan for et Større Kroation ville de konvertere 1/3 af befolkningen, deportere 2/3 og udrydde 2/3.

Da amerikanerne trak sig ud af Vietnam mellem 1973-75, trængte de ind i Afghanistan, hvor de oversvømmede Sovjetunionen med heroin. De skabte millioner af heroinvrag i det tidligere Sovjet. I dag bruger russerne det forladte område omkring Tjernobyl til at dyrke deres eget opium. Det giver radioaktiv heroin kaldet Hot Shot, og brugerne af det har bogstaveligt talt selvlysende blodårer. Vi havde ikke længere Den Anden Verden, da Sovjetunionen faldt fra hinanden, kun Den Første Verden og Den Tredje Verden. Efter EU’s opståen blev Europa det primære mål for amerikanske drugs.

Der blev passet godt på landbrugsprodukterne i Afghanistan

Det meste opium blev dyrket i Afghanistan, men for tiden kommer det meste heroin fra Pakistan. Transportruterne går via Iran, Irak, Tyrkiet og videre til Europa. Derfor, for at gøre en lang historie kort, var det så magtpåliggende for USA at nedlægge den tredjestørste hær i Europa, den serbiske. Jugoslavien var uafhængig både af NATO og Warshavapagten, og Serbien regnedes for en seriøs trussel på grund af netop Tesla-teknologien og deres enorme underjordiske faciliteter, hvor der også var rumteknologi. Her kunne der skrives et helt separat afsnit om amerikanernes hemmelige rumprogram, der intet havde at gøre med forstørrede nytårsraketter, hvilke blot var frontdæksler og røgskærme for noget langt mere eksotisk: Tesla-tech rumteknologi.

Serberne og: surprise – egypterne var med på vognen. Gamal Abdel Nasser havde et rumprogram! Egypten var aftagere af nazi-videnskabsfolk efter krigen. Det var derfor han var i stand til at true Storbritanien og Frankrig, da han nationaliserede Suezkanalen. Som modangreb slog Frankrig og Israel sig sammen for at invadere Egypten. De gav pludselig op ved Heliopolis. Det skyldtes, at Nasser havde truet dem med raketbårne atomvåben, MRBM (Medium Range Ballistic Missiles). Det betød, at Egypten kunne bevare kontrollen med Suezkanalen og genforene Egypten med Sinaihalvøen.

Så Egypten og Jugoslavien var en trussel på grund af deres ikke-duknakkethed overfor Imperiet. Begge vidste det og anerkendte hinanden, så i 1961 dannede de foreningen Non Allied Nations Movement. De udfordrede herved det amerikansk styrede Forenede Nationer. At FN er en verdensforsamling af selvstændige nationer er noget ævl, FN er er instrument for de, der undfangede ideen, USA, England og Frankrig til at gøre andre nationer uselvstændige / afhængige / kontrollerbare. De ikke-allieredes klub havde deres eget sikkerhedsråd. Josip Bros Tito var den første generalsekretær. Andre lande, der tilsluttede sig, var Indien, Ghana, Indonesien, og til sidst var der 2/3 af FN’s medlemmer, der også var medlemmer af NANM. Det er et kæmpe projekt, men de fleste mennesker har aldrig hørt om det.

Projektet var en yderligere grund til udover at bane vejen for uhindret drughandel, at USA var tilskyndet til at ødelægge Jugoslavien. Tyrkiet er EU’s Mexico i den forstand. Mexico har en enorm økonomi, men den er en narko-økonomi. Den tyrkiske økonomi er baseret på smugleri, og enorme mængder af opium og forarbejdet heroin bliver pumpet ind i EU, der nu er det primære marked for the shit.

Jugoslavien stod i vejen. Tito døde samme år, som Jimmi Carter blev smidt ud, og den senile B-skuespiller Ronald Reagan blev udvalgt som præsident (alle præsidenter i dette land er siden 1876 udvalgt og ikke valgt) og CIA-direktør George Bush Senior overtog reelt regeringsmagten i tre valgperioder: to perioder hvor seniliteten Reagan, der sov 18 timer i døgnet og læste op fra Bush’s manuskripter printet på papskilte resten af tiden og én valgperiode, hvor han selv var på. Da Tito var død, satte de finansielle amerikanske hærenheder, WTO og IMF ind overfor Jugoslavien og dumpede 31 milliarder $ gæld over dem som en slags finansiel atombombe, hvorefter Serbien ikke længere kunne betale for sin hær. Har vi set noget lignende for nylig i forhold til visse sydeuropæiske lande?

Bosnien, 1992

Serbien var ikke ganske ødelagt endnu. Det næste trin var i 90’erne at drive en muslimsk kile ind via Bosnien organiseret via den albanske mafia, nu den største mafia i Europa. Folk tror i dag, at Bosnien-konflikten i 90’erne handlede om de gode og de onde, ligesom de tror, at WW2 var de godes krig mod de onde. Bosnien handlede om noget så banalt og trivielt som drugs. Hvem var aktiv under sit US-præsidentskab i konflikten? Bill Clinton. Hvad er Bill Clinton kendt for af folk, der kender til virkeligheden bag de geopolitiske hændelser? Drug-transport! Hans fedtede fingeraftryk er afsat på alt, der foregik med base i Mena, Arkansas, hvor CIA-fly fløj sydpå med våben til subversive grupper i Mellemamerika og tilbage igen med kokain. Ind imellem fik han selvfølgelig suttet pik af en af de hundredevis af kvinder, der senere har anlagt sag mod ham og hans magtmisbrug og direkte voldtægter. Må vi sige: uden større held, da han har råd til bedre advokater end dem. Hvilken bedre/værre frontfigur end Bill C for en beskidt krig på Balkan til at cleare transportvejene for BigDrug ind i Europa?

Ved hjælp af albanerne, blev muslimske terrorister bragt i stilling i Bosnien for at skabe kaos og påskud for intervention. Ring-a-bell? Al Quaeda og Isis agerer på samme måde. Der er tale om et mønster og en strategi. Der er tale om psykologisk krigsførelse, der tager højde for de standard reaktionsmønstre, der opstår, når mennesker bliver viftet om næsen med standard signaler.

_______________

Således endte beretningen om et land på den anden side af Jorden i vores egen forhave. Det er en lang historie om en beskidt verden, om drugs, krig og imperiale overgreb, om løgnens magt og magtens akt. Undervejs kom vi indover nærmest uudforsket land og gik oven i købet i Orbit. Det var samtidig en historie om et land, vi mente vi kendte noget til, men hvis historie er ligeså kryptiseret som historien om krigene, og intimt vævet sammen. Men mest af alt er det en historie om, at Imperiet har fået sig modspil på nakken, og at mennesker er ukuelige, når de erkender deres situation.

Og således endte historien ikke alligevel, for den er jo ikke fortalt færdig.