Fra fængselscellen til slagmarken

Magten har altid troet, at den kunne forhindre stærke tænkere i at få indflydelse.
Magten smed dem i fængsel, i et asyl for sindssyge eller landsforviste dem, og når de var udenfor syns- og rækkevidde, var de nok også uden indflydelse.
Her er en håndfuld berømte eksempler på, hvordan Magten tog fejl:

Tilak Bal Gangadhar, som englænderne fænglsede for deltagelse i befrielseskrigen og som skrev The Arctic Home in the Vedas. Han sad fængslet i lang tid, og det eneste han fik lov til at læse, var gamle vediske skrifter, som kolonialisterne mente var ufarlige. Her udviklede han en dyb indsigt i sin kulturs oprindelse og kom op med en underbygget teori om, at det var mod nord i det arktiske område, at den vediske kultur stammede fra. Det underbygges også af den russiske historiker Constantin Levashov og de skrifter, han kalder den Slaviske Veda.

Mahatma Gandhi, som englænderne fængslede, og som gav det Britiske Imperium dødsstødet. Det var den samme grundliggende bevægelse, han var en del af. Ingen er i dag i tvivl om hans afgørende betydning for Indiens løsrivelse fra Det Britiske Imperium, og at tabet af ‘Imperiets Kronjuvel’ var et hårdt slag i ansigtet på dette. At formel politiske frigørelse ikke er ensbetydende med, at imperialismen og kolonialismen pakkede sammen, er en stribe afrikanske lande i dag særdeles bevidste om. I Sahel-regionen har de nu igen indledt en hård kamp mod ressourcetyvene og undertrykkerne. Neo-kolonialisme er økonomiske slaveri og udbytning, og de afrikanske lande og med dem samtlige tidligere kolonilande verden over har aldrig fået en uafhængig statsøkonomi, for der er stadig en samling af regeringer i Vesten + en stribe multinationale syndikater/karteller, der pumper energi og ressourcer ud af dem uden at betale prisen for det. Og hvis de ikke makker ret, så ligger der et statskup lige i farvandet

Julian Assange, som fra sit eksil har udsendt kilometervis af belastende info om amerikanske forbrydelser mod menneskeheden. Takket være Assange har den amerikanske forbryderstat haft svært ved at sove helt roligt om natten, for hvad var det næste, han kunne finde på? Han sidder stadig som politiske fange i en ambassadebygning i London tilhørende en anden regering, der har lidt under voldsom udbytning, den venezuelanske. Fra at være et af smukkeste og mest velfungerende lande i Sydamerika er det i dag en smadret samfund skamridt af pamperen og kommunisten Marduro. Endnu et eksempel på, at de eneste, der ifølge deres tilkendegivelser, var villige til at gøre noget ved elendigheden i kolonitiden var kommunistiske frihedsbevægelser. Men som bekendt er elendigheden ikke startet endnu, når de stiller sig op som folkets frelsere. Den starter først, når de kommer til magten.

Alexander Solshenitzyn, som dokumenterede en af Sovjetstatens største forbrydelse mod sin egen befolkning i sin selvbiografi: Gulag Øhavet. Få har som ham beskrevet systemet med præcision og dyb indsigt som ham. Han tilgav dem aldrig, for deres forbrydelser mod det russiske folk og menneskeheden er utilgivelige. Da den russiske forfatterforening bestormede de nylig åbnede KGB-arkiver ved Murens fald og styrets nedlukning, var det med den målrettede hensigt endelig at se dokumenteret, hvor mange menneskelig der var smidt bort i de 70 år, Sovjetstaten varede. Tallene var langt højere end de konservative estimater: 147 millioner! De inkluderer også de russiske tab under både 1. og 2. Verdenskrig, for uden en kommunistisk regering ville der aldrig have været grund til at involvere sig i en krig mod Tyskland. Nazisterne angreb Sovjetunionen af den simple grund, at de truede Tyskland. Krigshandlingerne var allerede i gang imod Finland og i Baltikum. De så, hvad de havde gjort mod Ukraine. Der fandt provokationer sted i Østpreussen. I Bayern havde kommunisterne forsøgt at oprette en kommunistisk kommune, og det var her veteranerne fra 

Ezra Pound blev smidt i sindssyge-asyl af præsident Roosewelt for at læse op på amerikansk deltagelse i WW1 og de skumle årsager til the mother of world wars, der tog livet af hans venner. Roosewelt store idol var ingen andre end Josef Stalin, der sendte millioner af landsmænd i koncentrationslejre, hvis han ikke tog livet af dem up-front. Og hvem tog så livet af Roosewelt? Det gjorde ingen andre end Winston Churchill og hans slæng. Pound ønskede ikke at være en politisk figur, han ønskede bare at kende til sandheden. Han havde fire elever, Yeats, Joyce, Hemmingway og ??, der alle fik Nobels Literaturpris, men manden der havde lært de at skrive blev straffet ved aldrig selv at få den, samt at sidde med en falsk diagnose i St. Elisabeths asyl for nutcases i 10 år. Han blev regnet for farlig, fordi han havde tilladt sig at kigge Magten efter i kortene, og fordi han var en sprogets mester. Ordet er som bekendt stærkere end sværet.

Antonio Gramschi – kommunisten som italienerne smed i fængsel. Manden er bestemt ingen sympatisk person, og den indflydelse han fik var særdeles destruktiv. Han regnes som forfaderen til kulturnarxismen. Men at sige, at han ikke fik indflydelse, vil være meget forkert, og det fik han netop fordi, han blev en martyr i fængslet. Han var uden tvivl set udfra den italienske fascistregerings synspunkt en undergravende person, men hvis vi vil forsvare retten til at ytre sig og basale frihedsrettighed for dissidenter og alle andre inklusive os selv, så må vi være villige til at forsvare alle uanset observans. Det, vi tillader ske imod udvalgte personer, vil lige om lidt ske mod os selv. Hvis man ønsker politisk forandring, skal det ske med overbevisende argumenter.

Beklager at der ikke er plads til Nelson Mandela på listen, selvom alle og især globalisterne er vældig glade for ham. Både han og hans kone Winnie er stærkt kompromitterede. Nogen kan måske huske, hvordan hun beordrede politiske modstandere i Sowetho henrettet via brændende bildæk. Det hype, der har været om Mandela og hans helgenkårelse, er alt for velvilligt. Det dækker over noget. Man behøver ikke at se længere end til den sørgelige forfatning, som Sydafrika er endt i med Mandelas parti ANC. Selv under de værste år under Apartheit har de ikke haft det værre. Lige nu i skrivende stund har de elektricitet i ca. to timer om dagen pga. af den korrupte sorte regering. Det flyder med urenset kloakvand og affald i byerne. Livet er gået totalt i stå. Sort racisme løber rivende løbsk, og en populær sort politiker skriger løs på fyldte stadions om at massakrere alle hvide i landet. Tillykke med det Mr. Mandela, men du hører derefter ikke hjemme på denne liste.

Ikke voldelig aktivisme versus voldelig

I princippet, men her bliver det så lidt problematisk. For hvad nu, hvis et regime har bidt sig fast ved hjælp af vold og terror mod sin egen befolkning? Hvad nu hvis de får hjælp fra slyngel-regeringer udenfor landet, der stiller slyngel-lejehære af terrorister under falske flag til rådighed eller multinationale slyngel-korporationer, der pumper penge ind i opretholdelsen af korruptionen? Kommer man så nogen vegne med parlamentarisme? Man snakker ikke en bundkorrupt sort-eller-rød-fascistisk regering til fornuft, for de sidder på undertrykkelsesapparatet, og de har stærke kræfter i deres bagland, der pusher dem og giver dem midler til det.

Det største problem med voldelig folkelig opstand er, at regimet forventer det og vil betragte det som et påskud til at slå hårdt ned. Hvis ikke en sådan opstand har muskler, altså hvis ikke hæren eller dele af den bakker op, så er det meget svært. Det kan også være meget svært for vores bearbejdede hjerner at fatte, at et militærkup kan være til gavn for befolkningen, og et demokrati kan være råddent ind til kernen. Vi er indpisket disse stereotyper/klichéer med, at vi er de gode versus de onde, og at vores højhellige stryreform er velgørende. Der er ingen tvivl om, at Gandhi fandt den perfekte formel, der passede til situation på den tid og på det sted med sådan en modstander. Men vi kan være helt sikre på, at hans strategi er blevet studeret i alle ender og kanter, så magthavere vil kunne stikke en kile ind i lignende tiltag med korrumperende splittelse og del-og-hersk. 

Lige nu er det den stangkorrupte pseudopræsident, skuespilleren der leger præsident Ukraine, der er i færd med at massemyrde sit eget folk. Det er lykkedes ham at reducere sin befolkning til halvdelen. De fleste er flygtet til udlandet, men en halv million soldater og et ukendt antal civile er døde. Luftfotos viser, at de ligger og flyder rundt om på slagmarken, for der er ikke længere folk til at rydde op. Når NATO, CIA og Zelinski er færdig med deres helt unødvendige nedslagtning af deres under falsk dække af, at det er ham Putins skyld det hele, så er Ukraine et ødelagt land. Og hvad sker der så? Så rykker BigAgro-business ind og overtager al jorden, hvis det står til dem, verdens bedste landbrugsjord – nu gødet med døde menneskekroppe fra Holodomor 2.0.

Må vi lige være fri?

Og må vi ikke være fri denne gang for alle de flove heppekor her til lands og Vesten, der er hoppet på propagandavognen med bagdelen i vejret og spredte ben eller stivert og stående ovationer for krigsmaskinen? Nu er det simpelthen nok med al denne civil-fascisme! Hvis man vil heppe på fascisterne i Kiev indsat af slyngel-organisationer som CIA og NATO – fascister der indsætter fascister – så vær som minimum så voksne, at I indrømmer det. Eftertiden vil dømme heppekoret inklusive en korrupt dansk hykler-regering, der har smidt 700 millioner skattekroner efter dette regime.

Men vi må forstå, at der 1000’er og atter 1000’er af dissidenter, der er endt op bag tremmer, fordi de har truet Magten med deres dissiderende udsagn. Det er sket overalt i Verden, hvor Magten har bedrevet sit spil. I dag pakker totalitarismen, globalfascismen sit grimme fjæs ind i alle mulige fake-humanistiske floskler. Politisk fængsling sker i dag over en lang og bred vifter, også uden at regimerne behøver at betale for deres ophold i en fængselscelle. 

Under Operation Nedlukning, der var en soleklar krigshandling mod menneskeheden, fik vi mundkurv på og sendt i husarrest. Vi fik forsamlingsforbud, vi blev karaktermyrdede, hvis vi stillede modkørende spørgsmål til hensigtsmæssigheden. Eugenikerne pumpede befolkningen fulde genmodificerede nervegasser, som de kaldte for velgørende, forebyggende medicin. Medierne fik besked på at lyve folk op i ansigtet. 

Visse steder i verden sendte de folk i pandemi-koncentrationslejre – sjovt nok i alle de primære Commonwealth-lande, interessant ikke? Det giver et stærkt fingerpeg om, hvor hele maskineriet havde sin oprindelse. The Crown Corporation aka the City of London. The Crown aka The Corona, også interessant ikke? Husk at det var fra en forsker fra Kings College i London (Fergusson), at svindlen med statistikkerne og prognoserne startede. 

Canada er i dag funktionelt Little China, deres ultra-korrupte præsident modtager ordrer fra The Black Dragons og The Golden Dragons i Kina, og der er hele hærafdelinger af den kinesiske hær i Canada. Da den særdeles fredelige og folkeligt opbakkede truckerparade rullede ud, fik den de mest svinske prædikater af præsidenten, hvorefter han stjal alle deres penge. Folk der rejste ind og ud af landet måtte sidde flere uger i hundekarantæne. I Australien og New Zealand kørte medicinal-teknokratiet fuld totalitærstat i hovedet på befolkningen og begyndte at deportere dissidenter til koncentrationslejre. I England kørte de voldsomt frem mod befolkningen, og den uldhårede, overvægtige Boris Johnson trådte i fuld karakter som den slyngel, han er. Det bekræftede han til fulde, der han i den opfølgede Operation Ukraine dukkede op og direkte saboterede de fredsforhandlinger, der fandt sted. Hans bagland hvad beordret ham til det, for de var krig, de ønskede. Minsk-aftalerne var bare et svindelnummer, hvilket de har indrømmet.

De fleste mennesker forstår ikke det syge tankesæt, der ligger bag den slags operationer. De forstår ikke, hvad det er, de bliver udsat for, og derfor forstår de heller ikke deres egne reaktioner. Det var ikke kun mundkurv vi fik på. Vi blev også blevet påmonteret et sæt skyklapper og et sæt fjernstyrede ørepropper. Plus en usynlig men ganske mærkbar fodlænke.

En ikke-erklæret krigshandling

Enhver operation i den kategori er en krigshandling. For at skabe en krig, er der forinden nødt til at være et fjendebillede. Vi taler ikke her om de mongolske invasionshorder indover Europa i xx-tallet, for de var aldeles virkelige. Vi taler om årsager til de horder – for at blive i sproget – af helt unødvendige krige, som har hærget det 20. og starten af det 21. århundrede. Disse krige er alle kunstige, syntetiske stykker makabert teater betalt af menneskeblod. 

For at skabe krige som Den Kolde Krig, Vietnamkrigen, Kosovokrigen, Irakkrigen, Afghanistankrigen, Libyenkrigen, Syrienskrigen og Ukrainekrigen måtte der lyves tykt. Fjendebillederne blev skabt af propaganda båret frem af en totalitær mediemaskine ejet af de samme ganske få syndikater.

• Det Kolde Krig blev skabt på den forudsætning, det fjendebillede, at kommunisterne havde til hensigt at invadere hele verden med deres mongolske horder – selvom deres krigsmaskine var totalt ineffektiv, og selvom Vesten havde lovprist Stalin, der rent faktisk vandt 2. Verdenskrig for dem ved at ofre 20 millioner russere som kanonføde mod tyskerne.
• Vietnamkrigen blev skabt ved et falsk flag i Tonkinbugten, hvor amerikanerne sænkede deres eget skib. Fjendebilledet var de dyriske horder af fanatiske kommunister, der truede hele verden.
• Kosovokrigen blev skabt ved et falsk flag om en påstået massakre i Pristina, og fjendebilledet var den onde præsident Milosovic, der var skyldig i den etniske udrensning og den påståede massakre. I realiteten set i bakspejlet var det alle de serbiske mindretalsgrupper i nabolandene, der blev etnisk udrenset, og Serbien der stadig i dag beskytter alle sine mange etniske befolkningsgrupper. 
• Afghanistankrigen blev skabt ved det gigantiske falske flag kaldet 9/11, og fjendebilledet var nu den usynlige hær af farlige terrorister, der var overalt og ville ødelægge os alle med deres terror. 
• Irakkrigen blev skabt på et falsk flag om masseødelæggelsesvåben, og fjendebilledet, der skulle retfærdiggøre en invastion og 1.? millioner irakeres liv deriblandt 500.000 civile – hvilket krigsministeren Madeleine Albright syntes var helt perfekt! – var selvfølgelig Saddam Hussein, der blot 10 år forinden havde været amerikanernes bedste ‘ven’, da de havde brug for ham til en arrangeret krig mellem Irak og Iran. Manden, der var bonkammerat med George Bush og var uddannet på amerikanske militærakademier, var nu det ondeste fjendebillede.
• Libyenkrigen blev skabt på et falsk flag om en massakre i Benghazi, en fake event arrangeret af CIA under fuldt vidende Hillary Clinton og Barack Obama. Fjendebilledet var Moammar Gaddafi, der blev fremstillet som den onde diktator, selvom han var højt elsket a 95% af sin befolkning – og med god grund, for han havde givet dem den højeste folkelige levestandard i Nordafrika og de arabiske lande. Han var ligeledes elsket af nabolandene og de fleste lande i Afrika også syd for Sahara. Hvem der ikke elskede ham var oligarkerne i Vesten og oliesheikerne i Mellemøsten, der altid har set trivsel blandt mennesker som deres største fjende. Men dens slags går selvfølgelig ikke som et fjendebillede, selvom det er et ægte fjendebillede for dem. Derfor er de nødt til at skabe eksterne fake-fjender, som de pådutter folk ved at skræmme livet af dem.
• Syrienskrigen blev skabt på falske påstande om, at den onde diktator – der i øvrigt var folkevalgt – gassede sit eget folk. Han blev fjendebilledet, men det var her, stereotypen og produktionsapparatet i fjendebillede-krigsfabrikken knækkede for oligarkerne. Russerne blev inviteret – helt legalt iflg. alle internationale love og aftaler – til at hjælpe syrerne mod horderne af ISIS-terrorister og CIA-lejesvende. Mytologien i Vesten og deres strateger gik på, at russerne var svage og aldrig var kommet sig efter kommunismen. De var bare, som McCain sagde: en tankstation med en atomknap, et hul i jorden med en smadret økonomi og en legetøjshær. Da deres nye hi-tech generation af våben betjent af de allerdygtigste piloter i verden fløj indover og udslettede ISIS’ poster, blev Vesten nødt til at skrue op for propagandaløgnen. 

Og her kommer vi så til Ukrainekrigen.

For at skabe en proxykrig mod et stort land som Rusland, måtte der skabes et heftigt fjendebillede. Vladimir Putin måtte fremstille som Den Onde i egen person, den nye Hitler eller Stalin, som der blev slynget omkring med. Samtidig måtte der skabes et omvendt fjendebillede, et fake vennebillede om de stakkels gode mennesker i Kiev, der bare var så venlige og åh-så-gerne ville være … ja hvad ville dette Europas mest korrupte regime? Oligarkerne ville gerne lave en masse penge. Dernæst var de nazister/fascister i lige linje fra Banderas-grupper i WW2 og nu indsat af CIA og the neocons i DC, og nu hed de Right Sektor, Azov-brigaden + et helt dusin af disse fascistkorps, der blev sat til at slagte løs på den russisktalende befolkning i Donbass. Politiske partier og medier, der modsagde præsidenten blev forbudt. 

Det neo-imperialistiske pengevaskeri

Vestens befolkninger skulle medie-hjernevaskes til at synge lovsamler om denne svinestreg, så vi kunne blive malket for penge ved samme lejlighed. Og her havner vi ved kernen i Ukrainekrigen. Det er lige nu verdens største pengevaskeri. Alle de penge, der bliver malket ud af regeringerne i Vesten havner i lommerne på globalisterne via deres marionetregeringer.

Mens vi taler om dissidenter, så er der stribevis af ukrainske hærdelinger, der nu overgiver sig til russerne. De overgiver sig, de desserterer ikke … formelt. De har forstået, at dere præsident ikke kommer dem til hjælp, for de kommer til at dø allesammen, og de har ikke lov til at bjærge deres sårede og begrave deres døde. De ved – hvilket intet korrupt medieudslip i Vesten har berettet om – at overgivne krigsfanger altid bliver godt behandlet af russerne. Nej-nej, det kan der ikke være tale om, for så kan vi jo ikke hade russerne! 

Uden had, ingen krig. Uden krig, ingen pengestrøm til Imperiet.

Krig er en pengemaskine. Og efter alle de dårlige nyheder kommer de gode nyheder. En pengemaskine kræver også en investering, før man kan høste fortjenesten. Men pengemaskineriet er bankerot, de kan ikke længere betale til støvlerne på jorden. 

Det forhindrer dem ikke i at forsøge alligevel, men de er nødt til at bilde deres hyrede tropper ind, at de får penge … i morgen. De bliver ‘betalt’ med I-owe-you, men pengene kommer aldrig. Så Ukrainekrigen går kold før eller siden. Vesten har udtømt deres lagre af våben og ammunition, og der begynder at opstå modstand, for de vestlige militære begynder at få svært ved at forsvare sig selv. Igen, medierne er ganske og aldeles tavse om det.

Ingen har heller hørt om, at der lige nu er fløjet 150.000 amerikanske soldater ind i Irak. Hvad laver de der? Nogen har givet ordrer til at starte krige i Mellemøsten for enhver pris. Først var Ukrainekrigen den nyåbnede dobbelte front, for man så, at slaget om Syrien var tabt. Nu ser man så, at slaget om Ukraine snart er tabt, for russerne har efterhånden pillet den ukrainske hær fra hinanden. Hvad gør man så? Man genåbner den dobbelte front (af den dobbelte front) i håb om, at russerne vil allokere ressourcer denne gang også. 

Nazi International

Hvem er det så, der udsender disse ordrer? Det er lige nu to grupper. De tilhører de overordnede grupperinger bag den globale Deep State, Order of the Dragon og Order of The Black Sun. De to operativgrupper, der er beskrevet i Seneste nyheder og den døende Deep State er Jesuitterne og The Jades. Begge er militære organisationer med et omfattende apparat og højt trænede operatører beregnet på udføre likvideringer, sabotage, manipulationer, terrorhandlinger. Det er disse to grupper, der har fået besked på af deres respektive ordens-ledelser om at ‘brænde det hele ned til grunden’. Det er dem, der har nedbrændt en hel by på øen Maui i Hawaii. Det er dem, der står bag iscenesatte brande i Canada og i Californien. Når den ægte verdenshistorie bliver skrevet en dag, vil det vise sig, at de står bag et utal af lignende operationer samme med de 15 militærgrupper, der opererer under Order of The Black Sun. Selve logoet for den Sorte Sol bæres lige nu af de fascistiske militærgrupper i Ukraine, ligesom det befinder sig ingraveret i gulvet i Schloss Wewelsburg i Nordrhein Westphalen, der var Waffen SS’s og Heinrich Himmlers hovedkvarter. Alle nazistiske ledende skikkelser var uddannet/opdraget af jesuitter, så den forbindelse er særdeles veldokumenteret.

De er det, som forfatteren, der har studeret nazisterne mere end de fleste, Joseph P. Farrell, kalder for Nazi International. Han bruger ikke ordet Order of The Black Sun, selvom han udmærket kender den symbolik og på mange måder har beskrevet konturerne af denne organisation og dens netværk. Russerne kender ligeledes udmærket til forbindelsen, og som en af deres toppolitikere udtalte under optakten til Ukrainekrigen: Vi er mindre bekymrede for nazisterne i Kiev end nazisterne i Washington DC. Det er igen fuldstændig velkendt, at CIA startede som en forlængelse af general Gehlens Gestapo-netværk, og at forstudiet OSS var en stak Operation Paperclip-nazister. Men medierne er tavse, og historikerne har fået mundkurv på. EU er et fascist-projekt, men ingen taler om det. World Economic Forum er et fascistprojekt, men ingen taler om det. Den rare Onkel Soros er en fascist, men det taler vi ikke om. Han er i øvrigt lige blevet smidt ud af sit hjemland Ungarn med sin NGO-hær af hjernevaskede rødfascister. Rygtet siger, at det er hele Europa, der har givet ham sparket. Og hvad har globalisterne gjort undervejs? De har dæmoniseret og svinet den ungarske præsident, Victor Orban til, siden han tillod sig at sætte grænser for en af deres slyngel-kumpaner. 

Det er meget tæt på, at vi kan tage som en grundregel, at tampen brænder, hver gang globalisterne udnævner et fjendebillede. Det må være fordi, at der er tale om et udmærket og modigt menneske, der fra sin position har valgt at tale Magten imod og beskytte folk mod dens overgreb.

Hermed er ringen sluttet. Det er disse udmærkede og modige mennesker, der med deres samvittighed ender bag tremmer som politiske fanger. Hvis de havde kunnet, havde de gjort det ved Orban, men der er folk, der passer på ham. Ungarerne f.eks. Den italienske premierminister Georgia Melloni har også gjort sig ud til bens overfor globalisterne. En række afrikanske præsidenter det samme og lige nu en stribe generaler i Mali, Niger og Burkina Faso, der har fået nok af korrupte, behagesyge præsidenter, der forærer deres folks ressourcer til franskmændene. Afrikanerne i alle lande observerer med både omhu og dyb spænding, hvad der sker, for de har ventet i et halvt hundrede år på egentlig politiskæ-økonomisk frihed – forgæves.