En ny vind
Hommage a Dylan
Min vej gik gennem sidegaderne
ind ad bagdørene, ud af nødudgangene
Hvad så du dér, min kæreste ven?
Hvad kan du fortælle, hvad kan du sige?
Jeg så en trængsel af fortabte fra fængslet
Jeg så en kvinde uden livmoder
Jeg så en mand uden stolthed
Jeg så børn uden forældre og forbilleder
En hård silende regn
væltede ned over mit ansigt
Min vej gik gennem sumpen
over affaldspladser og skrotdynger
Hvad så du dér, min betroede?
Hvad har du set, hvad kan vi forstå?
Jeg så, hvad jeg så fuld af vantro og gru
Jeg så, at de levendes land var fortabt
Jeg så, vi ej længer er dem, vi er skabt
Jeg så, at vor verden er fordømt og forgabt
Jeg så, hvad jeg så i et meningsløst nu
Og en hård silende regn
væltede ned over mit ansigt
Min vej gik gennem forstæderne
gennem sovebyerne, de mentale udryddelseslejre
Hvad så du dér, min ven?
Hvad tog du med dig på din vej?
Jeg så familier uden fællesskaber
Jeg så drenge uden fædre
Jeg så piger uden mødre
Jeg så gamle uden unge
Jeg så unge uden traditioner
Jeg så mennesker uden ansigter
For en hård silende regn
væltede ned over mit ansigt
Min vej gik videre ud i ørkenen
ind i skovene, op i bjergene
Hvad så du dér min broder?
Fandt du, hvad du søgte, fandt du så velsignelse?
Jeg så skyer af støv og søjler af ild
Jeg så olieplatforme og dødskaravaner
Jeg så kampvogne, vejbomber og tomme ruiner
Jeg så skovbrande hærge i tørke og vind
Jeg så vildnis og ugennemtrængeligt tornekrat
Jeg så stenskred, raviner og rivende elve
Jeg så øjne om dagen og skygger om natten
Mens en hård silende regn
væltede ned over mit ansigt
Min vej gik tilbage over stenbroen
ind ad hovedstrøget, ud ad omfartsvejen
Hvad så du dér, min elskede?
Var der intet formildende på din vej?
Jeg så en kvinde i bøn for sin søn
Jeg så en mand gå i krig for sin datter
Jeg så en dreng i fængsel for anerkendelse
Jeg så en pige i længsel efter kærlighed
Jeg så mennesker, der rakte hænderne ud
Jeg så de, der tog imod, og de der vendte sig bort
Jeg så sjæle i angst og søgen
Jeg så oprigtige ønsker om liv i velsignelse
Men alligevel væltede
en hård silende regn
ned over mit ansigt
En ny vind
Der blæser en ny vind fra et ukendt verdenshjørne.
Der er en duft af blomsterstøv ved et uhørt tilfælde
fra en ukendt dal i et uset landskab.
Omend ukendt, uhørt og uset
har vi alle hørt om den engang i en for længst glemt fortælling.
I en ufortalt dagdrøm har vi forudgrebet dens komme.
Sine steder er den allerede i stand til
at sprede det tætte ildelugtende overhæng
af kvælende smog i det alt for velkendte landskab.
De metrologiske vindbøjtler, de sure vindsokker
udråber over megafoner og skrattende højttaleranlæg,
at de for længst har forudsagt, hvad vej vinden skal blæse.
Mens vi måske vil være i stand til at vejre frisk morgenluft,
vil de autoriserede vejrguder uantastet insistere
på fortsat dårlig aftenluft fra Aftenlandets undergang.
Deres mundsvejr er dårlig ånde.
De siger og skriver, at det vil være en god ide,
hvis vi stille og roligt holdt op med at trække vejret.
De kan ikke blive ved med at trække vejret i langdrag.
Det er på tide med en udluftning af de røgfyldte stuer,
en luftforandring i indeklimaet, en anderledes klimaagenda.
Der blæser en ny vind fra og imod alle verdens hjørner.
Et tordenvejr renser luften for dårlig elektricitet.
Hvad nogen har aftalt i Kong Volmers tid er ikke længere gældende.
Vejrhanen er forvirret og ved ikke,
om den skal gale eller gø,
hvorfor den prøver at holde fast i den vanlige vestenvind.
Omend ukendt, uhørt og uset
ankommer et vejrskifte til hovedstrømmen i vor tid.
Luk vinduerne op og tillad befriende gennemtræk.
Der findes ikke dårligt vejr, kun dårligt overtøj.
Lad alle støvmider bliver grundigt udblæst
af den medlevende modvind.
Blæse være med algoritmer og statistikker.
Der er vind i sejlet og vand i glasset.
Lad os ikke tøve med at sætte kursen mod Kap Det Gode Håb.
Inden længe kan de giftige tåger være lettet.
Inden året er omme, kan blå himmel være over os.
Inden vi ser os om, kan solskin være en realitet.
Mens vejrhanen galer i vilden sky,
og vejrhønen lægger et æg på ny:
vi trækker stadig vejret, mens vi holder det i spænding.
Det er mursejlernes tid
Hvis det ikke var, fordi jeg kan se, at det kan lade sig gøre,
så ville jeg sige, at det var umuligt for en fugl på 43 gram
at stryge hen over himlen med en fart på op til 100 km i timen.
Er det fordi, den har vinger ude af proportion med kroppen?
Eller er det fordi, den kender en eller anden hemmelighed?
Jeg er godt klar over, at aerodynamikken er opfundet,
og at kræet er ekspert i alt, hvad der har med luft og vind at gøre.
Jeg ved også, at min fede røv aldrig ville kunne lette højere, end jeg kan springe,
selvom jeg har hørt om vovehalse, der er hoppet ud fra et fly og er overlevet.
Eller fra en bjergtop, for så er de i det mindste selv kravlet derop.
Jeg har dog hørt om para-gliding, og det er vel det nærmeste vi kommer.
Men vi er ikke bare i nærheden af de færdigheder,
som den bevingede sorthvide luftpirat blærer sig med.
Og jo, jeg har fløjet droner, men jeg sad jo ikke i dem.
De kræver så et batteri, det gør fuglen ikke.
Og jo, jeg har siddet i en flyvemaskine 20-30 gange i mit liv,
og jeg kom både op og ned hver gang,
selvom det var ved at gå galt i Palermo Airport,
fordi sciroccoen blæste for hårdt,
og fordi den sicilianske mafia havde insisteret med ‘et tilbud, du ikke kunne modstå‘,
at placere landingsbanen bag et stejlt forbjerg ved kysten,
så man kunne være HELT sikker på, at der ville opstå problemer.
Et godt eksempel på, at magt og intelligens ikke behøver at hænge sammen.
Men flyveren kræver adskillige tons benzin og en shitload af hitech
for at forurene luften deroppe med røg og støj, og det gør fuglen ikke.
Jeg har aldrig hoppet i faldskærm, og jeg kommer heller ikke til det,
jeg tror, jeg er for gammel til at sætte mit liv over styr,
bare fordi, at det da kunne være skideskægt.
Grunden til, at jeg mistænker fugle for at have kendskab til visse hemmeligheder,
er den samme, som jeg mistænker fisk og insekter for.
Laksen, der svømmer op ad en rivende flod, bør ikke være i stand til det
blot ved ren og rå muskelkraft kombineret med elegant svømmeteknik.
Og humlebien, siger du, hr. videnskabsmand, bør overhovedet ikke kun flyve.
Jamen har du så ikke et problem, hr. videnskabsmand,
for den rare humlebi har absolut ingen problemer med det?
Er det ikke bare, fordi du tænker, at den ser så stor og fed ud?
Men det er jo ikke flæsk, den flyver rundt med, det er pels,
hvis man ellers kan sige, at et insekt har en pels.
Faktisk har jeg heller ikke problemer med humlebien,
for udover at den er aldeles fredsommeligt bedårende i sin brum-agtighed,
så laver den ikke kamikazeflyvning men nøjes med stille og roligt
at transportere sig over til den næste blomst, som den kan stikke snablen i.
Jeg har ingen problemer med flyvende kræ generelt,
udover når en gal mågemor mener, at min robåd er kommet for tæt på hendes rede
og synes, at hun skal skrige og baske ad mig, men det er jo et problem, jeg selv har skabt.
Her kommer mit problem, og det er ene og alene et forståelsesproblem:
Jeg cykler med ca.18 km. i timen på en kilometer lang vejstrækning.
Efter 50 meter opdager jeg, at en sommerfugl har besluttet sig til at følge med.
Hvilket den så bliver ved med HELE VEJEN i lige linje i vejgrøften!
Det betyder for det første, at den udmærket er klar over, at jeg er der,
og dernæst at den synes, der er skideskægt at tage røven på mig ved at matche mig.
OK, lad os lige prøve at forstå det for i det mindste at forstå, at det er uforståeligt.
En sommerfugl med fire proportionelt kæmpestore silkepapirstynde vinger på en spinkel krop,
der aldrig flyver, når det blæser for hårdt men sidder og klamrer sig til undersiden af et blad,
skulle i så fald være i stand til at flapse så hårdt med vingerne,
at den er i stand til at skubbe luft væk under og bag sig 800 meter i lige linje!
Jeg vil godt høre hr. videnskabsmand, hvad du har at sige til det,
for ifølge fysikkens og aerodynamikkens regler kan det bare ikke lade sig gøre!
Sommerfuglen er fem cm. lang, jeg er 177 cm lang ifølge mit officielle pas.
177/5 = 35, så når jeg bevæger mig med 18 km i timen – hvilket er mere en 3x så hurtigt,
som jeg kan bevæge mig gående og dobbelt så hurtigt, som jeg kan løbe på en god dag,
hvilket må svare til, at sommerfuglen skyder en relativ fart på 630 km/t.
Og selv hvis du, hr. videnskabsmand vil sige, at regnestykket ikke er helt så firkantet,
og at der er andre faktorer, der skal medregnes,
så lad os bare sige 300 km/t – så har vi stadig et problem. Et STORT problem.
Altså igen: problemet er forståelsesmæssigt, for jeg har absolut ingen problemer med
at blive overhalet af en sommerfugl, der synes, den skal demonstrere konkurrencedygtighed.
Jeg tager både hat og briller af i anerkendelse og beundring – og forundring.
SÅ her er en teori. Jeg er nødt til at gøre en omvej.
Lad mig starte med at sige, at hvis jeg så en UFO – og det mener jeg faktisk, at jeg har –
så har jeg heller ingen problemer med at forstå, altså såen teoretisk-hypotetisk,
at den uidentificerede tingest identificeret som en UFO
bevæger sig på en måde og med en hastighed,
der ikke kan forklares via simpel fysik og aerodynamik.
Det synes ret indlysende, at propel- og turbine-teknologi drevet af konventionelt brændstof
ikke er noget, der kan få en dingenot i form af to sammensplejsede dybe tallerkener
til at flyve 40.000 km/t = 32x lydens hastighed, stå stille i luften, dreje 900 på et splitsekund
og dernæst at forsvinde i den blåsorte natteluft.
Med andre ord, en UFO – hvad enten vi taler om tingester styret af mennesker eller væsener,
der kommer fra et andet sted, eller befinder sig på dette sted udenfor synsvidde,
eller er noget, der er givet til eller stjålet/kopieret af militære enheder,
der bare ikke vil ud med sproget, selvom de har dyrket deres legetøj i minimum 70 år,
og jeg vil vove den påstand, at alle forklaringer er nødvendige her –
så taler vi altså ikke om konventionel teknologi forklaret af skolebogsfysik.
Så hvad taler vi om, hvis vi ellers havde et sprog for det?
Det er nemmere at sige, hvad det ikke er, end hvad det er.
Vi kan indkredse det som et sæt naturlove – for det må være naturligt, hvis det eksisterer –
der er udenfor både Newton’sk og Einstein’sk fysik og forklaring af naturlovene.
Ingen af de to svindlere – ja du læste rigtigt og det er rimelig arrogant, men sådan er vi –
har leveret noget, der er i stand til at forklare, hvad det så er.
Tesla måske, men han forklarede aldrig fuldtud videnskaben bag det, han gjorde.
Det er æterisk, skrev han (han havde intet tilovers for Einstein)
John Keeley måske
Sonora Airo Club måske
Victor Schauberger måske
Oppenheimer måske (han havde heller intet tilovers for Einstein)
Vernherr von Braun og Walther Dornberger måske
Vanevar Bush og John Trump måske
Subramaniam Chandrasekhar måske
Kepler måske allerede dengang
Præ-antikke kulturer, Sumer, Egypten før dynastierne, Bharat = Indien i rishiernes og vedaens tid, præ-maya-inka-kulturne, der byggede det, som de flyttede ind i –
ikke bare måske, snarere helt sikkert!
Det, de skabte, skriger til himlen om, at de besad en viden, en teknologi og en forståelse af naturlovene,
som vi ikke for har adgang til som offentlighed.
Hvad ikke-offentligheden og teknologi-tyvene ved, er en anden sag.
Efter denne omvej er vi tilbage ved vores konkurrencedygtige sommerfugl.
Mit vilde gæt er, at disse dyr opererer delvist via de ‘officielle’ naturlove, som vi kender.
De har optimeret deres bevægelser, så de udnytter naturlovene til fulde.
Derudover har de adgang til et sæt ‘uofficielle’ naturlove.
De går under forskellige navne som plasmafysik, torsionsfysik, propulsion, dipolær-magnetisk energi (Keplers term). Disse uofficielle = ikke mainstream-forklarede naturkræfter er ikke kræfter, der kun optræder i avancerede videnskabelige laboratorier eller et eller andet sted derude.
Alle naturkræfter findes i skalerbar form overalt, i det store som i det små.
Et fuglefænomen, der understøtter denne antagelse eller måske endog teori,
er dyrs måde at finde vej på. Vi kunne tale om trækfugle.
Ternen f.eks. Den trækker årligt frem-og-tilbage 20.000 km! Hvordan finder den vej?
Der er kun én mulig forklaring.
Den kan læse/føle Jordens magnetfelt.1000’er af arter af trækfugle gør det samme.
Hvaler og ål gør noget lignende.
Måske alle dyr kan noget lignende.
Her er en historie om en skildpadde. Vi kan jo kalde ham for Frederik.
Frederik var en mellemstor skildpadde i stand til at skyde den formidable hastighed af 0.01 km/t.
Det er derfor, han ikke hed Speedy Gonzales men Frederik.
Frederiks familie mente ikke, at de kunne passe ham længere, så de gav ham væk til en familie, der boede mange hundrede kilometer væk. Men Frederik var ikke tilfreds med forholdene, selvom der ikke som sådan var noget at klage over. Han længtes hjem. En dag stak han af, og ingen kunne finde ham. Fire år senere ! dukkede han op i haven hos sin gamle familie og krævede at blive geninstalleret. En sådan ihærdighed havde de svært ved at afvise.
Her er det så igen, at vi spørger: hr. videnskabsmand, hvordan kan en skildpadde, der ingen mulighed har for at overskue blot en langhåret græsplæne endsige et flere hundrede kilometer langt og bredt landskab med diverse seriøse forhindringer, hvordan kan den være i stand til at foretage denne totalt stilsikre og målrettede rejse? Da jeg ikke hører, at du via din videnskabelige model er i stand til en sådan forklaring, vil jeg foreslå, at du overvejer en anden model.
Hvilken model? spørger du. Jamen det er da ikke mit problem, for hævder ikke, at jeg er videnskabsmand. Jeg har antydet, hvad jeg fornemmer kunne være en vej at gå, men det er dig, der skal gå vejen, ikke mig. Alternativt skal du lade være med at kalde dig en videnskabsmand og indrømme, at videnskab er for alle, der er nysgerrige og ihærdige nok til at spørge og finde svar.
Men det er du jo ikke meget for, har jeg forstået.
Som en lille tilføjelse, der imidlertid har store implikationer,
så kunne vi meta-spørgende tilføje, hvorfor videnskaben ikke har disse forklaringer?
De kan så efter behag svare, at dette ikke er problemer, som de kan spilde tid på,
for de har skam andet og bedre at se til, det må vi lige forstå.
Altså de kan forklejne der egen uformåenhed og antyde, at vi er dumme, siden vi spørger.
Javel, mon ikke det snarere er sådan, at nogle af dem føler sig pinlig berørt over noget,
som de står ganske magtesløse overfor?
Men der vil også være de, der har været tvunget til at bide det i sig,
og andre, der simpelthen har følt sig truet, fordi de ved, at de har medvirket til et bedrag.
I forhold til de mange – og vi har kun nævnt et par ganske få –
uforklarlige færdigheder, som dyr har, så kan man nemt få den tanke,
siden biologien har prædiket, at vi bare er dyr med en lidt større hjerne end aberne,
som vi helt sikkert-min-fætter er nedsteget fra træerne sammen med,
det var i hvert fald, hvad darwinisterne sagde, og så må det jo være sandt, ikke sandt?
altså den tanke, at de har fanget sig selv i en abefælde.
De har i grådighed stukket hånden ned gennem hullet i krukken
og taget et fast greb om bananen, deres biologiske model,
så nu kan de ikke slippe den uden at blive til abegrin.
For hvis de dyr, som de selv siger, vi nedstammer fra,
og hvis darwinistisk-destruktive mutationer uvist af hvilken grund
pludselig valgte at være konstrutivt intelligente og morfe til en højere livsform,
hvis de dyr besidder disse forunderlige egenskaber, gør mennesker så ikke også?
Eller var det sådan, at en stak aber engang i den antropologiske ursuppe
lavede en fræk aftale med mutationernes randomiserede gud,
at hvis de fik en større hjerne, så ville de give afkald på disse egenskaber?
Skulle man ikke tro, at med en opgradering ville der indfinde sig en opgradering her også?
For husk eller vid, hvis du aldrig har hørt det før, at Charles Darwin altid rejste rundt
med en bibel i tasken, så han har nok læst et sted i Genesis,
at Gud skabte mennesker i sit billede, og hvad ville det så sige? Hvad siger du, Charles?
Her var det så, at man godt kunne få den tanke, at der var noget, som nogen var nervøse for.
Kunne det måske være, at de var nervøse for et stykke menneskeligt potentiale,
der er blevet nedtrykt og dermed har lagt sig i en form for dvale?
Forstå mig ret. Det er ikke sådan, at vi vil være i stand til at bevæge os som den konkurrencedygtige sommerfugl med en relativ og dog for os absolutte fart på 630 km/t
som en anden Supermand i nylon-tricot – vi huskede selvfølgelig at gemme jakkesættet i den telefonboks, igennem hvis glas absolut INGEN kunne se os, mens vi skiftede tøj.
Vi taler blot om helt almindelig skaberkraft i det små,
hvor vi har adgang til at omforme virkeligheden vha af manifestering.
Og hvad nu, hvis vi som en samlet menneskehed fik den formastelige tanke,
at vi ikke længere havde brug for vore herrer og slavepiskere
og ikke længere gad at finde os i DERES iscenesættende omformning af virkeligheden?
for DE har åbenbart læst Biblen og forstået, at de har visse evner i den henseende,
evner som de ikke lige synes, at de har lyst til at dele med andre.
Altså: hvis der et eller andet sted i vores kombinerede biologi og sjælekompleks
gemmer sig en række evner, som gør os til suveræne væsener,
så ville en sådan erkendelse være totalt konstruktiv for os,
samtidigt med, at den ville være totalt destruktiv for deres årtusindgamle setup,
hvor vi som menneskevæsener er blevet forledt til tro, at vi er magtesløse.
Vi taler ikke om overmenneskelige eller overnaturlige evner.
Vi taler netop om menneskelige og naturlige evner, der blot er skjult for os.
Og det er de bevidst og systematisk ifølge denne hypotese.
Undertrykkelsen af disse evner er i så fald selve forudsætningen for vores undertrykkelse
og det faktum, at menneskeheden har levet i et slavesamfund i umindelige tider.
