En Ny Verden – for mennesker

Dette er en fortsættelse af foregående artikel:
New World Order – redefineret og emanciperet

I snart 13 år+ har Paradigmet2010 (findes ikke længere), Paradigmet (kørte videre med ChaosNavigator, der nu har nedlagt det), NedersteEtage (stortrives via Omar Ingerslev), MellemsteEtage (er indbygget i Overtagen som engelske oversættelser), Overetagen (dette) samt Bionauten (findes ikke længere men findes stadig indbygget i Overtagen med links til Vimeo) … altså i disse forløbne år har vi beskrevet i detaljer, hvordan Verden har været skruet sammen til menneskers ulempe. Løget, der blev pillet, viste stadig nye lag, kaninhullet blev dybere og dybere, billedet blev mere og mere dystert.

Vi lægger nu an til en ny stil, hvor vi i stigende grad fokuserer på det, der vil være til vores fordel. Det er ikke uden grund, at fokus har været på alt det, der stod i vejen for menneskers trivsel. Det har fyldt meget, fordi det simpelthen … fyldte det hele. Dette tilsyneladende cirkulære argument er den eneste mulige formulering. Uanset hvor mange gode intentioner, der var blandt mennesker, uanset hvor gode initiativer der blev taget, uanset hvor mange bønner der blev sendt, uanset de jordiske hærskarer af lidende sjæle og deres råb om fred og fordragelighed, så havde Mørket sit ufravigelige overtag og kvælertag, og Verdens Tilstand befandt sig i en forfatning af lammet apati og stagnation.

Indtil der en dag fandt et skift sted. Kun få har opdaget det, for tågen og mørket er ikke lettet endnu. Der bliver ikke produceret mere tåge, men vinden har endnu ikke blæst den væk.

Beskrivelsen af en verden uden mørk tåge kunne måske synes som en lettere opgave at stille sig end at beskrive Verden, som den har været i al sin dystopi. Men det er det underligt nok ikke. Vi har på sær vis vænnet os fra at tænke i de baner, og når vi prøvede, blev det ofte i urealistiske utopiske vendinger. Utopi og Dystopi havde et uhelligt ægteskab, hvor det ene levede af det andet.

Skiftespor 2023-24

Nu skifter Verden og dens tilstand.
Nu er det på tide at øve os i at visualisere med både ben i næsen og benene på jorden.
Vig bort, I benløse fugle!

Torsdag d. 21 december 2023 er et ganske særligt solhverv. Det særlige består i, at Global Deep State officielt omend indtil videre kun internt har smidt håndklædet i ringen. Solhvervet har altid været årsskiftet, og det inkluderer de efterfølgende tre dage, hvor Solen er i sit mørkeste felt. Hvis du har studeret astroteologi, så ved du, hvad der menes. Deep States’s operatører fra højeste til laveste niveau er lige nu alle fuldt orienterede om, hvordan ikke blot menneskeheden – det vidste de sådan set godt, for de var selv med til at udføre det – men også de selv har været bedragne. De troede sig hævet over dette bedrag, for heri bestod deres magt. DE var bedragerne, tænkte de. De havde imidlertid ikke denne magt. De havde følelsen af magt, for nogen havde givet dem lov til at have denne følelse + en række privilegier til at stive deres selvfølelse af. Deres forvoksede ego’er opretholdt en selvsmigrende illusion om magtfuldkommenhed. Megalomani er vistnok den klinisk-psykiatriske diagnose for det syndrom.

Global Deep States medlemmer er det seneste år omkommet, læs: er blevet aflivet på stribe ovenfra og ned. Og nej, du har selvfølgelig ikke hørt om det, for Deep State har ikke den helt store interesse i at formidle, hvordan de bliver pillet fra hinanden.
De overlevende har ikke fået løn for deres beskidte arbejde i fire år.
De har været pumpet fuld af falske løfter og lodrette, vandrette og diagonale løgne.
De har nu ved eget hjemmearbejde søgt bekræftelse på, at det er sådan, det forholder sig, og at visse rygter talte sandt.
De ved, at deres opdragsgivere havde tænkt sig at fortsætte med at lyve dem op i ansigtet, og deres ‘løn’ består i I-Owe-U’s hvoraf ingen af dem ville blive indfriet. De lavest rangerende operatører ved nu det samme som toppen, for de har nu alle adgang til GIA, Global Intelligence Agency i read-only-mode.

Der er koldt på toppen

Den ene af de to verdensordener Order of The Black Sun oplevede for et par dage siden en intern chockbølge, da deres overhovede med titlen The Black Eagle (hans navn er ikke offentliggjort, men han besad den højeste post blandt de såkaldte Black Nobilities af italienske familier, også kaldet The Silent Circle), blev taget ud + det kommandolag, der lå lige omkring og under ham, uden at det fik konsekvenser i form af hævnakter. Ingen ankom fra Mørkets Magtparnas for at slå igen. Ifølge deres sorte moralkodeks kunne ingen i Ordenen likvidere personer, der stod højere end én selv, men her ankom der folk udefra, der per definition var lavere rangerende ifølge Ordenens selvopfattelse og gjorde netop dét, uden at de kunne stille noget op. Der blev efterfølgende indkaldt til stormøde, hvor der blev afholdt storvask og uddelt store skideballer. Five-Star-generalerne i Pentagon, Rothschild-syndikatet og De Kinesiske Ældre fik alle det nærgående spørgsmål: Vidste i DET? Altså at alle løfter og profetier var løgn. Det blev herefter konstateret, at der ikke længere var mulighed for at opretholde den gamle verdensorden. Løbet var definitivt kørt.

De allerfleste af operatørerne åndede herefter lettet op. De havde udført deres arbejde under konstante trusler og i en evig frygt for deres overordnede, og de havde konstant udsat sig deres liv for fare. Hvis vi som mennesker helt nede på gulvet i det globale styresystem har følt frygten hænge over vores hoveder, så kan vi regne med, at operatørerne har levet med en lignende frygt. Den interne justits i disse mafia-ordener var umådelig. Ingen kunne bakke ud og vende tilbage til et normalt liv, når de først havde været involveret, for ingen mafia stolede på tidligere medlemmer, der vidste for meget. De stolede ikke engang på, at de lavrangerende operatører, der havde vokset som små svampe dyrket i mørke med en kompartmentaliseret viden (need-to-know-basis) og de overordnede formål, var til at regne med.

De stolede heller ikke på mennesker generelt, derfor al den kontrol, manipulation, spionage, data-indsamling. De har FRYGTET mennesker – og med rette, for hvis vi som menneskehed havde vidst, hvad de gjorde mod os, ville konsekvenserne have været frygtelige for dem. Vi er 8 milliarder, de er alt inklusive: 8 millioner. Og ifølge deres eskatologi var der kun 144.000 af den, der ville overleve og gen-befolke Jorden. Vi kan roligt regne med, at et af deres største bekymringer lige nu er, hvordan de skal komme videre og samtidigt undgå hævnscenarier i den stygge ende af skalaen.

Stat og regering

I tider, der skifter som lige nu, hvor regeringers korruption omsider kommer for dagen – og vi skal da love for, at der er rigeligt at tage af og mere, hvor det kommer fra !! – vil det være fristende at hoppe på anarkistvognen. Ud med regering og stat, de har begået utilgivelige forbrydelser mod deres borgere, de er bundkorrupte, de er vores fjender, hvad skal vi med dem?

Lad os prøve at forstå scenariet. Anarkismen er en interessant tanke. Ultimativt vil der danne sig et anarkistisk samfund, for det er den vej, vi skal. Det kan der allerede i lille og overskuelig målestok (lokal-anarki, for an-archos betyder blot uden topstyre), men når det gælder nationer og stater, er det en anden sag. Hvis man oven i købet er så anarkist-naiv, at man tror, at det kan ske med et fingerknips fra den ene dag til den anden, så er man en utopisk anarkist, der mangler jordforbindelse og realitetssans.

Anarkister glemmer én vigtig detalje. Den samme detalje gælder også for demokratiet. Et samfund uden topstyring kræver en meget høj grad af bevidsthed, ansvarlighed og aktivt initiativ af det enkelte menneske. Hvor skulle det enkelte menneske lige pludselig have fået den ting fra? I demokratiet kompenserede man for denne manglende grundegenskab ved at kalde det for repræsentativt demokrati, hvor man bildte folk ind, at de valgte deres repræsentanter, og at disse ville tage vare på dem. De fleste politikere, der lod sig folkevælge, har selv troet på, at de skulle repræsentere deres vælgere, og en del af dem troede på det hele vejen igennem. Men ingen af dem kunne med hånden på hjertet benægte, at de i indtrædelse i deres hverv ret hurtigt mødte ‘noget’, der ikke tillod dem at udøve det, som de kom for. Magten lukkede sig om dem, og de begyndte at opføre sig … anderledes. De begyndte herefter langsomt at adoptere dette ‘noget’ og forsvare det og dem selv ved at kalde det for realpolitik, kompromisser, forhandlingsløsninger, osv. Javel ja, forhandles skal der og fair nok, men de nybagte politikere ophørte samtidigt med at lytte til de, der valgte dem ind. De løb fra alle løfterne, når de mærkede den skjulte hånd i politik. De fik smag for magten og magtspillet, de producerede visse hormonalt-biologiske stoffer, der gjorde dem høje. Vi så det på skammeligste vis under Operation Lockdown. Visse politikere fik enten rejsning eller trussevand af den nye følselse af ultimativ magt.

Korruptionen fik en hel omgang ekstra skrue, for nu kunne beslutningstagerne gøre hvad-som-helst, blot de påberåbte sig undtagelsestilstand. Vi skal selvfølgelig ikke være blinde for, at politikerne selv har været frustreret over demokratiets forfatning – eller mangel på samme. Det var umuligt at komme igennem med noget, og alting havnede i halve og dermed ubrugelige løsninger, for parlamentet – stedet hvor der parleres-ævles-kævles – var splittet op i partier, fløje, blokke, koalitioner, delegationer, udvalg, kommissioner. Og når ævlet og kævlet ved dagens slutning var omme, så var der alligevel ‘noget’, en skjult hånd, der drejede det hele i en bestemt retning. Selv politikere, der troede på deres berettigelse, må indimellem have fornemmet, at det hele blot var et skuespil. Som en vittig sjæl har udtrykt det: Politik er Hollywood for grimme mennesker.

Det var nemmest bare at give efter og hæve sin fede ministerløn med efterfølgende super-pension eller knap-så-fede men alligevel gode politikerløn og så bare lade det ske. Men så var problemet, at befolkningen skulle tages i høring, hvilket var skide irriterende. Det betød så, at herskersegmentet undervejs opfandt en stribe metoder til at simulere høring uden at høre efter. I samme periode opstod udtrykket: Jeg hører, hvad du siger … , og vi ved alle sammen godt, at det betød: Jeg konstaterer, at du ytrer dig, og det rager mig en høstblomst. Vi kan kalde det for postdemokrati. Det har andre navne: teknokrati, oligarki, plutokrati. Eller slet og ret: fascisme.

Så JA! Det er meget nærliggende at frasige sig hele dette korrupte maskineri. Husk at korruption betyder magtmisbrug. Mange politikere har ikke engang vidst, hvad korruption var, og at de selv var røget med på vognen. De var overbevist om, at de gjorde det rigtige, og at de havde mandat til det.

Staten er en hykler

Folk er ikke i stand til at styre sig selv. Siger Staten, siger regeringen, siger magten. Men det er jo et cirkulært argument. Folk er ikke i stand til at styre sig selv, fordi de … ikke er i stand til det. Det er de ikke, fordi Staten har bygget sit apparatur på, at folk netop ikke er i stand til at styre, hvorefter de bliver afhængige af Staten. Staten opretholder sig selv via afhængighed. Staten konstaterer, at folk ikke kan styre selv, fordi Staten har skabt denne situation. OG, når det hele skal med: fordi vi har givet Staten lov til det. Vi har tryglet Staten om at styre os. Vi er blevet dovne, dumme og svage, og Statens magtfuldkommenhed er direkte proportional med vores svagelighed. Vi er blevet til en sørgelig menneskeart ved navn Homo Dependens, det afhængige menneske.

Staten er en hykler. Mens den gør ALT i sin magt for at svække og stække sine borgere, siger den, at det er for borgernes egen skyld, for den vil dem kun godt. Når Staten bruger udsagnet det fælles gode, betyder det, at nogen skal vige pladsen for, at Staten kan komme til. Statens indbyggere forstår ikke, at Staten er et interessentskab, et interesse-fællesskab. De forstår heller ikke, hvem interessenterne er, og at de ikke handler i indbyggernes interesse. Interessenterne er selv-interessenter. Folk forstår ikke, at Staten er en business case, hvis vare er, at den danske skatteborger betaler 83% samlet talt af alle skatter og afgifter, der havner hos Staten. Går skattepengene så til at bygge velfærdsland til dig for? Nogle af dem gør, men de fleste går til at lønne de 1.3+ milliarder, som statsapparatet fodrer, og mange af dem går lige ned i lommen på ejerne af skattevæsenet og statskassen.

Ejerne, sagde du, men er det ikke os alle sammen?

Nej! Det er et privatiseret verdensomspændende banksyndikat, der kører alle landes skattevæsener og malker klodens befolkning. Sidste gang, jeg hørte tallet var det 300 milliarder kr. årligt blot i Danmark. Under Operation Lockdown blev beløbet tredoblet, for Staten forøgede sine udgifter voldsomt, samtidig med at den ødelagde sine egne værdier og lukkede 10.000 små virksomheder ned for at servicere medicinalindustriens = Syndikatets store eventyr.

Når vi siger, at Staten er en hykler, er den selvfølgelig ikke er en person, den er en mellemting mellem en maskine og en kunstig organisme. Den kaldes af samme grund for et statsapparatet. Det indbildske hykleri er indbygget i apparatet. Staten er for så vidt en løgn. Den lyver om sine egne forfærdeligheder og kalder dem for fortræffeligheder.

Når ALT det så er sagt – og der kunne siges meget mere – står spørgsmålet stadig ubesvaret:
Kan vi undvære statsapparatet?

Spørgsmålet skal differentieres.
Kan vi undvære Staten lige her og nu? Svaret er NEJ.
Kan vi undvære Staten engang i fremtiden? Her er svaret JA!

I Staten og kommunerne og en række institutioner hjemmehørende der sidder der folk, der er uddannet til at få tingene til at køre. Landets regeringsstruktur har sine egne operatører, der sørger for, at tingene fungerer. Ind imellem tænker man på, at visse af dens institutioner kunne trænge til en kraftig overhaling. Hvordan gik det f.eks med togtrafikken, efter at Staten solgte billigt ud til diverse skumle aktører? ‘Tog til tiden’ er nærmest en dårlig spøg. Som en kvinde sagde forleden, da toget til Næstved efter halvanden time var nået fra København H til … København H med en slowmotiontur til en tunnel i Hvidovre og retur, og døre, der ikke kunne åbnes i Ny Ellebjerg St., hvorefter resten af dørene smækkede i efter 1 minut, så en hel vognfuld passagerer var nødt til at køre helt ind til Kbh. H, mens en stupid togmand stod og smurte skylden af på disse – så sagde kvinden, da vi omsider var kommet ud på perronen: Jeg er sørme glad for, at jeg ikke er afhængig af tog til dagligt! Hvorefter vi styrede mod elevatoren på det afsidesliggende Spor 26 på Hovedbanen … hvor der saftsuseme stod en mand, der ikke kunne komme ud, for de elektriske døre er gået i baglås, så undertegnede måtte styrte op til politistationen iført en uregerlig tung papkasse og bede dem om at kontakte nogen, der kunne hjælpe staklen … hvorefter en sur kælling af en ung politi’er nedstirrede mig og min papkasse, som om jeg var en bombemand. Her måtte jeg sarkastisk kommentere, at jeg syntes, hun skulle lade være med den slags, da jeg sådan set blot endnu-endnu en gang kom for sent til mit tog for at hjælpe et andet menneske. Da jeg efter yderlige en halv time endelig kom med et tog, der virker, er min orange billet gået død, så jeg måtte købe en ny fra Roskilde, hvor jeg opdagede det.

OK, det var så et simultant møde med to statslige organisationer, der begge er pengeslugere, hvor man må spørge sig selv, om de er pengene værd. Der er virkelig god plads til forbedring. Politiet bruger halvdelen af deres ressourcer og arbejdstid på at sidde på deres flade røv og udføre rapporteringsarbejde, der kunne være udført af sekretærer, mens forbryderne hærger løs derude. De store fisk og spillere er urørlige, for politiet kan ikke gennemskue deres tricks. Vi lever i en verden med kompetente forbrydere og inkompetent politi. Denne inkompetence har affødt en hel genre på f.eks YouTube, hvor politifolk blamerer sig selv overfor borgere, der kender deres rettigheder og politifolkene røber, at de ikke selv kender loven. Der er eksempler på dumme politifolk, der prøver at skræmme jurister, FBI-agenter, rettighedsaktivister eller bare helt almindelige folk, der har gjort deres hjemmearbejde. Der findes endog en video med jura-professor, der bliver forsøgt anholdt af to betjente, der bliver ved med at komme med påstande. De klør på i 10 minutter, indtil de er nødt til at trække sig tilbage med halen mellem benene. På et tidspunkt siger han til den ene af dem, der hele tiden står med hænderne klar på sin pistol: Hvis du ikke havde den pilstol, og hvis dette var ude i ‘det virkelige liv’, så var jeg alfa-hannen, og du var beta-hannen, og du står med den pistol, fordi du er bange.

Men kan vi undvære politiet? De har prøvet at køre den neomarxistiske stil i USA med defund the police, og det gik helt galt. En lille historie fra Acapulco i Mexico er dog interessant. Her fyrede byens borgere simpelthen politiet, for korpset var stangkorrupt og dybt i kahyt med mafia-kartellerne. Hvad tror vi lige, der skete herefter? Kriminaliteten i byen styrtdykkede! Der er absolut ikke brug for at defund’e politiet. Der er brug for, at de gør deres arbejde. Hvis der er noget, der forhindrer dem i det – inklusive deres egen uvilje til det! – så så skal disse forhindringer fjernes.

Mafia

Andre steder i Verden, også steder som vi opfatter som civiliserede, f.eks Kolkata i Vestbengalen, Indiens tredjestørste by med 14 millioner indbyggere, er politiet stangkorrupt. Byen er blevet en slags central for internet-scammers, der frasvindler folk i hele verden ufattelige beløb ved at simulere computerfirmaer. De operer fra call-centre med op til 100-vis af ansatte. Der er en hel sport bland talentfulde etiske hackere at afsløre dem, smadre deres systemer, hænge dem ud på nettet … og melde dem til politiet med ALLE de oplysninger, der skal til for at knalde dem. Og hvad gør det lokale politi? Ikke en dyt! For de har åbenbart selv en business kørende med disse scammer-gangs. Eller også har deres arbejdsgivere, de lokale politikere, en sådan business kørende. Sandsynligvis begge dele.

Vi kan ikke undvære politiet, for selvtægt udvikler sig meget nemt til noget meget grimt. Forestil dig indbyggerne i Rotherham, en forstad til Sheffield i Nordengland, hvor en pakistansk indvandrergruppe over en årrække begik over 1000 voldtægter og seksuelle misbrug mod byens unge piger og kvinder – uden at politiet greb ind, for det ville jo være racistisk! – altså forstil dig scenarier af familier til de pårørende træde i karakter som selvtægsmænd mod voldtægtsmænd! Politiet så det snarere som deres opgave at beskytte voldtægtsmændene mod den lynchstemning, der var ved at bygge sig op i byen.

Og ja, vi vil ikke have lynch-mobs, men vi vil meget gerne have et politi, der gør deres arbejde. Sagt på en mere præcis måde: Et politi, som har lov til at gøre deres arbejde, for det var en politisk beslutning i den pågældende stak sager at være passiv overfor den slags. Sverige har oplevet noget lignende i de over 50 bykvarterer i Sverige, hvor politi og brandvæsen ikke kan komme og gøre deres arbejde, fordi indvandrerbander regerer her. I Mexico er det simpelthen kartellerne, der styrer hele provinser i landet, og politiet er fuldstændigt magtesløse. I Tyskland for 7-8 år siden havde Angela Merkel åbnet landet for horder af indvandrere fra de lande, som NATO, Pentagon, CIA og deres skumle ‘samarbejdspartnere’ i Mellemøsten og Nordafrika havde smadret, hærget og plyndret. I Sydtyskland oplevede man en lignende epidemi med 1000-tals af voldtægter over en ganske kort periode – uden at der blev rørt en finger. Selv feministerne i Tyskland klappede deres ellers rapkæftede gæller i, for de skulle sørme-da ikke kaldes for racister! De totalsvigtede deres ‘søstre’ for at være politisk korrekte. Det samme gjorde de, da LGBTQWHATEVER-psyop-horderne gennemtrumfede, at transvestitter kunne konkurrere som kvinder i kvindesport – og som de biologiske mænd, de altid vil være uanset identitetspolitiske absurditeter, kunne de frit og kvit vade ind i kvindernes baderum og vifte med deres diller. En ide kunne være at forlange af dem, at de skar deres Mr. Johnson af + hans boller, så de ikke var grænseoverskridende overfor kvinderne. Så skulle vi se dem bakke ud på stribe.

Årsagen til at vi ikke kan undvære hverken politi eller militær i overgangstider som disse, hvor de korrupte regimer er under afvikling, er, at når man fjerner låget på æsken i et førhen undertrykkende apparat, så kommer alt krybet op af hullerne og mener, at deres store dag er kommet. Vi så det ved Sovjetstatens sammenbrud. Mafiaen hoppede ud af skabet med hurraråb, og nu kunne de oven i købet frit operere på tværs af det tidligere Jerntæppe. Problemet er, som vi allerede har mere end antydet, at disse dele af Staten i forvejen er dybt infiltreret af den mafiastruktur, der nu bliver sluppet løs. Det skal ikke være nemt.

Problemer i stil med det beskrevne har hidtil været uløselige, fordi alle de mindre mafiastrukturer og alle de lokale forekomster af korruption har været beskyttet af en totalitær-global mafiastruktur. Alle ‘kapitler’, som det vist hedder i mafia-terminologi, har været beskyttet ovenfra. En lidt overraskende oplysning er, at det irske IRA var et frontcover for koordinationen af det globale mafiavæsen.

Men denne Uber-Mafia har nu opgivet ævret. De er blevet halshugget og desillusioneret. De har mødt deres overmand. Deres apparat bliver pillet fra hinanden. Deres ledende medlemmer har taget billetten. Fra at være gamle mænd mellem 60-80 og skindød er vi nu nede til medlemmer i 40’erne og endog 30’erne. Det er både den gode nyhed, men det kan også betyde dårlige nyheder på kort sigt. En slange, der er halshugget, fortsætter stadig med at udspy gift, så længe der er noget tilbage i dens giftkirtler. Det kan også risikere at blive underholdende på en bizar måde, da apparatet opfører sig som høns, der er halshuggede og løber rundt uden hoved.

Korruption og nepotisme

To faktorer var afgørende for opretholdelsen af den Gamle Verdensorden og dermed også på omvendt vis for skabelsen af en Ny Verdensorden, som nogle har kaldt for en Multipolær Verdensorden. Det globalistiske projekt var netop den unipolære verdensorden, The New World Order: korruption og nepotisme.

Korruptionen, magtmisbruget er ifølge en stor tysk undersøgelse for over et årti siden DET største problem globalt. Korruption var nødvendig for at opretholde tingenes dystre tilstand. Man var nødt til at prostituere sig, kompromittere sig og forstille sig for at komme frem i verden. Man var nødt til at henvende sig til visse folk med magt for at komme igennem med noget. For at være en succesfuld businessmand var man nødt til at være medlem af klubben og opfylde betingelserne for medlemskabet. Her smeltede korruption og nepotisme sammen i den samme gryde. Hvis en ejer af en stor og lovende forretning ikke opfyldte betingelserne, var der et loft for, hvor langt han kunne nå, før de stoppede ham.

Begrebet karteldannelse er langt værre og dybere end blot ulovlig konkurrencehæmmende aftale på tværs af fri markedsdannelse. Hvilket i øvrigt er noget totalt vrøvl, for markedet var overhovedet ikke frit. Som Donald Trump i et selvsikkert øjeblik indrømmede: Systemet er rigged. Jeg ved det, for jeg var selv med til det. Hvorefter hans fanklub så troede, at han angrede og nu ville noget helt andet – f.eks frelse dem og alle gode sjæle. Og det tror de stadig, de stakler. Karteldannelse er mafia. At sige fra er brud på Omertá = hold din mund eller dø!

Vi har ikke kapitalisme længere. Når firmaer bliver tilstrækkeligt store, så monopoliserer de, hvorved kapitalismen = enhver persons ret til at handle med andre uden indblanding af Stater eller Karteller ikke længere eksisterer. En handel er en handel, et ord er et ord, en indgået kontrakt er gældende. Monopolerne er et helt andet dyr, for det tillader ikke en handel at være en handel. De rager alt til sig, kun de har lov til at trives. Vi har altså ikke kapitalisme, vi har neo-feudalisme. Vi har kørt i ring og er havnet i den Mørke Middelalder 2.0, og de nye herremænd sidder i deres digitale sky og gør, hvad der passer dem.

Dette rigged’e megasystem falder nu væk. Behovet for korruption forsvinder, for hvis penge og løn og al finansiering ankommer direkte fra Det Centrale Repositorium og ikke skal indover rådne banker, der stjæler halvdelen (alle bliver med tiden deres egen bank), og folk ikke længere behøver at slikke en eller anden magtfuld mafiaboss langt op i du-ved-hvad, og når det ikke længere er hans forkælede søn, uduelige svigersøn eller kedelige fætter, der får jobbet, for der er andre, der er langt mere kvalificeret, så ser det hele ganske anderledes ud.

Folk vil kunne tjene penge uden at være en luder, så hvorfor så sprede ben for penge længere?
Jeg kan høre, hvad du tænker her, og jeg tænker det samme:
Det er vist for godt til at være sandt, det kommer da ikke til at ske.

Det sker rent faktisk i skrivende stund. Når først det går i gang for alvor, så kan det risikere at gå meget stærkt. Systemet er gearet til at handle hurtigt og effektivt, operatørerne er gearet til at få tingene til at ske. Der er blot en selvbevarende og selvbeskyttende inerti af ‘vi plejer’, der skal tøs op. En syg organisme tilpasser sig sin egen sygdom for at kunne fungere, og når sygdommen er på vej ud af kroppen, kan det opleves som en forgiftning, selvom det er en afgiftning. Detox medfører udledning af affaldsstoffer, plejer man vist at sige.

Der vil blive tale om en høj grad af omskoling og efter-videreuddannelse for operatører og administratorer. Både regeringer og virksomheder skal til at lære noget nyt. Der vil være mange, der bliver irriteret, for de har jo lært at leve med parasitten. Der vil også være mange, der vil byde det hjerteligt velkommen, men som måske blot er usikre på, hvordan det skal gribes an.

Hvem siger f.eks, at stater ikke selv må producere men er nødt til at afstå fra det for ikke at være ‘konkurrenceforvridende’, som det har heddet sig? Hvis de er de bedste til et eller andet, så skal de da gøre det. Vi har i mellemtiden glemt, at de første store virksomheder ved industrialismens fremkomst i 1800-tallet var statslige.

Hvem siger, at militæret ikke selv kan producere deres gear, for de ved jo, hvad de har brug for? I stedet for at overlade det til en ryggesløs militærindustri, der bare vil have, at de fyrer krudtet af, myrder løs og ødelægger, så de kan sælge noget mere dyrt legetøj – der så viser sig ikke at due til noget jf. alt det skrot, de har sendt til Ukraine for at blive ødelagt af russerne, der i 30 år har opdateret alt deres grej. I fremtiden og især i en usikker overgangsperiode vil der blive brug for militær til forsvar. Gentager: til forsvar, ikke til angreb, ødelæggelse, udplyndring og underkuelse som i dag. Der vil i høj grad være brug for sikkerhed. Den militære kommandostruktur er særdeles højt gearet til at udføre logistiske operationer. Ingeniørtropperne kan bygge veje og broer på meget kort tid og med stor effektivitet. Forestil dig tropperne sat ind til at bekrige … forureningen i verdenshavene! Hvad så, Bush-den-Dumme, er det ikke tid til War Against Pollution. War Against Terror VAR en terroroperation. War Against Drugs VAR en drugoperation med CIA som pimps og pushere.

Eller hvad med militæret sat ind for alvor mod den nye store beskidte megahandel med børn, mennesker, organer, der snart overhaler både drugs, medicin og våben som det mest indbringende? Og hvorfor har de ikke allerede gjort det? Korruption igen. Hvad med at bygge farbare veje i store dele af Afrika, hvor vejene er bombekratere fyldt med mudder i hele regntiden – med militær præcision. Det er dog forståeligt lige nu, at flertallet af afrikanere ikke har den helt store tillid til militær, især ikke militær fra de koloniherrer, der aldrig forlod landet, selv efter, at kolonialismen på papiret var ophørt. Men det er bestemt ikke entydigt, for i Niger har deres militær lige smidt franskmændene ud – omsider.

En stor brik, der er nødt til at falde på plads, er et indre opbrud af Kina. Det var ifølge 100-årsplanen nu, at al global styring skulle være overført til Kina. Imperiet, der aldrig døde, vidste, at det var nødt til at genopstå som Fugl Føniks ved at overføre magtcentrum inden der var gået 70 år, for ellers ville det forsvinde. Det kom ikke til at ske. Der tales lige nu om, at der foregår en indre magtkamp, for både den menige kineser såvel som magtgrupper i Riget i Midten er trætte af The Golden Dragon, det kinesiske kapitel af Order of The Dragon og deres kommunistparti og al dets væsen.

Vi har beskrevet i snart et dusin artikler, hvordan de to mafiastrukturer Order of The Black Sun og Order of The Dragon har delt Verden imellem sig. De havde hver sin nøgle til pengeskabet (Skt. Peters nøgler). Ørnen havde to hoveder, der skuede i hver sin retning. Janus havde to hoveder. Begge ordener havde kun halvdelen af magten på det operative niveau, hvorfor ingen havde den fulde kontrol, og begge holdt hinanden i skak. Det var del-og-hersk på højeste niveau. Ingen af dem havde egentlig magt under alle omstændigheder, for der var en helt overordnet struktur i tre ikke-menneskelige niveauer (pyramidens svævende top), der overvågede og kontrollerede dem – det altseende øje – og alt skulle ind over det øverste lag (Marduk).
Blad tilbage i bunken og læs om denne komplicerede struktur.
Links til Verdensspillet 1-8

Restaureringsplanen

Der er skabt og allerede iværksat en restaureringsplan af Verden.
Dens første stadium er meget langt fremskredet, og det har bestået i fjernelsen af det, der forhindrede restaureringen.

Endemålet er, at alle mennesker bliver et suverænt individ i sig selv. Suverænt = selvstyrende, selvregerende, selvstændigt. For at kunne være suveræn kræves der et løft af bevidstheden og en sikker fornemmelse af, hvad Naturlig Lov eller Universel Lov er. Altså netop det, som anarkisterne regnede med, at vi allerede besad, og som demokratiet forudsatte, men som vi ikke besad. Et suverænt væsen har ikke brug for en formynderstat eller formynderinstitutioner, ej heller 10.000’er af love og regler. Kun ét er fornødent: Forståelsen af og respekten for, at man ikke må gøre skade. Hverken på mennesker, dyr, planter, eller noget element af Jorden som en levende organisme. De er nu, vi skal til at lære af de såkaldte indigenous people, de oprindelige folkeslag, der stadig har bevaret denne veneration af Den Store Natur. Og nej, det er ikke nok ej heller passende at køre Hollywood-Etno-Porno på det. Alt det romatiserede BS med de ædle vilde har alligevel aldrig fået nogen konsekvenser for vores svinske adfærd.

Så kan det godt være, at denne forståelse og respekt skal formuleres, så vi både som individer og kollektive væsener er sikre på, hvordan vi skal forholde os. Især i en overgangsfase, hvor gamle vaner og det, vi har måttet finde os i, skal laves om. Men i virkeligheden er det langt-langt fra så kompliceret, som administratorer, videnskabsfolk og andre eksperter har det med at beskrive det. Selv et barn forstår umiddelbart, at der selvfølgelig ikke skal flyde megatonsvis af affald rundt i verdenshavene, at drikkevand ikke skal stinke af klor og være fuld af fluor, at himlen ikke skal overmales af hvide forureningsstriber, at dyr skal behandles ordentligt og have et naturligt liv, at man ikke skal rende rundt med masker på og være bange for hinanden, at krig er voksne mennesker, der ikke opfører sig ordentligt, at sult og fattigdom er ganske unødvendigt, siden der er ufatteligt rige mennesker, der ikke engang ved, hvad de skal bruge alle deres penge til.

Disse unødvendigheder kunne afskaffes på meget kort tid, hvis der var vilje til det, og hvis forhindringerne blev sat ud af drift. Sagt på en anden måde: Hvis der ikke var en magtfuld vilje til det modsatte. Et eksempel: Finland besluttede for et par år siden af afskaffe hjemløshed – hvorefter de saftsuseme gjorde det! Bl.a takket være en boligminister, der var et hæderligt menneske med den rette vilje, stædighed og overtalelsesevne. Og ja, også fordi Finland er et befolkningsmæssigt lille land, der befinder sig fysisk langt væk fra globalisternes interessentskaber og dermed fra forhindringerne i, at det kunne ske. Et land, hvor de fleste europæere ikke ville være i stand til at overleve. Et af boligministerens ‘tricks’ var, at han fra starten af, da han skulle overtale bystyret i Finlands 10 største byer til at medvirke, pointerede, at dette var et projekt i alles interesse. Det havde absolut intet med partier, blokke og ideologier at gøre. Projektet var win-win-win over hele linjen.

Hvad denne ukorrupte og hæderlige politiker formulerede er umådeligt vigtigt. En af forudsætningerne for, at En Ny Verden for mennesker kan etableres, er, at vi omsider sender det dybt forældede skrot, som højre-venstre-politik og al dertil hørende abstrakt tænkning = ideologi på en tidsrejse tilbage til det forrige årtusind, hvor det hører hjemme. Vi kan ikke blive ved med at køre i ring i rundkørslen her. Højre-venstre er i mellemtiden blevet irrelevant.

Dette er Alexandr Dugins Fjerde Politiske Teori, der, som han siger, endnu ikke er formuleret, for den skal formuleres AF mennesker selv i en multipolær verden. Altså ikke formuleret af ideologer af skummel herkomst FOR folk.

En sådan verden i sin skabelse har ikke brug for at slæbe rundt på det forældede skrot, som har forhindret den i at opstå.
Den skylder INTET til globalisterne, neo-liberalisterne, globalfascisterne, NWO (Sort- eller Drage-).
Den har kun brug for militær til at forsvare sig mod overgreb og ikke til at invadere og underkue andre.
Den har ikke brug for at ødelægge folks helbred, trivsel, sammenhold, kreative intelligens – den har NETOP brug for alt dette.
Den har ingen interesse i højre-venstre del-og-hersk, iscenesatte borgerkrige, destruktive revolutioner, handelskrige, had, neo-racisme, neo-feminisme, neo-marxisme, neo-feudalisme, neo-imperialisme.
Den har ikke brug for et globalistisk centralbankvæsen og alle dens tentakler.
Den har ikke brug for et sygdoms-u-væsen forklædt som et sundhedsvæsen, siden dette uvæsen ikke har viden om egentlig sundhed eller interesse i at skaffe sig denne viden. Den har interesse i at opretholde sygdom, for det er dens business case.
Den har ikke brug for hverken nationer eller befolkninger, der forgældede.
Den har ikke brug for at fodre uendelige kæder af parasitiske mellemhandlere, der har stukket sugerør, snabler og kanyler ind mellem producent og aftager, så at næsten ALLE varer, der forhandles i Verden, koster en mangedoblet pris af varens egentlige værdi.

Hvad har Den Nye Verden i sin skabelse så brug for?

Vi / Verden har brug for som det første, som udgangspunktet at stille spørgsmål, og det primære spørgsmål er netop det: Hvad har vi egentlig brug for?
Vi har i alt for høj grad accepteret, at nogen allerede har svaret på spørgsmålet for os og givet os svaret, uden at vi spurgte efter: Er det så det, vi har brug for?
Vi har brug for at tage os lov i stedet for at spørge-tigge-bede om lov.
Vi har brug for at forstå suverænitet, og at denne suverænitet ikke er det samme som at afgive muligheden for at styre noget. Dette er den mørke side af demokratiet, der sjældent tales om, hvor vi afgiver vores stemme og lægger den i en stemmeurne = lader den afgå ved døden ved afbrænding og begraver den. Demo-krati betyder i praksis ikke folket styrer men folket styres.
Vi har brug for at tage grundideen om demokrati på ordet og bogstaveligt … og andre ædlere dele. De sælger det som folkestyre, lad os se om de mener det.
Vi har brug for at træde i karakter i vores lokalsamfund. Politikerne gør intet ved problemerne, vi er nødt til tage skeen i egen hånd. Vi har ikke brug for at spørge dem om lov, for selv når vi har spurgt dem om lov, og de har indvilliget, så gør de intet.

Er det ikke interessant? Før babysitter-staten blev fuldt implementeret, kunne folk godt finde ud af at gøre tingene selv. Formynder-tante-staten har forkælet os. Vi er velfærds-fucked-up. På engelsk hedder forkælet spoiled = ødelagt. Vi er blevet apatiske og handlingslammede, for vi kan ikke længere se en fordel i at gøre noget. Og hvorfor skulle vi også det, når Staten alligevel kommer og straffer os og siger, at Sådan noget må I skam ikke, for det er alt for farligt, og det kan I alligevel ikke finde ud af – fy skamme I får en bøde for at være ulydigt selvstændige. Staten er hunderæd for at blive arbejdsløs eller sendt på plejehjem.

Vi har simpelthen brug for at blive voksne i ordets bedste betydning. Den afhængigheds-afhængige babysitterstat har alt for længe vedligeholdt dette uhellige afhængigheds-syndrom. Væk med det!
Vi har brug for at konkretisere vores behov og visionerne for deres opfyldelse. Hej-hej, kom lige ud af busken-hulen-skabet et øjeblik. Er der ikke noget, der mærkes anderledes? Send lige en prøveballon op og se, om den bliver skudt ned. Var det ikke efterhånden selve frygten for nedskydningen, der forhindrede opsendelsen?
Vi har brug for identifikation med vores behov og ikke de behov, der blev serveret på tallerkenen for os, som er deres behov. Ikke mere Stockholms-syndrom og slavens forelskelse i sin bøddel.

Ét sted skal vi stoppe for nu.
Det sidste ord er ikke sagt.
Det første ord er ikke engang sagt færdigt endnu.
Hvis du læser dette, har du lige pløjet dig igennem 13 normal-sider tekst og er berettiget til en medalje.

Vi ses på bagsiden af omdrejningsfeltet.