Djævelen findes i sproget

Sproget har en slagside

Måske du læste overvejelserne i en foregående blogpost om de idømte fejltagelsers forbandelse. Altså om hvordan videnskaberne synes at lide af kronisk fejltagelses-forfølgelse. Og at der ligger en intention bag, så ordet ‘fejltagelser’ bør sættes i anførselstegn. Følgende overvejelser udspringer af det.

En anden lidelse findes i et sprogligt mønster, der synes at dukke op hele tiden som en tendens til at udtrykke sig med ord, der har med krig at gøre.

Fysik

The Big Bang er noget stort, der siger bang. Skabelsen er en eksplosion. På tysk: das Urknall. Solen bliver sammenlignet med en atombombe. Hvad hovedet er fuld af, …

Økonomi

Handelskrig. Firmaer og virksomhedsledere taler konstant om at vinde markedsandele, altså vinde som i en krig. Konkurrenter ses som fjender. Markedet er en krigsskueplads med vindere og tabere.

Klima

Der råbes op om kampen mod klimaet, krigen mod CO², bekæmpelse af udslip, en tikkende bombe under …,

Politik

Krig mod drugs, kulturkampen, vi har nedsat en task force til at …, vi må følge de rigtige kommandoveje, partidisciplin og partisoldater, der skal lig på bordet, før der …,

Ideologi

Kønskamp, klassekamp, den lange march, bekæmpelse af politiske modstandere, racekrig (de rettroende må gerne udøve alle former for racisme), krig mod de, der mener det forkerte

Sundhed

Bekæmelse af pandemi, krig mod bakterier og vira, immunforsvar, biologisk krigsførelse, sygdomsangreb, at bukke under for cancer

Historie

Behøver vi næsten at sige, at historiebøgerne er nærmest én lang krigshistorie. De har om ikke andet kraftigt bidraget til, at krigsterminologi er en så gennemgående del af vores sprog.

Genetik

Darwinismen er én stor reklame for last man standing, den stærkes overlevelse i krigen om dominans

Management og business

Vi har en strategi, vi erobrer nye markeder, i angelsaksisk og derfor international business-titulering hedder en koncernchef en CEO – Corporate Executive Officer

Agrikultur

I konventionel landbrugs- og gartneriterminologi taler man om ukrudtsbekæmpelse, hvor alt andet en monokulturens indavlede produkter ses som fjender, der skal nedkæmpes med biologisk krigsførelse. At disse vildtvoksende gevækster skulle eller kunne have en mission, der også kunne være til stor gavn for de planter, vi selv lever af, falder ikke den krigsførende brance ind.

Religion

Hellig krig – død over de vantro, det godes (vores) kamp mod det onde (de andre), Det Gamle Testamente er én lang fortælling om krig og hvordan, jøderne myrdede løs på deres fjender med Yahwes velsignelse. Yahweh er i mellemtiden blevet udskrevet af argumentationen, men myrderierne fortsætter. Der hersker i dag som dengang en særlig form for omvendingssprog knyttet til krigsterminologien, hvor det er muligt at bytte rundt på offer og bøddel, hvis blot man kan påberåbe sig offerrollen. Det er også muligt med samme sproglige hokus-pokus at ‘håndspålægge’ de egentlige ofre, så de tager skylden med sig i graven.

Den katolske kirke overtog hele strukturen/hierarkiet mod det største konstant krigsførende imperium i antikken. Deres Gestapo hedder Jesuitterne, The Society of Jesus, og de er en militant munkeorden med officerer ledet af en general.

Oprindelse

Er det en krigsfiksering eller dødsfiksering eller begge dele? Og hvor kommer dette sprog fra?

Det kommer bla. fra, at i krig og kærlighed gælder alle kneb, som et gammelt ordsprog siger. Det er sandsynligvis noget biologisk, der gør sig gældende, når kærlighed anskues som en konkurrencesport, men ikke desto mindre er det et biologisk faktum, at hankønsvæsener i dyreverdenen udkæmper drabelige kampe om hunnernes gunst. Hvilket selvfølgelig blev set af darwinisterne som deres legitimitet til at nedslagte de svage derude i Udkantsverden. Darwinismen var aldrig en videnskab, den var et stykke ideologisk argumentation for det Britiske Imperiums ret og nærmest pligt – jf. den hvide mands byrde (hvid mand = de britiske imperialister tilhørende den rette klasse) – til at dominere og underkue. For det var jo naturens orden, var det ikke? Før var det Guds verdensorden, nu var det naturen, der blev taget til indsigt. Det var de samme folk, der opfandt eugenikken netop i industrialismens/imperialismens klassiske periode.

Det bekvemme med både Gud og Naturen er, at man kan tillægge begge særdeles lavmenneskelige egenskaber. Begge er bekvemme skærme for projektion, hvis nogen ønsker det.

Herrens veje er uransagelige, men vi har den røde telefon, den varme linje, og vi kan meddele, at Gud nu har tilkendegivet sin mening. Og som I ved, så står den ikke til diskussion. I øvrigt er Gud lige taget på ferie på ubestemt tid – han havde vist lidt ferie tilovers, inden han skulle på pension – så i mellemtiden passer vi hans kontor. Vi har dernæst besluttet, at kalde den Store Anbefaling for Naturen. Vi har ansat en videnskab til at studere den, så vi kan være sikker på, hvad den mener.

Det ene øjeblik er naturen en gang billigt skidt, der skal bekæmpes med ukrudstmidler. Det andet øjeblik bliver der henvist til den som en nærmest højeste autoritet. Det er som om, de har lidt svært ved at bestemme sig deroppe i toppen af systemet.

Så darwinismens koncept om den stærkes overlevelse – Darwin brugte ikke selv udtrykket the fittest, det er en opblødning af hans eget udtryk the strongest – indeholder det krigslegitimerende sprog, som imperialisterne havde brug for. Den nye ideologiserede biologi var et våben i krigsmagernes arsenal. Krigens formål er at herske over, at dominere. Sejrherren har ret til alle ressourcerne (imperialisme som forudsætning for industrialisme). Det startede for alvor i 1800-tallet, og det er aldrig ophørt siden.

Så i krig gælder alle kneb. Krig er total, totalitær. Krigen glider over i sproget. Fjenden skal billedliggøres, beskrives og fremmanes, for at krig overhovedet bliver muligt. Propagandaen ligger i den måde, fjenden bliver omtalt på. Vrede og aggression bygger på frygt. Hvad hovedet er fuld af, løber munden over med. En krigsmager er nødt til at projicere sit eget ønske om aggression over på den fjende, der skal fremmanes.

Krig kræver teknologi. Den mest veludrustede har allerede et fortrin. Sun Tsu ville selvfølgelig hævde, at en krig vindes allerede inden, den når til slagmarken, hvilket selvfølgelig er rigtigt, og meget drejer sig om illusion og om at narre fjenden. Men hvis der ikke findes en egentlig slagstyrke med effektive våben som udgangspunkt, kommer selv den klogeste strateg til kort.

Så krigsmagerne har altid tænkt totalitært. Alt kunne bruges. Videnskaberne kunne bruges. Den mest avancerede forskning i teknologi i dag er klassificeret og indkapslet i militære programmer. Men som man siger: Hvis man giver et æble i hånden på en krigsliderlig psykopat, så vil den første tanke ikke være: Hvor ser det dog dejligt friskt og sundt ud, men: På hvilken måde kan jeg smide denne genstand i hovedet på folk, så det gør mest skade?

Sproget afspejler dette perverterede tankesæt.

Medicin bliver til gift
Vand er ikke længere drikkevand men druknevand – eller mangel på drikkevand = tørstevand
Musik bliver fra at være kunst til at være opildnende til kampmod
Biologi bliver fra at være liv til at være masseødelæggende
Fysik handler om målretning af destruktiv energi
Kemi handler nu om forgiftning af miljøet og kroppene
Politik handler om evnen til at storlyve for både folket og fjenden, geopolitik er netop det Britiske Imperiums kongstanke om Søimperiets verdensdominans (Halford McKinder: den der behersker the Heartland, behersker Jordkloden)
Historie handler om at glorificere den foregående krig, så journalistik kan glorificere den pågående og den kommende
Fødevare og ernæring handler om at svække befolkninger – jf. det Britiske Imperiums forkærlighed for iscenesat hungersnød og folkemord ved udsultning
Psykologi handler om at manipulere massepsykologien
Antropologi handler om at studere befolkninger og kulturer, så disse kan splittes ad med del-og-hersk
Handel og økonomi er ikke længere instrumenter for trivsel og udveksling men handler om embargo, handelskrig, isolation af fjenden – altså den middelalderlige tanke om belejring
Vejr og klima er ikke længere naturfænomener men emner for forskning og manipulation (vejrmodifikation, geo-ingeneering, aerosol-spraying, HAARP-teknologi med longitudinal-bølger)
Mediekultur handler om krigspropaganda
Vacciner er ikke opbyggende for immunforsvar, de er undergravende og destruktive. Det er de, fordi de er ophørt med at være egentlige vacciner.
Genetik handler om genmodificering og dermed en decideret krig mod selve livets byggesten
Sikkerhedspolitik handler om, at vi alle i krigens tjeneste overdrager alle vore friheder, rettigheder og hele vort liv og viser ubetinget tillid til de, der forsikrer os om, at de har styr på det, og at de har spottet fjenden ud. De glemmer dog at fortælle os, at VI er deres egentlige fjende, hvilket gør DEM til vores egentlige fjende – hov, hvordan kom den lige bagfra?

Knæk koden

Hvad stiller vi op med det? Det synes at være overalt, hvor vi færdes.

Én ting er sikkert. Som Sun Tsu så rigtigt skrev for et par tusinde år siden: Kend din fjende.
De har erklæret krig – uden at erklære den som de feje hunde, de er.
Vi kan ikke vende ryggen til dem længere. Tillid er ikke længere en mulighed.
De forandrer sig aldrig – én gang psykopat, altid psykopat.

Djævelen ligger i detaljen – detaljen ligger i sproget. De taler i kodesprog, og de kan kendes på, at de gør det. De taler til hinanden, mens de taler hen over hovedet på os. De får os til at tale deres sprog, for det kan de så godt li’. De opfatter det som bekræftelse af en aftale. Aftalen går ud på, at vi godkender deres ugerninger.

Der findes indenfor socialmedicin et begreb, der hedder selvskade. Desværre et fænomen, der er udbredt blandt unge, hvilket i sig selv er et symptom på en syg kultur, der systematisk fremmer angst hos de mest følsomme i samfundet: de unge. Men i mere overført og kulturel forstand er vi en del af en selvskade-kultur. Vi gør skade på os selv via den måde, vi accepterer krigsretorikken på. De vil så gerne have, at vi gør det mod os selv, for så slipper de for at få blod og tarmindhold på hænderne.

Og det må vi da kunne forstå, ja, og I skulle bare vide dernede, hvor ondt det gør på os, når vi er nødt til at …

SÅ: vi kunne udover at lære at knække kode også lære os selv at lade være med at udføre frivillig selvskade. Sadister har brug for masochister, og det kunne vi holde op med at være. Bødler har brug for stakkels svækkede ofre, så vi kunne holde op med at betragte os selv som stakkels selvsvækkede ofre.

Verden har et problem.
Verdens befolkninger har et problem.
Vi har et problem.

Når specielle interesser kan købe sig til, hvad folk ved, har vi som folk et problem.
Når specielle interesser kan betale sig fra, at nyhedsmedier lyver, har vi et problem.
Når regeringer og politikere mener, at deres job består i at betjene løgn, har vi et problem.
Når regeringer, politikere og medier ikke engang selv fatter, at de udgør menneskehedens og verdenshistoriens hovedproblem, så har problemet et problem.