Det var sg’u da en UFO!

Observation 4. august 2022 omkr. 02 nat:
Det er stjerneklart, de kendte – hvis man kender dem – stjernetegn og planeter er synlige.
Et enkelt tydeligt stjerneskud skærer hen over himlen.
Det er det tidspunkt med de færreste fly på himlen, for de færreste ønsker at nå en destination midt om natten. Man altid høre flyene i denne del af landet, for der er ingen trafiklarm men helt stille.

Her er det, der ses en prik på himlen, der bevæger sig i retning nord. Den er ganske lille men helt tydelig. Den bevæger sig hurtigere, end man vil forvente sig af et fly. Den blinker ikke, hvilket rutefly altid gør. Der er fuldstændigt stille uden den vanlige og forventelige rumlen af jetturbiner. Pludselig sætter den farten væsentligt op og forsvinder ud af syne, hvilket udelukker satelitter, droner, konventionelle militære overlydsfly – disse er heller ikke lydløse, tværtimod.

Det var et flyvende objekt, og det kan ikke identificeres. Ergo var det et uidentificeret flyvende objekt forkortet til UFO. Der er ingen, der kan fortælle os, om det var små grønne mænd fra Mars, eller om det er et stykke militærteknologi fra et af det store lande, der kører hemmelige rumprogrammer. USA, England, Frankrig, Rusland, Indien, Kina og muligvis Tyskland og Japan har udviklet den slags. Eller om det er vores egne naboer på Jorden, som vi ikke har fået lov til at møde endnu.

Jeg har mine teorier, og dine er lige så gode. Jeg har også lidt mere end teorier, og de går i den sidste retning, men dem kan jeg heller ikke verificere med sikkerhed og er nødt til at stole på kilder, som jeg opfatter som pålidelige.

Et ikke-credo

Jeg ved, at ingen mand er en ø.
Jeg ved, at jeg skal være forsigtig med,
hvad jeg beder om og ønsker mig.

Jeg ved, at jeg en dag skal dø.
Jeg ved, at alle mine valg har en konsekvens,
og at jeg betaler prisen eller høster gevinsten.

Jeg ved, at pennen er stærkere end sværdet.
Jeg ved, at alle ord fra min mund og hånd
har deres egen rute i verden og derfor ikke er ligegyldige.

Jeg ved, at intet er som det forlyder.
Jeg ved, at vi svømmer i et hav af løgn,
og at alt skal vejes flere gange på en guldvægt.

Jeg ved, at alting har sin tid.
Jeg ved, at intet er tilfældigt,
ligesom intet ligger fast på forhånd.

Jeg ved, at sandhedens time ikke kan slettes af skemaet.
Jeg ved, løgn kræver hårdt arbejde og indædt fornyelse i daglig rutine,
mens sandhed blot kræver, at jeg siger ja.

Jeg ved, at vi alle har en opgave.
Jeg ved, at der er en årsag til,
at vi findes på dette sted og på dette tidspunkt.

Jeg ved, at det meste er usynligt for vort blik og uhørligt for vore ører.
Jeg ved, at vi skal være tøve med at idømme noget ikke-eksistens,
blot fordi det ikke har åbenbaret sig for vores sanser.

Jeg ved, at der findes en Gud, en Kilde til al eksistens.
Jeg ved, at det er muligt at henvende os til Kilden,
men at vi skal spidse ører, når svaret ankommer på henvendelsen.

Venstroid

Dette er en typologi over den sekteriske og kultlignende ideologi med den vage betegnelse venstrefløjen, og hvad den gør ved sine medlemmer. Ikke alle medlemmer udviser de samme træk eller alle karakteristika på én gang, men alle medlemmer udviser nogle af dem i et eller andet omfang. Med medlemmer menes de, der identificerer sig med det, som ideologien prædiker.

Venstrefløjshjernen og dens tankesæt i 29 punkter:

Venstrefløjshjernen aner meget lidt om ideologiens historisk-filosofiske oprindelse. Hvis nogen præsenterer dem for denne oprindelse, vil de enten enten være yderst mistroiske og nægte at lytte til det selv med rigelige mængder af dokumentation og kilder. Eller også vil de blive totalt chokerede og deres verdensbillede vil falde sammen. Det er første er langt mere sandsynligt end det sidste.
Venstrefløjshjernen har aldrig stukket fingeren dybere ned end til ideologiens eget udsagn om sig selv, hvilket er et lukket kredsløb og et ekkokammer.
Venstrefløjshjernen i Vesten i Den Kolde Krig havde – og har stadig en naiv ide om, at det hele var rigtigt tænkt fra starten, men så kom ham Stalin bare og ødelagde det hele. Stalin grinede dengang og kaldte dem for de nyttige idioter.
Venstrefløjshjernen har ingen anelse om, hvordan virkelighedens kommunistisk-socialistiske samfund så ud, og hvilke rædsler det betød for mennesker, der levede under det.
Venstrefløjshjernen tror, at Marx, Lenin og Trotsky bekymrede sig den mindste smule for den arbejderklasse, de foragtede og misbrugte til deres destruktive formål.
Venstrefløjshjernen har inget analytisk begreb for de slående ligheder mellem fascisme, nazisme og socialisme. Hed det ikke nationalsocialisme? Er alle ikke en statskult? osv…
Venstrefløjshjernen ser ingen sammenhæng mellem selve ideologien og det globale folkemord på 300 millioner, der fandt sted i ideologiens navn.
Venstrefløjshjernen er i realiteten aldrig at kommet ud af den kolde krig, og lever i en hangover fra forrige årtusind i en boble af utopisme og irrelevante klicheer.
Venstrefløjshjernen ser ikke, at den trods sin fornægtelse og foragt for religiøsitet selv udviser samtlige tegn på fundamentalistisk religiøsitet.
Venstrefløjshjernen ser ingen selvmodsigelse i at kalde sig progressiv (fremskridssøgende) og revolutionær (tilbagerullende) på samme tid.
Venstrefløjshjernen er medlem af en kult – et andet ord for en eksklusiv designer-ideologi.
Venstrefløjshjernen ejer ikke evnen til selvkritik, der som bekendt er bandlyst i alle former for fundamentalistisk-kultiske tankesæt. De er kun i stand til at reagere – de er reaktionære.
Venstrefløjshjernen har et kollektivistisk tankesæt, de tænker som en del af flokken, stammen.
Venstrefløjshjernen mener sig som medlem af kulten berettiget til at udstøde, fordømme, latterliggøre og lukke munden på alle, der ikke reproducerer deres udsagn, og som har anskaffet sig et medlemskort til stammen.
Venstrefløjshjernen er hjernevasket i en eller anden grad og er derfor i samme grad udenfor pædagogisk rækkevidde. Du bør ikke undlade forsøget, da de er dybt usikre på sig selv.
Venstrefløjshjernen tænker og handler irrationelt og emotionelt. Logik er ikke en del af menuen.
Venstrefløjshjernens hang til emotionalitet følger en klud med den rette farve viftet om næsen.
Venstrefløjshjernen lider af fakta-allergi. Præsenteret for faktuel information, der ikke glider direke ind i deres tilladte forråd af grundsætninger, gør dem angste.
Venstrefløjshjernen vil i enhver samtale om politik lægge ud med at begå en serie antagelser.
Venstrefløjshjernen undgår at være i selskab med anderledes tænkende. Derfor vil de blive chokerede og ofte målløse over direkte kompetent modspil, hvilket de aldrig før har fået.
Venstrefløjshjernen er programmeret med en latent totalitærhjerne og en kommissærs tankesæt.
Venstrefløjshjernen flok er styret politisk korrekthed = partiloyalitet. Alle, der ikke følger korrektheds-kravet er idømt anathema (helligbrøde) og stemplet som vantro og kættere.
Venstrefløjshjernens revolutionære metode ifølge Kulturmarxismen er at at bruge minoritetsgrupper som et undergravende redskab overfor samfundet ved at sælge dem en offerrolle: I er enormt undertrykte, er I ikke?
Venstrefløjshjernen forstår ikke, at ideologiens inderste kerne er: Destruktion af den Vestlige Civilisation (kulturmarxisme). Altså bogstaveligt at save den gren over, man selv sidder på – uden at vide hvorfor.
Venstrefløjshjernen er stærkt projicerende. Alt det, den får øje på hos ‘de andre’, er det, som den selv har gang i.
Venstrefløjshjernen er et redskab for kulturel destruktivisme.
Venstrefløjshjernen har brug for konstant bekræftelse ved i selskab med ligesinde med rituelle ordvekslinger at forny medlemsskabet af gruppen. Dette er baviansocialisering – flokdyrene piller lopper på hinanden og viser dermed deres tilhør til flokken og plads i dens hierarki.
Venstrefløjshjernen forstår ikke, at den som nyttig idiot bliver kasseret den dag, der ikke er brug for den længere. Det er De Lange Knives Nat og Revolutionen æder sine egne børn.
Venstrefløjshjernen generation 4 er nu radikaliseret og hjernevasket i et omfang, der er så selvdestruktivt, at det bliver venstrefløjens endeligt. Hvis man lever ved sværdet, kommer man til at dø ved sværdet.

Er svaret så højrefløjens lyksaligheder?

Svaret er AFGJORT NEJ!

Højrefløjen er blot venstrefløjens antitese. Selvom den sine steder ikke er så hjernevasket som højrefløjen, og selvom den kan hævde at have et vist moralsk overtag, så er den dybt inficeret af korrupte kræfter og klicheetænkning fra sin egen fortid.

Fløjenes opdragsgiver – de hedder globalisterne for tiden – er fuldstændigt ligeglade med højre og venstre, bare der adlydes.
De har en rød vifte-klud til den ene fløj og en blå vifte-klud til den anden.
De har en grøn klud til klimaidioterne, en brun klud til nyfascisterne og nyracisterne og en spraglet klud til alle dine kønsforvirrede.
De har en lilla klud, når folk skal løbe skrigende bort og en babyblå klud, når de skal falde i armene på far og mor.
De har en gul klud, når de vil have krig og en pink klud, når de vil have panik og paranoia.
De har en hvid klud, når folk skal falde i søvn.
De bruger den stok og den gulerod der virker.
De ringer med den pavlovske madklokke, der får hunden til at savle.

Hvad er så svaret?

Der fandtes rent faktisk en form for ursocialisme, ligesom der fandtes en form for urkonservatisme eller traditionalisme. Den første handler om varetagelsen af vores fælles gode. Det er et kernebegreb i de gamle agrare samfund, det er fælleden, overskudsproduktionen og almenvellet, det handler om. Det er beboernes fair chance og ret til trivsel i lokalsamfundet. Det andet handler om varetagelsen af den fælles arv, omsorg og respekt for traditionen og det sted, vi er født = nationen. Vi er blevet forført til at tro, at der er en modsigelse her, og at det ene udelukker det andet. Det gør det ikke. Vi lider af et kulturelt auto-immun-defekt-syndrom, hvor kroppens = kulturens egne celler bekæmper hinanden. Helt unødvendigt!

Svaret er derfor den indlysende restaurering af det harmoniske forhold imellem disse to fragmenterede principper. Det vil møde en indædt modstand fra det system, der ovenfra styrer Verden ved hjælp af polarisering. Det er Imperiets del-og-hersk-strategi. Det vil også møde modstand fra fløjene, især venstrefløjen og dens indædte neo-religiøsitet. Som venstroid vil du blive straffet med social mistænkeligggørelse og potentiel udstødelse for at foreslå nogen som helst form for selvransagelse eller begynder at føre konstruktive samtaler med de vantro.

Det er ikke desto mindre svaret. Vi er nødt til at afslutte al fløjtænkning. Højre og venstre er død. Det nytter ikke fra en højreposition at strække hånden frem til venstre, for venstre vil aldrig tage imod den fremstrakte hånd. Højrefløjen tror naivt, at den ved hæderlighed og moralsk integritet kan få en venstrefløj i tale, der for længst har relativiseret al moralitet. Det må ske fra en ny position, der ikke anerkender og accepterer dette forældede skisma.

Vi er henvist til at udvikle en post-partipolitisk form og forlade de infantile former, vi oplever i dag. Fremtidens politik er nødt til at være for voksne mennesker. Automatisk partiloyalitet er demokrati på barnestadiet.

Kravet om underkastelse til en partilinje er et totalitært træk ved det repræsentative demokrati, der underminerer selve tanken om demokrati. Det samme gør kravet om borgernes underkastelse til staten og dens institutioner.

Hvordan det skal ske i en overgangsfase er ikke entydigt. Det er utvivlsomt, at de korrumperende bånd mellem stat, regering og medier på den ene side og de stærke private interesser på den anden side skal brydes. Globalismen skal afmonteres og en multipolær verdensorden af decentralisering og med autonome civilisationsstater skal etableres. Det lyder som en uoverkommelig stor mundfuld, men denne etablering er allerede i fuld gang, og initiativet kommer fra flere sider:

En række store spillere udenfor anglosfæren, det transatlantiske interessentskab = Det Britiske Imperium 2.0. hvis befolkninger er blevet kørt over af Imperiet 1.0 og 2.0 og ikke orker den version 3.0, som de ser under udrulning.
En stigende række lande i EU-sfæren, hvis befolkninger er blevet kørt over af dette bureaukratiske redskab for USA, hviket det har været fra starten, ligesom NATO fra starten var et redskab for Pentagon.
Hele raden af små spillere, hvis eneste chance har været at holde lav profil og ikke lægge sig ud med Imperiet.

SÅ:
Disse bevægelser på det politiske makroplan sker parallelt med bevægelser på lokalt, internt nationalt plan og ned til mikroplanet. Det er ikke utopisme, det er virkelighed.

Det var sg’u da en UFO!