Byg en ovn – 6 (7) modeller

Følgende artikel er allerede blevet ret omfattende. Den er et forstudie til en bog, der i mellemtiden er udgivet. Titlen er: Ovnbogen – hjemmebyggerens manual til stenovne

Simpel pizzaovn

Vi taler her om en udendørs-ovn. Den er uden låger og skorsten.

Der findes avancerede måder at bygge en pizzaovn på, så den lever op til de højeste standarder for effektivitet. Fælles for dem er, at de koster kassen, og at de tager meget lang tid og stort besvær at bygge. Men hvad nu, hvis vi er villig til at gå på kompromis med de ultimative standarder, som er nødvendige i professionelle pizzariaer, for at det kan betale sig at bage pizza og brød og varme lasagne osv. til 100vis af kunder daglig med så lidt varmespild som overhovedet muligt? Du og din familie og dine venner til en social event har jo ikke brug for at overholde den slags høje standarder.

MEN vi går ikke på kompromis med én standard: Denne ovn skal være i stand til at præstere en seriøs høj temperatur, så en pizza bliver perfekt på under 5 minutter. Vi taler om tæt på 400 graders celsius.
Og hvad nu, hvis vi påstår, at det kan lade sig gøre med en stak byggeaffald – eller et billigt køb hos byggemarkedet?

Ingredienser – pris:

En pose granitskærver – 35 kr.
To fliser på 60 x 60 x 4 – 330 kr.
42 mursten til 5 kr. stykket – 170 kr.
I alt uden genbrugsmaterialer max: 535 kr.
I alt med genbrugsmaterialer: helt ned til 0 kr.

Hvis du gør dig lidt umage, kan du uden tvivl finde 50 genbrugs-mursten for 1/3 af prisen.
25 kg Aalborg-cement koster 100 kr., og hvis du ved, hvordan man støber en flise, kan det gøres billigere. Det løser også et mindre problem – derom senere.
Ultimativt har du muligvis allerede en stak brugte mursten liggende + et par fliser.
Eller du kender en fætter, der har.

Hvis de her-nævnte materialer ligger klar, kan denne ovn samles på kort tid.
Den estimerede pris skal sammenlignes med ovnprojekter til en pris af 2-3.000 kr.
En professionel pizzaoven til brænde kan koste 40.000+ kr.

Fundament

Når folk bygger hjemmebyggede pizzaovne, gør de en hel masse ud af at bygge fundament, så de ikke behøver at bukke sig ned. Det i sig selv er et helt projekt. Det kræver en gedigen horisontal betonplade lagt ovenpå et vertikalt murværk af understøttelse. Vi siger, at du er i stand til at gå i knæ og ikke at blevet en gammel kroget gigtramt – eller doven – knark, så fundamentet står direkte på jorden.

Plan jorden og tjek med waterpass. Læg et lag granitskærver eller ral, hvor det lave murværk skal stå. Hvis vi ikke stoler på vores grund og mener, at regnvandet vil underminere det, så læg et lag stabilgrus først. Eller gør en ekstra investering og læg et par store fliser 80.5 x 40.5 x 4 – pris 380 kr. i bunden. Men fliser kræver jo planering + stabilgrus + sand, og så er vi lige vidt eller værre stedt. Det skulle så være, hvis vi vil have lettere ved at feje aske væk. Bar jord er helt fin, og den bliver faktisk ‘bagt’ med tiden.

Der bruges ikke mørtel til at binde stenene. Vi ønsker utæthed for at skabe ventilation til forbrændingen.

Læg herefter det første lag af mursten. I denne model af en ovn er det ingen låger, der lukker varmen inde. Derfor er der heller ikke brug for skorsten til at lukke varme og forbrændt luft ud. Alt sammen er indbygget i den åbne konstruktion. Varmespild – javel. Men husk at varme stiger til vejrs, og det udnytter konstruktionen. Den sørger også for varmecirkulation, for professionelle pizzaovne cirkulerer varmen, så pizzaen ikke bliver kulsort i den ene side og ufærdig i den anden.

Læg herefter tre lag ovenpå. Murstenene ligger forskudt, så de binder hinanden.
I 2. og 4. lag er der ikke brug for halverede mursten. Lag 3 = lag 1.

I lag 4 rykkes midterstenen baglæns. Det er for at skabe en ventilationsskakt til varmen.
I lag 5 lægges tre sten parallelt med lag 4 og forlænger skakten:

Herefter lægges den første flise. Den har dimensionerne 60 x 60 x 4:

Det er en standard-flise fra byggemarkederne.
Det er så her, det lille problem opstår. En standard-mursten er 5 cm tyk/høj, og flisen er 4 cm tyk/høj.
Hvis du er i stand til at skaffe fliser, der 5 cm tykke, så er problemet løst – jeg har ikke fundet dem.
Eller også støber du selv en flise ved at bygge en støbekasse. Det er ikke svært. Dimensionerne kan i så fald være 70 x 60 x 5, og så skal du støbe 2 af dem, for der skal være en i toppen også.

Vi har nu bygget brændselskammeret, og ovenpå bygger vi bagekammeret.

Vi kan selvfølgelig vælge at lægge et lag cement-mørtel som kompensation for at hæve flisen. Vi har ikke mørtlet murstenene, for vi ønsker ventilation, der booster forbrændingen, men her kunne vi gøre det. Faktisk kunne et lag vådt grus gøre det samme i en begrænset periode, og det kan genbruges. Det vil nok med tiden synke sammen.

En anden og mere permanent løsning er, at slibe de tre sten, der ligger bag flisen, ned til 4 cm i tykkelse/højde. Det kan gøres ved en vinkelsliber med slibeskive eller en kraftig båndpudser. En fordel ved den ikke-mørtlede teknik er, at vi til enhver tid kan skille ovnen ad og smide den op i vognen/traileren og tage med på tur. Eller flytte til sommerhuset. Hvis du vælger den, har du det perfekte transportale samlesæt for en ovn.

I lag 6 er der kun hele mursten. De er rykket ind i siderne, så de følger 60 x 60-flisen. Hvis du har valgt selv at støbe 70 x 60 x 5-fliser, så behøver du ikke at rykke ind. Midterstenen er stadig rykket baglæns til ventilationsskakten.

Lag 7 er en binding af lag 6. Her er ventilationsskakten afsluttet, og stenene på bagsiden er ikke forskudt. Der er to halve sten på forsiden. Du kan også vælge en hel sten i toppen og yderligere en halv i bunden.

Tilbage er der kun lag 8, der er endnu en flise:

Da dette ikke er en højisoleret ovn, så bliver flisen i toppen også varm. Faktisk bliver den så varm, at den kan bruges om en koge-stege-plade. Stil en støbejernspande fra starten, og du kan servere bøffer og frikadeller sammen med pizzaen.
Eller læg en rist og bag fladt brød. Tænk i det hele taget i anvendt varme.

Raket-komfur

Denne model er endnu mere simpel. Den er måske, hvad man kunne kalde for prototypen på en urovn.
Ikke desto mindre er den yderst effektiv og er meget økonomisk med brænde. Man bruge tyndt pindebrænde og kviste til at fyre med, og da cirkulationen er optimal, går det hurtigt, og der bliver meget varmt. Navnet rocket stove kommer af, at der kan stå en halv meter høje flammer op, når der er fuldt gang i den, så det nærmest ligner en omvendt raketmotor.

Start med at lægge en bund. Den kan også ligesom den simple pizzaovn stå lige på jorden, men flisen gør det blot nemmere at rydde op.

Læg en rist og et lignende lag:

I de to første murstenslag var der en halveret mursten. I de næste lag bygges en skorsten af fire hele mursten. Et raketkomfur er sin egen skorsten – det er det, der gør den så simpel:

Risten er til pindebrændet, og man fodrer bare, så længe der er brug for det.
Bunden er til aske. En raketovn er kernen i en masseovn.

Man stiller gryden eller stegepanden direkte ovenpå skorstenen. Man kan evt. lige tre-fire små sten, så flammerne kan slikke rundt om. En metalramme med støtter på ville være luksus. Det kræver, at du kan håndtere et svejseapparat, for den kan nok ikke købes i det mål.

Klassisk pizzaovn

Den klassiske pizzaovn er en dome eller en tunnel. Det er her den optimale fordeling af varme kan skabes kombineret med et minimalt varmetab.

En med smuk cementbaseret model kan ses bygget her:
How to build an outdoor pizza oven
Udover en tunne til ‘forhuset’ lavet af krydsfiner bruges der en stor gymnastikbold til domen.

I den slags semi-proff ovne bruges der enten en blanding af ler, sand og halm til den indre beklædning, eller også mures der en skal op af ovnsten. Disse er mere bekostelige end almindelige mursten, men kan også klare langt større varme. Der er brug for skorsten og gerne en låge foran. Denne model har dog ingen, men den kan du selv designe.

Læs videre for detaljerede vejledninger i professionelle ovne i to typer: tunnnel og iglo-dome.

Tandoor

En anden urovn er et hul i jorden med brænde > kul i bunden og dækket til.
Men iranerne og inderne og den kultur, der findes i tilstødende landområder som en del af denne kultur, har videreudviklet urovnen til en tandoor.

Der er forskellige måder at bruge den på:

1. at sænke en gryde ned på kullene og lægge låget på
2. at hænge emnet ned fra tværstænger eller et kryds i toppen og lægge låget på
3. at klaske brød op på siderne

Denne model er en overjordisk model, hvor der er en luge i bunden til at supplere med brænde undervejs.
Her skal man selvfølgelig vide, at rå brænde giver flammer, der brænder emnerne af fra neden.
At have et bål ved siden af, der frembringer kul, er
løsningen. På denne måde kan man holde gang i ovnen i lige så lang tid, det kræver.

En tandoor er en af de modeller, der er nøje beskrevet i
OVNBOGEN – Hjemmebyggerens manual til stenovne

Tunnelovnen – den tunge model

Her bliver vi seriøse. Denne model er en klassisk pizzaovn.
Der findes flere typer af pizzaovne, og denne er tunnel-hangar-versionen.
Der findes også en kuppel/dome/iglo-version, der er en overskåren kugle med forbygning, der er mere varmebesparende, men som er mere kompliceret at bygge. Den har vi også et bud på nedenfor.

En tunnelovn er en af de modeller, der er nøje beskrevet i:
OVNBOGEN – Hjemmebyggerens manual til stenovne

Modellen er bygget i et 3D virtuelt miljø (Blender) og har – selvom det bestemt er muligt – ikke fuld realisme-effekt. Til gengæld har det forhåbentlig overskuelig klarhed. Altså et kompromis mellem egentlige konstruktionstegninger og visualisering.

Dette er det ene kapitel i en kommende bog med arbejdstitlen Ovnbogen – hjemmebyggerens manual til stenovne, der vil indeholde alle disse ovntyper og flere og en kraftig opdatering af fremstillingen, så alle mål er fuldt beskrevet og visse vigtige detaljer er ændret.

Farven af mursten kunne være både gul og koksfarvet, men her er valgt klassisk rød mursten.Afsnit 1: Konstruktion trin-for-trin

Fundamentet støbes i beton direkte i en udgravning på jorden.

I bunden lægges et lag stabilgrus og sand.
Der bygges en forskalning i kanterne og beton hældes i. Det vil være godt med et lag grus i kanten efterfølgende som dræn. Fundamentet hærder i 4 dage.
Som basis i soklen bruges lecablokke.

Der lægges et betondæksel på soklen støbt i to sektioner. De er støbt i en forskalning på jorden. Deres vægt er ca 80 kg stykket, så det er vigtigt t støbe i to stykker. Hvis det skønnes for tungt at løfte på plads, er tre stykker også en mulighed. Hvis beregning skulle vise, t forkanten ikke er tilstrækkeligt understøttes, kan der evt. lægges en stålbjælke.

Udenom lecablokkene mures en forskalning af mursten. Selvom det er for æstetikken, så er de absolut en del af den bærende konstruktion, og tilsammen vil de kunne bære de omkr. 2.000 kg, der skal placeres i toppen. Vægten vil lande på lecablokke og mursten og stå på fundamentet i bunden.

På dækslet lægges direkte et lag ildfaste sten. De lægges tæt uden fuger direkte på dækslet uden at mures fast. De vil derefter kunne erstattes ved evt beskadning. De er den primære bagplade i ovnen.

Inden opmuring af det første lag ildfaste sten placeres en rig. Den har en forskalning, der skal bære stenene under opmuring. Den behøver ikke at være så tæt som vist på tegningen.

Nu lægges det første lag ildfaste sten. For at undstøtte buen startes med en skråt overskåret sten, der mures fast.

Det første lag af hvælvingen bygges. Den må meget gerne hærde natten over, så der ikke er noget, der skrider. Det er muligt at lade tre sten stikke frem til at flette forsiden med.

Resten af buen og bagstykket mures til. Det er vigtigt at udelade to sten i forsiden til et skorstenshul. Der er ingen fletning på den øverste del af bagsiden, men det vil blive holdt på plads af ydermuren.

Her kunne man i princippet hive riggen ud, men det vil være bedre at lade den blive og så brænde den ud til sidst, da den stadig har en støttefunktion.

De sidste sten på forsiden lægges på plads. NB! hullet i riggen er helt tilfældigt og har intet at gøre med den låge, der skal placeres lige foran stenene.

Der places et stykke udskåret pladestål. Det kan også være vinkelstål, da det ville være stærkere, men der skal ikke være så meget vægt ovenpå da der skal mures buer, og buer er selvbærende.

Her er de sidste sten på plads inklusive buen. De er stadigvæg hul til skorstenen.

Der skal være plads til et skorstensrør ned gennem ildstenene på 15 cm i diameter. Her er det også en fordel, at riggen er blevet stående, indtil der er er muret til, så røret ikke falder igennem.

Det er svært at sige helt præcist, hvordan lågen skal placeres, og hvordan de omkringliggende sten skal tilpasses. Det afhænger fuldstændigt af type og størrelse. Dette er en model med en bredde på 70 x 46 cm i bredde og højde, og modellen er uden flange. Den kan derfor mures ind. Havde den været med flange, skal rammen stikkes ind udefra.

Rammen skal hvile på ildsten, så varmen i metallet ikke forplantes.

Først skal der placeres et lag keramisk isolering. Den fås i bredder på 2.5 cm, og skæres til så det omslutter alle ildfaste sten og skiller dem fra murstenene. Det fås i ruller på 25 meter og skæres til i passende stumper.

Det beklædes med et lag fintmasket hønsenet, og der spartles med mørtel.
Det første og vertikale lag af mursten lægges hele vejen rundt.
Det ville være ideelt med en specialfremstille bue i stål for at forhindre svagheder i de mursten, der ligger over. Den bør svejses sammen som en vinkelbue. Det vil give den nødvendige styrke til at bestemme, hvor høj skorstenen kan være.

Herefter er den samme model som de ildfaste sten. Husk skorstenshullet.
For at opnå de ideelle binder / fletninger mellem sidestykkern og for / bagstykkerne denne gang, er det nødvendig med en forskydning af fugerne vertikalt. Det skyldes det ekstra lag af isolation, der er 2.5 x 2 cm.

Skorstensrøret placeres og der mures til. Der kan stikkes isolering ned mellem røret og kanterne for at sikre, at der ikke mures til i indsugningen forneden.

Ovnen er i princippet færdig.
Der kan fyres op i moderat stil for at brænde riggen af.

For at forhindre snavs og fugle, der skider og bygger rede, findes der gitterløsninger til toppen. En lavpraktisk løsning ville være et stykke hønsenet stukket ned i røret. 

Ved at åbne lågen opdager vi en konstruktionsfejl. Når man laver pizza, skal man ikke støde imod underkanten af lågen med sin pizzaspade, så lågen skal jo forsænkes.

Det kunne være noget i den stil:

Afsnit 2: Beregninger

Dette er ingen lille pizzaovn eller letvægter indenfor genren. Den er heller ikke beregnet på en privat havegrill i villakvarteret men på en restaurant, der skal kunne betjene 100 serveringer pr. dag eller mere.

Værktøj
målerbånd, murerskeer – stor klassisk, mindre spids, mindre rund, tynd fuge, bred mejsel til at splitte mursten, mukkert, vinkelsliber, spade, trillebør, sækkevogn, waterpass, murerspand eller evt. cementblander

Dimensioner
bredde: 145 cm
dybde: 145 cm
højde under skorsten: 186 cm
højde med muret skorsten: 216 cm
højde med skorstensrør: 258 cm (variabel)
arbejdshøjde på bundstenene i ovnen er 100 cm, hvilket vil være en god arbejdshøjde.

Materialer, mål, antal, pris, vægt

Om priser: taget fra butikkernes webshops, og der skal nok fraregnes moms, hvilket kræver en runde 2 af beregninger / markedsundersøgelse (kr. 11.250 ?)
Om vægt – det er vigtigt at skelne imellem:
fundament – (støbt blok af armeret sandmørtel på 154 x 154 x 20 cm): 500 kg
sokkel (lecablokke + mursten + mørtel): 839 kg
ovn: (dæksel + mursten + ovnsten + mørtel + stål + låge + skorsten): 4.824 kg

Blandingsmaterialer
vægt for grusbeton er 1.7 pr liter
blanding og mål ifølge Aalborg Portland Beregner:
fundament: cement 41 l, sand 0.12 m3, sten 0.16 m3, vand 36 liter
dæksel: cement 8 liter, sand 0.02 m3, sten 0.03 m3, vand 7 liter
eksempel – mur under dæksel: cement 57 kg, kalkmørtel, våd: 588 liter, 75 kg (3 sække)

Pris yderligere – generelt
færdigblandet ildfast mørtel: 20 kg 405 kr
keramisk isolering: 25 meter rulle 1.095 kr
Portland cement Basis: 2.87 pr. kg – 71.75 for 25 kg

sandmørtel udregnes pr m2 = 63 sten = 37 liter – 15.6 m2 = 577 liter eller via portland.dk: 6 sække hydraulisk kalkmørtel: 185 kr. for 25 kg x 5 = 925

Tidsramme
Det er svært at sige præcist, hvor lang tid, det vil tage, og hvor mange timer, det vil kræve.
En professionel murer vil måske kunne gøre det på 5 arbejdsdage – eller mindre, hvis ovn er hans speciale. En hjælper til at blande cement og lange mursten vil også formindske tiden. Til sammenligning vil et selvbyggerprojekt tage dobbelt så lang tid, også selvom dette projekt er nøje beskrevet og gennemtænkt.

Dertil skal regnes tørretider ind imellem på mellem 1-4 dage. Det betyder, at fra start til slut vil der gå 2-3 uger. Der kan arbejdes mandag-onsdag, når der ikke er besøgende + evt. formiddage torsdag-fredag.

Kvalificering af konstruktion
Denne konstruktion er kvalificeret via et engelsk firma kaldet Silverline Tools og en af deres repræsentanter ved navn Craig Phillips. Se følgende video:
https:www.youtube.com/watch?v=zpnIPZtpq5Y
Ovenstående er en modificering af Craig Phillips’ model. Stykket omkring lågen og skorstenen er lidt anderledes, og dimensionerne er opskaleret x 1.25.

Det vil være en god ide at spørge en ingeniør til råds om især fundamentet. Hvor mange kilo kan det bære?

NB! Denne model er lige nu under revision. Vend tilbage primo maj 2024 og se den opdaterede version, hvor vi har løst de problemer, der findes i version 1.0. Erfaringerne fra den næste model (The Piza Dome), der går helt ned i detaljerne, vil blive brugt her.

*

The Pizza Dome – den elegante model

Here we go! Og vi går ned i mindste detalje.

Nogle kalder den for den for Model Pompei. Det er muligvis en anelse makabert i betragtning af, at en hel by og dens indbyggere blev begravet levende under aske og lava fra vulkanen Vesuv år 79 – altså ildfaste sten er jo klassisk lavasten. Til gengæld må vi huske på, at omegnen af Vesuv, der inkluderer det nuværende Napoli, er fødestedet for, hvad vi kalder for en pizza. Det er også værd at huske på, at en sådan ovn kun kaldes en pizzaovn, fordi vi associerer den med pizza, for i realiteten er det blot en … ovn beregnet på alt muligt. Og er en pizza et italiensk fænomen? Derom senere.

I stedet for at udskrive modellen i denne artikel, så får du et link til en pdf.
Bogen er til salg her:
OVNBOGEN – Hjemmebyggerens manual til stenovne

Dette er på mange måder den ultimative model. PDF’en indeholder mange detaljer, der kan bruges som egentlige byggetegninger. Dette er en manual, hvor ALT er gennemtænkt og tjekket ned til milimeter for alle sten og mål. Hvad der ikke beskrives tilstrækkeligt er, hvordan en sådan ovn fungerer og bruges. OG hvordan fem andre ovntyper bygges. Der er 7 modeller.

Den indre kerne af ildfaste sten sørger for en formidabel evne til at lagre varme. I ovne taler man om tre slags varme: strålevarme, konventionsvarme og lagret varme. Strålevarmen er den direkte bestråling fra brændende træ og glødende kul. Det er ligesom en brødrister ligepå og hårdt. Konvektionsvarmen er den cirkulerede varme, der opstår ved luftindtræk, der transporterer opvarmet luft rundt i ovnen, der til sidst ryger ud af skorstenen. Men denne varme opsuges af stenene. Det er princippet i en masseovn. Sten er fantastiske til at opsuge varme og holde på den. Det er det samme, der sker, når solen opvarmer jordoverfladen, der holder på den natten over.

Denne ovn er langsom til at varme op. Det kan tage et par timer, inden den når den rigtige temperatur, hvilket er omkring 400 grader. Det betyder, at man kan bage en pizza på to-tre minutter. Den er til gengæld også langsom til at køle ned – under forudsætning af, at den er velisoleret. Det betyder, at man kan bage brød og lave madretter, selvom der er ‘slukket’ for ovnen. Det tager op til 72 timer !! at køle helt ned, altså tre dage. 48 timer er nok mere et mål for, hvor længe man kan bruge varmen til noget.

Når man fyrer med brænde, lægges det ud til siderne og bagud i ovnen. Pizzaen – eller hvad det end er, man lægger ind – bliver opvarmet fra tre sider. Hvis man vil bage langsomt, placerer man emnet tæt på lågen. Hvis det skal gå stærkt, skubber man det længere ind. En ovn af de dimensioner, der er beskrevet i vejledningen, er professionel størrelse og kan producere 100 pizzaer på en time … det vil sige, det kan den ikke, for du kan aldrig følge med. Med mindre du har en mindre hær af pizzadrenge stående og hælde fyld på pizzabunde, så kan du aldrig nå det, for en pizza skal bages, lige når den er lavet og serveres umiddelbart efter. Dernæst er problemet, at de skal vendes, så de ikke brænder på. Hvis du nogensinde har været i et travlt pizzeria, ved du, hvordan kokkene knokler løs med at vende pizzaer.

Jeg har aldrig forstået det dér med pizzaudbringning – maden er jo kold, inden den når frem! Pizza er street food, og man spiser den lige udenfor på gaden. Og en rigtig pizza skal ikke være overfyldt med alt muligt bras. Det er måske derfor, at de halvdårlige pizzariaer overfylder deres pizzabund med ost og kødsovs og det, der værre – for så holder det på varmen? Well, forklaringen er nok snarere, at kunderne har udviklet bad taste og forlanger det. Mange mennesker har aldrig smagt en rigtig pizza, som den laves i Napoli og omegn. Men er det ikke det, der altid sker med exporteret-importeret fastfood? Først bliver den rigtige version i den traditionelle udgave misforstået af kunderne. Dernæst bliver den tilpasset til kundernes misforståelse for hey, vi skal jo sælge noget, og kunden har altid ret! Dernæst er der andre etniciteter, der slår sig op på, at det kan de da også lave, og så har vi en misforståelse af misforståelsen. Resultatet er fake pizza, fake pasta med kødsovs, fake sushi, fake shawarma, fake burger, fake over-hele-linjen. Kineserne er næsten de mindst fake, for forårsruller og stegte nudler er svære at fake. Så kan man måske indevende, at det er få kinarestauranter, der tør servere hele udtrækket, for kineserne i Kina spiser … ALT på alt, der kan kravle og gå. Men det bliver resten jo ikke fake af.

Den beskrevne model er selvfølgelig en stor model. Det er en professionel ovn, og prisen i materialer er også derefter. Den kan sagtens nedskaleres. Du bruger bare færre sten. Selve dome’en er stadig den samme = en overskåret fodbold med en tunnel-indgang.

Det er værd at tage i betragtning, at en dome-model ikke traditionelt er indkapslet i et lag mursten. Det er en ovnmodel, der stammer fra Middelhavet, og den er egnet til det vejrlig, der findes her. Hårde vintre med masser af regn og is-frost-vind er ikke medregnet. Derfor ser man ofte, at folk bygger et tag ovenover. Det kan bare være fire stolper og et tegltag og ingen vægge. Det vil beskytte ovnen, så den sagtens kan bruges på disse breddegrader. Man kan også beklæde med fliser eller en mosaik af keramiske stumper. Der findes former for spray, der imprægnerer forskalningen.

Redskaber

Hvis du vil bygge en sådan ovn, skal du lære, hvad en trammel er. Det er det såkaldt ‘uundværlige værktøj’, når man bygger en dome. Den kan bedst beskrives verbalt som en kæmpe-passer. Men hvor den traditionelle passer tegner cirkler på en 2D-flade, tegner en trammel cirkler i et 3D-rum. Man kan ikke rigtigt købe den ude i byen, men folk, der har bygget en ovn-dome har selv lavet en.

På en fod placeret i centrum drejer en metalarm rundt 360⁰ horisontalt og 90⁰ vertikalt. I toppen er der skruet et stykke pladejern fast, der griber om stenen. En vingeskrue i et gevind strammer om stenen – nice-to-have ikke must-have. Enhver kan bikse et sådant instrument sammen. Nogle køber et hjul til et rullebord og fjerner selve hjulet. Tilbage et der noget, der kan dreje hele vejen rundt. I stedet for hjulet sætter man en metal-pin fast, så armen kan svinge op og ned. Den sørger for, at der er nøjagtigt samme afstand til hver sten fra et centrum i gulvplan. Det giver en perfekt kugleformet kuppel. I stedet for et metalkryds i bunden kan man bruge en stor ‘juletræsfod’, der når fra kant til kant af det nederste lag sten. Hvordan du så med trammelen lægger det nederste lag, må du selv finde ud af. Hvad med en gorilla-tape-løsning, indtil laget har sat sig.

Kunne man forestille sig en fladtrykt kuppel? Eller en kuppel, der først tager retning af en kugle og så knækker og tager en anden vinkel? Alt kan tænkes, og der findes helt sikkert typer af trammel, der kan det. Jeg forestiller mig et ekstra justerbart led i midten af svingarmen.Men man skal gøre sig klart, at der er en grund til at bruge kuglen. Den er simpelthen den stærkeste konstruktion set ud fra et ingeniørmæssigt standpunkt. Den har den største bæreevne uden ekstra understøttelse fra siderne. Trykket ovenfra bliver fordelt på den bedste måde, uden at der opstår for meget sidetryk indefra og udad. Vi gider ikke, at ovnen skvatter sammen og ødelægger en pizza.

Hvad er en pizza?

Kan du lave en pizza? Der er de, der siger, at en Pizza Margherita er prøven på, om man kan lave en pizza. Det er pizzadejen, der afgør, om det er en rigtig pizza, og der er en hel pizza’ologi derude.
En Pizza Margherita er efter sigende opfundet af en napolitansk pizzabager ved navn Raphaele Esposito til ære for dronning Margherita af Savoyen i 1890 og består af bund + tomatsovs + mozarella + basilikum. Punktum! Det er den italienske tricolore rød, hvid og grøn.

Og her bliver det sjovt, for Savoyens flag er … det danske flag!
Eller er det omvendt?
Og hvorfor er det sweitziske flag lissom det danske?
Og hvorfor faldt Dannebrog ned fra himlen på et korstog, ligesom Konstantin den Stores banner med korset faldt ned fra himlen?

Og hvor blev den grønne farve af fra pizzaen? Ud med basilikum …
Og hvorfor ligner ordene pizza og pita hinanden?
Hvorfor-hvorfor-dit-og-hvorfor-dat?

Er pizza en italiensk opfindelse?
Hvad er en pizza? Hvis det er et fladbrød (pita) med noget-ovenpå bagt i en ovn, så findes det hele vejen fra Marokko til Japan. Det er egentligt lidt underligt og sørgeligt, at de herboende tyrkere nærmest har monopoliseret pizzaria-industrien i Danmark. Og beklager, hvis jeg nu kommer til at fornærme et par tyrkere, men faktisk er det i respekt for rigtig tyrkisk mad. Begrebet ‘tyrkerpizza’ er desværre blevet synonym for misforstået pizza, fake pizza. Hvad siger du f.eks til dårlig pizzabund med fake shawarmakød, ananas og bearnaise-sovs? Skal der være chilli på, spise-her-med-hjem …? En skaldespands-pizza. Hvorfor laver de ikke den traditionelle tyrkiske ‘pizza’, der hedder lahmacun! Det gør de ikke, fordi danskerne er nogle børnekræsne fæhoveder, og fordi indvandrerne ikke (altid) tør stå ved deres traditioner, og fordi de bare gerne vil leve af det – forståeligt nok.
C’mon ta’ jer sammen allesammen – danskere og indvandrere!
Hold op med at slikke røv på hinanden og hold op med at være bange for hinanden. Stå ved jer selv!