Billeder fra øjeblikket
demokraten har taget fascisttøj på
fascisten camouflerer sig som demokrat
ulven bærer fåreklæder
det dumme får ses med nyt ulvekostume
de klamme industrier:
At sådanne industrier overhovedet eksisterer, er symptom på et stykke kulturforgiftning.
Disse ovenud lukrative industrier kan kun eksistere, fordi de udgiver sig for noget andet, end hvad de er.
Dernæst er deres uanfægtede eksistens et sikkert tegn på, at det politiske system, der kalder sig selv for folkestyre, heller ikke er, hvad det giver sig ud for.
Det betyder også, at det væsen, der kalder sig for retsvæsenet ikke er mange sure sild værd.
Sluttelig må vi konstatere, at medierne, der skulle have have hevet disse industrier frem i lyset enten er inkompeten, luddovne, kujonagtige eller korrupte. Eller alt på én gang.
den venetianske maske – covid-masken – muleposen – mundkurven – halloween
nogle bærer maske for at skjule deres identitet og intention
alle blev for nylig tvunget til at bære underkastelsesmaske – hvad handlede det om?
hesten bærer mulepose, når den fodres
møghunden bærer mundkurv, så den ikke bider
mange bærer maske, fordi de ikke ved, hvem de selv er
børnene bærer masker for sjov – de øver sig måske i at være voksne og forskrækkede
de leger ikke længere for sjov, de leger med nogens bagtanke
*
Italien har valgt en ny premiereminister og en ny regering.
Italienerne har med overbevisende majoritet valgt Giorgia Meloni og bakker op om hendes antiglobalistiske politik.
Italienerne har fået nok af bøllerne i Bruxelles og djævlene i Davos.
Reaktionerne fra de internationale medier ejet af globalisterne og kørt via deres nyhedsbureauer Associated Press, Reuters og Ritzau har oversprøjtet skrive- og broadcast-medierne med ordret enslydende udsagn om, at hun er den første højreorienterede præsident siden Mussolini. De kalder hende altså for en fascist på den luskede måde, og kommentatorerne i aftagermedierne går på bestilling skridtet videre og kalder hende for en højreekstremist, hvilket for dem er ensbetydende med fascist, for sådan har venstrefløjen lært os, at vi skal tænke og tale. Hvis disse propaganda-instanser havde guts til at definere fascist-begrebet præcist, så ville søgelys og kameralinser / mikrofoner pludselig dreje sig 1800 – uha, det tør vi slet ikke tænke på. Formuleringerne i globalisternes smædekampagne er ordret den samme, som de bruger mod statsledere, kulturpersonligheder o.a., der ikke siger det samme som dem, og som de opdager, har en folkelig bevågenhed og opbakning.
Men hvad er det så, den skrappe dame med populistisk-retorisk begavelse har som politisk program? Og i modsætning til 99/100 politikere er hun helt klar i spyttet. Ingen slatne tvetydigheder, ikke noget mumleri, ingen fluffy udsagn, der kan betyde hvadsomhelst og derfor trækkes i land nårsomhelst. Hun mener, hvad hun siger, og siger lige, hvad hun mener. Og hvad er det så for forfærdelige politiske handlingspunkter, hun fremkommer med?
I sin indsættelsestale starter hun med det retoriske spørgsmål: Hvorfor er familien fjenden?
Det spørgsmål er ikke kun relevant i Italien, for siden det er en globalistisk agenda, er det over hele verden. En historisk stribe af angreb har som mål haft familien som institution: industrialismen, modernismen, verdenskrigene, feminismen, 68-‘frigørelsen’, BLM, CRT, Antifa, LGBTQxxx’ismen, Hollywood, woke’ism. Det er altså meget vigtigt for globalisterne at smadre familien.
Meloni giver et simpelt svar: Fordi det definerer os. Fordi det er vores identitet.
Det må altså betyde, hvilket vi godt vidste, at globalisternes projekt er at omdefinere mennesket og give det en ny, syntetisk identitet, som de kontrollerer.
Meloni: Alt, der definerer os, er nu en fjende.
Du er en mand, så er du fjenden. Du er en kvinde, så er du fjenden. Din biologi er fjenden. Du mener, du har en natur, den er fjenden. Du mener, du tilhører en kultur, den er fjenden. Du mener, du har et fødested, en nation, det er fjenden. Du har en forkert hudfarve, du er fjenden. Du har selvstændige holdninger, de er fjenden.
Meloni: Hvis vi gør en fjende ud af det, der definerer os, bliver vi de perfekte slaver.
De angriber national identitet, de angriber religiøs identitet, de angriber kønsidentitet, de angriber familie-identitet. Jeg kan ikke længere være italiener, kristen, kvinde, mor. Nej. Jeg er tvunget til at være borger x, køn x, forælder 1. Jeg er tvunget til at være et tal. Når jeg blot er et tal, når jeg ikke længere har identitet eller rødder, så bliver jeg den perfekte slave i hænderne på finansielle spekulanter. Den perfekte forbruger. Vi ønsker at forsvare mennesket. Vi vil forsvare menneskets frihed. Hvert menneske er unikt og har en unik genetisk kode, der ikke kan genskabes. Og li’ det eller ej, det er helligt!
Uhuuh, der sagde hun h-ordet, og den fik vel nok nihilisterne = globalisterne, de finansielle spekulanter, der ser os som et tal i deres regneark, op af stolen.
Det er ikke svært at forestille sig, hvordan denne komprimerede tale på blot to minutter sad som dartpile lige i flæsket på etablissementet, bøllerne i Bruxelles (begge slags bøller, du ved) og djævlene i Davos. EU-talsmand Ursula van der Leiden har allerede meldt ud, at EU vil ødelægge Italien for at have valgt en regering med sådan en leder. De har set Brexit, hvilket kun var en halvhjertet udmelding, for hvad fik englænderne i stedet? The City of London (den var der hele tiden), Boris Johnsson og Prince Charles, vorherrebevares!
Denne gang er tonen en helt anden, og etablissementet er synligt nervøst. De ser det brede sig. De ser Europa eksplodere i vrede. De tror, de kan blive ved med at appellere til socialdemokratisk vanetænkning (kommunisme i lyserødt vat) og kalde det for ekstrem højredrejning i den tro, at folk er så indoktrinerede i troen på, at venstre er godt, og højre er ondt. Well, den retorik virker kun i længden, hvis folk rent faktisk kan konstatere, at venstrefløjspolitik og -regeringer træffer beslutning, der skaber gode resultater. Men hvad ser folk? De ser venstrefløjspolitik køre national-økonomier i sænk, rode sig ud i krige, lefle bigtime for globalistkartellerne, skabe ny fattigdom ved inflation og skatter, ødelægge livsbetingelserne for små virksomheder og opføre sig som de værste despoter – det ene efter det andet efter det tredje, så denne indoktrinering er ved at fordampe.
Her kommer der så en skrap dame fra Italien, der knivskarpt og uden omsvøb formulerer – på skaldede to minutter! – hvad folk går og føler og tænker. Dette er hemmeligheden bag velserveret populisme. I modsætning til, hvordan globalisterne definerer populisme, er det ikke forførerisk demagogi. Det er folkelig forenkling. Det er no-nonsense-snak, så folk kan forstå det. Det har direkte rod i folks tanker, følelser og livsbetingelser og ikke i et implantat af medieskabt designer-opinion. Globalisterne er hunderædde for den slags.
De er rædde for, at folk skal definere sig selv og deres egne behov.
De er rædde for, at folk skal genvinde deres identitet.
De er rædde for et globalt slaveoprør.
*
hvad er det modsatte af en wannabe?
en post-wannabe?
en hasbeen?
en wannabe-again
eller det kunne faktisk være
en is-already
og derfor
en no need to prove
eller også
I don’t wanna be at all
because I AM
meninger er som røvhuller
alle har et (citat: Dirty Harry)
verden er fuld af ukvalificerede pseudomeninger
skabt af folk med pseudo-gode-intentioner
fremført af pseudointellekter,
der mener, at de mener … at de mener noget
men hvis de mente det, de siger de mente,
hvorfor stikker de så halen mellem benene i det øjeblik,
de bliver udfordret til at forsvare deres såkaldte mening?
og hvem er det i øvrigt, der har bildt folk ind,
at det er kvit-og-frit at sige, at de mener dit-og-dat
når alt, de gør er at fø-øøle et-og-andet
som de har downloaded og synes smager godt
og så kalder en mening
hvilket fører til en vis nødvendig skelnen mellem at fø-øøle et-og-andet
og så det mærkelige gammeldags ord, der hedder tæft
altså et naturligt talent for = en sikker følelse for
at noget sidder lige i skabet,
uden at det skal igennem intellektet
eller x-antal ørkesløse år i uddannelsessystemer og afretningsanstalter
og hvor kunne det også være fantastisk,
hvis den berømmede feminine intuition (m/k) var uforstyrret
af diverse rovdrifter begået mod både mænd og kvinder,
for vi lever ikke i den naturlige tilstand,
hvor tæft og intuition er sikre måder at manøvrere på
men i en verden, hvor udspekulerethed roterer i fuldeste omdrejninger
*
Overskrift: Mette Frederiksen lover Ukraine 600 millioner kr. til våben
To lande i Verden – kun to! – nægtede for nylig at underskrive en international erklæring om fordømmelse af nazisme. Det ene var Ukraine, det andet var USA. Ukraine har en regering, der i 2014 blev indsat af USA’s neocons vha deres efterretnings-agenturer. Denne regering består af vaskeægte nazister med lige, ubrudt linje tilbage til den folkelige support under WW2. Altså ikke nynazister men gammelnazister og deres efterkommere. Til eksempel render de ukrainske militser rundt med en umiskendelig symbolik på flaget. USA var det land, der genhusede nazistiske videnskabs- og bankfolk. CIA’s forløber OSS blev dannet med medvirken af en stak eksilnazister fra General Gehlens Gestapo-netværk. I 2014 så vi ukrainske nazister/fascister posere sammen med amerikanske neocons.
En talsmand for den russiske regering sagde: Vi er i mindre grad bekymrede for nazisterne i Kiev end for nazisterne i Washington DC.
Ergo: Frederheksens regering sympatiser med en sådan regering, en af de mest korrupte i verden. Som man siger: Vis mig dine sym- og antipatier, og jeg skal sige dig, hvem du er i selskab med, hvorefter jeg lige om lidt skal sige dig, hvem du er. Husk MF at næste gang, vi ankommer til 4. maj, så kommer der en underlig sort sod op af dit stearinlys i vinduet.
Hvad foregår det inde i hjerneskallen på disse typer?
Der er to muligheder:
Enten er damen og hendes slæng for dumme til at forstå det, hvilket gør dem inkompetente til at træffe beslutninger i millionklassen på danske skatteyderes bekostning – 600 f…… millioner ned i lommen på en stak korrupte fascister !!
Eller også ved de udmærket, at de medvirker i en planlagt operation, hvor den ene fascistregering bruger den anden fascist-nazistregering som redskab til århundredets største pengevaskeri kombineret med en aggression mod Rusland, mens de smører al skyld af på russerne.
OG at de selv er en stak wannabe halelogrende puddelhunde og opportunist-kollaboratører. I så fald er de ikke bare uegnede til embedet, de er decideret kriminelle og bør holdes til fuldt ansvar som sådan.
Omfanget af pengevaskeriet – og NB! det bliver ikke dokumenteret, hvor pengene havner, for de forsvinder i den blå luft – er mangedoblet, for operationen var koordineret med Operation Lockdown forinden, hvor medicinalkartellerne fik lov til at rave til sig, og er koordineret med den syntetiske energikrise, som også smøres af på Putin og russerne, og hvor energisyndikaterne har fået lov til at plyndre løs.
*
er det ikke paradoksalt:
- at det er de egentlige terrorister, der udråber folk som terrorister?
- at de egentlige bankrøverne sidder indenfor skranken?
- at børnemyndighederne (USA, CPS) er de egentlige børnemishandlere og child traffickers?
- at stat og myndigheder og HR-afdelinger i virksomheder ser borgere og ansatte som et serviceorgan for dem?
- at myndigheder, der hævder at varetage folkesundhed, opererer som agenter for sygdomsindustrien?
- at FN’s fredsbevarende styrker i virkeligheden bevarer og forstærker lokale, nationale, regionale og internationale konflikter … på en kontrollerbar måde
- at ALT det og ALLE de, der fra officielt hold siger, at de vil os det godt, ikke bestiller andet end at gøre ondt
Hvad skal man kalde et sådant mønster, et sådant princip for andet end: satanisk?
*
Der kom en kommentar til afsnittet om Mette F’s ekstravangante bidrag til krigskassen i Ukraine. Altså de to forklaringsmuligheder: Er de simpelthen snotdumme, eller ved de, hvad de gør? Kommentaren var: Jeg hælder til den første forklaring, men det gør sådan set ikke sagen bedre.
En udmærket og tænksom kommentar, som jeg kun kan bifalde. Men lad mig derfor uddybe, hvorfor jeg hælder 95% til den første forklaring. De er simpelthen for dumme, og der er ikke noget at rafle om her. Men der er også de sidste 5%. Grunden til, at vi efter min bedste overbevisning er nødt til at medregne den, er, at der sidder folk i partiet og især i embedsværket, der godt er klar over, at det er penge ud i den blå luft, der aldrig bliver brugt til det, politikerne bilder sig selv og befolkningen ind. Det er simpelthen globalistisk systematisk og organiseret velgørenhedssvindel i den tunge ende af skalaen.
Så jeg hælder derfor til en hybrid forklaring. De aller-aller-fleste politikere har absolut ingen anelse om, hvad de har gang i, når det kommer til geopolitik. De ved det, de har fået at vide af de store spillere og interessenter gennem de info-kanaler, der er etableret til at fodre politikere og medier. De spiser, hvad der bliver serveret for dem, og de spiser op. Var det ikke det, mor sagde, vi skulle, for ellers vanker der ikke dessert?
Men en lille kreds ved det. Og her er der igen forskel. Nogle af dem ved det, mens de fryder sig. De mener, at det er sådan, svinet skal køres, for det er sådan, der er kørt indtil videre. Men nogle ved det og tør ikke lukke munden op. De spiller det slette spil og håber på, at det nok går over. Det er vi mange, der gør, men den dag vil der være nogle, der sidder med en underlig klæbrig og ildelugtende substans på fingrene, der ikke kan vaskes af. De har kompromitteret sig i en magtposition. Det kaldes for korruption. Eftertiden vil ikke se med milde øjne på korrupte kollaboratører, der så den anden vej.
Tilhører Mette F de 5% – der muligvis kun er 0.5%, når det kommer til stykket, tallet er uden betydning, for det er bare et estimat. Det er jo det, der hedder ‘et godt spørgsmål’. For det første burde hun vide det, men det er en anden snak. De her folk føler sig ikke bundet af egentlig etik. Hvis nogen ville gå hende på klingen, så ville hun aldrig indrømme det.
Jeg hælder her til, at folk med hendes psyke meget vel kan være overbeviste om, at de gør det rigtige. Med ‘psyke’ tænker jeg specifikt på de vedholdende forlydender fra partiet, da hun var yngre og upcoming men besad ledende poster. Hendes nærmeste medarbejdere måtte simpelthen sørge for, at hun ikke kom i nærheden af de menige medarbejdere, for hun behandlede dem for at sige det mildt: meget lidt pænt. Altså hvad man vil kalde for psykopatisk adfærd. Disse typer er fuldt overbeviste om deres egen fortræffelighed, men som det også er praksis i større virksomheder, når man hyrer en psykopat – de er vældig gode fx til at massefyre folk, for de har ingen empati – så bliver de ‘pakket ind’, så de ikke gør anden skade end den, de er bestilt til. De har brug for handlere og pushere til at kontrollere dem. Hun har uden tvivl handlere. Det kunne være interessant at få navne på dem, men de er som regel grå skygger indenfor statsapparatet og udenfor og ovenover statsapparatet.
Vi vil få et hint om, hvem der kontrollerer hende den dag, når hun som alle andre politikere vælger at forlade politik efter at have gjort sit beskidte arbejde. Så venter der hende et fedt job hos … ja hvem? Eller hvem skaffer hende jobbet? De kender alle hendes beskidte hemmeligheder, og hvis hun skulle finde på at være åbenmundet og få bondeanger, så kan de ødelægge hendes liv og karriere totalt. De ved det, og hun ved det.
Psykopater får ikke bondeanger, for så var de ikke psykopater. Jeg har mødt dem. Min virksomhed hyrede sådan en for et par år siden. Sød og smilende på overfladen, underneden en iskold killer machine af en teknokrat. Da hun havde gjort sit job efter to år og gjort mere skade end nogen anden på posten, var hun ude af bagdøren og videre i et nyt killer job. Hun efterlod sig en stak folk i direktionen med alt fra nervesammenbrud, langtidssygemelding, fyringer, opsigelser til mundkurve og reprimander som minimum. Hun skabte et seriøst dårligt indeklima – svarende til de vedholdende forlydender fra partikontorerne omkring en yngre Mette Frederiksen.
Hvad er en psykopat?
Det er en neurologisk tilstand i form af en hjerneskade, der er opstået i de første to år i et barns liv. Tilstanden er irreversibel, uhelbredelig. Det er et form for trauma, der sætter sig på hjernen og nervesystemet, der varer hele livet. Et sådant trauma kan skabes bevidst og bliver skabt hos børn tilhørende de familier, der udgør herskerklassen i denne verden. Deres udøvelse af magt er baseret på non-empati. Det er umuligt at være medfølende og samtidigt begå folkemord, udplyndringer, forgiftninger og skabe så megen lidelse og ulykke for egen vindings skyld. Så disse familier udsætter deres spædbørn for klinisk præcis traumatisering. Det britiske elitære kostskolemiljø med dets systemiske pædofili er blot opfølgningen på denne dannelse af herskertypen.
Vi kan – fordi vi er mennesker med intakt empati – synes, at det synd for dem, at de er traumatiserede og afstumpede. Men hverken de eller vi har brug for empati her. De har ikke brug for empati, fordi er-det-ikke-synd-for-mig-heden INTET forandrer for dem eller os. Tværtimod. Når psykopaten fornemmer empati, tænker vedkommende i, hvordan det kan udnyttes til yderligere misbrug. De er gode til at iscenesætte offerroller som afsæt for manipulation.
Hele det stjernepsykopatiske projekt kaldet kulturmarxismen bygger på udnyttelsen af denne psyko-sociale mekanisme. Altså i psykopathjernen: Hvordan kan vi (kultur-manipulatorerne) identificere brugbare minoritetsgrupper og deres offerrolle-potentiale og mobilisere dem ved at overbevise dem om hver for sig med hver deres røde designer-klud for næsen, at de er stakkels forfulgte uskyldigheder (ofre), og at deres forfølgere (bødler) er den-og-den. Det er et tveægget sværd, for de postuleret undertrykte minoriteter (identitetspolitik) bliver nu for alvor undertrykt. Når de, der identificerer sig med de defineret undertrykte, er hjælpeløse ofre, kan de ikke gøre en skid ved deres livssituation, for det altid de andres skyld. Intet ansvar, ingen handlingsmulighed. Offerrollen er stærkt vanedannende, aftagerne bliver til offerrolle-narkomaner. De bliver 100% afhængige af, at deres offerrolle-handlere giver dem det næste download af offerrolle-kompleks og fortæller dem, hvordan de skal respondere.
Sociopaten ligner psykopaten, men tilstanden er mulig at reparere. Her er en meget smuk beretning fra en australier, der blev groft mishandlet som dreng af sin familie og som følge deraf brugte 35 år af sit liv som sociopat (han fik diagnosen og tager den alvorligt) og alkoholiseret vred eneboer i en knaldhytte i junglen. I dag er han indehaver af en ph.d-titel i sociologi og fuldt helbredt: