Besøg på Den Blå Planet

De kalder det for Den Blå Planet. Fra min position 30.000 meter over den faste overflade kan jeg se, hvad der menes dermed. Der er meget vand, og sollys reflekteret i vand er blåt for øjet. Hvis jeg bevæger mig ned til 10.000 meter, bliver udsynet til, hvad de herboende kalder for himlen, også blåt.

Min position er passende til formålet. Positionen er for høj i forhold til overfladen til, at grupper af fjendtligtsindede herboende kan nå mig med deres fartøjer. Disse går typisk ikke gerne over 15.000 meter og er ikke særligt manøvredygtige, da de er fokuserede på at holde deres fart og holde styr på pilotens velbefindende i forhold til G-kræfter, tryk og iltoptag. De er ikke skabt til at færdes langt fra overfladen, og deres våbensystemer er mest i kategorien balistisk. Positionen er til gengæld for lav til at kollidere med alt det lavteknologiske udstyr, de har placeret længere ude. De kalder det for satelliter eller rumstationer.

Jeg har mulighed for at bringe mit fartøj til landing på et vist antal landingssteder, hvor jeg er garanteret ikke-synlighed. Fra disse landingssteder har jeg mulighed for at vælge et stort antal transport-punkter, hvor det er muligt at materialisere mig i form af en en krop. Vi har et netværk af kontaktpersoner, der har mulighed for at samle os op og bringe os videre, hvis vi gerne vil blande ind og være ubemærkede. Der er tale om en meget langsom form for transport.

De herboende kalder sig for mennesker, og de benytter sig alle af en krop for at kunne bevæge sig i den tredje grad af tæthed. De har brug for oxygen til at holde liv i denne krop, der pumpes rundt i organismen via et hjerte. Dette hjerte holdes i gang via elektriske impulser, og hjertet er koblet op til et elektrisk system af nerver. Kroppen består af celler med et stort spektrum af funktioner.

Når jeg og min besætning vælger at færdes blandt disse mennesker, er det muligt for mig at simulere deres fremtræden uden at behøve at genskabe deres system af celler, nerver, blodårer, knogler, væv og vene-pumpesystem.

Min mission på den blå planet var i første fase at samle tilstrækkelig information til at understøtte en intervention. Vi er bundet af universel lov og alle aftaler byggende herpå, så vi kan kun intervenere, når der er enighed om det. Vi skal modtage en anmodning fra en repræsentativ gruppe af herboende. Dernæst skal vi have mandat fra højeste sted. Vi kommer ikke til at gøre noget, der blot gentager det, som menneskeheden har været udsat for i lang tid. Der er sket en tilspidsning af denne tilstand for de herboende, og ydermere truer denne tilspidsning resten af det universelle samfund.

På nuværende tidspunkt er vi igennem den første fase af interventionen. Den har bestået i at fjerne de forhindringer, der var installeret, og som har forhindret menneskeheden i at være en fuldgyldig deltager i det universelle samfund. Vi kalder ikke vores intervention for en invasion, da det ville være misvisende, og fordi der allerede i forvejen er tale om en invasion og en okkupation. Seneste fase af denne okkupationen har varet i 16.500 år og har betydet, at planeten Jorden har været et slavesamfund i hele perioden bortset fra få undtagelser i visse perioder og på visse lokaliteter. Disse steder har enten været udenfor strategisk betydning eller på steder, der var for utilgængelige. Eller også har Imperiet i perioder været nødt til at sænke aktivitetsniveauet på grund af udmattelse fra konflikter. Denne planet er et meget konfliktfyldt sted.

Den menneskelige organisme og dens energifelt er blevet brugt som batteri til at vedligeholde en energikoncentration i det lavere astrale felt, der kun kan eksistere på den måde ved at få tilført energi ovenfra. Det har været vigtigt for os, og det er betonet fra højeste sted, hvor vigtigt det er, at menneskeheden atter får lov til at udfolde deres fulde potentiale. De har i hele denne periode ikke været i stand til at bevæge sig frit mellem deres ni eksistensplaner. Enkelte individer har kunnet via en særlig gave eller via hårdt arbejde med særlige teknikker, men de allerfleste har været afskåret fra det. Blot det at overleve på dette sted med alle de forhindringer, det utal af sygdomme, det korte livsspænd, de konstante naturkatastrofer og ikke mindst disse uafbrudte krige og det dårligt lederskab har været en altopslugende forhindring for trivsel på planeten. Men at mennesker så oven i købet hvert år ved vintersolhverv mistede væsentlige dele af deres livsenergi har gjort planeten Jorden til et af de mest belastende steder for en række arter fra mennesker til menneskelignende væsener.

Jeg har under mit ophold her fået lov til at møde flere slags væsener. Udover menneskene findes der nogle, der har evnen til at usynliggøre sig, andre har evnen til at fremstå og leve som mennesker blandt mennesker uden selv at være det. Nogle bor i det underjordiske, og andre opholder sig under vand. Nogle besidder teknologi, der ligner vores fra et tidligere stadium. Nogle antager skikkelse af dyr eller hybrider mellem dyr og mennesker og holder sig langt væk fra mennesker. Dette er muligt, da 80% af jordkloden er ubeboet eller meget tyndt befolket.

Årsagen til interventionen var denne tilspidsning af situationen. Inderkredsen af det globale lederskab var stillet i udsigt, at de i det tredje årti af det tredje årtusind ifølge deres jordiske tidsregning ville have fuldendt processen med slavegørelsen af hele jordens befolkning, så det omfattede hver celle i deres krop med fuld kontrol af hele deres adfærd, deres økonomi og deres fysiske og mentale tilstand. Her ville alle menneskelige ressourcer være inddrevet, og der ville derefter være brug for en nulstilling, hvor 9/10 af befolkningen ville blive aflivet. Det første udspil fra højeste sted var at minde lederskabet om, at aftalen var opretholdelse af balance med lys og mørke. Men lederskabet afviste det, for de ønskede et fuldendt mørkt univers. De mente, at det var, hvad de var stillet i udsigt, og de mente også, at de ville få opbakning af lederskabet i det mørke univers, så de fuldstændigt kunne tilsidesætte lyset. Da aftalen ikke blev accepteret, blev den ophævet. Den er ikke længere gældende, og i stedet for et multivers med balance mellem lys og mørke, eller et ubalanceret mørkt univers, som var det efterspurgte, er der nu et univers baseret på Lyset og Livskilden. Fra højeste sted var man som udgangspunkt villig til et kompromis, men da det efter flere års intens diplomati skønnedes umuligt, var der ikke andet at gøre, end at fjerne mørket.

Det lyse univers er bundet af aftaler. Det er også bundet af loven om ikke-indblanding, så længe der ikke udøves aggression. Det var der nu tale om. Ledelsen i det mørke univers blev sendt tilbage til Livskilden. Det skete universelt, og for planeten Jordens vedkommende fandt det sted ovenfra og ned i samme retning som kommandostrukturen havde fungeret. Den modsatte retning var uladsiggørlig. Dette er også årsagen til, at menneskene endnu ikke har opdaget, at der er tyndet kraftigt ud i toppen, for den egentlige top har aldrig være synlig. Det er først nu, hvor vi er igennem den første fase, at det begynder at blive synligt, for de lavere lag af kommandostrukturen har en delvis offentlig fremtræden.

En af de største forhindringer for overgangen til en ny tilstand har været og er stadigvæk omfanget af misinformation. Et ældre jordisk udtryk for det er løgn. En mere forsigtig måde at udtrykke det på er løsagtig omgang med sandhed. Men det vil være mest korrekt at kalde det for systematiseret misinformation. Den energetisk forgiftede atmosfære på planeten har opretholdt betingelserne for misinformation. Giften har været så effektiv, at de fleste mennesker ikke var klar over, at sandhed – et andet gammelt jordisk udtryk – var forsvundet, og selv medarbejderne i informationssystemet, som de kalder for medier, var for det meste ikke selv klar over det.

Vi er derfor meget forsigtige med at lægge alt for mange rigtige informationer ud i det offentlige rum. Det skyldes ikke, at de bør forblive hemmelige, tværtimod. På det rette tidspunkt vil ALT blive offentliggjort, men lige nu er det ufordøjeligt for de fleste mennesker. Det kræver tid og tilvænning at blive i stand til at bearbejde noget, der er så anderledes end det vante. En del mennesker er klar til det, og de vil blive gjort opmærksom på, hvor de kan finde det.

En anden stor forhindring er et af slavens karakteristika: afhængighed. Når man er vant til at spise af sin ejers hånd og forventer, at alle initiativer, mandater og tilladelser kommer fra ejeren, så henfalder man i en tilstand af tøven og opgivenhed. Man bliver apatisk. En nyligt frigivet slave eller fange vil ofte være lammet over ikke længere at være i den relative sikkerhed, som fangenskabet har udgjort. Netop begrebet sikkerhed er et af de bedrageriske ord, som det dårlige lederskab på planeten Jorden har betjent sig af. De har lovet sikkerhed på en lang række betingelser, og menneskene har i deres kroniske tilstand af frygt givet efter for de uhensigtsmæssige krav, som ledelsen har stillet for at yde sikkerhed.

Dette har skabt en særdeles usikker tilstand. Lederskabet har langt hen ad vejen været inkompetent. Men hvad værre er: de har været korrupte. De har været klar over, at de selv har givet efter for falske sikkerhedsløfter, der kom ovenfra i kommandostrukturen. I den pågående intervention skelnes der nøje mellem det lederskab, der blot er offer for disinformation på et højere plan og det lederskab, der er uforbederligt korrupt og fikseret på at fortsætte og endog forstærke deres misbrug. Disse individer har haft alle muligheder for via informeret samtykke at træffe de rigtige livsbeslutninger men har valgt ikke at samarbejde. Vi kan ikke gå i detaljer med, hvordan de vil forsvinde og allerede er udsat for forsvinding. Vi kan kun sige så meget, at vi stadig er bundet af universel lov, og at disse forsvindinger kun kan finde sted efter entydig aggression fra deres side.

Det inkompetente ved lederskabet blev særligt tydeligt, da vi langsomt fjernede det legetøj, som okkupationsmagten havde lånt dem. Det har ikke overraskende vist sig, at de ikke fuldtud forstod teknologien. De troede, de havde forstået den, hvilket er endnu værre end overhovedet ikke at have forstået den. Hvad de heller ikke forstod var, at udstyret i sig selv var ufuldkomment. Det krævede visse aktiveringskomponenter for at fungere, og denne aktivering kom altid ovenfra. Det betød f.eks, at de flere på hinanden følgende forsøg her i det tredje årti af det tredje årtusind på at udløse globalt ødelæggende kræfter i form af vulkanudbrud i den helt store skala slog fejl. Det samme galt for deres klimatiske manipulationer i form af aerosol-spraying. Dette har formået at skabe en vis skadelig effekt, og mange mennesker og væsener og selve Jordens organiske overflade er blevet skadet af det. Men den egentlige tilsigtede fulde effekt, hvor de sprayede komponenter, der endte op i den menneskelige krop, ville kunne bruges som et masse-henrettelsesmiddel ved et tryk på en knap, var ikke længere muligt, de de udløsende komponenter var fjernet. Ydermere er depoterne for spraymidler ét efter ét blevet jagtet ned og destrueret, og de ansvarlige er determineret. Når de sidste lagre er fundet, og der ikke længere udstedes ordrer om at udsende disse substanser fra fly, vil Den Blå Planet have lov til igen at have en blå himmel, når det ikke er naturligt overskyet. Vi arbejder på at gøre metoder til fjernelse af de skadelige elementer tilgængelige for alle.

Vi var klar over fra starten, at systemet var selvsupplerende. Når vi huggede et hoved af dragen, voksede der tre nye frem. Men denne mekanisme indbygget i styresystemet har kun en begrænset varighed. Der er kun så mange dødemandsknapper, som der er anbragt. Mekanismen byggede på gradueret uvidenhed. Det var ikke muligt at se opad i systemet, og når der ikke længere ankom ordrer ovenfra, fulgte man blot det skema, der allerede var givet. Systemet og kommandostrukturen byggede på to faktorer: militær rangorden og familie-arvefølge. Dernæst byggede det på to ordener, der var framework for mekanismen.

Når dragens hoveder konstant bliver fjernet, vil der til sidst ikke være flere tænkende hoveder tilbage. Det betyder, at de to ordener og de hidtil regerende familier bliver mindre og mindre i stand til at tænke. I sådanne familier har overhovederne ofte været de ældst tænkelige. Da disse begyndte at forsvinde, faldt alderen drastisk, og den indsigt og kompetence, der kun kan komme med alderen, er nu kraftigt reduceret. Det betyder også, at de tiloversblevne uden at vide det hjælper os med at gennemføre det store projekt, og at menneskeheden for hver dag, der går, bliver mere og mere i stand til at stå på egne ben. Når det er fuldført, ser vi vores mission som tilendebragt, og vi og jeg vil vende tilbage til vores eget sted i den arcturiske konstellation.

Når man som menneskeheden har levet som slaver, har forudsætningen været slavens tvungne eller delvist frivillige loyalitet overfor sin herre. Denne loyalitet er begyndt at svinde, og dette er forudsætningen for forandring. I et samfund uden indbygget slaveri vil det kun være nødvendigt at udvise loyalitet overfor de, der udviser og respekterer gensidig loyalitet. Regeringerne var ikke længere folkets regeringer, de var deres egen regering eller nogle andres regering. Der var tale om ensidig loyalitet, hvor regeringer og myndigheder gennemtvang loyalitet for til gengæld at være illoyale.

Regeringerne var selv blevet påtvunget loyalitet overfor en kreds af opdragsgivere på et højere niveau. Verden blev dirigeret af en mindre hær af operatører, teknokratiske non-officials, der professionelt håndterede alle beslutninger og tiltag, der vedrørte penge, inden- og udenrigspolitik, industri og handel, militær og efterretningsvæsen samt det informationssystem, der var designet til at være et vandtæt skjold om alle vigtige operationer. Disse operatører havde deres opdragsgivere blandt ordenerne og familierne, der betalte for deres operationer, men som ikke selv besad professionalisme til at få tingene til at ske. De var gensidigt afhængige ligesom befolkning i forhold til stat og regering.

En del af vores intervenerende operation har bestået i at lukke ned for pengestrømmen til disse familier. Da det omsider gik op for deres operatører, at de ikke længere ville blive lønnet for udført arbejde, opstod der mytteri. En gruppe italienske såkaldte sorte nobiliteter, der stadig insisterede på loyalitet overfor Dragens Orden, fik et ultimatum fra en anden og mere magtfuld kreds af virksomhedsejere, der er blevet kaldt for The Silent Circle. Dette ultimatum hedder en marker. Det er et tegn i form af en særlig mønt, der siger, at hvis Ikke der bliver leveret indenfor en ofte stram tidsfrist, så har de godkendt at udsætte sig selv for aflivning. På den måde forsvandt ledelsen af fem familier, da de ikke leverede. En længe tiltrængt selvjustits blandt det, som nogle har kaldt for The Deep State, er nu i fuld gang.

En anden og særlig gruppe af operatører har vi ingen tillid til. De er uforbederlige, for i deres selvforståelse er de uovervindelige, og de anser sig for at være berettigede til at bruge alle midler i opnåelsen af deres mål. De kalder sig for SSP, The Secret Space Program, og dette program består af 15 militære grupper, hvoraf nogle af dem er meget gamle. Gruppen, der hedder Monarch Military Group, har eksisteret under andre navne i 5.000 år. Medlemmerne af disse grupper er særligt trænede i at undgå søgelys, men de vil ikke være beskyttede i tilstrækkelig grad til at undgå at stå til regnskab i samme øjeblik, de forbryder sig mod universel lov og begår et af deres morderiske overgreb på menneskeheden. De har været i besiddelse af avanceret teknologi, men denne teknologi bliver enten konfiskeret, afmonteret eller udslettet.

Tilspidsningen af Verdenssituationen bestod bl.a i en række sovende programmer, der ville blive aktiveret. Et af dem hed Armageddon-programmet, og som navnet antyder, ville det betyde udrulningen af Tredje Verdenskrig, den endelige og ultimative krig, den totale krig. Krigsherrerne havde blot ikke regnet med, at det økonomiske grundlag for en så omfattende og dyr operation i mellemtiden ville forsvinde. Uden penge, ingen krig. Alternativet ville være teknologi, der var kraftig nok til at skabe den størst tænkelige globale-katastrofale event, og her var teknologien i mellemtiden forsvundet.

Selvom der senest har været flere tiltag for at skabe et kaos-centrum til at starte WW3 via Ukraine, Israel-Gaza, Irak og et forsøg på at sætte Iran og Pakistan op mod hinanden, så har ingen af disse tiltag haft den eksplosive effekt, som var planlagt ifølge Armageddon-programmet. Vi skal være de første til at beklage det spild af menneskeliv, der alligevel har fundet sted, men vi har været nødt til at adressere kilden til disse krigshandlinger. Først når krigsmagerne er blevet finansielt og logistisk udsultet og ikke længere har mulighed for at starte krige, vil det være muligt at tale om fred, hvilket er noget, som menneskeheden ikke oplevet i nedskrevet-registreret historie. Aflivningen af ledelsen af de fem sorte familier vil lige nu få stor betydning for forholdene i Mellemøsten, da det er dem, der har finansieret krigshandlingerne. Den hidtil så magtfulde familie ved navn Rothschild fra Dragens Orden, og som har bestilt disse bestialske handlinger, har været afhængige af penge fra disse familier.

Vi udøver vores intervenerende operation i koordination med Ground Command, GIA (Global Intelligence Agency) og KIMS (Key Integrated Monetary System, hvor M også kan betyde Media eller Military). Derudover medvirker The Enforcer, Legionen, Arkivisterne og Koalitionen af herboende væsener af alle racer og arter. En så omfattende support via aktiv tilstedeværelse er uden sidestykke og vil sikre overgangen til en stabil restaurering af forholdene for menneskeheden og alle andre herboende.

Det er ikke muligt at give en præcis tidslinje i forhold til det jordiske begreb af tid om, hvornår processen og operationen er fuldført. Det er en organisk proces, der arbejder indefra og ovenfra. Når tiden er inde, vil den blive understøttet og forstærket nedenfra. Mennesket er endnu ikke klar over sine egne evner, da disse har været hæmmet og skjult for dem. Overgangen til fuld funktionalitet vil ske både gradvist og individuelt. Måden, det vil ske på, vil være forskellig fra menneske til menneske, og vi respekterer som udgangspunkt mennesker som suveræne væsener, også selvom de endnu ikke forstår, hvad suverænitet indebærer. En fuldstændig restaurering af Planeten Jorden kan tage en generation eller længere, men også de midlertidige effekter vil være mærkbare og velgørende for alle.