Ankomst til utiden

Hvis vi gik og blildte os selv ind, at Vi og VERDEN ankom med hud og hår og hele baggagen
til det 21. århundrede ved millennium-skiftet, så kan vi godt tro om igen.

Vi lever stadigvæk i en bagskid fra det forrige århundrede
– der levede i en bagskid fra 1800-tallet.
Reelt er vi ikke kommet ud af forrige årtusind endnu,
for interessentskabet til opretholdelsen af årtusind-gammel status quo har formået indtil videre at bide sig fast i bordkanten og gulvtæppet.

*

De har holdt os hen med snak, nysprog og parlamentarisme
De har holdt os hen med falske løfter, i morgen og gode viljer
De har holdt os hen med trusler, frygt og terror
De har holdt os hen med svindel, humbug og rævekager
De har holdt os hen med teater, cirkus og illusionskunster
De har holdt os hen med gæld, skyld og ågerkarleri
De har holdt os hen med politik, ideologi og religion
De har holdt os hen med jura, retsvæsen og ‘i henhold til’
De har holdt os hen med love, regler og forordninger
De har holdt os hen med militær, mafia og politi
De har holdt os hen med institutioner, organisationer og manipulationer
De har holdt os hen med offerroller, tudefjæs og gummimasker
De har holdt os hen med journalistik, propaganda og kontra-intelligens
De har holdt os hen med autoriteter, ekspertvælde og videnskapisme
De har holdt os hen med bureaukrati, teknokrati og skattekleptokrati
De har holdt os hen med forgiftning, forurening og forplumring
De har holdt os hen med giftig jord, giftigt vand og giftig luft
De har holdt os hen med stiber på himlen, plastik i havet og pesticider i grundvandet
De har holdt os hen med krige, folkemord og udplyndringer
De har holdt os hen med falske fjendskaber, falske venskaber
og falske løsninger på falske problemer
De har holdt os hen med forbrug, underholdning og mobilbamser
De har holdt os hen med sygdomme, medicin og masseødelæggelse
De har holdt os hen med sult, madindustri og kemisk fejlernæring
De har holdt os hen med genmanipulation, fake-pandemier og lækker teknologi
De har holdt os hen med ævl om klima, ævl om diversivitet, ævl om bæredygtighed
De har holdt os hen med grønne agendaer, grønne tiltag og grønne skatter
De har holdt os hen med … demokrati, nannystat og lyserød og lækker fascisme

*

Så var det tyskerne, der kom og tog os
Så var det russerne, der kom og tog os
Så var det Den Kolde Krig, der kom og tog os
Så var det koreanerne og vietnameserne, der kom og tog os
Så var det atomtruslen, der kom og tog os
Så var det oliekrisen, der kom og tog os
Så var det ozonlaget, der kom og tog os
Så var det kli-i-imaet, der kom og tog os
Så var det terroristerne – hvem de så end var – der kom og tog os
Så var det finanskrisen, der kom og tog os
Så var det mayakalenderen og verdens undergang, der kom og tog os
Så var det Gaddafi, der kom og tog os
Så var det Assad, der kom og tog os
Så var det Trump, der kom og tog os
Så var det ISIS, der kom og tog os
Så var det kineserne, der kom og tog os (og det gjorde de rent faktisk)
Så var det Putin og russerne igen-igen, der kom og tog os
Så var det højreekstremisterne – hvem de så end var – der kom og tog os
Så var det systemisk racisme, transfobisme og hvidt overherredøddeme, der kom og tog os
og lige om lidt er små grønne mænd i flyvende køkkentøj, der kommer og tager dig og din hund
og gør unævnelige ting ved jer, så vi kan godt være bange på forhånd – helt til dommedag

*

Så er det bøhmanden fra Bøhmandsland, der kommer og tager os,
og hver gang bøhmanden siger bøh, så siger vi øh-og-døh
og stikker halen mellem benene, ruller om på ryggen
og drejer røven i kneppehøjde,
for nu bliver vi virkeligt bange igen-igen og tænker i vores ynkelighed,
at hvis vi bare giver dem lov til at gennemkneppe os én gang til,
så bliver de nok tilfredse og lader os i fred (hvilket de aldrig gør),
for vi har som bødlens ofre vænnet os til at tænke os ind
i velvillighedens stockholmssyndromiske rolle
i en transformeret-perverteret solidaritet med de, der gennemknepper os

*

Tiden er kommet til at forlade Bøhmandslandet
og gøre os klart, hvad Almenvellet egentlig består i,
siden en stak taburetklæbende medisterpølser i Medicinaldemokratiet
inklusive den minkdræbende, email-slettende vaccinemoster
tilsyneladende har glemt, hvad ordet står for,
eller også har de bare lavet en solkonge og omdefineret det til:
Almenvellet – det må jo være os, der tænkes på her.

Og skulle vi få den misfoster af en ide
at en kosmetisk udskiftning af medisterpølserne gør nogen forskel
altså fra en lyserød nitritfarve til enten en skrigrød eller en mere bæbrun farve,
så er det blot endnu en frustrerende opretholdelse af bagskiden fra forrige årtusind.

Det er på tide at opgive tanken om, at en regering
bestående af talende karriere-jakkesæt
og en stat bestående af 1.3 millioner typer,
hvis interne og altoverskyggende formål med statsdannelsen er at hæve deres løn hver måned,
mens de simulerer, at de yder service til de, der betaler deres løn hver måned,
at en sådan stat-og-regering har tænkt sig at gøre noget afgørende godt
i retning af det ord, de i mellemtiden har glemt betydningen af: Almenvellet.

De gør lidt her, de gør lidt der,
mens de vedligeholder den store bøhmand,
der kommer og tager os, hvis vi ikke spørger den om ALT
inklusive hvilken side at toiletpapiret, der er behørig lovhjemmel til at bruge.

Skulle vi ydermere lide af den misfoster-misforståelse,
at de talende hoveder på fladskærmen, mumlerne i bilradioen
eller bladsmørerne, der byder sig til med overskrifter i kioskerne,
skulle finde på at fortælle os, hvorfor tiden er ude af trit med både sig selv
og tingenes egentlige tilstand i virkelighedens verden,
så har vi endnu engang bombet os selv tilbage til forrige årtusind
– hvis man ellers kan sige ’tilbage’ om noget, vi aldrig har forladt.

Hvis vi nogensinde skal nærme os en egentlig tanke
om ankomst til tid og sted,
hvis tiden skal have fylde, som de gamle sagde,
er vi nødt til at fylde noget andet end gammel vin på flasken,
eller også finde noget seriøst gammel vin, fra før verden gik af lave,
hvis den slags længere er til at opdrive.

Vi kunne f.eks spørge, hvad demokrati egentlig kunne være?
Som den serbiske præsident for nylig sagde:
Som dreng tegnede jeg en hest, men jeg var så talentløs som tegner,
at jeg var nødt til at skrive nedenunder: Dette er en hest.
Det er det, vi gør med demokratiet.
Vi er nødt hele tiden at sige: Dette er demokrati!
selvom det står mere og mere klart, at det er en afart af fascisme.

Vi kunne f.eks også spørge, om det måske var en ide at prøve noget kapitalisme,
siden vi kun har oplevet en fascistoid verdens-økonomi,
hvor ordets egentlige betydning: hver mands ret til at handle med andre uden indgriben fra hverken stat, regering, institutioner, skatte-uvæsen eller nogle grådige bankstere og globalistiske markedshajer – hvor dette ords betydning er ganske og aldeles glemt.

Først og fremmest kunne vi spørge os selv og hinanden,
hvad et godt liv egentlig er, hvad menneskelig trivsel og Almenvellet er,
og hvis der er noget, der ikke entydigt bidrager til det,
så skal det afskaffes i takt med – og dette er forudsætningen!
at noget andet og bedre er på plads forinden og kan sættes i stedet.

Glem alt om Staten som et serviceorgan for befolkningen.
I dag har vi en autonomstat.
Staten ser sig selv som formålet og ikke befolkningen.
Staten kører sine egne programmer for egen vindings skyld.
Statens love og regler er skabt for opretholdelse af sig selv.
Staten beskytter ikke borgerne mod overgreb fra private særinteresser.
Staten identificerer sig med disse særinteresser og beskytter disse og sig selv mod borgerne.

Glem alt om vidtløftige (og særdeles tvetydige) menneskerettigheder.
Glem alt om højtravende verdensmål og andet afblomstret øregas.
Glem alt om at redde klimaet, det skal Solen nok selv sørge for.
Glem alt om at tigge og be’ far-og-mor Stat om at redde os
for de kan jo ikke engang redde sig selv længere i Rabundustan.

Glem alt om socialistisk feel-goodness og konservatistisk feel-badness.
Glem alt om det store altædende grosserer-societistiske forsyningsmonster,
der mangedobler alle omkostninger
og gå i stedet direkte til din lokale producent og sørg for,
at både han og hun og du og vi får en bedre pris for nogle bedre varer.

Glem alt om, at en monstrøs og totalt ryggesløs medicinalindustri
har den fjerneste gnist af interesse i at bidrage til din sundhed,
siden det nu er så allerhelvedes god en businessmodel at sørge for,
at du er tilpas syg uden at krepere, indtil de mener,
at de ikke kan tjene flere penge på dig
– eller at du er blevet så viis med årene, at du har gennemskuet deres beskidte model.

Glem alt om, at Donald Trump, Paven, Ursula van de Leyen, Klaus Schwab, Dr. WHO eller Messias i hvilken-som-helst skikkelse kommer og redder os.

Der er masser af hjælp at hente.
Men det forudsætter, at vi er behjælpelige i selvhjælp.
Det forudsætter, at vi opgiver det årtusindgamle selvskadeprojekt
og lærer os selv, hvad suverænitet er.
Kun via selvstyre, slipper vi for at blive hundset med som en stak usle køtere.
En befolkning, der har lært sig selvstyre, vil tvinge den til enhver tid siddende regering
og den til enhver tid eksisterende statsdannelse til at handle på folks vejne.
De kan simpelthen ikke andet uden totalt at afskaffe sig selv.

Det vil være det demokrati, der aldrig har eksisteret.
Det vil være realiseringen af det, som folk har troet var folkestyre,
og som demokratiet sagde om sig selv, at det var uden at være det.
Nå, du kan ikke se, at det en hest på tegningen,
så skriver jeg nedenunder: Dette er en hest.
Det vil være at tage ordet … på ordet.

Under afspilning af Tågen letter af Carl Nielsen
kan årtusinders brain-fog på Slavernes Planet fordampe,
og Nøøj der ligger jo et helt landskab, det har vi sørme da aldrig set før!
for vi har kun kendt kortet, der nu viser sig IKKE at være identisk med landskabet.

En del af det store påtrængende tågen-letter-projekt må derfor være
at få tegnet en hel ny stak kort over Verden.
Det er både kort over Verden af i går og Verden af i dag og i morgen.
Uden at forstå, hvor bagskiden har haft til huse,
kan vi ikke opnå en sober tilstand på sigt.
Uden at se det forrige årtusind direkte i øjnene,
og uden at vide helt præcist, hvad vi har været udsat for;
har vi afleveret en stående invitation til genkomsten af millenniers ondskab.

Vi er nødt til at vælge fokus for at ankomme til Tiden.
Vi undlader her overordnede betragtninger om, hvorvidt tid overhovedet eksisterer.
Fokus er nødt til at være på, hvad der skal komme, og hvor vi vil hen.
Hvad ønsker vi, hvad er vores gode liv, hvad er trivsel, hvad er Almenvellet?
Definér, beskriv, gennemtænk, visualisér.
Som et ligeså nødvendigt fokus i bagkataloget er: Hvad der har været.
Uden at forstå Verden, som den var, kan vi ALDRIG forstå og undfange en Ny Verden.

SÅ – og vi runder af med følgende:
Med mindre vi omsider konfronterer vores fortid,
så har vi ingen fremtid som menneskehed.
OG – med mindre vi giver vores fremtid prioriteten
og ikke lader os opsluge af det ocean af ondskab, som fortiden består i,
så bliver vi opslugt endnu engang.

Med disse ord: Vi ses på bagsiden af Månen.