Af jord er du kommet

Jeg har et spørgsmål. Hvad er der med dette hersens landbrug i Staten Danmark, hvor der ifølge William Shakespeare – et udtryk der blev er nedfældet i verdenslitteraturen for 420 år siden – er NOGET RÅDDENT? Somthing rotten in the state of Denmark.

Vi lever på det hér stykke jord, der er givet til os fra Naturens side og overleveret fra vore forfædre, som vi i stor benovelse og respekt skulle tage vare på. Hvor var det, det gik galt?

Det store flashback

Danmark er fra naturens side et rigt landbrugsland. Landskabet er dannet under istiden, hvor gigantiske kræfter af komprimeret is pressede jord og sten og alting fremad, hvilket vil sige mod syd. Dernæst ved isens smeltning, hvor der skyllede ligeså gigantiske mængder af vand ud af isens smelteporte og dannede flodsænkninger. I dette bakkede landskab fuld af ler og kalk og en masse afrevne klippestykker og mineraler fra det norske grundfjeld dannede årtusinders efterfølgende plantevækst et lag af muld. Måske har der ligget frø i dvale fra før istiden. Dette er det danske landskab.

Da isen trak sig tilbage, blev enorme områder overskyllet af det smeltevand, der hidtil var bundet i ismasserne. Isen gav, og isen tog. Vi ved i dag, at Danmark var landfast med England via de lavvandsområde, der kaldes for Doggerbanke (The Doggerlands).

Vi ved, at det har været beboet, for der er fund af bopladser i hele området. Kulturen i de tider var jæger og fiskerkulturer. Folkene her har nærmest levet af muslinger og østers. En hel del måger er sikkert også røget i gryden – drop al romantik om gourmet palæo-mad, og prøv en gang kogt måge!

For en stund har rensdyrjægerne også været i Danmark. Rensdyret var simpelthen det foretrukne jagtdyr, og man ved hvorfor, hvis man har smagt det. Først senere blev det tæmmet. Men ved isens fortsatte smeltning flyttede hjordene af rensdyr sig nordover til nuværende Sverige, Norge og Finland, og jægerne fulgte med. Til gengæld ved vi, at Danmark husede urokse, vildsvin og kronhjort, så senere ankomne jægere led ingen nød. Eneste konkurrent har været ulven og lossen. Bjørne kræver huler til overvintring, og dem er der ikke mange af i et sådant landskab. Der var store skove, dyrene kunne gemme sig i og fouragere, og jægerne holdt sig til kysterne og nærmest indland. Og det var ikke plantageskov, som vi kender det i dag, men vild og ufremkommelig skov, høj såvel som lav. Der var også moser, heder og marskland/strandenge.

Det var allerede i stenalderen, at der begynder at opstå rydninger og beboelser i højskoven. Skoven blev afbrændt, og i den frugtbare aske, der lagde sig, kunne man så byg og hvede – i deres oprindelige udgave og ikke de indavlede udgaver, vi kender i dag. Efter et nogle år blev husdyrene lukket ud på området, der så langsomt groede til igen. Husk at både svinet og geden er skovdyr. Uroksen, der mest svarer til nutidens bison havde ikke noget imod blandet skov og eng, hvor blade og buske supplerer hinanden. Dens tamme efterkommer havde det på samme måde. Geder æder alt, der vokser – stort set. Svinet elsker alt i og under jordhøjde.

Der er nogenlunde enighed om, at landbrugskulturen opstod i Orienten for omkr. 10.000 år siden. Det er her, der er spor af de første kornsorter og husdyr. Hvor kom de i øvrigt lige pludseligt fra? Darwinisterne får vældig travlt med at forklare alle de myriader af mutationer, der må have fundet sted, alle sammen i samme retning: til fordel for udvikling af husdyr. Altså det store darwinist-paradoks: 100% tilfældige, vildtvoksende og destruktive skader på genetikken påstås at være yderst konstruktive som resultatet af en proces, der, hvis vi skal tage den for pålydende, kræver millioner af år. Her finder det sted i samme område indenfor et par tusinde år. Hvem udvælger arterne? Darwinister vrider og vender sig og bliver insisterende som vejrballoner i stiv kuling, når de får spørgsmålet. Man kan få lidt underholdning ud af at drille dem ved at fortælle dem, at Charles Darwin himself altid rejste rundt med en bibel i tasken . Hvad skal den i tasken, hvis han mente, at det hele var én stor tilfældighedsmaskine? Gud skabte dyrene og mennesket ifølge Biblen. Man kunne måske komme lidt tættere ved at spørge: Hvilken gud skabte menneskene og dyrene (husdyrene)?

Så nogen fik travlt med systematisk indavl for 10-15.000 år siden mellem Eufrat og Tigris. Der skal li’godt noget til for at få en vild bjergged fra flodernes udspring til at skifte udseende og begynde at opføre sig husligt nede i lavlandet. Så lige pludselig blev dyrene tamme og elskede at blive kostet rundt af mennesker. Lige pludselig var afgrøder ikke vildvoksende længere men egnet til at kultivere. Hvor kom kikærten fra, pludselig var den der? Hvad med den mærkelige dadel? Hvordan gør kornet et spring fra at være græs på de centralasiatiske stepper til at stå med tunge aks i fri dressur på en indhegnet mark? Hos vildt græs falder kornene af aksene hver for sig, når de modnes. Hos ‘tæmmet’ græs bliver de siddende og venter på, at alle er modne, for så er de klar til høst. Græsset blev tamt og begyndte at opføre sig husligt. Vi skal ikke gå nærmere ind i dette felt, hvor der er mange teorier om desideret genmodificering. Vel at bemærke ikke Monsanto-stil genmodificering beregnet på at arbejde sammen med RoundUp, altså en stendød afgrøde, der ikke kan genskabe sig selv, planternes svar på et mulddyr, bekvemt for en ryggesløs, grådig og uansvarlig industri, et ynkeligt vildskud i verdens kulturhistorie.

Adskillelse eller forbindelse

I den Store Danske Encykopædi kan vi læse:

Landbrugskulturer er således opstået flere forskellige steder på Jorden uafhængigt af hinanden og inden for et ganske kort tidsrum.

Læg mærke til det obligatoriske ‘uafhængigt af hinanden’. Historikere har svære problemer med at forklare de mange ligheder mellem de verdenskulturer, der tilsyneladende er adskilt af landmasser og verdenshave. Så de vælger at bortforklare dem. De ser vand- og landmasser som barrierer og ikke som de folk, der levede i forhistorisk tid som transportveje. Er det for øvrigt ikke historisk tid, når man skriver historie om den? Atlanterhavet var ikke en afgrund, det var en færdselsåre. Øerne i Stillehavet var ikke isolationsceller, de var springbrætter. Havstrømmene og -vindene var ikke malstrømme, de var transportbånd. Ligeså med floderne. De gigantiske stepper i Centralasien var ikke uoverkommelige afstande, de var landeveje og ridestier, når man havde tid nok. Det er kun historikere i dag, der ikke har tid nok, for de har travlt med deres såkaldt historiske tid. Og deres bortforklaringer.

For omkr. 7.000 år siden var der bønder i Tyskland 200 km syd for Østersø-kysten, og 1000 år senere ser vi dem i Danmark. Hvorfor først senere, for vi ved, at der var kontakt mellem folkene? Mit bud er lige så godt som Nationalmuseets. Det var simpelthen for nemt – relativt set – at leve som jæger-fisker-samler i det landskab med 300 øer og et utal af fjorde, bugter, åer og søer. Det har været et paradis for dyreliv i langt højere grad end den tyske Østersøkyst. Vi taler om en enorm berøringsflade med vand, som kapilærerne i en lunge med en kæmpe overflade-berøring med luft. Og kultur og tradition, selvfølgelig, for jægerkulturen krævede stor dygtighed og mange færdigheder, og når man besidder dem, så opgiver man ikke så let sin livsstil. At de tyske stammer var før de nordiske giver god mening, da forbindelsen til Orienten fra naturens hånd var etableret via flodnettene. Donau mod syd løber ud i Sortehavet, og så er man i Asien og Anatolien. Nyere arkæologi tyder på, at der fandtes en Donau-kultur flere tusinde år før den mesopotanske – med skriftsprog! 86 andre floder løber ud i Sortehavet. I Østersøen er der 58 udmundinger af floder. Hvor mange kender vi navnene på uden at se på et kort? Man kan reducere antallet, hvis man ikke medregner bifloder af en hovedflod, men vi taler lige her om udmundinger af floder i Nordsøen.

Vi ved med sikkerhed, at jernalderfolkene og senere dem, vi kalder for vikinger færdedes i hele flodnettet i Europa og den europæiske del af Rusland – hvis man kan sige det. I virkeligheden er det Europa, der er en halvø, et vedhæng til Asien, Eurasien. Det er langt lettere at glide op og ned af en flod end at hugge sig vej igennem mudrede veje i de tykke skove. Det krævede så, at teknologien var klar, for en stor båd er et stort håndværk. Hvor kom den teknologi også lige fra? Igen vil vores darwin’iserede tankesæt favorisere en lineær evolutionsmodel, hvor man starter med en udhulet træstamme og ender med en supertanker. Modige hoveder siger – og mener at kunne underbygge det – at der har været sejlende kulturer i 100.000’er af år. Interessant i øvrigt, at skibsingeniører, da de skulle opfinde ror til supertankerne, studerede … styreårerne på vinkingeskibe! For hvordan kunne et så tilsyneladende underdimensioneret ror styre så stor en båd.

En stor båd kan laste tonsvis af gods, som det ville være tungt at køre i okse- eller hestekærre. Flodnettet skal ikke vedligholdes, det klarer sig selv. Et par steder har man skullet bære et stykke over land for at overkomme skiftet mellem nordvendte og sydvendte floder. Hele Tyskland og Polen har været kæmpe skove for 7.000 år siden. Tænk på Sverige så sent som i dag, et kæmpe landområde med en befolkning på 10.319.601 mennesker – hvoraf 1.400.000 er indvandrere, der er lukket ind for nyligt. Der bor til sammenligning 9.176.530 mennesker i London i dag. Så det meste af Sverige i dag er skov-skov og atter skov, hvor elgen har lov til gå rundt i fred det meste af året, inden jægere går løs på den. Der er også plads til 3.000 bjørne i Sverige, og de har det så godt, at man er nødt til at skyde 300 om året, for at de ikke skal blive et nærgående problem for bygderne. Men et fedt landbrugsland er Sverige altså ikke. Måske kan Øland og Sydsverige matche den danske jord, men resten er skov og stenet jord. Mange steder er det ren granit, så glem alt om at dyrke korn og kartofler her.

Hvor givtige de første kornsorter og grøntsager har været er et godt spørgsmål, men der meldes om, at valget af afgrøder var meget forskelligt. Der er blevet eksperimenteret. Hvad de har manglet i volumen, har de haft i vitalitet, for de var gearet fra naturens hånd til samspillet med jorden, svampene og næringsstofferne. Til sammenligning var landbruget langs Nilen højt udviklet, mens vi mere var på eksperimentstadiet i Norden. Dyrene har med garanti være kernesunde. En ged, et får eller et svin, der har levet i noget nær vild eksistens i forhold til kost og livsstil og samtidigt nød godt af den beskyttelse mod vilde dyr – i det tilfælde ulv, måske en jærv, måske en los og helt sikkert en ørn – som husligheden har betydet, har givet dem et fantastisk liv. Sammen med oksen har de leveret mælk, skind, kød og ben/horn af en kvalitet, der ikke kan overgås i dag. Deres genetik har været uforstyrret og livskraftig. Selv hvis vi køber teorien om, at nogen har fiflet med genetikken engang i Orienten for 10.000 år siden, så var denne fiflen non-destruktiv. Glem i øvrigt alt om industrisamfundets forlorne mål for gavnlighed for et husdyr, altså hvor mange liter mælk man kan presse ud af en industriko. Industri-filosofi består i altid med vilje at bytte rundt på kvantitet og kvalitet og at kalde det første for det andet. Den røde danske malkeko leverede leverede for 50 år siden kvalitetsmælk i 20 år af sit liv, mens en industriko har 2.1 hårdpumpede år, før den må ‘skiftes ud’ og sælges som seje hakkebøffer.

Der går en jævn og ubrudt linje helt tilbage til jernalderbonden op gennem middelalderen frem til vor tid startende med det 20. århundrede. Vi laver her et tidsspring. Vel skete der forædling og indavl af racer. Der er en grund til, at det er den største og kraftigste tyr, der får lov til at give sine gener videre. Men i virkeligheden er det det samme, der sker i naturen. Her er det de stærkeste handyr, der får lov til at føre bestanden videre. Vi må desværre skuffe feministerne, for vore husdyr er styret af patriarkalske gener. Vi holder jo ikke edderkopper som husdyr vel … altså jeg gør nærmest, for der er så mange af dem, men det er et sidespring. Brudet af linjen og traditionen er sket ret sent, men til gengæld er det gået stærkt.

I dag er de gamle husdyrracer desværre næsten udryddet af kød- og mælkeindustrien. Den røde danske malkerace, som var almindelig til langt op i forrige århundrede, er næsten væk. Den var en vellykket kombination af det gamle økvæg, der også fandtes i Sydsverige og anglerkoen, der var almindelig i Sønderjylland og Schleswig, og en af årsagerne til dansk landbrugs berømmelse i starten af forrige århundrede. Svinet, der væltede sig ved møddingen bag gården er næsten væk. De gamle danske fåreracer, fx Spelsau, som vikingerne tog med på togt, fordi det var og er et af verdens bedste uldfår, hører til sjældenhederne i Danmark. I det hele taget bliver uld ikke værdsat i dag pga alle de syntetiske stoffer, der findes til tekstiler og tovværk. Og fordi man hellere vil gå i bomuld produceret af en af de mest giftforbrugende industrier i verden. Man bør reelt set aldrig gå i en bomuldsting, der ikke er vasket mindst to gange. Der bliver destrueret mængder af uld fra får i Danmark, som du ikke drømmer om, fordi det åbenbart ikke kan betale sig at lave det om til garn, og fordi folk ikke gider gå i tøj med unikke kvaliteter, og som man ikke bare kan smide i vaskemaskinen sammen med alt det andet, og for aaadh-det-kradser! Nå, så brug dog hamp- eller nældefibre, der er silkebløde, men det kan heller ikke betale sig ifølge industrialismens businessmodeller, og hamp – selv industrihamp – har været forbudt af hensyn til medicinalindustrien og den globale bomuldsmafia.

Sådan så vores vore forfædre det ikke, for de var ikke velsignede med industrialisering. Eller forbandede bør vi nok sige. Jeg har argumenteret for det før.
Læs: Buzzwords og permakultur

Industrialismen var i virkeligheden feudalismen, der reddede sig selv på falderebet og tvang Verden ud i version 2.0. De nye feudalherrer var industrialisterne, og deres nye livegne, den ny tids slaver var industriarbejderne, den Karl Marx’ske arbejderklasse.
https://www.nedersteetage.com/manifestet/
Landbruget fik et lille pusterum, for teknologien var ikke på plads. Det er i den periode, vi ser en husmandsbevægelse, der prøver at gøre livet tåleligt for den lille landmand, så han – og hun og deres børn og deres dyr – ikke blot skal kæmpe med naturens luner og svingende udbytte, men også imod resterne af et die-hard feudalsamfund med godsejere og magtfulde særinteresser, der udover ragen-til-sig-hed også ser det som deres opgave at gøre livet surt for småfolk. Misundelsens Imperium boede også i Staten Danmark, hvor der er noget råddent.

Det totalitære projekt for post-WW2

Det lykkedes husmandsbevægelsen og landbo-organisationerne i starten af forrige århundrede at få foretaget en udstykning og fordeling af noget af jorden fra de store godser, feudalismens monopol-landbrugs-kapitalisme kunne man sige. Men i efterkrigstiden, altså i tiden efter 2. Verdenskrig, ankommer der gradvist en ny monopol-spiller, denne gang som et organiseret netværk af det, vi i dag vil kalde for globalister. De giver hinanden et håndslag ved et møde på hotellet Maison Rouge i Strassbourg i 1944, men deres agenda er ældre. De er de tyske junkere, der var bagland for nazistpartiet, og det er de industrialister, der finansierede og skabte partiet og det 3. Rige vha. af deres business partners i Wall Street. Er det ikke underligt at tænke sig, at det var jødiske – jeg vil sige repræsentanter for den khazariske mafia – pengemoguler, Kuhn-Loeb, Warburg og lign. der finansierede det parti, der efter sigende ønskede at udradere alle jøder fra jordens overflade? En afgrund af ulden historieskrivning åbner sig her.

Men altså, junkerne, hvilket vil sige en gruppe af Det Tredje Riges ledende industrialister, bankfolk, militærfolk og politikere, mødtes i Det Røde Rum på hotellet i Strassbourg i 1944 for at give hinanden håndslag på, hvordan de post-WW2 kunne skabe et industri-imperium i Europa. Vi ved det, for der var nogle efterretningsvæsener, der lyttede med. Disse lettere skumle typer sidder og formulerer intet mindre end Den Europæiske Union, EU. Projekter af den størrelse opstår ikke fra den ene dag til den anden, de er altid opstået og formuleret længe før, vi mener, at de er opstået og formuleret. Den Sorte Sols Orden er et gammelt fænomen sammen med deres rivaler Assasinernes Orden. EU er i den sammenhæng og i det metakoncept et produkt af Den Sorte Sol.

Dette er en underlig og slående parallel til det skift, der skete med Det Tredje Riges fald. Husk hvad udtrykket det tredje betyder = efterfølgeren til Det Hellige Romerske Rige, Karl den Stores Rige, der igen var efterfølgeren til Det Romerske Rige. Parallellen er Deus ex Machina, Gud hopper ud af maskinen, et ikke-fysisk-håndgribeligt fænomen, en struktur, en organisation, en filosofi/ideologi/religion erstatter noget fysisk-håndgribeligt-maskinelt. Romerriget var en kæmpe krigsmaskine. Da den undergik sin død som maskine og som krigsførende imperium, smuttede der en ånd, en gud ud af maskinen, der blev til … vupti … Den Katolske Kirke. Kejseren var nu Paven, Staten var nu Kirken, hierarkiet i administrationen var nu Kurien, fodfolket var nu menigheden. Same-same but different. Da Nazi-maskinen gik ned, opstod … vupti … EU. Ikke lige med det samme, for det ville have været lidt for tydeligt, men langsomt, glidebane, nudging, tip-toe. Først var det bare en frivillig samarbejdsaftale, senest er det blevet til: Afgiv jeres suverænitet/selvbestemmelse NU, eller VI NAKKER JER! Husk hvad den fascistiske hovedtese var: Der er intet over Staten! Og for at socialisterne ikke skal føle sig forfordelt, gælder det samme for den røde fascisme, der også som hovedagenda har en totalitær statskult. Hvorvidt man kalder EU for et nazistisk eller et stalinistisk projekt er nærmest ligegyldigt, og husk at det hed national-socialisme. Om det starter med det nationale projekt, der overrender det internationale, eller starter med det internationale, der overrender nationerne er ligegyldigt i sidste ende. Om fascismen er Staten, der tvinger virksomheder under sig som Mussolini, eller om det er kartellerne, der æder sig ind i staten som skete i USA efter mordet på JFK, er også ligegyldigt. Resultatet bliver det samme i sidste ende.

Fra metakoncept til jordhøjde har EU-konceptet betydet stor skade for dansk landbrug set fra nationens og befolkningens synspunkt. I perioder set fra interesseorganisationer i Dansk Landbrug betød det midlertidig gevinst, hurtige penge quick-and-dirty. EU har skabt Feudalisme 3.0. Borgherrerne sidder bag glasmure i Bruxelles. For EU-tilskuds-midler har godsejerne i Danmark, efterkommerne af tysk lavadel, kunnet tilbagekøbe dansk jord, så de i dag ejer 80% af al landbrugsjord i Danmark! 80%! var du klar over det, har du hørt det i TV-avisen for nylig?

Det betyder ikke, at godsejere er onde mennesker, der kun er gearet til at gøre skade og rage til sig. I denne blogpost vil du se et lysende eksempel på det modsatte. Det betyder imidlertid og kan dokumenteres, at dette overordnede magt-genovertag har fundet sted vha de beskrevne magtstrukturer. Det betyder også, at der i Danmark som i alle europæiske lande findes noget, vi er fristet til at kalde for en landbrugs-mafia, et netværk af interessenter, lobby-organisationer, investor-varetagere. At varetage interesser er fuldt ud legitimt. Det, vi taler om, har ingen legitimitet men flyver under radaren, sejler med konstant falsk flag og har overtaget scenen i dag. Og hvor der er en landbrugs-mafia, er der altid en bank-mafia. Bare sig navnet: Danske Bank, og du har fx navngivet den største svindler og forbryder for tiden. Er der nogen derude, der stadig har investeret penge i Danske Bank efter den største bankskandale i Europa i det forløbne år? … der nu viser sig at have forbindelser til Deutsche Bank, hvilket gør det til en filial af Verdens største bankskandale. Så kære kunde i DB, dette er, hvad de bruger dine penge til: mafia-pengevaskeri i 300 milliard-klassen i deres filial i Estland.

Fodnote: Vidste du, at den arvelov, der gør det næsten umuligt at videreføre et velfungerende familiebrug mellem generationerne, stammer fra Det Kommunistiske Manifest? Den sneg sig ind hos socialdemokraterne, de bløde kommunister, og har banet vejen for rovdyrkapitalistisk, monopoliseret, centraliseret og spekulativt kapitalistlandbrug i DK. Godt gået socialdummokrater! Og det er bestemt ikke en ros til landbrugspartiet Venstre og dets Axelborg-landbrugslobby-mafiavæsen.

Det drejer sig om liv

Vi tager denne omvej om de højtravende strukturer for at konstatere, at korruption på højt og bredt plan ødelægger liv under sig. EU er en fordækt dødskult. Danske landmænd har foretaget unødvendig braklægning, hældt containervis af mælk i kloaken og destrueret ladevis af korn på foranledning af EU, for at priserne kunne justeres i Eurozonen. Det er ingen forskel på det, EU gjorde mod de europæiske landmænd og de europæiske befolkninger og det, amerikanerne gjorde, da de på foranledning af Saudiarabien brændte de irakiske oliefelter af i Basra. Det var prisregulering via destruktion. Produktive landmænd har siddet og trillet tommelfingre for EU-støtte, men eurokraterne var optaget af EU-lovgivning, der slog hårdt ned på krumme agurker, der ikke ikke opfyldte bureaukratiske standarder. Dette er latterlige petitesser og livsfjendtil lovgivning, som ingen med fornuften i behold kan tage alvorligt, men som eurokraterne finde ud af at bruge krudt på. Medierne synes ikke at bemærke, at EU ter sig som en økonomisk krigsførende magt overfor Ukraine. Hvorfor? Fordi den sorte jord i Ukraine hører til verdens bedste, og for som i resten af Vesten at skaffe adgang for GMO-industrien og deres franken-frø og pesticider. Derfor et fascistisk statskup i Ukraine i 2014. Derfor hyperaktivitet af amerikanske NeoCons før-under-efter. Derfor vrider og vender de korrupte statsparasitter i Joe Biden og omegn sig, mens demokraterne hyler op om, at det var Donald Trump, der … havde en konstruktiv samtale med den nyvalgte ikke-fascistiske præsident om korruption og det ukrainske OG amerikanske statskup.

Det er selve livet, der er truet.

*

BioNauten

Jeg satte før jul 2019 en af Danmarks ægte vidende personer om landbrug stævne. Vi taler om VIRKELIGT landbrug her, ikke det industriforetagende, der kalder sig selv for landbrug i dag. Dette er samtidigt starten på en serie af formidling om emnet VITALITET.

Den vitalt-vidende person er Susanne Hovmand, tidligere godsejer af Knuthenlund på Lolland. Godset var et storbrug for biodynamisk landbrug med dyrkning af grøntsager, husdyrbrug og mejeri. Deres produkter var prisbelønnede og konceptet bag havde international bevågenhed. Der ligger med andre ord intens viden bag et sådant foretagende, og i følgende samtale-interview deler Susanne Hovmand ud af denne unikke viden, der ikke blot omhandler landbruget og dets dyrkningsprincipper men også sundhed og sygdom, ernæring, fødevarepolitik og en hel række vidtrækkende og helhedstænkende implikationer med stof til eftertanke.

Det er samtidigt starten på en nyt website med fokus på vitalitet bionauten.dk.

Se også denne labre video-doku fra Native Cooking Award 2018, og det internationale scope af det nu hedengangne (men snart genopstående Knuthenlund-projekt) står klart:

https://www.youtube.com/embed/JYkqYUlc2rM?start=497&feature=oembedOK, der går lige lovlig meget gourmet-lir i den …

Eller se den serie af videoer, der er produceret om det gods, der var mere fremme i skoene end noget andet landbrug i Danmark.
Indtil det blevet taget ned – så meget kan vi godt røbe – af et sammenrend af dansk landbrugs-mafia-lobbyisme og korrupt bankvæsen, hvis hovedinteresse på ingen måde var vitalitet:
Knuthenlund: Vores videoer.

Livet er dynamisk, det er selve livets natur. Når noget bliver statisk, er det ensbetydende med død. Men selv en ‘stendød’ sten er dynamisk, dens dynamik er bare så langstrakt, at den overskrider vores opfattelsesevne. Planter er i allerhøjeste grad levende væsener, de hopper bare ikke rundt på fire eller seks ben og laver lyde. Det er forståelsen af det dynamiske samspil mellem livets og det helhedstænkende landbrugs livskomponenter, der er kernen i denne interview-samtale. Det er også forståelsen af, at mennesket på ingen måde er adskilt fra denne dynamik – uden konsekvenser.

Der vil være viden, der vil blæse hjernen ud på nogle.
Andet vil være noget, som er hørt uden måske helt at være forstået.
Nye læsere og seere kan starte her, og der er rigeligt for de gamle.