Politiske aforismer A-Å
At overleve er ikke det samme som at trives. Som overlevere er vi som jaget vildt eller rotter på en synkende skude. Trivsel er en kvalitativt anden tilstand, hvor mennesker udfolder deres sande potentiale. En global mafiastruktur tillader kun trivsel i begrænset tid og rum.
Anernes agre og almen agilitet skabte al kultur.
Alderdommens altruisme gav os alle traditioner.
Al ære og respekt for almenvellet.
Bankvæsen er en praksis udøvet af en institution så gammel så Fanden selv. Verden har ikke brug for bankvæsen, bankvæsen har brug for bankvæsen. Hvad Verden har brug er sund økonomi med menneskelig trivsel som formål styret af mennesker, der ønsker at trives.
Babylonisk bedragerisk bogholderi er herefter bandlyst.
Behovenes besindige balance bringer bud
om bedre tider, begavelse og bestandighed.
Cirkusmanege er betegnelse for en cirkulær indhegning, hvor dresserede heste kan blive trukket rundt i seletøj, mens klovner gør hundekunster og abestreger. I Cirkus i Rom var det løver og slaver, de ofrede. I vor tids mediecirkus er det sandheden, der ofres.
Cirkulær logik, karaktermod og røde sild er medielogik.
Den sande cirkel er ikke management-manegen.
Det er bystævnet, tingstedet, altinget, torvet, dansekredsen.
Det store globale kursus i absurditetstræning består i,
at lære folk via terror og betinget respons at fornægte al sund fornuft
og aflevere alle frihedsrettigheder ved indgangsdøren til det åbne fængsel.
Digitaliseret fordummelse og dystopistisk dommedagstale er dødsdømt.
Du og jeg kommer ikke til at dø af abeknopper og co-vanvid.
DE kommer til at uddø på bagkanten af deres eget tveæggede sværd.
En stat, hvis regering og politikere ikke længere ser det som deres hovedopgave at tjene befolkningen og til enhver tid værne den mod overgreb fra andre magter men anser disse magter for deres primære opdragsgivere, er ikke et folkets styre men et fascistisk regime.
Enevælde uden oplysning er tyrannisk elendighed.
Da oplyst enevælde = Platons aristokrati ledet af filosofiske konger ikke er i sandsynlighedsfeltet,
er vi henvist til at proklamere folkets enevælde i den civile ulydigheds ånd.
Og vi taler ikke om proletariatets diktatur …
Føde, vand, tøj på kroppen og tag over hovedet er de basale menneskelige behov.
Fødevarer er udpinte eller forurenede, og nu vil verdensmagten gøre dem utilgængelige. Vandet er forgiftet, og der bliver lukket for det. Tag over hovedet er et spekulationsobjekt.
Forplejningens forarmelse er kun mulig, fordi vi har glemt at forsyne os selv.
Fremtidens forsyning og fødens forsikring vil fremover ske lokalt via direkte afhentning eller -leverance eller via et netværk af indkøbsforeninger. Fuck fødevare-monopolismen!
Globalisme er en gennemført syg tanke
født i forskruede hjerner på folk, hvis våde drøm gennem århundreder har været
at eje og beherske alt-og-alle samt en grundangst for, at folk skal gennemskue det.
Grådighed og gnier-mentalitet er ikke et stykke grundlæggende menneskelig natur.
Gavmildhed, generøsitet og godhed er essensen af vores fælles væsen.
Hvad holder os tilbage? Manglende erkendelse af, at dette ER vores fælles væsen.
Hvor mange folketingspolitikere skal der til for at køre et land i sænk?
To der ved, at den er helt gal men synes, det er en rigtig god ide
og 177, der er for dumme til at vide, hvad der foregår og for feje til at spørge.
Hvor mange skal der til for at modsige sænkningen af landet?
Hvis blot 10% af et lands befolkning fatter det for alvor,
vil alle de, der stadig er bragt ud af fatning, fattes ved bedre mod..
Ingen er så fattige i ånden som de,
der beriger sig ved hjælp af andres ulykke og forarmelse.
Der findes uden tvivl et sted i Dantes Helvede for dem, når natten kommer.
Intetheden, nihilismen er fundamentet for forarmelses-argumentet.
Vi skal ikke længere finde os i intethedens argument.
Vi stjæler ikke længere, vi hylder ikke længere forarmelse, vi skaber ikke længer ulykke.
Journalistik er blevet til en joke, der tager sig selv alvorligt.
Det ville være befriende og velgørende, hvis journalister også tog alvorligt,
hvad de hævder at gøre: At undersøge virkeligheden og formidle den til mennesker.
Journalistik i hovedstrømmen har fejlet fælt, da den har solgt sin sjæl,
er vi nødt til selv at gøre jobbet. Med os har vi et stigende open-source-fællesskab
af folk, der har fået nok af fakeness, forlorenhed og den store brune kloakstrøm af medieløgn.
Den gode nyhed er, at de, der har fået nok, samtidigt er de bedste hoveder på banen.
Komikere behøver ikke længere skabe fiktive personer.
De kan bare kopiere en politiker,
for de er mere tragikomiske end den sygeste fiktion.
Kulturen skal tilbageerobring. Kapere og kupmagere har købt og stjålet sig
ind i den menneskelige sfære, alle steder hvor de intet har at gøre. Kulturen er vores, den har altid været vores, og den skal blive vores igen i overskuelig fremtid. Det kræver en del benarbejde.
Lægevidenskab er en kontrolleret gren af medicinalindustrien, der igen er en filial af den petrokemiske industri. Formålet er ikke længere det sunde menneske men det kontrolleret kronisk syge menneske, der enten er villig eller uvillig forbruger af industriens produkter.
Længe nok har denne industri bedrevet sin parasitvirksomhed.
Der er brug for folkesundhed, ikke sygdomsindustri.
Det er ikke viden og praksis, der mangler.
Meningsdannelse er ikke længere en forudsætning for at sige, at man mener noget.
Den sidste del af det sammensatte ord er skåret væk. Der finder ingen dannelse sted. Et nyt ord er trådt i stedet: Meningsdownload. Klik her for seneste update til programmet.
Meninger er som røvhuller – alle har et (citat Dirty Harry).
Måske Dirty Harry tog fejl, for kun et fåtal har en kvalificeret mening.
Måske var det det, han mente.
Når mennesker, som de er flest, er overbevist om,
at en medieskabt forloren virkelighed har noget at gøre med sandhed,
så har de idømt både deres og vores børn en fremtidig tilværelse i løgn, bedrag og slaveri.
Når en stor del af en befolkning i et civiliseret land,
der kalder sine borgere for veluddannede, oplyste individer, i realiteten er funktionelle analfabeter ude af stand til at læse en bog og forstå andet end overfladiske sammenhænge og problemer, så er de henvist til at få et præfabrikeret, designet virkelighedsbillede ind gennem fladskærmen og mobilbamsen i form af soundbites, afstumpede one-liners, txt-beskeder, TikTok-flimmer, Facbook-opgylp, YouTube-lir, Twitter-snaser, Instagram-selfies og reality-shows, der er så langt fra reality, som tænkes kan.
Oligarkiet lever ikke op til sin egen varebetegnelse. Oli-garki = de bedste styrer.
Her kommer problemet, for hvis de kun er de bedste ifølge eget udsagn, så er de uden legitimitet. Alt tyder på, at de ikke er de bedste, de er snarere de værste.
Og herefter alternative muligheder for at benævne den klasse af højrøve, der mener,
at de er de bedst egnede: Kleptokrati – Kakakrati – Demagokrati – Dæmonokrati – Teknokrati – Medicokrati – Mafiokrati – eller også bare: De måske totalt uegnede.
Progressiv er et ord, som stærk regressive og reaktionære kultmedlemmer kalder sig selv,
så det ikke skal stå klart, at de sejler under piratflag med falsk varebetegnelse.
Når de står på kanten af en stejl klippe, er det så progressive, de ønsker at være?
Det må siges at være en selvmodsigelse, når man kalder sig revolutionær og progressiv på én gang.
Tag nu og bestem jer, vil i gå fremad, eller vil I rulle baglæns?
Man kan ikke både vrøvle og have mel i munden. Fuld fart fremad i bakgear .. nej vel?
Vrøvlet må ophøre, især fordi en endnu større selvmodsigelse er, at forskellen mellem de såkaldt revolutionære og globalfascisterne nede i Basel er: ENS!
Q er et bogstav, der formelt findes i alfabetet, men som ikke bruges på dansk.
Det er en pladsholder for import af fremmedord eller en del af et matematisk tegnsæt. Det var også partilistebogstav for et alternativt dansk parti, der floppede fælt.
Q&R hedder det, hvis man vil snobbe for business-engelsk.
Q: Hvor mange journalister skal der til for at lave en krigsrapportage?
R: 117 bag deres skrivebord og 1 på green screen med røg og damp som baggrund.
Revolution betyder tilbagerulning. Det er Ctrl+Alt+Delete for et helt samfund.
De revolutionære hævder, at de smider alt det gamle ud for at starte på en frisk.
Alle revolutioner viser, at det nye er værre end det gamle og er alt andet end friskt.
Synonymer for revolution:
Build-Back-Better, Den fjerde industrielle revolution, Det store globale reset, Det nye normale, Transhumanisme, Regimeforandring, Statskup, Samfundsnedbrydelse, Globalisering.
Staten har efter sigende monopol på voldsudøvelse.
Udsagnet bør udvides til: Staten har monopol på legaliseret tyveri, disinformation,
kidnapning, forgiftning af befolkningen og brud på privatlivets fred.
Staten er en formynderstat, en barnepige.
Ved konsekvent at blive betragtet og behandlet som børn, har vi mistet evnen til tænke og handle selv. Staten skal indover ALT. Så tror da pokker, at Staten er vokset som en grådig gøgeunge i nyere tid.
Tyranni og demokrati har kun en tynd hinde, der skiller dem ad.
Hvis folk sover i timen og glemmer aktivt at holde øje med deres folkestyres tilstand,
vil de en dag vågne op til et samfund, de troede, de var automatisk sikrede imod.
Erfaring fra perioden 2020-22 har vist, at politikere med en given chance, med blåt stempel
og et belejligt påskud kaldet undtagelsestilstand og nødssituation vil tage ivrigt imod chancen til at udfolde deres latente totalitærhjerne og træde i karakter som tyranner.
De ved ikke rigtigt, hvad de vil med magten, andet end at de gerne vil have den.
Og at den giver dem en vis form for erotisk opstemthed.
Uden ytringsfrihed ingen offentlig samtale. Uden forsamlinger ingen frihed.
Uden aktiv deltagelse intet folkestyre. Uden gennemsigtighed ingen tillid til politikere.
Uden uafhængige medier ingen fri meningsdannelse. Uden tradition ingen kultur.
Det er, når vi er ved at miste retten til og muligheden for at ytre os, at vi for alvor
på insisterende vis skal ytre os. Vi skal tage os den frihed, hvis den nægtes som en ret.
Hvis disse ytringer fornærmer noget, så forventer vi, at det er voksne mennesker.
Videnskaben er vor tids religionserstatning. Den udråbes af teknokratiet som højeste autoritet, som alle skal adlyde. Fra at være en sober metode til selvkritisk at undersøge Verden, er den blevet et politiseret, militariseret og kommercialiseret redskab for magt.
Vi har i to år+ hørt på mantraet: Vi skal følge videnskaben.
Mon ikke vi snare skal sige: Det skal vi saftsuseme nok selv bestemme! Hvad om videnskaben i øvrigt respekterede selve den videnskabelige metode og ikke dansede efter den store businesspibe?
World Economic Forum er navn på en klub af milliardærer og logebrødre med et følgeskab af politikere, mediekarteller, beskidt bankvæsen og korrupt videnskab, der ser mennesker som en hord slaver med lykkeligt dukkede nakker og uden ejendele.
WEF er det pt. øverste forum for globalfascismen.
Og lad os atter repetere definitionen af fascisme: Total sammensmeltning af stat og privatbusiness,
så Staten ikke længere er et værn for borgerne imod overgreb fra denne business.
X-teknologi er den skjulte, stjålne og undertrykte teknologi, som Verden ikke må kende.
De bedste hoveder i menneskeheden har forstået og udviklet den. De fik aldrig den hæder, de fortjente, og menneskeheden fik aldrig den teknologi, deres bedste hoveder skabte.
Teknologiens potentiale er næsten ubegrænset. Den ville bl.a kunne overflødiggøre
brugen af gas og olie, hvilket globalistideologien prædiker, får jorden til at gå under. Udmærket, hvorfor går I så og og myrder folk, der genopfinder den gang på gang og stuver deres opfindelser af vejen? Frem med det, vi ved den findes. Gør hvad I selv siger, så Verden kan se, at I mener det.,
Yderverden, Udkantsverden ved alt om, hvad krig er, og hvem der skaber krigene.
I den såkaldt civiliserede verden har vi mistet overblikket, for vi bor i bæstets mave.
Som Jonas i hvalfiskens bug vil vi blive gylpet op til en virkelighed af konstruktiv desillusion.
Der findes ikke krige, der ikke er iscenesat af bankmænd.
Og nej, det er ikke din lokale bankrådgiver, hvis din bank har sådan en efterhånden.
Vi er i den tungeste ende af skalaen, og Dødens købmænd tjener på alle parter i krig, ligesom de tjener kassen, når der skal opbygges før den næste krig, der står på indkøbslisten.
Z er det formelt sidste bogstav i det internationale alfabet fra A-Z.
Ikke at vi ved, hvad vi skal stille op med det til andet end zebra og zapperkultur.
Det er et partilistebogstav for et hedengangent dansk parti med fokus på bureaukrati.
Den navnkundige leder af dette parti hed som bekendt Mogens Glistrup.
Man kan mene alt muligt om hans syn på indvandrere, og det var det, man nakkede ham på. Men det var en helt anden sag, der var kernen i hans parti: Bekæmpelse af papirnusseriet, Statens enorme bureaukrati. Det irriterede bureaukratiet i voldsom grad, for den var spot-on. Der findes 1.3 millioner ansatte i det gigantiske apparat, og en stor del af dem producerer ikke noget. De flytter rundt på tal, bogstaver og data. Formålet med deres arbejde er opretholdelsen af deres stilling og faste indtægt inkl. pension. De nusser ikke papir længere, de nusser digitale regneark.
Ære, ærværdig, ærlig, honorabel, honør og hæder er alle ord, der er fortrængt i nihilismens tidsalder. Æresløs uærlighed er det nye normale, og vi afkræves at gøre honør for et sørøverflag. Nysprog har opslugt førhen så meningsfulde ord som ære.
Samme skæbne er overgået alle ord, der har denne gammeldags tyngde.
De store ord er langsom blevet myrdet.
Sandhed, samvittighed, mandighed-kvindelighed, skønhed,
opbyggelighed, tradition, nation, modersmål, de ufødtes liv.
Fanden tog dem i sin forhånende menneskeforagt.
Øverste lovinstans i Verden er ikke, som myndigheder i forskellige niveauer fortæller os:
dem selv. Ejheller er det en menneskerettighedserklæring, der på papiret er fuld af fine intentioner. Højeste lov er Universets grundlov: Gør hvad du vil, men gør ingen skade.
Naturlig Lov er ubrydelig. Vi kan bilde os ind, at vi kan udsætte regnskabet
så længe, at det er glemt, men den Store Natur har ingen juridiske forældelsesfrister. Lov er så simpel, at selv et barn kan forstå den. Der er ikke brug for 10.000 §§ til at forklare den.
Årsagen til nød og elendighed i verden er ikke mangel på ressourcer eller overbefolkning,
men at grådighedens slæng har anstiftet tusinder af forarmende krige, nægtet mennesker adgang til jordens rigelige ressourcer og plyndret i imperialismens uhellige navn.
Jorden er et overflødighedshorn. Alle har i bund og grund rigeligt.
I Afrika burde folk leve i velstand, for kontinentet har alle ressourcer på egen jord. Men på denne egen jord er der en englænder, en amerikaner eller en kineser, der har slået sig ned og har ikke tænkt sig at flytte sig. Rigdom blev til fattigdom for de retmæssige ejere af landet.