Essay,  Kultur,  Sundhed

Respekt for husmødrene

Dette er en lovsang til husmødrene.
Til alle tider, på alle steder, i alle kulturer.
De fortjener al den respekt og hyldest, der kan ligge på deres brede skuldre.
Eller hofter og barme og kærlige arme – eller hvad der nu er bredt på dem 😉

De fortjener ikke mindst respekten, fordi feministerne nedgjorde og udskammede dem, da det i deres ideologiske makværk af en kulturmarxistisk model var undertrykkende og ikke livgivende at være husmoder. Javel ja. Hvad de snotforvirrede og dybt destruktive ideologi-kællinger – som regel priviligerede overklassefruer – skulle have gjort var netop at kræve den fulde respekt for det uvurderlige arbejde og kæmpe + avancerede vidensfelt, som husmoderskabet besad og udøvede.
Feminismen vil med tiden glide bort og stå som en skamfuld blindgyde i kulturhistorien. Lad os ikke spilde mere krudt på den.

Bortset fra at konstatere, at i disse tilspidsede tider, hvor ny-radikalismen hævder, at man nu ikke længere kan definere, hvad en kvinde er !! for det er hvad jeg lizzom føøler for tiden, så er der mere end nogensinde brug for en genskabelse af respekten.

Uden husmødre, ingen civilisation. Punktum!

Hvis du i øvrigt mener, at det betyder kvinderne hjem til kødgryderne, så må det stå for din regning, og så er det noget, som du projicerer ind via det falske argument, der hedder en stråmand … jamen så mener du vel også, at … NEJ! det er dig, der mener, at jeg mener, og i øvrigt mener du ikke en skid, du lader bare som om. 
Og med disse disclaimers på plads, kan vi hengive os til den uforbeholdne hyldest.

Jo mere vi studerer madlavningens hverdagskunst og den avancerede kunstart at konservere fødevarer, jo mere respektindgydende bliver husmoderskabet. 

Manden tog traditionelt slæbet i marken, med dyrene og på jagten. I hvert fald i det omfang, at det krævede større fysisk kraft, fravær af familien i perioder og sætten livet på spil, hvilket er en særlig maskulin evne. Kvinden er beskytteren af liv, og hendes nervesystem egner sig ikke til den slags. Manden har evnen til at lukke ned for sine følelser, når den slags arbejde skal udføres. Når kunstproduktet = den moderne businesskvinde skal konkurrere på mændenes betingelser i stramtsiddende buksedragt og jakkesæt i den hårde del af erhvervslivet, er hun nødt til at amputere sig selv. Forekomsten af brystkræft er steget synkront med fremkomsten af karrierekvinden. Tilfældigt?

Kvinderne tog slæbet i hjemmet. Hjemmet i sig selv, børnene, tøjet, maden og i det hele taget husholdningen / økonomien var deres speciale. Altså den huslige økologi. Det er derfor, det hedder en økonoma, en leder af et virksomhedskøkken. Hvis man skulle skrive Det Store Husmoderleksikon, så ville det blive et 10-bindsværk, så meget viden og teknologi indebærer det. Glem alt om, at det er mænd, der fører sig frem som stjernekokke i restauranterne, det er ikke præstations-kogekunst vi taler om her. Det er hverdagens madkunst – kunst som kunnen.

En fyldesgørende hyldest ville derfor brede sig over 1000 sider, så jeg vil nøjes med at give ordet til en armensk og en tyrkisk husmoder, der leverer opskriften på konservering af vinblade + en opskrift på dolmer. Jeg er så heldig at have et vintræ (er det en busk eller et træ?) stående i et drivhus, så jeg har den del af råvarerne lige ved hånden. Hvis du ikke har, så få enten en aftale med en vinbonde, der skal beskære sine buske eller også køb dem færdigkonserverede på glas i indvandrer-bazaren.

Findes der i øvrigt blade i Danmark, der er spiselige og har den rette størrelse. Hmm, godt spørgsmål – siger jeg selv til mig selv. Kålblade, især spidskål er en mulighed. Men så fine, tynde og elastiske blade som vinblade tror jeg, at det bliver svært at finde. Hvis du har et bud, så læg en kommentar. Vild vin = vedbend tror jeg ikke er en mulighed.

Konservering:

Vinbladsdolmer

Blanchér bladene i 1 minut (hvis de er friske) – hold alle blade under vand enten med en tang eller ved at holde i stilkene

Bland:

  • mynte
  • persille
  • dild
  • 2.5 dl ukogte ris
  • et revet eller blended løg
  • 700 g hakket okse eller lam
  • salt, peber
  • 3 spsk olivenolie
  • evt. lidt hvidløg og chilli
  • 1/2 dl vand
  • evt. kirsebær (ottomansk opskrift)

… jeg havde ikke persille og dild i min have, så jeg brugte skvalderkål, brændenældeblade og mælkebøtteblade (pas på med mængden her, for de er meget bitre), men jeg havde masser af mynte. Respekt for både husmødre og ukrudt i haven. Ukrudt er krudt.

Rul en aflang klump 1/3 af bladets bredde ved stilken (der er fjernet) 
Start med at folde ind fra siderne og rul ned mod spidsen
Læg tæt sammen i en gryde med citronskiver i toppen 
Læg låg eller tallerken på hovedet tæt ned over og kog i 1.5 timer
Hvis der er flere, end du/I kan spise på et par dage, så hæld olie over, så de ikke ilter og mugner.

Konservering af vinblade

Læg bladene i bundter på et par centimeters tykkelse (14-16 blade) med stilk
Blanchér 1 minut i kogende vand
Kog en lage af vand og stensalt
– hvor meget salt? tag et råt æg og læg i vandet, og det skal stikke 1/4 op over vandet
… de er guld værd disse husmoder-trick – respekt!

Fold stilkene ind over og rul på tværs – læg evt. en smule salt ved stilken
Læg et desinficeret glas på siden og læg rullerne ind
Hæld saltvandet over
Læg to tynde træpinde i et kors i toppen til at holde bladene nede under vandet
Opbevar i køleskab eller kold kælder i op til et år – dét er konservering, der kræver respekt!

Dette er den traditionelle konservering. Det er også muligt at fryse bladene. Sørg her for, at bladene kun er let fugtige, når de rulles. Ellers kan de blive frostsprængte.