Ghee – supersmør med superegenskaber


Praktiske overvejelser om fedtstoffer og menneskeføde

Lad os starte med følgende udsagn vedrørende fedtstof til madlavning.
Der er grundlæggende kun fem typer fedstoffer, der er 100% egnet til stegning og dermed til menneskeføde:

olivenolie – extra virgin = ikke raffineret
avocadolie – raffineret
kokosolie – raffineret
animalsk fedt, svinefedt, andefedt, talg, …
ghee, klaret smør

Og olivenolie skal behandles med forsigtighed, selvom det er en sund olie, da dets rygepunkt er væsentligt lavere end de andre typer. Når olien begynder at ryge, så danner den skadelig kemi. Hvis vi alligevel bruger den til stegning, er det smart at have et digitalt termometer, hvor man kan pege på stegeoverfladen og læse temperaturen, der ikke må overstige 163⁰, hvilket ikke er særligt højt. Man kan evt. blande klaret smør / ghee i sammen med olivenolien for at hæve temperaturen, men hvorfor så ikke bare bruge det i stedet? Det på andre måde udmærkede smør har også et lavt rygepunkt, og hvis man ikke passer, kommer det til at smage bittert-brændt, hvorefter falder i sundhedsværdi. En pandestegt bøf bør derfor være en, der er selvforsynende via sit eget fedindhold evt. via den kant, der sidder i toppen og som man steger af først.

Belgierne, der opfandt pommes frites’en, bruger simpelthen oksetalg til at fritere i. Rigtige friter skal have to friteringer, og den sidste før serveringen skal være ved rigtig høj varme i kort tid. Det kan talgen klare uden problemer.

Vi bruger selvfølgelig olie til andet end stegning, altså kogning, dressing, m.m. Her er det mindre afgørende, hvad vi bruger, så gå efter smag. Japanere og kinesere elsker sesamolie, inderne bruger meget sennepsolie, og olivenolie er selvfølgelig konge her.
Stegning ved lavere temperatur med almindeligt smør går også helt fint. Hvis man er til fisk, så er en smørstegt rødspætte uimodståeligt. Blandet smør og olivenolie bruges i en del franske stegeretter. Smør til montering af sovs er en kokkenes favorit. Husk at fløde også er sin egen form for fedtstof.

At solsikkeolie, canolaolie (sennepsfrø), saflorolie og jordnøddeolie ikke står på den foretrukne liste skyldes deres øvrige ernæringsegenskaber. Det betyder ikke, at man ikke kan bruge dem, men de er ikke så sunde.

I medium-katetorien for rygepunkt (sammen med olivenolie) finder vi sesamolie, hassenøddeolie, vindruekerneolie, o.a. Her skal man passe på med temperaturen.
Se en mere fuldstændig liste for rygepunkt (eller røgpunkt) HER.
Det ses på denne liste, at uraffineret rapsolie, som danskerne er storforbrugere af, fordi de er så nærig-dumme, at de går efter billigt lort, er helt i bund på 107⁰ rygepunkt, hvilket er helt katastrofalt. Det danske landskab er fuld af rapsmarker til formålet. Det er også det, der kommes i halvklamme blandingsprodukter og i margarine – hvis der nogen, der stadig bruger den slags.

Når der bruges planteolier med lavt rygepunkt kombineret med stegning, der overskrider rygepunktet, så skaber de en form for plastik. Plastik er som bekendt et produkt fra den petrokemiske industri = olie kogt ved høj temperatur. Denne madplastik skaber blokeringer i blodårerne. De danner også en giftart, der skader leveren. Dette skaber blandt andet diabetes, som stammer fra leveren, der har lidt skade. Så hr.-fru diabetes-2-patient, fik du det at vide af lægen?

Glem heller ikke, at bagning ofte foregår ved høje temperaturer. Det skal jo gå hurtigt i brødindustrien så fuld power på ovnen. Standard bagetemperatur er 200⁰, og der skrues gerne op til sidst for at få en sprød skorpe. Så hvis brødet indeholder fedstof, kan man meget vel overskride rygepunktet inde i brødet, hvor det selvfølgelig ikke ryger men alligevel skaber skadelige stoffer. Heldigvis findes der måder at lave dej på med surdej og langtidshævning, hvor der ikke bruges fedtstof. Det er også muligt at langtidsbage brød ved lavere temperaturer.

Så er en pizza overhældt med olivenolie og mozarellaost sund mad, når det kommer ud af en pizzaovn, hvor temperaturen er 400⁰, altså mere end 200⁰ over rygepunktet? Eller bliver pizzaen reddet på målstregen af, at det kun tager 4 minutter at bage en pizza i en rigtig pizzaovn, så skaden ikke er sket?
Spørgsmål til besvarelse – der findes mig bekendt ikke undersøgelser af det.

Hvor gik det galt?

Det fører til en lille sidebemærkning her. Omfanget af hjerte-karsygdomme og dermed også blodpropper og hjerteslag var en brøkdel for 60-70 år siden i forhold til i dag. Dengang spiste vi smør fra køer, der gik på mark, brugte fløde til madlavning, kogte marv og kraft ud af knogler og stegte i svinefedt og oksetalg. Vi havde også sild i langt højere grad på menuen, det var stadig muligt at få upasteuriseret og uhomogeniseret mælk, og margarine var ikke lanceret af madindustrien endnu.

Læg dertil, at fødevarerne i højere grad var uforgiftede og at de blev distribueret ikke-indpakket i plastik og via et kæmpe netværk af små og lokale handlende. Rugbrødet var endnu ikke ødelagt, så det var bagt på surdej, fermenteret rug og ikke vha. gær. Læg yderligere dertil en hel række industriskabte faktorer, der betyder, at kvaliteten af fødevarer er faldet drastisk, og at vi som følge deraf lider af en hel række industrielt fremkaldte livsstils-sygdomme. Med ‘industriskabt’ menes ikke blot det, der sker med råvarerne i forarbejdningsfasen, for dyrkningsfasen er nu også en industriel proces og ikke noget med at få grønne fingre og jord under neglene.

Blot isoleret set og uden at medrege alle disse faktorer i det ernæringsmæssige kulturskred er fortidens brug af fedtstoffer afgørende for sundheden. For 60-70 år siden brugte vi heller ikke vegetabilske olier til madlavning. De blev ikke regnet for menneskeføde men som maskinsmørelse. Så fik madindustrien sideløbende med margarinebølgen imidlertid den strålende ide, at man da også kunne hælde maskinsmørelse på mennesker. Var de ikke også en slags maskiner? Om de ligefrem har tænkt det så firkantet menneskefjendsk er nok tvivlsomt, men det kræver immervæk et afsporet menneskesyn for at skabe en fødevareindustri, der hælder kemi, gift og affald i menneskemad uden samvittighedskvaler. Og da forbrugerne blev forført af reklamer og priser på masseprodukterne, så blev de selv afsporede. Du er, hvad du spiser.

Så da margarineforbruget aftog i 80’erne, steg brugen af diverse planteolier.

En af vor tids mest prominente helbredsforskere finder vi i 1930’erne, dr. Weston A. Price, tog afsted og rejste verden tynd i 10 år med det simple og alligevel storladne formål at finde ud af, hvad det var, der skabte et sundt og langt liv blandt verdens befolkninger. Han opholdt sig i 14 lande, hvor der var folk, der levede et landligt, traditionelt liv, men hvor der også var folk, der var urbaniserede og levede et mere moderne, ikke-traditionelt liv. Var der med andre ord en fællesnævner, en kerneårsag, en hemmelighed? Det var der. Han fandt, at folk der levede af traditionel føde, altså det, der kom op af den jord, de gik på – eller hoppede rundt på den – tilberedt på den måde, de havde lært af deres forfædre, var markant sundere end de, der var begyndt at bruge forarbejdede madvarer, industrialiseret-urbaniseret mad såsom hvidt brød, hvidt sukker, dåsemad, fabriksmad, vegetabilske olier og nedkølet-hengemt mad. Den traditionelle mad bestod af friske frugter og grøntsager lige fra jorden-busken-træet, friske ikke-industrielt forarbejdede mælkeprodukter, frisk kød og fisk, nødder og frø, korn med kim og fibre intakt.

Dr. Price opdagede også et nyt vitamin, som han kaldte for activator x. Han fandt den aktivator i mælkefedt, fiskerogn og indre organer hos dyr. Den højeste koncentration var i mælk fra græssende dyr, og især græsset om foråret gav mælken den højeste værdi. Han konstaterede også, at modermælk hos mennesker producerede denne aktivator. I dag har vi navnet for denne aktivator: vitamin K2.

Dr. Price fandt, at en yderligere koncentration af mælken til en olie øgede aktivatoren, vitamin K2. Det er denne olie, der just er dagens emne. Det er imidlertid her, der opstår en vis forvirring, for K2-vitaminet har en række sidestrenge fra MK-2 til MK13. MK5-13 opstår med bakteriel medvirken, mens MK-4 opstår uden. MK-4 er naturens egen sundheds-aktivator, og den findes også i den kvindelige placenta, der er membranen omkring fostret. Livets Moder og Livets Vitamin – vita betyder jo liv. Traditionelt blev gravide kvinder altid tilbudt fødevarer med højt indhold af MK-4 – hvilket de selvfølgelig ikke kaldte det, men man vidste altså i de gamle samfund, hvad der var sundt og livsfremmende.
Se: Why Vitamin K2 is So Important and How to Get it Naturally
Prices’ begreb ‘aktivator’ betyder, at K2 MK-4 er en katalysator for optagelse af al anden næring.

Dr. Price lavede koncentreret smørolie vha. centrifugering. Men metoden, som oldtidens læger i den indiske ayurvediske tradition brugte, var dobbelt så koncentreret! Moderne forskning har bekræftet, hvor rigtigt det er, men det er jo interessant, at det først er i dag, at cutting-edge-videnskab er kommet på potentiel højde med, hvad rishier og vediske læger i det gamle Bharat (Indien) vidste for minimum 5.000 år siden og sandsynligvis langt før.

Lad os se på deres metode. Det er ikke raketvidenskab, og enhver traditionel indisk husmor laver det hele tiden. Metoden er simpel, og lad os ikke dupere af, at biokemien bag er kompliceret.
Videnskab har det med at fremhæve kompleksiteten, for hvis noget er så komplekst, så er det kun de = videnskabsmændene, der har forstået det, og du har ikke forstået en skid.
Fald venligst om på jorden og kys støvet.
Måske videnskaben skulle overveje, hvorvidt de ikke er dårlige formidlere af deres fine videnskab.

Jamen, kan vi så ikke bare købe vitamin K2 som kosttilskud, og så er den skid slået?
Nope! Den K2, der kan købes som tilskud, er K2 MK-7 og derfor den type, der bliver afvist af livmoderen, membranen der er som en stor cellemembran, der regulerer indtag af verden udenfor i dens beskyttede miljø. Livmoderen siger Nope! dette er ikke livsfremmende. Vi er nødt til at indtage livet i den form, livet har designet det. Vi er nødt til at gå mælkevejen på den rigtige måde.

Ghee

Inderne kalder det ghee, europæerne kalder det for klaret smør. Vi kan også kalde det for smørolie. Lad os starte med opskriften:

Man bringer usaltet smør til kogning i en gryde. Når det bobler og skummer, skal der gå et par minutter, uden at man gør noget. Så mixer man med en ske og skruer ned for varmen og koger ved svageste varme i op til 30 minutter, for at vandet i smøret kan fordampe. Bemærk at smøret bliver gennemsigtigt, deraf navnet klaret smør. Sluk dernæst for varmen og lad alle bobler lægge sig. Giv det god tid. Det skum, der stadig ligger i toppen, fjernes forsigtigt med en øse.
I bunden af gryden ligger nu et karameliseret lag af smørprotein, der giver ghee’en en nøddeagtig smag. Det vil ikke have med, for nu skal den gyldne smørolie filtreres gennem en sigte med et stykke ostelærred eller andet lignende rent stof (ikke syntetisk). Først bruges en øse og dernæste hælder vi. Når det mørke bundlag begynder at flyde med, stopper vi og kasserer det.

Ghee har nogle bemærkelsesværdige egenskaber. Det behøver ikke at komme i køleskabet og kan holde sig på glas eller krukke ved stuetemperatur i op til et halvt år (undgå plastik-emballage). Normalt smør bliver harsk i løbet af nogle uger, fordi de oxyderer, ghee gør ikke.

Verdens bedste og sundeste ghee er lavet på mælk fra sunde køer, der har gået på græs og mælk, der ikke er pasteuriseret og homogeniseret. Prøv lige at se, om du kan finde det i Danmark! Det kræver, at du er gode venner med den rigtige landmand, der er villig til at sælge under bordet, for dørsalg af råmælk er gjort kriminelt! Ude på landet i Indien går koen de fleste steder stadigvæk lige uden for døren, og mælken skal ikke indover et stort industriapparat.

En yderligere forstærkning af de enestående effekter ved ghee er at tage fløde, tilføje en yoghurtkultur til at virke natten over (det bliver til fløde-youghurt), kærne det til smør og dernæst gøre det samme som normal ghee. Yoghurtkulturen nedbryder flødens fedtpartikler til endnu mindre partikler og gør ghee, der i forvejen er meget fordøjelsesvenligt, endnu mere fordøjeligt. Det fordobler også indholdet af CLA – derom senere.

Det er derfor ironisk-absurd, at moderne dansk mejeribrug praler så meget af sig selv. De skulle i stedet for tage at skamme sig. Her er hvorfor.

Mælk – vorherrebevares!

Så her kommer endnu et sidespring, der desværre er en anelse nedslående. Hvor usundt og direkte skadeligt pasteurisering og homogenisering er, kan illustreres med et simpelt eksempel fra det virkelige liv for dyr og mennesker. Hvis en kalv får modermælk – vi har undervejs glemt, at mælk er modermælk – så vokser og trives den. Hvis man giver en nyfødt kalv pasteuriseret og homogeniseret mælk, så dør den i løbet af et par uger. Tænk lige over det! Hvad skulle forskellen på en spædekalv og vores eget afkom være?

Resultatet af industriens ødelæggelse af mælk er bl.a lactose-intolerans og konstant snotnæsede forkølede børn – husk at modermælken skaber immunforsvaret. Og behandlingen skaber generelt dårlig ernæring, for pasteuriseringen slår livsindholdet i mælk ihjel.
Hvis det udsagn virker for stærkt, så vil jeg gerne hevise til bogen Mælk og sundhed: Hvad er det, du drikker? af tre forskere Anne Bodil Søgaard, biolog, lic scient., Karen Østergaard, overlæge, cand. med. og Troels V. Østergaard, fagforfatter, mag. scient.
Her er ganske kort, hvad der står på bagflapsen til bogen:

Vi danskere er et folk af mælkedrankere, osteædere og ymergnaskere. Vi er også et folk, der ligger i den helt forkert ende af skalaen, når det gælder kræft, hjertesygdomme, sukkersyge, knogleskørhed, allergi og overvægt. Er der en sammenhæng?

Det bruger de så 137 velskrevne og veldokumenterede sider på at bekræfte: Ja der er i høj grad en sammenhæng! Vi burde nok overhovedet ikke drikke mælk længere, vi burde måske helt undgå mælkeprodukter, men den vil være lidt hård. Hvilket skæbne tror du i øvrigt sådan et stykke forskning får i et land, hvor landbrugets og madindustriens lobbyorganisationer bestemmer, hvad beslutningstagerne har lov til at beslutte? Rigtigt gættet, total ignorering. Og her kan de så hævde fra Arla omegn, at de skam da producerer økologisk mælk … der så også er homogeniseret og pasteuriseret og derfor ikke meget bedre bortset fra fraværende pesticidrester. Vi vil selvfølgelig gerne have, at køerne har gået på græs hele sommeren og i løsdriftsstalde om vinteren, som de hævder på deres smørpakker, men det synes altsammen lidt omsonst, hvis de myrder mælken bagefter.

Den eneste årsag til denne mishandling af mælk er, at industrien får produkter, der er langtidsholdbare og kan tåle transport og lagring. Det er altså ikke for fødevarernes skyld, det er heller ikke for forbrugernes skyld, det er for DERES skyld. De har skabt et monstrøst monopolsystem, hvor mælk i store tankvogne skal transporteres fra den ene ende af landet til den anden (mens de det andet øjeblik kan finde på at ævle om CO²-fodaftryk) for at blive sendt tilbage igen, og så er de nødt til at overbehandle det. Og via deres lobbyisme og magt har de sat politikere et pistolløb for panden og tvunget dem til at kriminalisere ubehandlet mælk. Sundhed er simpelthen forbudt!

Den eneste sunde logistik, der giver fuld mening, er lokal handel med råmælk, der skal bruges med det samme (eller laves til ost), og som selvfølgelig er behandlet forsvarligt og hygiejnisk. Vi behøver ikke myndigheder til at køre politi på hygiejnedelen, for hvis en landmand blot én gang har leveret dårlig mælk, så ved alle de lokale det lynhurtigt, og han er ude af business fremover.
Kriminaliseret sundhed: det er, hvad den fascistiske autonomstat har gjort for borgerne i landet.
Læs: Autonomstaten – Regering hen over hovedet på folk

Lidt cellebiologi

Tilbage til dagens tekst. Ghee indeholder mange vitaminer bl.a A, D, E og K i stor mængde + en række andre i mindre mængder. Derudover enzymer, mineraler, antioxidanter og gode fedtstoffer. Det hjælper os til at optage andre vigtige stoffer i kroppen. Alle næringsstoffer har brug for en nedbrydning i fordøjelsessystemet – og husk at al fordøjelse starter med at tygge. Man kan endog argumentere for, at både dyrkning (modning) og især tilberedning er en del af naturens store fordøjelsesproces. Fermentering er f.eks mælkesyrebakterier, der har gjort forarbejdet for vores tarmflora. Naturen fermenterer selv, når fuldmodning kammer over og naturen begynder at fordøje sig selv – bare spørg en stangstiv hveps, der har spist gærede bær. Syltning, saltning, henkogning, gravning ligeledes, men fermentering er overlegent, for det tager aktiv biologi med som hjælp.

Der er et stykke sofistikeret biologi bag, hvis man skal forstå mekanismerne.
Se Dr. Marianne Teitelbaum forklaring i videoen Ghee – The Ultimate Superfood, hvor hun forklarer hvordan cellemembranen er den vigtigste del af cellen, fordi den styrer al tilgang til cellen, altså hvad der kommer ind, og hvad der bliver lukket ude. Fedtstoffer kan passere, og derfor bliver den letfordøjelige og let-optagelige ghee en vigtig transportør af næringstoffer til cellen. Det gælder ikke kun de stoffer, der er i selve ghee’en men alle stoffer fra den mad, der er tilberedt med ghee, og som er nedbrudt til meget små partikler i mave-tarmsystemet. Cellemembranen er bygget af kolesterol, hvilket giver den en næsten olieagtig konsistens, der tillader passagen

Hele det store absurditets-cirkus med kolesterol har desværre betydet, at mange indere er holdt op med at bruge ghee, for industrien og den deraf sønderlemmede vestlige lægevidenskab har fortalt dem gang-på-gang, at kolesterol er giftigt for kroppen, og at DET er årsagen til hjerte-karsygdomme. De stakkels indere har altså glemt, hvad deres årtusind gamle ayurvediske videnskab har fortalt dem om den ghee, der har holdt inderne sunde lige så længe. Resultatet: Indien har i dag den højeste forekomst af diabetes i verden.

Designer-hysteriet

Hele kolesterol-hysteriet startede med amerikansk læge Ansel Benjamin Keys i 50’erne, der hævdede, at det var kolesterol, der skabte åreforkalkning og blodpropper. Massevis af studier har sidenhen fejet det af bordet, men industrien, lægevidenskaben og politikere + mediecirkusset var for længst løbet med bolden, for det passede ind i en bestemt business-case. Når først den slags ikke-fuldendt og uholdbar videnskab har sat sig fast i den generelle bevidsthed, er den meget svær at pille ud igen selv med tilstrækkelig meget god videnskab som modpol. Allerede i 1968-73 med en omfattende undersøgelse kaldet Minnesota Coronary Experiment udført af ni topforskere og med 900.000 mennesker som testmateriale ! stod var det klart påvist, at Keys på det tidspunkt accepterede teori var helt forkert. En utrolig masse skade er gjort ved, at læger har promoveret medicinalindustriel kolesterolsænkende medikamenter. Til gengæld har salget af statiner været en trilliard-$$ business for medicinalindustri, hvilket forklarer, hvorfor Minnesota-studiet blev holdt væk fra offektligheden. Og det var kun det første af en hel række efterfølgende studier, hvilket viser, hvor lidt videnskaben kan stille op, når først penge-medie- og politik-maskinen kører. Har vi set det samme for ganske nylig?… det tror jeg nok, vi har.

Det skal retfærdigvis siges for ikke at hænge manden ud som en dårlig forsker, at Ansel Keys senere deltog i andre undersøgelser, der påviste, at sænkning af kolesteroltallet var akkompagneret af en stigning i dødstallet. Det skal også siges, at man valgte dengang ikke at publicere undersøgelserne. Interessant, hvorfor ikke mon?

Kolesterol produceres i kroppen bl.a for at modvirke en kronisk betændelsestilstand, for det er kroppens eneste naturlige steroid. Det køler, når noget brænder = er betændt. Japanerne lavede studier af folk i tre kategorier: folk med højt, mellem og lavt kolesterolindhold i blodet. Det viste sig at være dem med højt indhold, der havde den længste levetid, og det bekræftede dermed det omtalte upublicerede (læs: undertrykte) studie. Tankevækkende.
 Det tager immervæk en vis overtalelses-indsats at få øget dødelighed til at fremstå som øget sundhed.
Se: The Cholesterol Myth. What Really Clogs Our Arteries

Vi nævnte i starten, at der også findes andre olier med højt rygepunkt: avocado- og kokosolie. Disse olier har ganske rigtigt et højt rygepunkt og undergår dermed at oxidere via overophedning, hvilket skaber en stak giftig og inflamationsfremmende biokemi, som vi gerne vil undgå. Men de er generelt for tungt fordøjelige og voksagtige, så med mindre man lever i de områder, hvor de naturligt gror og har en masse sol, der fremmer fordøjelsen, så er de ikke at anbefale. På vores breddegrader bør vi snarere bruge animalske fedstoffer – hvilket sjovt nok også var det, vores forfædre brugte. Igen et eksempel på, at folkelig visdom er videnskabeligt nonsens overlegen. Samt et eksempel på, at vi bør spise det, der kommer op af den jord, vi går rundt på.

Ghee indeholder …

Ghee derimod har den letteste fordøjelsesgrad af alle olier, selvom den har det højeste rygepunkt af nogen kendt madolie.

Ghee indeholder høje koncentrationer af umættede og flerumættede fedtsyrer og omega-3 fedtsyrer.

Ghee indeholder CLA (conjugated linoleic acid), der er med til at forbrænde fedt og opbygge muskelmasse. Man taber sig simpelhen, når man bruger ghee. Det er kommet på mode at bruge supplementer af syntetisk fremstillet CLA, men det indeholder ikke naturens livgivende og helbredende frekvenser – og her bliver det ayurvedisk – kaldet prana. En vestlige læge ville sige døøh, hvis han hørte ordet prana. Han kan jo ikke se det i et mikroskop, derfor findes det ikke. Smør fra græsfodrede køer er bedre, for det indeholder større mængder af naturlig CLA. Denne syre forebygger plak i blodårerne og forhændring af arterievæggene, der kan medføre hjerteanfald.

Ghee indeholder butyrisk syre. I tarmene findes der et lag af mukus, der producerer slim hele døgnet rundt. Det skaber et lag, der ikke kan gennemtrænges af patogener, skadelige eller ubrugelige stoffer for kroppen, der bliver sendt videre og skidt ud af systemet. Denne tarmflore er vores venlige bakterier, der producerer denne butyriske syre. Tarmfloraen er umådelig vigtig for vores eksistens, og det er derfor, at antibiotika gør skade, selvom det kan bekæmpe infektioner, for det slår både de dårlige og de gode bakterier og patogener ihjel inklusive tarmfloraen.

Der tales mere og mere om folk, der har lækkende tarme. Der er altså gået hul på det skjold af mukus/tarmflora, der danner tarmenes indre skjold og filter. Ghee kan helbrede denne uballance og læk. Læger udskriver glatvæk antibiotika, men glemmer næsten altid at nævne, at folk skal reparere deres tarmflora med mælkesyrebakterier både undervejs og efterfølgende. Vestlige læger opererer efter den aleopatiske model, der siger: sygdommen er fjenden, vi bruger ‘the magic bullit’ og skyder fjenden i sænk som i en krig – nå der røg en masse civilister med, da vi smed en bombe, men det må man jo regne med i krig (eng.: collateral dammage). Det kaldes også for symptombekæmpelse, for lægevidenskaben har ingen definition på sundhed andet end fravær af symptomer på sygdom (patologi). Det er derfor, at lægestudiet har stor fokus på patologi. De er meget optaget af den syge organisme og nærmest ignorante overfor den sunde, for hvad er det egentlig for en størrelse? De ved det ikke rigtigt. Der kan heller ikke tjenes penge på den sunde krop, men den lille charmerende detalje er man meget lidt glad for at indrømme.

Ghee leder den kalk, vi indtager, væk fra arterier og kirtler og ind i knogler og tænder, hvor det hører hjemme. Kalk har det med at ‘se sit snit’ til at kravle ind alle mulige steder, hvor det gør skade og skaber forkalkning. Ovenfor omtalte Dr. Price fandt, at god kvalitet i ben- og tandstruktur var til stede, når folk indtog fedt af god kvalitet.

I de vediske skrifter kaldes Sharaka Samhita (sutra 27, vers 232) siges der: Af alle olier beregnet til menneskeføde er ghee den bedste. Senere siges der: Ghee kan gøre kvinder frugtbare og børn kloge. Videnskab i dag kan bekræfte det, for de kvindelige hormoner, der skaber frugtbarhed, er skabt af kolesterol, hvilket findes netop i ghee – jf. det høje indhold af K2 MK-4 i livmoderen. Det samme gælder for testosteron hos mænd. Og hjernen bruger kolesterol til sin opbygning, hvilket betyder at børn, mens de danner deres hjerne, får et seriøst boost af den let tilgængelige kolesterol, der findes i ghee.

Her kommer så den dårlige nyhed til veganere – beklager. Kolesterol er kun tilgængeligt i animalsk fedt. I kan spise så meget avocado og andre super-foods, I vil, men I kommer aldrig i nærheden af kolesterol. Jeres misforståede indtag af ufermenteret soya er skadeligt / hormonforstyrrende på jeres krop – er der muligvis en sammenhæng her til den hormon-mentalforstyrrede LGBTQ’isme, der fører sig frem for tiden? Huden har brug for kolesterol for at processere D-vitamin og skabe cerotonin, melatonin og endorfiner og en række neuro-transmitter, som kroppen og hjernen har brug for.

Med et lille forsigtigt kig ned i kælderen med de dystre agendaer, kan man ikke undgå at få den tanke, at hele kolesterol-hysteriet og den dårlige videnskab bag har en sådan dyster agenda: at skabe ufrugtbarhed og dumme børn/mennesker. Eugenik (folkemord) og passiviset dumhed hos menneskefåret. Og undskyld det fornærmende udtryk, men det er sådan herskerklassen rent faktisk og iflg. egne udsagn ser på ‘masserne’, arbejdskvæget, de ubrugelige grovædere. Krigen mod kolesterol antager karakter og krigen mod livet. En lignende agenda udfolder sig med krigen mod CO², den livsfremmende drivhusgas, som alt planteliv er afhængig af. Det er for et tænkende menneske meget svært at komme udenom, at der er en tanke bag.

Men vi er ikke en stak dumme får. Får er i øvrigt ikke dumme, de er bare dyr, der lever i en flok for at beskytte sig selv mod rovdyr. Vi kunne spørge os selv, hvem de rovdyr er, der fodrer sig selv med mennesker? Altså udover nogle få tilfælde af tigre, jaguarer, pumaer og tigerhajer. Resten tæller ikke rigtigt med, for det er bare dyr, der forsvarer sig selv mod deres værste rovdyr: mennesket. Altså hvem er mennesket værste fjende?

Også som ældre person, der gerne vil holde hjernen klar, er ghee derfor et indlysende bedste bud på en løsning. Plus selvfølgelig at bruge hjernen til at tænke med, hvilket vi hermed har ydet et bidrag til 🙂