Autonomstaten – regering hen over hovedet på folk
Vi har for nyligt introduceret ideen om autonomstaten.
Eller rettere: ideen som sådan har været der i snart 15 års blogskriveri.
Demokratiets sidste dage var en af de første artikler i den daværende paradigmet.blogspot.com.
Det er ordet, begrebet autonomstat, der præciserer det på en interessant måde.
Læs også: Staten
Vi skrev i for-forrige artikel Ankomst til utiden:
Glem alt om Staten som et serviceorgan for befolkningen.
I dag har vi en autonomstat.
Staten ser sig selv som formålet og ikke befolkningen.
Staten kører sine egne programmer for egen vindings skyld.
Statens love og regler er skabt til opretholdelse af Staten selv.
Staten beskytter ikke borgerne mod overgreb fra private særinteresser.
Staten identificerer sig med disse særinteresser og beskytter disse og Staten selv mod borgerne.
Det er egentlig blot en omdefinering af fascisme, der just er sammensmeltning af Stat og private interesser. Vi har blot svært ved at genkende fascismen, fordi vi har det stereotype billede i baghovedet, at den skal ankomme med skrårem, sort-brune skjorter og militærstøvler og vise sit grimme fjæs som forrige århundrede fra nazisme over Mussolini henover Franco i Spanien, Salazar i Portugal, den græske junta-fascisme og videre til Pinochet og lignende militærstyrer i Argentina, Brazilien, Paraguay o.a. Vi tror, at fascismen har tænkt sig at melde ud med store bogstaver, at nu er den ankommet, hvilket den overhovedet ikke har tænkt sig.
Venstrefløjen patenterede begrebet fascisme til at betyde højreorienteret, så de kunne ikke får øje på, at socialisme i den bolsjevikkiske-kommunistiske form var 100% fascistisk. Her var privatinteresserne blot bedre skjult i apparatet (den skjulte hånd), for ideologerne handlede på bestilling af hemmelige loger og gamle familiedynastier. Lenin og Trotsky var begge medlemmer af disse loger, og finansieringen af det russiske statskup og folkemord, som de kaldte for revolutionen, kom fra en håndfuld bankfamilier fra England, USA – og Schweitz, hvor revolutionslederne havde mangemillionær-konti. Mao tse Dong var uddannet på Yale University, og hvis vi siger Skull & Bones, så ved vi i samme åndedræt, hvem hans opdragsgivere var. Husk de herlige billeder af Mao og David Rockefeller, der trykker hånd, hvorefter David R. skriver sit infamøse Letter From a China Traveller, hvor han hylder det store folkemord (100 millioner kinesere blev myrdet i Kulturrevolutionen) og den kinesiske variation af slavestaten imperial size. Mr. Rockefeller kendte til 100-årsplanen, som Lenin blev forelagt i 1923: At i 2023 ville verdensherredømmet være overdraget til Kina. Man må sige, at der er arbejdet hårdt på sagen, men man må også konstatere, at det er gået galt for dem.
De samme gamle oligark-familier, deres loger og deres netværk finansierer det ene øjeblik de sort-brune fascister og det andet øjeblik de røde fascister. De gør de, fordi de ved, at forskellen er ens. De er ligeglade med, hvilken farve ministerpølsen har, bare den er spiselig for den. De ved også, at folk IKKE ved, at forskellen er ens. Alle vestlige varianter eller udvandinger af kommunismen, selv socialdemokratismen har indbygget forbløffenende mange elementer af fascisme, og blot med visse mindre men velvalgte ‘justeringer’ trænger det ubesværet igennem.
Staten, som vi mener at kende og forstå den, er blevet spist op. USA er spist op af fascisme og Deep State-mafia. EU er et fascistisk projekt. Den kinesiske model er en form for national-socialisme, så den er dybt fascistisk. Kina er styret af Den Sorte Drage og Den Gyldne Drage, to kapitler af Dragens Orden, hvor vi i Vesten har Den Blå Drage, der er Rothschild-dynastiet (der er inde i det Britiske Kongehus) også kaldet The Crown med hovedsæde i The City of London. Men dynastiet er på ingen måde et nationalt fænomen, for Israel er et Rothschild-projekt, Saudiarabien ligeså, Iran er et sådant (styret af Den Grønne Drage). Når vi ser – eller så, for han er nu gået på pension – en Klaus Schwab føre sig frem i World Economic Forum, så var det et produkt af en Rothschild-mor og en nazigeneral af en far, altså et ægteskab mellem Dragens Orden (Den Blå Drage) og Den Sorte Sols Orden. WEF var et af globalfascismens hoved-organer.
Det lille nuttede land med de godtroende indbyggere, som vi bor i, blev spist af Rothschild i 1818, hvor de overtog kontrollen med Danmarks Nationalbank efter Englandskrigene. Og ligesom danskerne ikke har fået at vide, at det er sådan, det forholder sig, og at det, som de tror er en selvstyrende nation, er en filial af en familieejet bankforretning, ligeså ejheller har hverken danskere eller indbyggere i andre lande fået at vide, at de lever under et fascistisk styre.
Fascismen er blevet smart og lækker. Den tér sig ikke længere som et totalitært tyranni, hvis den kan slippe udenom. Det er så ucharmerende, og folk opdager det. De er også så besværligt og beskidt med al det støvletramp og blodige muskelspil. De kalder version 2.0 for soft power. Tortur virker alligevel ikke, for folk tilstår alt muligt fantasifuldt under tortur. De bruger nudging (et skridt frem og to tilbage), hvor de la-a-a-angsomt flytter folk, så de glemmer, hvor de kom fra og ikke forstår, at de har solgt hele deres sjæl og alt deres gode liv. Der er beskrevet helt præcist som en taktik af The Fabian Society. De bruger overtalelse, forførelse og propaganda. De bruger løgn og medier. De bruger nysprog. De bruger skræmmekampagner, bussemænd og fjendebilleder. Autonomstaten bygger på blød terror. Hvad var det Lenin råbte fra talerstolen: Mer terror! Hvad var det Trotsky talte om: Den evige terror. Hvad var det Bush den Dumme iværksatte: Krigen mod terror. Hvad var hele Operation Nedlukning: En global terrorhandling. Hvad er enhver iværksat krigshandling? En terrorhandling.
Hvad er en autonomstat?
Autonomstaten og Deep State er ét og samme fænomen. Deep State er det bagvedliggende – eller ovenover-liggende eller iboende interessentskab, der har taget Staten på som sit tøj. Vi ser kun tøjet og aldrig det iboende.
Autonomstaten er systemisk udenomsparlamentarisme forklædt som parlamentarisme og demokrati. Selve begrebet er derfor på sin vis misvisende, for vi ser kun et apparat, der kører sit eget løb, og som ikke længere lytter til borgerne. Det er i virkeligheden ikke ‘sit eget løb’, det er det iboende eller bagvedliggende interessentskabs løb.
Autonomstaten som begreb beskriver Statens forhold til borgerne. Borgerne rager Staten en papskid. Demokrati er et teaterstykke i pap-kulisser, en simulation af en samtale. Vi hører hvad du siger …
Autonomstaten er målet og ikke midlet. Mussolini sagde det dengang: Der er intet over Staten. De plejede i fordums tid at sige sige: Der er intet over Gud. Men Mussolinis idealstat var romerstaten, hvor kejseren VAR gud. Paven i post-imperiet var Guds stedfortræder på jord eller vikaren for Guds Søn, men det er bare en omskrivning af det samme.
Autonomstaten er ligeglad med borgerne, for man regner trygt med fra Statens side, at borgerne intet kan stille op, de har ingen sanktionsmidler overfor Staten.
Det er ikke en reel mulighed at vælge politikere ind, der har forstået sagens sammenhæng, for de er næsten umulige at finde, og de ganske få der er, forslår som en skrædder i helvede. Vi ser dem indimellem forsøge at opstille og få en fod indenfor, men det sker aldrig. For det første er deres indsigt på et niveau, som de færreste forstår. For det andet virker det, som om der er nogle usynlige blokeringer i selve opstillingsproceduren beregnet på at filtrere dem bort. Dette er indrømmet en ubekræftet teori, men valgsystemet er bestemt manipulerbart. Det kræver så-og-så mange underskrifter at opstille, men ingen kan kontrollere, om disse forsvinder undervejs.
Hvem var det, autonomstaten skulle beskytte i Operation Nedlukning? Set i bakspejlet var det så ganske tydeligt ikke landets indbyggere, selvom de gentog-gentog-gentog til langt udover kvalmepunktet, at det var så ganske bestemt. Stat og regering solgte sig selv og den beskidte operation på, at de ville ‘skabe sikkerhed’. Hver gang de bruger dét ord: sikkerhed, så skal det oversættes til: kontrol. Det var her, ‘justeringen’ af socialdemokratismen fandt sted, og fascismen viste sit grimme ansigt. De ledende politikere trådte i karakter og røbede deres latente totalitærhjerne. Pludselig havde regeringens ministre lov til at opføre sig som regimer, vi ellers aldrig ville sammenligne os med, det var nu stuerent, det var ‘det nye normale’. De påberåbte sig undtagelsestilstand og nødsituation for at kunne køre det skrøbelige og gennemhullede demokrati helt ned i grøften.
Herefter gled Operation Nedlukning med et snuptag over i Operation Ukraine, og det-er-Putins-skyld-det-hele. Pandemi blev til Putin, og nu var det stuerent at klappe i hænderne af fascisterne i Kiev og sende dem julegaver med krigslegetøj i den helt store stil for skatteydernes regning. Medierne og de gavmilde myndigheder lod bare være med at kalde dem for fascister, for det havde de fået forbud imod. Især elselskaberne klappede i hænderne, for de var allerede kørt i stilling, ligesom medicinalindustrien var kørt i stilling før designer-pandemien. Deres topledelser vidste det hele i forvejen, så de kunne være helt klar på streg.
Når bussemanden er kørt i stilling, så starter plyndringstogtet.
Uden bussemand, intet togt.
Autonomi versus suverænitet
Det er underligt og lidt sørgeligt, at vi er nødt til at konstatere, at to begreber, der oprindeligt har næsten samme betydning, nu er det stik modsatte af hinanden. Auto = selv + nomos = kyndig afledt af nemein = ordne, fordele. Suve afledt af super = over + ræn fra regno = jeg hersker.
Det er lige før, ordene har byttet plads, for et overherredømme i feudal betydning var herremanden, kongen eller paven, hvilket sjældent var en positiv instans, og autonomi betyder selvstyre, hvilket kunne være en positiv ting som hjemmestyre på Færøerne, og ordet bruges stadig med den betydning.
I tilfældet autonomstaten er det stik modsat, for der menes, at staten opererer uden egentlige forpligtelser overfor borgerne, når det gælder sager, der falder i det overstatslige interessentskabs felt. Og så mister Staten samtidigt sin suverænitet i forhold til den magt, der er større end Staten selv. På det punkt har globalfascismen overhalet den klassiske fascisme indenom og er langt mere i familie med den røde fascisme = international-socialismen. Hele EU-projektet handler om en glidende suverænitetsafgivelse på vej til en total ophævelse af nationerne. Det er interessant nok det samme formål som FN.
Læs: EU’s fascistiske bagland
Stats-autononomi er lig med Statens selvfedme.
Globalfascismen i de seneste 30 år afviger altså fra den klassiske fascisme, der heller ikke havde det teknokrati, som findes i dag. Men allerede dengang var hovedelementerne på plads. Staten havde et efterretningsvæsen, der udspionerede borgerne. Politiet er en institution skabt i den dybt totalitære Venetianske Republik, og dets hovedformål var det samme som autonomstaten: at beskytte Magten mod borgerne. Vi glemmer ganske og aldeles, at det er det, som politiet er til for men et nærmere kig på, hvem politiet aldrig griber ind overfor, viser hvad det er for en størrelse. De går efter de små overkommelige fisk, men fisk af en vis størrelse rører de blot undtagelsesvis og i så fald kun, hvis en større fisk bliver skubbet ud under bussen af andre på samme niveau af urørlighed. Havde der været egentlig lighed for loven og ikke kun fine ord på papir, ville der være adskillige politikere og erhvervsledere både her og hisset, der ville være endt bag tremmer for svig, landsforrædderi, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, medvirken til folkemord, korruption, konspiration, afgivelse, vildledning af offentligheden, særlig økonomisk kriminalitet – for blot at nævne de mest oplagte.
I samme periode har autonomstaten været inde med sine ‘justeringer’ – læs: underminering af borgernes rettigheder. Justitsministeren i den korrupte Frederiksen-regering udtalte direkte-arrogant (en fortalelse?): Folk tror, de har civile rettigheder. Det har de jo ikke! Vi takker ham for den tydelighed og lover ALDRIG at glemme ham for det.
Vi har fået terrorpakker, der kom bankpakker som belønning for finansspekulation, offentlighedsloven blev amputeret, der kom en påvirkningslov, som de færreste har hørt om, og vi fik en pandemilov, selvom gældende lovgivning var fuldtud tilstrækkelig.
Terrorpakken var følgagtighed med USA efter Deep State-svinestregen 9/11. Bussemanden var den usynlige fjende, der nu kunne ramme os alle til enhver tid. Politi, regering og efterretningsvæsen rykkede ind på borgerne med nye beføjelser til at overskride privatlivets fred.
Bankpakkerne var ikke egentlig lovgivning men en bevilling ydet af folketinget, der havde fået et pistolløb for panden: Hvis I ikke betaler, går I ned sammen med os. Det var en fantastisk forretning for bankerne, at de fik styrtende med penge foræret for at gamblet med styrtende med penge i deres store inside job: finanskrisen – og ganske uden regning.
Offentlighedslovens amputering var begrænsning af indsigt i beslutningsprocesserne i en tid, hvor stats- og finansminister begik økonomisk kriminalitet og forærede DONG Energy væk til Goldman Sachs. Vi måtte ikke få noget at vide om den egentlige substans i denne lyssky handel.
Påvirkningsloven kom tilpas timet før Ukrainekrigen. Den gav mulighed for at smide folk i fængsel i op til 12 år! for at komme med udsagn, der kunne påvirke meningsdannelse til fordel for en fjentlig nation (hvis fjender taler vi om?). Et kæmpe anslag mod ytringsfriheden, som der dog ikke endnu er set eksempler på i anvendelse. Men hvad skulle den slags drakonisk makværk så til for?
Pandemiloven var helt unødvendig – altså med mindre den er en smart bagdør, så politikerne i nær fremtid kan vende tilbage med deres nedlukningslumpne løgne og deres fascistoide undtagelsestilstand, hvor regeringen kan lige, hvad der passer den, blot den kan sige, at det er for at redde os allesammen fra den visse død. Og nu arbejdes der for en fuldstændig suverænitets-afgivelse af sundhedspolitik til det private interessentskab kaldet WHO.
Hør gendigtning af nationalsangen her: Der var et lille land
Der var et yndigt land,
det stod med brede bage
||: af hængerøv og slid. :||
Det vred og vendte sig sig i angst,
for død og mangen plage;
||: Ej længer Freyas sal. :||Dér sad i fordums tid
de jakkeklædte tumper,
||: udhvilede fra nid; :||
så drog de frem til folkets mén,
nedlukningslumpne løgne
||: bag Borgens kampesten. :||Det land er blevet grimt;
thi giftigheder virker
|: i jord og vand og krop, :||
og karriére-kvindekøn
og mænd foruden klunker
||: bebo de danskes øer. :||Hil Holger i din katakomb!
Du tog dig nok en snummer,
||: en morfar og en lur. :||
Vort gamle Danmark skal forgå,
sov sødt, du lille Jumbo
||: i tornerosesøvn. :||
Fascistisk politik kan ikke lade sig gøre uden den slags konstruktioner. Havde man brugt markedsføringsloven til at vurdere det ‘produkt’, som der blev solgt under Operation Nedlukning, havde de fået en alvorlig straf for falsk varebetegnelse. Det var også i samme periode, vi så en hitech-udgave af det gamle beskidte trick med valgsvindel. Det bygger på digitalisering. Algoritmer og software kan nu køres i stilling til at manipulere et valgresultat. Det amerikanske valg i 2020 var stærkt manipuleret. Macron havde ikke siddet som fransk præsident uden valgsvindel. Et svensk valg for nogle år siden var mildest talt underligt, hvilket tyder på valgsvindel. I Brazilien var der for nylig udtalt valgsvindel. Når imperiet selv hyler op om valgsvindel, som de gjorde ved folkeafstemningen på Krim, så er det fordi der netop ikke var tale om valgsvindel men om et resultat, der ikke passede dem.
Digitalisering
Det lyder som noget positivt. Vi gør tingene på en smartere måde, vi hjælper regnskoven, ja vi gør (greenwashing). Vi må dog forstå, at globalfascismen er en hitech-fascisme. Der er en grund til, at der er arbejdet så intenst på at indføre det pengeløse samfund. Når vi ikke kan se og røre pengene, så kan de hive dem op af lommen på os (digitalt), uden at vi mærker det eller kan gøre en skid ved det. Det var tænkt sammenkørt med det sociale pointsystem, som kineserne har udviklet. Et tech-firma ved navn MENVII var udnævnt til af stå for teknologien. Problemet med både CDBC (Central Bank Digital Currency) og det sociale pointsystem er fra globalfascisternes og teknokraternes side, at det forudsætter en computerkapacitet, som de overhovedet ikke besidder. Det forudsætter et kvantecomputersystem, som fandtes men som nu er sat ud af drift baseret på en teknologi, der ikke er skabt her på planeten. Ethvert menneske skulle overvåges i helt absurd grad, hvor alle – og vi taler om, at ALLE handlinger i løbet af en dag skulle overvåges og registreres, hvorefter en algoritme skulle udløse tilladelser og forbud. Vi taler med andre ord om kolo-gigantiske datamængder og en ligeså absurd computerkraft.
Helt banalt, hvis vi taler om CBDC, så var det dømt til fiasko allerede med det banale faktum, at næsten halvdelen af befolkningerne i Udkantsverden ikke har en bankkonto. De bruger stadigvæk gode, gammeldags papir-metal-penge.
Digitalisering er et multi-skummelt fænomen. I Danmark har vi et system med CPR-numre, der er er langt mere potent end f.eks amerikanernes social security number, for det giver mulighed for en totalitær registersammenføring. Autononomstaten ved altså ALT om dig. Så fik vi NEM-ID, hvorefter vi fik MIT-ID. Det er ikke længere et dansk system, det et globalistisk system beregnet på at rykke videre ind i det sociale pointsystem. VISA/Mastercard er et globalistisk system, og nu er der bestræbelser på at afskaffe Dankortet, så alle transaktioner i butikkerne skal indover en amerikansk server. MENVII forsøgte i denne uge 26, 2024 at bruge VISA/Mastercard-serversystemet til at implementere det globale sociale pointsystem, men det gik helt galt. Centralbank-valutaen blev forsøgt implementeret op til G7-topmødet og det tilsvarende før mødet blandt BRICS-landene men med samme resultat: totalt flop.
COVID var den biometriske og biomanipulatoriske understøttelse af det total-kontrollerede misfoster af et menneske, som er deres mål. Det var nu, det skulle ske. COVID står for Certification Of Vaccination IDentification, altså sikkerheden (sikkerhed = kontrol) for at implantatet via vaccination findes i alle mennesker. Implantatet var en to-vejs-agent. Den kunne høste alle data fra din krop og sende dem videre. Det var det, som de globale wifi- og smartgrid-teknologier skulle parres med. mRNA-vaccinerne var altså ikke vacciner men parasitiske implantater. De kunne også modtage information. Når en Elon Musk har talt en hel del om Neurolink, så er det et helt kompleks af neuroparasitter, fysiske parasitter, energetiske parasitter, essens-parasitter. Det er det transhumanistiske projekt, hvor mennesket i stedet for at være det – og nu bruger vi det helt store begreb – guddommelige væsen med sit fulde potentiale omsider var fuldendt reduceret til en ynkelig afstumpet parodi på sig selv. Det transhumanistiske projekt er et ultimativt umenneskeligt projekt.
Hukommelsestab
Digitaliseringen falder i tråd med en anden del af umenneskeliggørelsen: Udradering af den menneskelige hukommelse. Projektet består i, at vi totalt glemmer, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad vi er i stand til.
En bog fra middelalderen skrevet på kvalitetspapir opbevaret i et forsvarligt miljø kan holde sig – og har holdt sig i 1000 år. En digitaliseret CD har en maksimal levetid på 10 år og i de fleste tilfælde mindre. Hvis en overordnet ondsindet magt ønsker at udradere hukommelse og historie, er det lige til højrebenet. Den megalitiske kultur ‘skrev’ i sten, hvilket er bevaret i 100.000’er af år. 0’er og 1-taller skrevet i magnetiseret plastik (harddisk) holder kun et par menneskeår.
Hvis man som vi har interesseret sig for alternativ arkæologi og menneskets egentlige historie, så går det op for os, at der opererer en arkæologi-mafia, hvis hovedformål er at tilsløre, forhindre adgang til og om nødvendigt destruere beviser for den gamle historie. Det betyder, at alle udsagn om en avanceret civilisation i oldtiden er bandlyst. Enhver, der bringer emnet på banen, vil blive ignoreret, besværliggjort, latterliggjort eller angrebet. Alt bevismateriale vil om muligt blive konfiskeret, behæftet med disinformation eller om nødvendigt destrueret.
Historieskrivning er et storskala-operationsfelt for forfalskning. Den samme mafia er på spil her. Arkæologi-afdelingen er udvidet til historie-afdelingen. Vi skal måske kalde det for det hemmelige videnspoliti. Ikke at der ikke findes hæderlig historieskrivning, for der er udmærkede mennesker med intakt nysgerrighed, stædighed, viden og intakt samvittighed derude, der kompenserer for den forfalskning, der har fundet sted og tak for det. Men enhver historiker er klar over, at censuren ligger og lurer i farvandet. En del af det består af kollegial og/eller akademisk selvcensur. Man kan ikke skrive om hvad som helst, uden at den træder i funktion. Man bliver straffet for det. Måske forsvinder fondsmidlerne, uden at det fremgår, hvem der trykkede på dén knap. Måske vil ingen forlag røre ved det, for ‘nogen’ har sendt beskeden rundt, at den slags er no-go. Måske ankommer det som latterliggørelse fra andre historikere, der spiller efter systemets orgelpiber. Systemet er specielt glad for, når folk begår selvskade og gør arbejdet selv. Det kaldes inderliggørelse = internalisering af undertrykkelsen.
Det er ikke alt, der er værd at forfalske, men de betændte emner, der måske anfægter de vedtagne dogmer, teorier der er blåstemplet som ikke-teorier for det-er-der-enighed-om.
Den røde fascisme især handler i høj grad om historieforfalskning. Det handler om bevidstheds-manipulation, for vores historie, vores fælles hukommelse er bevidstheds- og identitets-dannende. Når noget ikke passede ind i rødfascisternes manuskript, kaldte de det for ‘falsk bevidsthed’. Som det sataniske projekt marxismen var, vendte de alting på hovedet, for det var DEM, der forfalskede bevidstheden. De kaldte såkaldt materialistisk historieskrivning for videnskab. Det var designerideologi, intet andet. Det var derfor særdeles passende på en temmelig ironisk måde, at en stak hardcore venstrefløjere tilbage i forrige århundrede kaldte sig selv for ‘de autonome’. Det var især i kredsen omkring Ungdomshuset i København, at de huserede. Og da de nyudklækkede hjernevaskede antifaer 30 år senere blev udkommanderet til at få asfalten til at koge i byerne i USA, oprettede de såkaldte autonome zoner – der var den igen. De mente selv, at autonomi betød, at de bestemte. De opdagede ikke, at de blot var redskaber for autonomstaten. Igen var den sataniske omvending* af begreberne på spil. De kaldte sig for anti-fa(scister) – de VAR fascisterne, de var de nye kadrer, brunskjorter, sortskjorter, FDJ’er (DDR’s Freie Deutsche Jugend), for en af fascismens magtovertagelses-taktikker er netop af få asfalten til at koge. Det er strategisk terror mod befolkningen.
Og som vi så med brunskjorterne efter endt udåd i 30’erne, blev de kasseret, da der ikke var brug for dem længere. Revolutionen æder sine egne børn, som der siges.
* Ordet satanisk skal tages helt bogstaveligt. Når Karl Marx ikke sad og skrev digre værker om ideologiseret økonomisk teori – eller gik hjem og mishandlede sin kone og børn – så kunne han finde på at skrive digte i form af hyldestpoesi til … Satan!
Se et eksempel: Det kommunistiske manifest – afsnit: Det sataniske projekt og få et indblik i, hvor syg den mand var i hovedet.
En af Marx’ elever Saul D. Alinsky, mentor for bla Hillary Clinton og Barack Obama, falder ind i stilen i sin bog Rules for Radicals – A Pragmatic Primer for Realistic Radicals. Alinsky er helt explicit, når han skriver:
Vi bør i det mindste tage et kig over skulderen i anerkendelse af den allerførste radikale: fra alle vore legender, mytologier og historie (og hvem kan vide, hvor mytologi slutter og historie begynder – eller hvad der er hvad), så er den allerførste radikale, der er kendt af mennesker, og som gjorde oprør mod etablissementet så effektivt, at han i det mindste vandt og skabte sit eget kongerige: Lucifer.
Det er i baglandet for Hillary og Obama at vi finder disse ideologer. En af verdens førende finansterrorister, finansmanden bag mange revolutionære NGO’ere inklusive de radikaliserede antifaer, kan citeres for noget så bizart som: Jeg ER Satan. Helt seriøst, han sidder og siger det i et interview! Og han mener det. Noget er kravlet op i ham dengang, han fyldte 40 år, for det er her, de to ordener – og Soros er tydeligvis (mit kvalificerede gæt) Order of The Black Sun – holder deres indvielsesritualer, hvor deres medlemmer ved at gøre unævnelige ting mod børn lader sig besætte af et mørkt væsen fra det lavere astrale felt, hvilket i Soros’ tilfælde ifølge hans eget udsagn er Satan. Når folk som ham – og Elon Musk er ifølge whistleblow fra selveste hans barnepige i samme kategori – siger den slags ting, skal det tages helt alvorligt og helt bogstaveligt. Vi har det med at vifte det hen som nåja, de sidder sikkert og hygge-joker, det kan de da ikke mene … JO! det kan de i allerhøjeste grad! Vi har ikke brug for at fordybe os i deres mentale forstyrrelser, men vi er nødt til at forstå, at det er alvorligt og ikke en fancy joke.
Nu er AI så ankommet bigtime. Endnu et redskab til hukommelsestab er sat i sving. Som en af mine naboer og bekendte, forfatter, foredragsholder, tidligere IBM-mand (og nu fremragende køkkenchef) Kim Esherich siger – og skriver i sin seneste bog Overvågning på arbejdspladsen skrevet med Michael Jarlner: AI kan kun gøre os dummere. Altså: AI kan aldrig se fremad, kun tilbage. AI destillerer BigData og ‘lærer sig selv’ mønstre (maskinlæring) med disse oceaner af data. Når folk forbruger af disse mønsterdannelser i form af destilater af akkumuleret fortid, så skrumper hukommelse og bevidsthed langsomt men sikkert. AI starter en nedadgående spiral, hvor det implementerede destilat = indskrumpning bliver til et nyt stykke BigData = fortid lige om lidt, som så igen destilleres, hvorefter AI opsamler destilatet af sig selv, hvorefter … og så videre.
AI er programmeret skrumpehjerne.
AI er teknofascisme.
Kan AI ikke bruges konstruktivt?
Selvfølgelig kan det dét. Men al erfaring viser, at hvis noget så potent kan misbruges, så VIL det altid med garanti og uden undtagelse blive misbrugt, og misbruget vil overhale den konstruktive brug med 100 km/t. Der er en grund til, at BigTech har valgt at sprøjte AI ud 10 år, før de ifølge eget udsagn mente, at teknologien var moden, og grunden kan kun være at gøre så stor skade som muligt så hurtigt som muligt. Dette er ikke et maskinstormer-antiteknologisk udsagn, dette er en konstatering.
Autonomstaten er altså summa summarum regering hen over hovedet på folk. EU er en meta-autonomstat, der regerer yderligere henover hovedet på en stribe befolkninger på et endnu mere abstrakt niveau:
Læs: Tømmermænd dagen derpå
FN er en lignende meta-autonomstat. Globalisme er meta-autonomisme.
Vi har før kaldt det for postdemokrati. EU-kommissionen er endnu en tand værre, for den har aldrig været demokratisk. Kommissærerne er udvalgt og indsat af milliardærklubben. De bestemmer alt, og EU-parlamentet bestemmer intet, de parlamenterer = snakker ørerne af hinanden som en form for teatralsk beskæftigelsesterapi. Egentligt demokrati er blevet for besværligt for teknokraterne. De skal jo lytte til folk og respektere dem. Så det har de fundet måde at omgås på.
Mentaliteten bag autonomstaten røber en stor foragt for borgerne. De bliver regnet for irrelevante, de er bare sådan nogle irriterende kødklumper, der render rundt dernede, hvor autonomisterne ikke gerne sætter deres ben. De er dog imidlertid er gode nok, når det drejer sig om at blive lænset for penge og arbejdsenergi. Vi skal bare levere de samlet udregnet 83% i skatter og diverse afgifter og så bagefter bruge de resterende 17% bagefter til at købe varer hos Statens gode venner. Tilbage er der 0%.
Selvom Staten har gjort alt for at gøre befolkningen dybt afhængige af denne stat, så bør vi ikke glemme, at den selv er dybt afhængig af borgerne. Staten er parasitisk, og hvis værtsdyret = vi går hen og dør, så dør parasitten. Eller hvis befolkningen skulle finde på at sætte stat og regering stolen for døren, hvilket der er en række anslag til i disse tider, så er det slut med autonomstaten. Men det kræver, at den vækkelse, som er sat i gang på grund af statslige overgreb og arrogance, fortsætter og forstærkes.
One Comment
omar ingerslev
Hvis du er i tvivl, så følg næsen når den vejrer frisk luft.
.
” den dansk stat er rådden ”
( – noget næsen naturligt afskyer )
.
– en ca 400 år gammel og troværdig observation af den danske stats interne anliggender.
– Citatet tilskrives en vis ” Shakespeare ” – “rystespir/raslende sabel” – et navn, som river mistænkeligt i næseborene.
.