Tømmermænd dagen derpå

Så har befolkningen igen simuleret valgfrihed og indflydelse på Europas Forenede Sovjetstater EUSSR med deres femårsplaner og kommissærvælde. Og husk at EU intet har med folkestyre at gøre, for EU-kommissionen indsat af milliardærklubben bestemmet ALT, og parlamentet bestemmer INTET. De spiller et frontcover-teaterstykke, der skal skjule og legitimere, hvad der foregår bag skærmen.
På EU-sponsorerede sites som dette (linket går sikkert dødt) har man kunnet se propaganda- og kampagnevideoer og -tekster, der ruller en masse retorisk reklamesnak ud for, hvorfor EU er demokratisk, og hvorfor man bør stemme. De ved, at lidt for mange menneske er tudende ligeglade med EU. Men hovedårsagen er, EU overhovedet ikke er demokratisk.

Og igen har vi bekræftet, at Danmark er håbløst strandet i lyserød forbrugervenlig facisme – for globalisterne er ligeglade med, om den er rød, brun eller sort, så længe de kan gøre, hvad de vil, og vi ikke har fattet spillet, hvor VI er fodbolden.

Lad os med endnu en hangover efter at være blevet tørret i den bagerste minde os selv om om – eller lære måske for for første gang – hvad den egentlige definition på dette af globalisterne foretrukne og tilstræbte styre-kontrolsystem, hvis egentlige navn starter med F……., er:

Først og fremmest, som Il Duce sagde: Der er intet over Staten. Hans idealstat var Romerriget, hvor Kejseren VAR gud, og der findes som bekendt intet højere.
Dernæst er det en total sammensmeltning af statslige-nationale og private business-interesser, således at Staten ikke længere er borgernes beskytter og garant mod overgreb fra private interesser men en garant FOR disse overgreb. Det er EU i en nøddeskal, og det har som erklæret mål afviklingen af alle nationalstater og total overgivelse af suverænitet – hvis de kunne slippe afsted med det.
Det sidste er mere et symptom og et virkemiddel: Asfalten koger. Dvs. iscenesat og fremprovokeret kaos for at svække befolkningens modstandskraft. Behøver vi at gå i detaljer med eksempler her fra blot de seneste år? De udkommanderede såvel som udgennede horder har hærget løs i gadebilledet af Europa. Hele hære af fremmede blev indskibet under dække af at være flygtninge. Og de stakler, der rent faktisk var flygtninge, var ofre for de krige, som VI var medstartere af. Med ‘vi’ skal forstås de, der kalder sig for vores venner og beskyttere, men som også anser os som deres fjender.

Styresystemet har en indbygget garanti for at munde ud i krigshandlinger. EU er nu dybt indfedtet i proxykrigen mod Rusland med det ukrainske folk som kanonføde. En særdeles villet krig. Som daværende kansler Merkel blankt indrømmede: Minsk-aftalerne om en fredsaftale var aldrig seriøse fra EU’s side, de var kun til for at trække tiden ud, så der kunne oprustes, og den planlagte krig kunne startes. Og da de alligevel var ved at underskrive derovre, ankom hendes engelske kollega Boris Johnson og saboterede det hele med en belæring om, at de ikke kunne skabe fred uden at spørge ham og hans venner om lov – og det fik de så sandelig ikke. Glem alt bullshit om Brexit, hvor den engelske befolkning blev snydt igen-igen.

EU er et selvdestruktivt projekt. Det er nu i skyggen af krigen blevet overtydeligt, at det i virkeligheden handler om Europas ødelæggelse. Vi behøver blot at tænke 110 år tilbage til WW1 og dens uundgåelige opfølgning WW2 – Versailles-traktaten var en garant for en ny krig – og tage de briller på: Ødelæggelsen af Europa. Og husk: Det er Putins skyld det hele + at elselskaberne må udplyndre os + en hel møgbunke af BS, der ryger ned på samme tallerken.

Denne beskyldnings-taktik er nøjagtigt den samme, som Det Britiske Imperium – verdenshistoriens største slyngelregime – brugte for at starte The Great War (= den herlige, storslåede krig) WW1. Først var det østrig-ungarerne, der startede den, selvom morderen i Sarajevo var agent for det britiske establishment. Det var dernæst tyskernes skyld det hele, for Imperiets stærkeste industrikonkurrent skulle smadres, og de blev efter krigen idømt at betale alle omkostningerne for at blive smadret. Den russiske revolution var tzarens skyld, for han var ond (og havde for mange penge, som de ville ha’). Den tyrkiske revolution var sultanens skyld, for der var ikke fri adgang til at bore efter olie i hans rige. WW2 var Hitlers skyld, selvom Churchill var betalt af industrialisterne til at starte krigen, ligesom han havde bragt USA ind i WW1 via sænkningen af Lusitania. Korea- og Vietnamkrigen var kommunisternes skyld, siden de nu var der, og så det store heroinprojekt i Den Gyldne Trekant kunne udrulle. Statskuppet i Iran var Mosadeq’s skyld, for BP ville have fri adgang til Irans olie, præstestyret efterfølgende var Shah’ens skyld, for han var blevet for gammel og vidste for meget. Kosovokrigen var Misosevic’s skyld, for IMF havde ikke fri adgang til udplyndring af Yugoslavien og Slobodan vidste for meget. Irakkrigen var Saddams skyld, for Iraks olieproduktions skulle ødelægges. Afghanistankrigen var bin Ladens skyld, siden al Qaeda var en CIA-opfindelse, hvorefter det næste opium-heroinprojekt i De Gyldne Bjerge startede. Libyenskrigen var Gaddafis skyld, for han vidste for meget, og han havde både guld, olie og vandteknologi, som de ville rave til sig. Syrienskrigen var Assads skyld, siden han nu var præsident for det land, de angreb. Han vidste også for meget. Ukrainekrigen var Putins skyld, for han havde forhindret det næste store plyndringstogt i Rusland og smidt de stakkels oligarker ud. Han vidste helt tydelig for meget. Er det ikke sjovt, så Imperiet altid ‘glemmer’ at angive den rigtige årsag for deres krigsprojekter?

Taktikken er at skabe og vedligeholde det store imperialistiske offerrolle-kompleks, hvor det altid er åh-så-søøønd for Imperiet, at det endnu engang er nødt til at træde i karakter (og I skulle vide, hvor ondt det også gør på os…). Hver eneste gang Rothschild-slyngelstaten Israel har overfaldet sine naboer, har det altid været naboernes skyld og søøønd for stakkels Israel. Og hvis det ikke var åh-så-søøønd for Imperiet, så blæste monstret sig op, som USA har gjort så mange gange, og hævdede, at det var åh-så-søøønd for nogle stakler derude – hvilket det ofte var – hvorefter demokratiets og ‘den frie verdens beskytter’ måtte intervenere og hjælpe staklerne med noget ‘regimeforandring’ for deres eget bedstes skyld … og så ved vi godt, hvad siden skete. Så blev den rare onkel Beskytter hængende og tog for sig af retterne, hvorefter de glemte alt om frihed.

Når bøllen i skolegården har overfaldet en-eller-anden, så er det altid ham-den-anden, der slog først. Altså nu ligger Fætter Lillebror der med blodtud, blåt øje og manglende fortænder, men det var ham, der begyndte. I efterretnings-agenturernes strategibog hedder det deny-deny-reassess-blame. Først skal du benægte og benægte igen. Så skal du justere strategien for svineriet. Og så skal du beskylde de andre for at være nogle svin. Og hvis du oven i købet kan beskylde de egentlige ofre for at være bødler, så er det helt perfekt. Det står i deres manual, og de bruger det hver eneste gang, for folk hopper på det hver eneste gang, næsten. Det er derfor, vi har spinn-ord som konspirationsteori i frit omløb, for da CIA-chefen Allan Dulles efter Kennedymordet blev bombarderet med kritiske spørgsmål om CIA’s rolle i mordet, fik han det råd fra en medarbejder af den paramilitære (fascistiske) tænketank The Rand Corporation: Du skal benægte og atter benægte, justere strategien og så kalde kritikerne for konspirationsteoretikere. Altså lige efter manualen. Spinn-ordet lå så og lagrede, indtil det blev pimpet op igen efter 9/11. Denne gang var der ikke en Warren-Kommission til at lave cover-up, nu hed det 9/11-Kommisionen. Denne gang var det ikke en sølle forpjusket agent ved navn Lee Harvey Oswald, der fik skylden, men CIA-agenten Harry Osman aka Osama bin Laden, der fik skylden – hvorefter katten døde ni gange, første gang af sin nyresygdom kort efter Deep State terroreventen i NY, sidste gang da Obama-regimet 10 år senere savnede et reklamestunt, og de ikke kunne hive flere hvæs ud af en død kat.

Suk! – disse obskure kommissioner. En EU-Kommission består af udsendinge (mission = udsendelse, missionær = en udsendt). Nogen har sendt dem ud. Hvem er disse nogen, og hvad er de sendt ud for? må vi spørge. Tilbage ved Kennedy-mordet og frem til 9/11 bestod taktikken blot i enten ignorering, patronisering eller latterliggørelse, hvis nogen spurgte. Da vi ankom til Operation Nedlukning, hvor det var meningens, at vi alle skulle have the jabbajab, blev skruen strammet. Nu var det ikke blot skudt ved siden af, misforstået, latterligt – nu var det kriminelt og samfundsskadeligt at stille spørgsmål. Repræsentanter for det dengang som nu herskende Medicinaldemokratiet stillede sig op og truede folk, der stillede spørgsmål. Læger og videnskabsfolk fik mundkurv på. Medierne fik vredet armen rundt. Alle de, der var villige eller forskræmte nok (eller korrupt-opportuniske) til at stille op som talerørs-agenter, blev hevet frem foran mikrofonen til at udøve den kollektive udskamning. Porno var ikke stuerent, men frygtporno var helt plingeling. Fru statsmedisteren udtalte direkte, at der ikke længere var plads til folk i det danske samfund, der ikke ville lade sig jabbajab’e! Lad ALDRIG det udsagn blive glemt!

Censur blev dagens orden. Underkastelse var det nye normale. Folk blev tvunget til gispende efter vejret at bære masker i det offentlige rum – masker, der udover ikke at virke og var direkte skadelige for helbredet, var beregnet til social-mental afretning. Det var et underkastelsesritual. Kineserne render stadig rundt med masker langt hen i 2024, for kommunist-regeringen mener, at der er særlig brug for underkastelse i Riget i Midten i tider, hvor regimet er i sammenbrud. Men det var jo også derfra, laboratorievirusen kom.

Ud af en streng

De vil vældig gerne ud i en ny runde, men de har lidt svært ved at få den udskibet denne gang. Ordet udskibning skal tages helt bogstavelig), for nej, en global pandemi kan ganske simpelthen ikke opstå, som den hævdedes at have gjort i 2020 – på nærmest én gang i hele Verden. Spørg virologer, spørg rigtige videnskabsfolk, der tør udtale sig. Det kunne kun finde sted via et omfattende og på forhånd veletableret netværk, hvor virusen blev placeret via vand, fødevarer, medicin og efterfølgende næsepinde (PCR-testene virkede overhovedet ikke!), masker, vacciner, alle lukkede og-eller våde miljøer, der kunne trænge ind i kroppen. Luftbåret var ikke en mulighed. I øvrigt var virusen aldrig selve formålet, vaccinen var formålet. Altså den ‘vaccine’, der ikke var en vaccine, for man havde til lejlighed både omdefineret, hvad en pandemi var, og hvad en vaccine var, Det var re-branding, new-speak. Den var off-the-record: en genmanipulerende og immunsvækkende substans beregnet på at få kroppen langsomt de følgende år – eller gerne lige med det samme, hvis det var muligt – til at gå til angreb på sig selv. Samtidigt var den en brændemærkning, et implantat beregnet på at chippe ‘det nye normale menneske’ til at blive fuldt integreret med det planlagte transhumanistiske projekt inkluderende CBDC, centralbankernes digitale valuta og den kinesiske model for sociale points. Deraf navnet COVID, der betyder Certification Of Vaccination IDentification, og -19, fordi de allerede udrullede den i efteråret 2019 uden at fortælle verden om det. Den var komponenten i det totalt totalitære system, hvor de havde kontrol med hver celle i din krop, hver tanke i din hjerne og al din livsenergi. Du og vi alle var herefter batteriet i The Matrix. Altså, hvis operationen lykkedes.

For ganske nylig har tidligere vicedirektør (VP, vice precident) i Phizer valgt at tale ud: MRNA-vaccinerne var bevidst designede til at gøre folk syge og gøre kvinder infertile. Det var bevidst kemisk folkemord!

Vi husker måske en anden kunstig laboratorieskabt virus fra forrige århundrede, HIV-virus frembringende AIDS altså det samme: anti-immun-defekt-syndrom. Lige så skummel som Wuhan-virusen SARS 2, lige så skummel og kunstig som en hel række vira, SARS 1, fugleinfluenza, svineinfluenze, mad-cow-disease, Ebola og henover børnelammelse (der var cover-up på et hovsa-udslip fra den kemiske industri), flourering af vandet og tilbage til the-mother-of vor tids masseødelæggelse-laboratorievira: den spanske syge også og mere korrekt kaldet: The Army Flue. Udviklet ved Fort Detrick Military Biological Laboratory, spredt til Spanien via en inficeret deling af soldater, kostende 100 millioner ! menneskeliv med det formå at vinde WW1. Den blev inden implementeringen præsenteret for præsident Wilson af hans spindokter oberst Mandell-House og dr. Merck – stifteren af medicinalfirmaet med hans navn som det våben, der skulle vinde WW1, der på det tidspunkt truede med at stoppe ved Bretsk-Litovsk-freden. En fred uden at Tyskland var smadret!? Det kunne man ikke have.

Men måske vi burde gå hele vejen tilbage til det mest omfattende biologiske masseødelæggelses-angreb nogensinde, der blot ikke i historiebøgerne figurerer som en intentionel operation: udryddelsen af størstedelen af den sydamerikanske befolkning med banale børnesygdomme, som alle europæere og de fleste asiater var immune overfor: skoldkopper, røde hunde. Uskadelige for børn, når de hurtigt er kommet sig (naturlig og rigtig vaccination), hvor de bliver immuniserende resten af livet. Dødelige for alle voksne, der ikke har det i immunforsvaret – og dermed for de børn, som de ikke længere kan tage sig af. Vi har næppe det rigtige tal for, hvor mange sydamerikanere i de præ-columbianske højkulturer, der omkom, men de officielle estimater er med garanti stærkt underdrevne. Der er INGEN, der skal bilde os ind, at inderkredsen i den katolske kirke og de monarker, der finansierede plyndringstogterne ikke vidste, hvad de gjorde. De kan allerhøjest være blevet (glædeligt) overrasket over, hvor effektivt det var, da de så folk dø som fluer.

Er vi røget ud af en streng, og hvad har det med det latterlige teaterstykke kaldet EU-valget at gøre? Det er vi, fordi det hele hænger sammen som ærtehalm. EU-fascistprojektet er uadskilleligt fra Wuhan, Ukraine, folkemordet i Gaza, olie, centralbanker, digital valuta (det pengeløse samfund), medicinalindustrien og WHO, der stadig forsøger at få alle lande til at afgive al suverænitet vedr. sundhedspolitik til dem. The WHO? the WHAT? en fucking privat ngo-organisation ejet af medicinalindustrien, Bill Gates og Det Kinesiske Kommunistparti skal have lov til at træffe beslutninger til lutter egne fordele på vegne af samtlige stater og befolkninger i hele verden ?!!
Læs: EU’s fascistiske bagland

Det hele hænger samme, fordi det er de samme skumle og ældgamle familier, der fortfarende mener, at de har ret til at herske over menneskeheden. De har skabt alle de organisationer, institutioner og netværk, alle de karteller, syndikater, loger, ordener (der er kun to ordener), der som en fungus gennemtrænger den styrede og styrende verden. De ejer virsomhederne, bankvæsenet, militæret, de globalistiske tænketanke (WEF og fascisten Klaus Schwab). De ejer medierne og har kunnet lyve så vandet drev 254/7/365. De har startet alle krige til alle tider. De er årsagen til sygdom og sult og elendighed i alle områder af verden, hvor deres plyndringstogt har fundet sted.

Men her bliver det interessant. Deres tid er omme. Og de ved det. Her skulle man samtidigt tro, at de i erkendelsens øjeblik og på falderebet ville smide håndklædet i ringen og søge at overleve og tilpasse sig. Men nej, de har besluttet sig til at køre linen ud. Hjernevaskerne er selv de mest hjernevaskede af alle. De mener til det sidste, at deres storhedsdage vil vende tilbage på mirakuløs vis. En eller anden gruppe af aliens vil komme og redde dem ved næste fuldmåne, nymåne, solhverv, konstellation mellem Saturn og Uranus (your anus). No kidding, disse folk er dybt inficerede i disse syge okkulte tankesæt. Hvorfor vælger de – udover deres inkarnerede tro på deres egen magtfuldkommenhed – at køre linen ud? Det gør de, fordi de ved, at når det går op for folk, hvad de har gjort med menneskeheden, så er der lynchstemning i luften. De sover ikke godt om natten for tiden. De ser deres medlemmer forsvinde. De ser alt det avancerede apparatur, som de har fået lov til at lege med, forsvinde eller blive defekt. De ser kontrollen glide ud af hænderne på dem. De ser alle deres penge blive konfiskeret. De ser deres kreds af supportere og agenturer (operatørerne) forlade dem. De kan beordre nye ugerninger skrigende fra deres skriveborde og konferenceborde, men de kan ikke længere betale for dem, for ugerninger i stor skala koster penge, mange penge.

Den ledende slyngel-oligark-families overhoved er efter Jacob Rothschilds død blevet skiftet ud med en grønskolling på under 40 år. Hans navn er Phillip. De har ikke annonceret hverken død eller genopstandelse endnu. Grønskollingen er i skrivende stund (juni 2024) omgående gået i gang med at gø galskab og ordrer om ødelæggelse og ondskab ud til højre og venstre uden at forstå, at hans familieskude er synkende, og at han kommer til at gå ned med den.

Det vil tage år-og-dag at beskrive totalsystemet, som det var, og beskrivelsen overgår den sygeste fantasi.
Både tidslinje og lokalitet vil overgå gængs historieskrivning.
Og det vil tage nye år-og-dage at beskrive dets afvikling, systemets fald.
I mellemtiden læs: Verdensspillet – del 1-12

Til sidst: Imperiets fald er uundgåeligt på nuværende tidspunkt. Vi er forbi point-of-no-return.
Beskrivelsesprojektet er kun et afsæt. De allerfleste mennesker er stadigvæk uden anelse. De lever stadigvæk i verden af i går et pænt stykke nede i forrige århundrede-årtusind. Det er ikke menneskeligt muligt i bevidstheden at tage springet fra den tilstand til en komplet ny forståelse af den verden, som de har troet fuldt og fast på, og som er en gigantisk løgn, over til en helt ny forståelse af verden. Oven i købet en forståelse, der for nuværende ikke er fuldt på plads endnu.

Folk vil ikke forstå eller flytte sig, med mindre de ser eksempler på det. Vi skal et andet sted hen, og det skal begynde at ske nu. Nogen må tage initiativerne, og så må folk følge med, hvis de kan. Folk efterligner, de går efter modeller. Hvis noget virker, så vil folk afprøve det. Hvis fordelene fremstår som indlysende, vil folk acceptere dem Og det vil ske. Det hele er startet, og der er ingen vej tilbage. Heldigvis for menneskeheden, desværre for fortidens herskerelite, der enten ikke har opdaget, at skibet er sejlet eller også klamrer sig til tanken om, at skibet nok sejler baglæns, samler dem op og placerer dem på broen igen, alt imens folk endnu ikke har opdaget, at de rent faktisk har agtersejlet deres indre og værste fjende.

Historie er vigtigt. Især fordi der er så meget forfalsket eller ufuldstændig historie. Historieskrivning er ikke en videnskab men mestendels et ideologisk projekt, et stykke sindskontrol. Imperiet har altid stjålet folks historiske identitet, for det historieløse menneske er et svagt og let bytte. Ofte har Imperiet givet folk en indentitets-narresut. Imperiet vidste, at historie var vigtigt, så derfor okkuperede de den og sendte en hær af skriverkarle indover for at sikre, at det kom ud med deres forherligelse.

Men i tider som disse med store skift er det tid til at sørge for, at der er noget andet til stede, når systemets sten for alvor rasler ned om ørerne på os. Vi har fået hjælp til dette – Verdensspillet – del 1-12 – men meget afhænger af, om vi er modtagelige og medvirkende.

Deltagelsen i det på mange måder latterlige og ligegyldige EU-valg, der måtte bruge så mange propaganda-ressourcer på at overbevise folk om, det var værd at spilde kræfter på, er ikke et tegn på modtagelighed og medvirken til en kommende verden men et ynkeligt forsøg på at fastfryse verden af i går, der i dag er i frit forfald. Det er et tegn på, at misfosteret i sin dekadence skruer op for at sine fortrædeligheder.

Ikke desto mindre må vi konstatere, at temmelig mange mennesker – and still counting – har lugtet lunten. De har forstået, at de folk, der poserer som deres varetagere, deres egne valgte ledere, ikke ser sig selv som sådan men som tjenere for en klike af oligarker og deres folkefjendske agenda.
Nu er erkendelsen af denne agenda omsider ved at bløde igennem til MainStream.
Det er interessant at observere det, som en del af os vidste hele tiden, og som nu siver ud.
Den tyske politiker Christine Anderson siger det ligeud:

EU er en simulation af et demokrati beregnet som en røgskærm til beskyttelse af operationer for de største virksomheder og deres skumle business.
Køns- og klimapolitik er nonsens.
Krigs- og energipolitik er bullshit.
Pdemien var fake og deres vacciner er dybt skadelige.
Østeuropæere gør folkeligt oprør, fordi de rent faktisk husker, hvad det vil sige at leve i et totalitært samfund, hvilket man lige nu prøver at indføre i Vesteuropa og andre steder.
Folk i EU, der udsiger sloganet ‘Aldrig igen’ ville aldrig genkende fscismen, selvom den sprang op og bed dem i fjæset.
Vores såkaldte ‘frie presse’ er ikke længere en fri presse.
Uhæmmet indvandring i et land er destruktivt (by design).

Det glædelige er, at der nu findes politikere som Christine Anderson, der rent faktisk siger DET!
Det sørgelige er, at der stadig er så få af slagsen, og at hele politiker-standen globalt er så degenereret og korrupt. Ligesom historie er vigtigt, således er politik vigtigt. Information er vigtigt. Videnskab er vigtigt. Sundhed er vigtig. Fødevarer er vigtigt. Kunst og skønhed er vigtigt. Men ligesom historie er forfalsket, således er de andre områder af den menneskelige kultur okkuperede, netop fordi de var vigtige. Det var vigtigt for det store parasitiske møgdyr, der har haft den uforskammethed at kalde sig selv for kustode for den menneskelige kultur, at forringe, forvride eller direkte ødelægge kulturen i alle dens udtryk. Magthaverne kalkulerer med, at dens kritikere er i fåtal og hey! er det ikke det, som det rådne demokrati går ud på: flertallets tyranni og ret til at holde fåtallet nede? ‘Charmerende’, når vi tænker over det.

EU-projektet er dybt hyklerisk. Christine Anderson nævner aldrig-igen-klichéen, altså aldrig mere fascisme og aldrig mere krig. For det første: EU-kratiet ER fascisme! For det andet: EU har godkendt og med-bedrevet to store krigshandlinger i Europa i vor tid. Den første var Kosovokrigen. Balkan igen ikke sandt, hvor så vi lige det 70 år tidligere? Den næste krig er Ukrainekrigen. Hvor så vi lige det 100 år forinden? Og ja, Ukraine er Europa ligesom Rusland til Uralbjergene. Aldrig mere krig og min bare røv!
Har du hørt om 100-årsplanen, som Rothschild fremlagde for Lenin, inden de sendte ham i en forseglet togvogn afsted for at starte den?
Hvis ikke så læs: Verdensspillet – del 1-12
Så Europa, det vakre barn, nu har hun sovet i hundred år, hundred år, hundred år …

Restaureringen af menneskekulturen er et stort projekt med mange forgreninger. Vi vil se det ske indenfor en generation, og vi vil allerede begynde at se det inden for kortere tid. Vi lever i besynderlige og betydelige tider.

Resultatet for øvrigt

Da resultatet af EU-valget – og vi glemte måske helt at nævne, at det selvfølgelig foregik simultant i alle EU-lande – nu er ude, og det hele viser et højreskred af de større, så må vi spørge, hvad det så kommer til at betyde?

Et hurtigt bud er, at det nok ikke kommer til at betyde det helt store. Højrefløjen er ligeså inficeret som venstrefløjen. Det bliver alligevel interessant, for på højrefløjen befinder sig også interessante skikkelser som ovennævnte Christina Anderson. Disse skikkelser har været marginaliseret, men nu får de mulighed for at ytre sig. Men hvordan kunne dette skred finde sted?

Det kunne det på grund af venstrefløjens umådelige og overtydelige overgreb. Vi må aldrig glemme, at der også på venstrefløjen befandt sig folk, der havde det skidt med den totalitære og fascistoide retning, deres partier havde taget. Det gælder både Europa og USA. Et eksempel i USA er en af deres præsidentkandidater Robert F. Kennedy Junior. Hans store betænkeligheder ved deres degenererede forfald betød så, at DNC nægtede at lade ham opstille, fordi han nægtede at spille efter deres korrupte nymarxistiske partibog dikteret af US Deep State og globalisterne.

Venstrefløjen og deres medier – og vi ser det allerede over hele linjen – kalder valgresultatet for en ekstrem højredrejning. Det er helt skudt ved siden af, for der er tale om, at rigtig-rigtig mange europæere er trætte af, hvad der rent faktisk har være ekstrem og radikaliseret venstredrejning. Mange europæere er rigtig-rigtig trætte af korrupte politikere, pampere i Bruxelles, World Economic Forum, håbløs slatten indvandrerpolitik, destruktiv landbrugspolitik. Og så er de trætte af den totalitære venstrefløj, der har hooked-up med globalisterne. Husk at de er internal-socialister – internationale, internationalistisk, globalistisk, same-same. Så vernstrefløjen valgte nogle rigtigt dårlige venner at slikke røv på, og folk har forstået det nu. Europas befolkninger er overhovedet ikke blevet højredrejede, de er bare sick-and-tired af globalistisk magtgalskab og politisk meningsløshed.

En af de helt store venstrefløjssager er deres såkaldte grønne politikker. Disse politikker er hule som en stak tomme olietønder. Den er spækket til randen med feel-goodness-floskler, symbol-og-signal-politik også kaldet virtue signaling (har I set, hvor gode vi er?), manipuleret pseudovidenskab, hykleri, greenwashing og greenflation – og en gigantisk bunke forloren klimaævl.
Greenwashing = du kan købe og signalere dig fra dine synder.
Greenflation: Nye lag af misbrugerisk beskatning har gjort alting dyrere under påskud af at vi-er-åh-så-grønne.
Hele elbilsfænomenet er et eksempel. Elbilernes batterier skaber kæmpe miljøproblemer, der ikke er løst. Et dødt batteri er nødt til at blive deponeret som atomaffald, for det kan ikke recirkuleres. Endnu et eksempel på at uansvarlige politike og fabrikanter skubber problemet til fremtidens generationer. Når de bryder i brand, er de et rædselsscenarium for brandfolk. Det ensidige sats på vind- og solenergi har kæmpe bagsider. Helt banalt som ethvert barn kan forstå: Solceller producerer ikke, når solen ikke skinner, og vindmøller producerer ikke, når vinden ikke blæser tilstrækkeligt og derfor kræver et solid backup. Lagringsproblemet med genereret strøm er heller ikke løst. Det er uhyre sårbare teknologier, som de i den grønne politiske korrektheds navn har valgt at satse ensidigt og ukvalificeret på. Det er den kæmpe-bommert, som tyskerne ny er ofre for. Denne urealistiske agenda med en umoden teknologi har nu givet bagslag. El-selskaberne derimod klapper i hænderne, for de kan nu kræver flere penge for at producere mindre. Hmm, hvor har vi set den businessmodel før? Nåjo, der hedder mangelvare-strategi (strategy of scarcity). Når noget kan erklæres for sjældent og kostbart ifølge udbud-og-efterspørgsel, så tjenes der de helt store penge. Diamanteksemplet er igen det mest illustrative. Diamanter er overhovedet ikke sjældne. I Sydafrika og Namibia ligger der hele bjerge og landskaber med udvundne diamanter bag skarpt bevogtede hegn, så de Beers kan kontrollere adgangen og bestemme prisen. Da OPEC-landene i 1970’er skabte den første oliekrise, skruede de bare ned for hanerne og hævede prisen. I dag har vi en totalt kunstig oliekrise, skabt ved NATO’s proxykrig mod Rusland i Ukraine, så elselskaberne kan skrue op for priserne med 3-400%.

Kli-i-imaagendaen er en kæmpe hån mod den egentlige miljøpolitik, som vi burde have haft. I stedet for eksempelvis at tage pesticid-forurening af grundvandet DYBT seriøst, er det hele havnet i absurde barnagtigheder med koprutter og en total forståelses-pervertering af, hvad CO² er for noget. Folk tror nu, at det er et giftstof. Prøv lige at spørge plantelivet, hvad det mener om det! Vi er ganske simpelthen nødt til at spørge os selv, om den absurde klimaagenda ikke (også) er en afledningsmanøvre for slippe for at tage ansvaret for og betale regningen for 3/4 århundredes voldsomt miljøsvineri.

OK, kan man så spørge, hvad får højrefløjen så nu efter deres ‘sejr’ ved EU-valget? Det var den samme bevægelse, der bragte Donald Trump til magten i 2016, og hvad fik de derefter? En narresut. Og nu vil amerikanerne så have, at han rejser sig fra de døde og frelser dem. Dengang blev Trump valgt bl.a af skræk for, at Hillary skulle flytte ind i huset, en særdeles velbegrundet frygt grundet Clinton-mafiaens forbryderiske mindset. Vi nævner i flæng: kokainbusiness i Arkansas, Whitewater-skandalen, 30+ dokumenterede politiske likvideringer (‘to be arkansawed’), storskala velgørenhedssvindel og pengevaskeri vha. The Clinton Foundation, Benghazi-affæren, Epstein-hangouts, listen er nærmest uendelig. Man kan uden at tøve sige, at det var venstrefløjen selv, der bragte højrefløjen til magten ved at være så magtliderlige og magtmisbrugende = korrupte. Er de så i stand til at se og forstå det? NOPE! En venstrefløjshjerne ejer ikke evnen til selvkritik, da den slags er udelukket i en kult. Venstrefløjen ER en kult. Den går som en and, der siger som en and, den skider som en and … den ER en and! Den har ikke blot visse men SAMTLIGE karakteristika til fælles med en kult.

Højrefløjen i Europa har imidlertid en større spredning og diversitet end i USA. De har flere strenge at spille på. I Tyskland er befolkningen dybt bekymrede over at se deres korrupte politikere ødelægge landet. En helt sindsyg energipolitik har hevet tæppet væk under verdens bedst fungerende industrisamfund. I Holland så folk globalisterne på World Economic Forums forlangende forsøge at ødelægge det hollandske landbrug og gartneri, som hele nationaløkonomien afhænger af. I Ungarn har præsidenten længe holdt skandsen mod EU-kratiet, og EU udskriver nu dagbøder på en million €, som ungarerne nægter at betale. I Italien bekræftede valget kun Georgia Melonis fremrykning ved forrige italienske valg. Som vi allerede har konstateret: EU er et selvdestruktionsprojekt beregnet på at køre Europa i sænk. Et meget u-europæisk projekt skulle man mene. Hvordan er det muligt, at få ledende politikere til at begå så voldsom selvskade på deres land? Hvor stort et pistolløb har de haft i nakken? Hvor laber en gulerod er de blevet viftet for næsen? Lige nu ubesvarede men påkrævede spørgsmål at besvare. Den helt store overraskelse var det franske valg, hvor Marine le Pen rykkede helt vildt. Er hendes parti et ultra-højre-parti, som den krænkede og evigt offerolle-dyrkende venstrefløj altid hyler op om? Well, i så fald var præsident Charles de Gaulle ultrahøjre, og var han det, fordi han ikke brød sig om amerikanerne? Le Pens parti er neo-gaulistisk.

Hvordan vil det gå højrefløjen, når de kommer til magten? Vil der ikke bare ske det samme, og vil de ikke blot morfe til fascister, som vi så med den samme fløj i fortiden. Hverken grækerne, italienerne, spanierne og portugiserne glemmer fortidens sorte og brune fascister – de samme som argentinerne, chilenerne, paraguayanerne og andre lande i Syd- og Mellemamerika. De vil de desværre nok falde tilbage, hvis det går, som det plejer. De kan vise midlertidige gode takter, de har vigtige sager og pointer, som venstrefløjen ikke tør røre ved. Men er parlamenter ikke bare de institutioner, hvor man parlamenterer-snakker ørerne af hinanden? En institution som EU og især EU-parlamentet er designet fra starten og i dybden til at opsluge og kanalisere folks hang til medindflydelse – og det er netop det, folk ikke får. Der findes en en rød-grøn klud, som venstrefløjen kan viftes for næsen, og der findes en sortbrun klud til højrefjolserne.

Ikke desto mindre er Rothschild-mannequin’en, globalfascisten Macron meget bekymret. Hans parti er kørt agterud af le Pen’s, og han må overleve på meget skrøbelige koalitioner ligesom van der Leyen i EU. EU-valget er muligvis latterligt, for stemmeprocenten i Europa ligger nede på de 30%. Folk gider det ikke. Og dog, i lande, hvor det er tydeligt, at EU er deres fjende, og som bliver decideret angrebet af EU, tager folk det som en lejlighed til at udtrykke deres foragt, hvis der er et parti, der formår at sige det tilstrækkeligt tydeligt. Politikerne tager det nærmest som en slags midtvejsvalg. Hvis der sker et vælgerskred her, kan de nationale valg risikere at blive ligeså katastrofale for magteliten.

Fløjpolitik er uden fremtid. Den eneste grund til, at der synes at være ‘brug for’ en højre- og venstrefløj er, at den ene fløj altid udvikler sig i afskyelig retning og dermed kaster folk i armene på den anden fløj. Det repræsentive demokratur har været ét langt bing-boing, bing-boing så langt vi kan komme i tanker om. Vi er nu landet på et boing på vej mod et nyt bing, og så længe vi som befolkninger er kastebolde, er vi splittede og apatiske.

Og hvor stort var det vælgerskred, der fandt sted? Ikke stort nok til at give højrefløjen egentlig magt. Den helt forfærdelige løgnerske Ursula van der Leyen kan endnu engang overleve på et spinkelt flertal + endnu flere løgne og business as usual. Hun er som alle eurokrater på det niveau blot en automaton … på det niveau. Alt, hvad hun siger og gør, er noget, hun får at vide fra sine bagmænd.

Det eneste, der kan bringe os ud af EU’s kvælertag er, at hele maskineriet bryder sammen og smider håndklædet i ringen. Det kan lige nu ikke udelukkes, men det er næppe sandsynligt. Vi er i et relativt fremskredet stadie indadtil men et tidligt stadie udadtil, hvor facaden stadig er glittet, kommissærerne stadig ankommer i sorte skudsikre Mercedes’er, lumre lukumsaftaler indgås stadig bag røgfarvede glas, penge kanaliseres stadig ned i milliardærernes lommer, og drømmen om det nyromerske kejserrige i Bruxelles er stadig intakt. Om ikke andet er illusionen og simulationen af magtfuldkommenhed intakt. Men hold øje med revnerne i murværket og alt det giftige kryb, der kravler ud for tiden.

Civilisation versus globalisme

Hvis vi for en stund flytter os til helikopterperspektiv, er det overfor beskrevne dybt interessant. Vi kan være helt sikre på, at magteliten og globalisterne har set, hvad der sker. De forsøger at lade som ingenting, eller også forsøger de deres sædvanlige arrogante retorik. Macron har lige udskrevet et lynvalg, for han ved godt, at han bliver ristet ved det næste nationale valg. Han har muligvis også fået at vide under bordet, at de softwaresystemer, der har været aktive under radaren med at foretage valgsvindel, hvilket vi har set i adskillige lejligheder flere steder i verden (Darpa-systemer), nu er sat ud af drift. Despoter som Macron i Frankrig, Trudeau i Canada, Schultz i Tyskland, hr. Whatever i Belgien eller Deep State-maskineriet bag en dummy-dead-præsident Biden ved, at de aldrig vil kunne vinde et reelt valg uden svindel og manipulation (2020). Eller skræmmekampagner, for de plejede altid at virke.

Hvis vi herfra skrivepulten skal forsøge os med prognoser – profetier er nok lige voldsomt 😉 – så er vi i færd med at se en bevægelse bort fra den forfejlede globalisme og i retning af en revival af civilisationen. Globalismen røbede sig undervejs som indædt fjende af civilisationerne. Den var kulturdestrukivistisk. Der kan sættes mange prædikater på globalismen, og et af dem var kulturmarxistisk. Kulturmarxismens hovedagenda var just destruktionenen af den vestlige civiilisation. Hverken mere eller mindre! Deres kultiske tilhængere gik ikke rundt og flashede denne diabolske og temmelig ucharmerende agenda, og mange af dem havde aldrig gjort sig klart, hvor galt det stod til, eller at de rent faktisk arbejdede fulltime på at save deres egen gren over.

Vendepunktet indtraf, da globalisterne overspillede deres kort. De mente, at de sad med en straight flush, og med pokerfjæs ventede de, til de fik besked på at starte slutspillet og hoverende lægge kortene på bordet, for nu var folk udspillet og kunne alligevel ikke gøre en skid. Det var en stor taktisk brøler, men set ovenfra var det helt efter bogen. De kunne ikke gøre andet. Disse folk følger en manual, som de selvfølgelig aldrig præsenterer os for. De ejer ikke sand kreativitet, for de har aldrig gjort andet end at adlyde ordrer ovenfra = fra et kontrolniveau, som vi aldrig hørte om. Derfor er de ude af stand til at justere deres strategi på et overordnet kontrolniveau. De kan kun variere deres ældgamle manual og dens foreskrifter på x-antal måder, og da menneskeheden nu har set alle deres hundekunster og efterhånden keder sig over deres trivialitet, så er det blevet sværere og sværere at lire dem af endnu-endnu-endnu en gang.

En serie af events med globalt impact har igangsat en antiglobalistisk modbevægelse. Det er ikke nødvendigvis organiseret modbevægelse, selvom det også finder sted i brudstykker. Det er mere noget, der sker i den kollektive bevidsthed, og som derefter manifesterer sig som organiseret. Det er en kollektiv erkendelsesproces, hvis vi er så storladne at mene, at noget sådant findes. Det gør vi her ved skrivepulten.

Folk har set og mærket, at deres civilisation er blevet gradvist ødelagt. De er begyndt at forstå, at de har mistet noget afgørende. De har nået et punkt for fortrydelse, for de har selv medvirket til kulturødelæggelsen. Men de ser også, at de medvirkede i en form for kollektiv trance, en massehypnotisk, søvngængeragtig tilstand. De var forført og forhekset til at medvirke. Det var med andre ord ikke helt frivilligt, for folk fik aldrig at vide, hvad det var de medvirkede til, og hvor ondsindet agendaen var.

De globalistiske pokerspilleres arrogance satte noget i gang. De frygtede mest af alt = deres værste mareridt var en global vækkelse. Hvad er det, man siger: Det, du frygter mest af alt, er det, du manifesterer. Det var just det, der skete. Deres værste mareridt er blevet til virkelighed. Verden og dens befolkninger er ved at vågne og vende sig imod dem. De troede sig for en stund på sikker grund, så deres mareridt aldrig ville manifestere sig, de havde jo alle instrumenterne til manipulation – hvorefter de alligevel manifesterede det!

Civilisationsstaten er deres værste mareridt. Det er den, fordi den udgør en multipolær verden, en anti-centralistisk eller snarere en multi-centralistisk verdensorden, hvor globalisterne ikke længere har den totalitære kontrol, der er deres våde drøm og hovedprojekt.

Civilisationsstaten er et samfund, hvor folk rent faktisk finder sammen om fælles værdier. Ikke globalistiske værdiløsheder men ægte værdier, der er kvalificeret over meget lang tid af mange-mange mennesker. Disse værdier er traditions-værdige = værdige til at give videre til næste-og-næste generation, fordi tradition = eksperimenter der virker. Tradition er kulturel sundhed. Det globalistiske projekt har tæsket ind i knolden på os, at tradition var skadelig, nation var skadeligt, stolthed og ære var skadeligt, hjemmelavet var dårligt, håndværk var urentabelt, naturligt var giftigt. Det globalistiske projekt var et diabolsk-satatisk projekt, for alle værdier blev vendt på hovedet, alt godt var ondt, og alt ondt var godt. Ja faktisk kunne man ikke længere tale om godt og ondt, for det var jo relativt-gradbøjeligt, ikke sandt.

Det globalistiske overgreb vækkede folks bullshit-o-meter. Folk er ikke dumme, de er bare forheksede og mentalforgiftede. Folk ved godt dybt inde, hvad der er godt og ondt. Mange har muligvis glemt det i mellemtiden, for de blev jo opfordret til forglemmelse fra alle sider til alle tider. Det er ikke så sært, at der har fundet afstumpning sted af mennesker som samvittighedsbærende væsener. Det var helt intentionelt.

Civilisationsstaten er en tilstand af anvendt samvittighed. Sam-vitttighed = fælles viden. Eller kollektiv bevidsthed. Det er alle de uskrevne regler, ikke de nedskrevne regler skrevet af de, der ønsker at regulere = herske over os. Vi ved det godt, vores samvittighed har direkte adgang til Naturens Lov, der siger: Du kan gøre alt muligt, blot du ikke gør skade.

Civilisationsstaten handler ikke på vegne af og med frygt for USA, NATO, UN, EU, WTO, WB, WEF, IMF, WHO, BRICS, CIA, NSA, G7, FED eller hvad det fascistiske globalist-imperium dækker sig bag af akronymer. Den handler i befolknings egen interesse for derved og dernæst at kunne handle i øjenhøjde med andre civilisationsstater og deres befolkninger. En civilisation, der besidder selvrespekt, er altid i stand til at respektere andre civilisationer.

Civilisationsstaten underkaster sig ikke abstrakte skemaer og diktater om regionsdannelse, hvilket er en abstrakt romersk-imperial tanke om administrerbare og kontrollerbare provincer styret af guvernører, beskattet af kommissærer, beskyttet af militærer og endeløse hære. Region = behersket område. Lige for tiden prøver globalisterne endnu engang at skære verden op i 7 regioner med hver deres regionale designer-valuta. En ny amero-valuta for Nordamerika kontrolleret af USA. En ny dinar for stor-mellemøsten kontrolleret af Saudiarabien, osv. Altsammen digitalt selvfølgelig. Det kommer ikke til at ske.

Civilisationsstaten organiserer sig, som det giver mening for den med det tankesæt, de værdier og den kultur, der findes på det sted. Det betyder, at en række stater/nationer/lande i et område er en del af den samme civilisation. Hvis man rejser i f.eks Centralasien, så finder man den samme civilisation udtrykt i nationale varianter. Der findes en variabel civilisation i det indiske område udbredt til øriget mod syd og i hele det Indiske Ocean. En morfet variation findes hele vejen over Oceanien/Stillehavet. Her morfer den yderligere til en sydamerikansk civilisation. En sibirisk civilisation breder sig over hele Nordasien og morfer over til Nordamerika. En kinesisk civilisation breder sig i hele Østasien. Sahara og Nordafrika er en civilsation. Afrika syd for Sahara er en civilisation. Europa og USA er komplekse civilisationer, der har givet grobund for, at globalismen kunne hævde, at civilisationen overhovedet ikke fandtes, eller at den bare kunne designes efter behov og businessmodel. Du kan i dag studere kulturdesign, kultur anses som et management-anliggende.

Civilisationsstaten er en modsigelse af denne kulturdesign-tanke, der er en syg tanke, fordi den i bund og grund er despotisk. Abstraktion er despotisk, da det fordrer, at landskabet er identisk med kortet. Det er også derfor venstrefløjstænkning så ubesværet morfer til despoti, da tankesættet er født som en abstraktion. Det simulerer og hykler socialt ansvar og omsorg, mens det handler om socialisering og social kontrol. De inkarnerede venstrefløjere i Frederheksens regering elskede deres chance til despoti, og de blev helt erotisk opstemte over pottetræning med mundbind, selvom landskabet = virkeligheden skreg tilbage i hovedet på dem. Mordet på 17 millioner mink gav ingensomhelst mening udfra et veterinært synspunkt. Husarrest for en hel befolkning gav kun mening for syge hjerner i en syg abstraktion. Jabbajab’ning af alle med to ben med noget, der overhovedet ikke var en vaccine, var sygt som langt ind i helvede! Snotpinde op i hjernen på folk, der beviseligt var totalt ubrugeligt-misvisende gav ingen mening – medmindre det var et ondsindet setup til at booste den værste gang frygtporno, verden har set i nyere tid.

Civilisationsstaten respekterer landskabet og tegner kortet efter det. Hvis befolkningen ønsker en velgørende diktator (f.eks Libyen), så er det deres valg iflg. deres tradition, kultur og civilisation. Hvis befolkningen vælger et militærstyre, som de gør lige nu i en stribe lande i Sahel for tiden, fordi det er det eneste, der omsider kan smide de franske neo-kolonialister på porten, så er det det, de gør. Hvis et land et sted i verden siger, at demokrati er en gang råddent-korrupt opreklameret pis, så er det deres suveræne valg.

Civilisationsstaten handler om suverænitet. At være suveræn = at besidde overherredømme. Når folket besidder overherredømmet, kan en abstrakt-despotisk overherre ikke herske. Det er virkeliggørelsen af alle de fine løfter i både demokrati og socialisme, som de aldrig leverede – som i ALDRIG! Folket styrede aldrig nogensinde deres liv, for et ‘folke-styre’ havde lagt sig imellem og styrede folket. Det misbrugte folke-begreb i både national- og international-socialismen var lige til at lukke op og skide i, for folket var altid blot den benzin, der blev hældt på den store maskine. De var midlet og aldrig målet.

Civilisationsstaten handler ikke om globalt overherredømme for en indspist klike. Det handler ikke om one size fits all. Derfor er globalisternes gentagne push for at indføre en centralbankernes digitale valuta en løbende død sild. Senest i skrivende stund i juni 2024 havde de den på dagsordenen ved G7-topmødet.

*

Hvis vi gik og bildte os selv ind, at Vi og VERDEN ankom med hud og hår og hele baggagen til det 21. århundrede ved millennium-skiftet, så kan vi godt tro om igen.
Vi lever stadigvæk i en bagskid fra det forrige århundrede
– der levede i en bagskid fra 1800-tallet.
Reelt er vi ikke kommet ud af forrige årtusind endnu,
for interessentskabet til opretholdelsen af årtusind-gammel status quo har formået indtil videre at bide sig fast i bordkanten og gulvtæppet.

*

De har holdt os hen med snak, nysprog og parlamentarisme
De har holdt os hen med falske løfter, i morgen og gode viljer
De har holdt os hen med trusler, frygt og terror
De har holdt os hen med svindel, humbug og rævekager
De har holdt os hen med teater, cirkus og illusionskunster
De har holdt os hen med gæld, skyld og ågerkarleri
De har holdt os hen med politik, ideologi og religion
De har holdt os hen med jura, retsvæsen og ‘i henhold til’
De har holdt os hen med love, regler og forordninger
De har holdt os hen med militær, mafia og politi
De har holdt os hen med institutioner, organisationer og manipulationer
De har holdt os hen med offerroller, tudefjæs og gummimasker
De har holdt os hen med journalistik, propaganda og kontra-intelligens
De har holdt os hen med autoriteter, ekspertvælde og videnskapisme
De har holdt os hen med forgiftning, forurening og forplumring
De har holdt os hen med giftig jord, giftigt vand og giftig luft
De har holdt os hen med krige, folkemord og udplyndringer
De har holdt os hen med falske fjendskaber, falske venskaber
og falske løsninger på falske problemer
De har holdt os hen med sygdomme, medicin og masseødelæggelse
De har holdt os hen med sult, madindustri og kemisk fejlernæring
De har holdt os hen med genmanipulation, fake-pandemier og lækker teknologi
De har holdt os hen med ævl om klima, ævl om diversivitet, ævl om bæredygtighed
De har holdt os hen med grønne agendaer, grønne tiltag og grønne skatter

*

Så var det tyskerne, der kom og tog os
Så var det russerne, der kom og tog os
Så var det koreanerne og vietnameserne, der kom og tog os
Så var det atomtruslen, der kom og tog os
Så var det oliekrisen, der kom og tog os
Så var det ozonlaget, der kom og tog os
Så var det kli-i-imaet, der kom og tog os
Så var det terroristerne – hvem de så end var – der kom og tog os
Så var det finanskrisen, der kom og tog os
Så var det Gaddafi, der kom og tog os
Så var det Trump, der kom og tog os
Så var det Assad, der kom og tog os
Så var det ISIS, der kom og tog os
Så var det Putin og russerne igen-igen, der kom og tog os
Så var det højreekstremisterne – hvem de så end var – der kom og tog os

*

Så er det bøhmanden fra Bøhmandsland, der kommer og tager os,
og hver gang bøhmanden siger bøh, så siger vi øh-og-døh
og stikker halen mellem benene, ruller om på ryggen
og drejer velvilligt røven i kneppehøjde,
for nu bliver vi virkelig bange igen-igen og tænker i vores ynkelighed,
at hvis vi bare giver dem lov til at gennemkneppe os én gang til,
så bliver de nok tilfredse og lader os i fred (det gør de så aldrig),
for vi har som bødlens ofre vænnet os til at tænke os ind
i velvillighedens stockholmssyndromiske rolle
i en transformeret-perverteret solidaritet med de, der voldtager os.