En verden af korruption versus en verden af i morgen

Det er undersøgt, det er påviseligt, det er dokumenteret, det er et faktum.
Korruption er overalt, og det er det pt største problem på denne planet.
Det er ikke undtagelsen, det er normen.
Inden vi går videre ud af den streng, er det vigtigt at konstatere, at:

• vi (folket) ved et sted mellem utilstrækkeligt og INTET om det
• vi mener, at korruption er et synonym for og reduceret til bestikkelse
• vi tror, at det er et marginalfænomen
• vi tror, at det er noget derude og ikke herinde (dansker-dum)
• vi mener, at korruption er for nedadgående og ikke for opadgående
• vi tror, at myndigheder oprigtigt ønsker og reelt er i stand til at gøre noget ved det
• vi tror, at korruption er noget, der kun findes i det kriminelle segment af samfundet

Definér korruption: Magtmisbrug – misbrug af magtposition.
SÅ: Hvor der findes Magt, findes der korruption.
Det betyder, at ved at identificere Magtens virkefelter kan vi spotte korruption.
Jo mere Magt, der er koncentreret, jo større vil korruptionen være.
Magt korrumperer – absolut magt korrumperer absolut.

Magtens paradoks

Ikke al magtudøvelse er korrupt. Magt er mandat til at styre via indflydelse, så tingene sker. Uden magt sker det intet, og det hele går i stå. Men hvor der udøves magt, vil korruption tiltrækkes, da der findes grupper af pushere for magtmisbrug, der konstant holder øje med enhver ny platform, hvor de kan bosætte sig. Det er til gengæld lykkes disse grupper at komme så vidt omkring, at hvis noget ikke er korrupt, så er det fordi det synlige lag er friholdt, da det er uinterressant for dem.

Vi mener at have en definition af etisk magtudøvelse. Vi mener også, at der i et såkaldt retssamfund er etableret en modvirkende kraft. Og mens dette har været intentionen et godt stykke ad vejen, så gemmer der sig noget andet bag de gode viljer og hensigtserklæringer.

I mange tilfælde er det ikke-korrupte et dæklag for korruption på et dybere niveau – eller højere niveau afhængig, hvordan man anskuer systemet. At det ER et system som sådan og ikke en kæde af tilfældigheder ses i selve … systematikken. Det er sat i system, det er blevet systemisk = indbygget/med-fra-starten.

Vi skal her undlade at inkludere Nietzsches diskurs om magten. Han havde bestemt ikke meget tilovers for de magtesløses klynkeri. Men det bliver for komplekst og derfor forstyrrende at gøre rede for, hvorfor hans filosofi om overmennesket og viljen til magt er misforstået. En af hans pointer er, at de magtesløse udvikler en slavefilosofi som kompensation. Dyrkelsen af offerroller er sandt nok temmelig kontraproduktiv og tilmed ynkelig. Det er desværre blevet venstrefløjens kæphest af en strategi, da kulturmarxisme bygger på det magtmisbrug, der kan skabes via menneskegrupper, der er villige til at spille deres designer-offerrolle. Men Nietzsche udtalte aldrig på noget tidspunkt, at mennesker med magt havde ret til at begå overgreb på andre, blot fordi de var i stand til det. Han ville bestemt aldrig have bifaldet korruption. Han siger sådan set bare, at magt har skabt civilisation og verdenshistorie, og har han ikke ret i det?

Korruption bygger på incitamenter:

• Det kan betale sig at medvirke til en korrupt affære.
  Eller det kan ikke betale sig at lade være.
• Det fremstår ikke som korrupt, for det er jo bare sådan man altid har gjort, så hvad er problemet?
• Det fremgår ikke, at affæren er på bekostning af mennesker, der enten ikke har indvilliget, fordi de aldrig er blevet spurgt, eller har været tvunget til det, da de har fået det indtryk, at der ikke er andet valg. Eller mennesker har indvilliget i det, fordi de er blevet ført bag lyset og selv tror, det er til deres bedste, selvom de betaler prisen. Man kan kalde det for magtesløs medmisbrug af magt.
• Det synes for sent at fortryde, for når man først én gang har medvirket, så har systemet noget på den medvirkende. Det magtmisbrugende system misbruger sin magt OG dets medvirkende.
• Smagen, lugten, følesen af magt er stærkt vanedannende. Mange vil gøre noget, visse vil gøre hvad som helst uden skrupler for at hænge ud i Magtens Korridorer og føle sig som en del af den. Magt er en semi-erotisk stemning.
• Magt er social prestige. Du anses som en stor mand. Magt ser simpelthen flot ud. Magt rimer på pragt og har altid omgivet sig med det pompøse. Magt og forvokset ego går hånd-i-hånd.

For at kunne tale om en restaurering eller genetablering af et system, der ikke bygger på korruption, må man starte med at undersøge:

• hvilke dele af systemet, der er irreversible og som må fjernes
• hvilke dele af systemet, det er muligt at korrigere ved at fjerne de irreversible dele

Ordet restaurering eller genetablering siger implicit, at der er noget at restaurere, at der er noget sundt og bevaringsværdigt, det er værd at beholde. Samfundet er en bygning, der ikke kan rives ned, uden at det afføder en katastrofe. Samfundet er per definition bevaringsværdig i sin kerne, da det, som man siger om kirken: er bygget af levende stene.

Restaurering er i særdeles genetablering af etik. Hvis ikke vi er klar til at stille krav om etisk standard, og hvis ikke vi er villige til at gøre os klart, hvad det betyder for alles liv, så er projektet dødfødt. Desværre er etik også en stærkt korrumperbar størrelse, og meget, der skilter med etik, er ikke andet end hykleri, selvindbildning, røgslør og excellering i fine ord på papir. Den korrupte magt har også været derinde og pille, og etik kan omgås. Hære, legioner, flotiljer af smarte jurister er indkaldt mod betaling for at finde huller i den lovgivning, der er etableret med det erklærede formål at modvirke magtmisbrug. I disse, huller har de anbragt deres mekanismer, så Magten ikke vil blive stillet til ansvar. Det højt besungne demokrati er afmonteret via smarte operationer, der er brugt som undskyldning til at indføre undtagelsestilstand. De kaldte undtagelsen for det nye normale, for i mellemtiden var de blevet optændt af en særlig fryd over, at de kunne te sig som verdenshistoriens værste tyranner og kalde det for noget andet. De havde smagt magtens liderlige sødme.

Incitament

Nøglebegrebet er stadig: incitament. Det vil være uhyre vigtigt i nær fremtid at udtænke, etablere og demonstrere eksempler på gensidighed og konstruktiv afhængighed mellem mennesker, der ikke udnytter denne afhængighed. Eksempelvis statsapparatet søger at gøre folk afhængige. Dette er Statens primære element af korruption. Er det ikke os alle sammen, der betaler for opretholdelsen af Staten som et servicerende organ? Burde den så ikke i ét-og-alt leve op til denne opgave? Det skulle man mene, men hvis det på et tidspunkt i historien sine steder og under visse former har været tilfældet, så må man sige, at det er skredet. Staten er blevet grænseløs / totalitær, for vi har nu et neofeudalt apparat kørende. Vi er bombet tilbage til den mørke post-antik og middelalder. Nogle har kaldt det for Fascisme 2.0, da Staten igen ser borgerne som dens tjenere og undersåtter og sig selv som et ekspeditionskontor for det globale magtapparat. Afhængigheden er blevet så omfattende, at vi i Danmark fodrer løs på 1.3 millioner statsansatte, der er ansat til at styre vores liv, for det kan vi arme stakler jo ikke selv finde ud af. Nanny-staten behandler os som dyr eller små børn, der skal spørge om lov for at trække vejret.

Et kulturelt og kunstigt lag af afhængighed har skudt sig ind som et lag i forhold til de basale livsfornødenheder:

• husly, fysisk livsrum
• føde, vand
• tøj
• mulighed for selvforsvar, fred
• fysisk sundhed
• bevægelighed
• relationer og socialt netværk
• udveksling af værdier
• skønhed og udtryk for åndeligt liv (åndelig sundhed)

Dette respekterer ikke umiddelbart Maslows behovspyramide. Han har ret, for så vidt at skønhed og åndeligt liv bliver tilsidesat i akutte overlevelsessituationer. Det er en parallel til, hvad kroppen gør fysiologisk og biokemisk i tilfælde af akut livsfare. Når adrenalinen pumper i kroppen, slukkes der midlertidigt for immunforsvaret. Når der er en løve i røven på dig, er det eneste relevante at få samme legemsdel lettet per omgående og benene på nakken, hvorefter alle ressourcer bliver allokeret til formålet. For hvad har du ud af fysisk sundhed, hvis du ikke overlever? Løven vil selvfølgelig værdsætte, at din lever og andre af dens yndlings- indre organer er sunde og raske, men det har du ikke meget ud af.

Så first things first. Men hvem siger hr. Maslow, at relationer og socialt netværk er længere nede på listen? Er det ikke en af de primære betingelser for menneskelig overlevelse og efterfølgende trivsel? Ganske vist er det muligt at leve som eneboer, men kultur er ikke – med al respekt og fascination – skabt af eremitter. Vores mulighed for selvforsvar afhænger af vores netværk. Vores udveksling af værdier gør det i sagens natur, for hvem skulle vi ellers udveksle med? Hvor får vi føde og vand fra? Igen: eremitten kan godt finde ud af det, men er det ikke via udveksling af værdier i form af bytte, handel, gavegivning, at vi overlever udover her-og-nu?

Når det så er sagt, så er det mellemledet mellem opfyldelsen af vore basale behov, der er problematisk. Det er her, korruption kan skyde sig ind. Et af det korrupte indtrængende systems mest modbydelige virkemidler er at fastholde folk i en evig frygt for at miste adgangen til opfyldelsen af disse behov. De etablerer en fornemmelse af trussel, hvorefter de overtager.
Du er truet af noget truende derude. Du er bange, ja du er! Men vi kan hjælpe dig, ja vi kan!
Denne ufatteligt simple formel for styring er urgammel, primitiv og dum-som-et-bræt. Men den virker stadigvæk og vi reagerer stilsikkert på dens input via vores output.

Vores opgave i nær fremtid er, at sørge for at fjerne denne alle-tids-og-steds-værende trussel. Det kan vi kun gøre ved at genskabe de primære forhold mellem mennesker, som korruption parasiterer på og dermed modbevise, at vi ikke har andet valg:

• Vi skal lære at handle udenom det indskudte afhængighedskompleks og springe kæden af mellemhandlere over. Det er helt konkret og lavpraktisk: Gå direkte til producenten med det indlysende argument: Du kan tjene langt mere, og jeg kan betale langt mindre, hvis jeg køber direkte af dig.
• Vi skal lære at forholde os til vores egen sundhed ved at afmontere det indskudte afhængighedskompleks skabt af aleopatisk medicin og medicinalindustri. Det er beskrevet som et mere detaljeret case study i Verdensspillet del 11 – kongerigerne i Den Mørke tid og den globale restaurering, kapitlet Case study: medicinsk frihed.
• Vi skal lære ALDRIG at klappe i hænderne, når de begynder at råbe op om, at russerne kommer, terroristerne kommer, klimaet kommer, de små grønne mænd kommer, verden går under i morgen, og du skal dø … med mindre, og vi kan tilbyde dig sikkerhed for et mindre beløb + alt det, der står med småt og alt det der slet ikke står der, for det har du ikke brug for at vide, da vi ikke har brug for, at du ved det. Hver gang de prøver skæmme livet af os, har de en skjult agenda, der ikke medtænker vores trivsel.
• Vi skal lære, hvor meget vi med små men effektive midler kan spare ved at genlære os vore forfædres basale viden om selvforsyning af fødevarer og konservering af disse. Konservering er rent faktisk den primære tilberedning, og i mange tilfælde har det skabt, hvad vi forstår ved kulinariske oplevelser.

Mellemhandel – pusherparasit

Her er det så forstemmende påfaldende, så svært det er gjort for mennesker at forsyne sig selv. Mellemhandler-kratiet, pushervældet møver sig konstant ind i mellem. Lovgivning er kuppet som et våben mod menneskers suverænitet. Det påfaldende består i, at lovgivnings-kvælertaget på menneskelig trivsel er overalt. Der ligger den samme tanke bag. Dette er ikke et produkt af tåbelige tilfældigheder, dette er ond vilje.

Vi lever i en verden af påbuds- og forbudsskilte. Det er så massivt, at vi glemmer at tænke. Vi mister vores fornemmelse for etik, for egentlig etik er fuldstændig ukompliceret. Det handler om intuitivt og direkte at fornemme naturlig lov, der siger: Du må ikke gøre skade på mennesker eller levende væsener eller det stykke natur, du bevæger dig i.
Vi mister samtidigt evnen til at tage vare på os selv, hvilket så bliver til selvopfyldende profeti – dér kan I bare se, I KAN jo ikke tage vare på jer selv, så vi må stadigvæk gøre det for jer.

Det muligvis styggeste eksempel på usund afhængighed er det, som firmaer som Monsanto – nu Baers har gjort mod landbruget i hele verden. Deres GMO-korn er dødt = sterilt. Det opfører sig ikke som levende såsæd. Det kan kun bruges, når det ankommer købt i dyre domme fra producenten af såsæd. Samtidigt er det genmodificeret til at bruge sammen med round-up, som den samme producent leverer fra en anden afdeling. Aftagerne bliver dybt afhængige af producenterne og er nødt til at købe såsæd og round-up år efter år igen-og-igen. Læg dertil, at brugen af round-up og dets indhold af glyphosat er en aktiv komponent i et skræmmende flertal af alle sygdomme. Det betyder, at der sammen med afhængigheden ankommer noget helt stygt: eugenik – der burde hedde malgenik, da det ikke skaber gode gener men dårlige. Vi kan også bare kalde det for en spade = globalt folkemord.

Det korrupte system er her fascistoidt. Producenterne af dette agro-makværk har krammet på myndigheder og politikere. De har simpelthen godkendt svineriet og holder derefter hånden over producenterne. Størstedelen af dansk landbrug bygger på den form for destruktiv kemi. Det går fremad omend op af bakke med økologien.

Og så er økologi kun en start på genetablering af sund jord og sunde afgrøder, for sundhed er mere end blot fravær af gift, ligesom menneskelig sundhed er andet og mere end fravær af symptomer på sygdom, den aleopatiske medicins impotente definition af sundhed. Den jord, som afgrøder dyrkes på, og som dyrene græsser og gøder er først sund, når alle de nødvendige mineraler og næringsstoffer er til stede, og planterne er i stand til at optage dem og binde luftens CO² på den naturlige måde.

Og så kan vi ved samme lejlighed afskaffe det stupide ævl om CO² og kliiima, der har forhindret en sund debat om, hvad sundhed, ernæring og miljø egentlig er.

Det samme ville ske med den forkerte håndtering af allergier. Omfanget af allergier er steget i takt med ødelæggelsen af jorden og afgrøderne. De er kroppens signal om / reaktion på, at fødevarer er ude af balance. Det betyder, at kroppen bliver overfølsom for alle mulige stoffer, den kommer i berøring med. Gluten-intolerans og lactose-intolerans er eksempler på, hvordan forståelsen mangler, og at vores vidensmodel er forkert. Det har vist sig, at alergikere kan tåle hvedebrød bagt på biodynamisk mel og mælkeprodukter lavet af biodynamisk mælk. Hvorfor tales der ikke om det?

Det er ligeledes påfaldende, hvordan BigAgro i samarbejde med de logrende politikere og myndigheder har gjort livet umuligt for små producenter. Al lovgivning favoriserer storproducenterne. Udgifterne til kontrol-kontrol-og-atter-kontrol er så uforholdsmæssigt store for det lille landbrug, at de ikke har råd til det. Dette er landbrugs-mafiaens værk og generationer snotdumme, uansvarlige og korrupte politikeres ansvar. Det er det Axelborg-Christiansborg-EU-industrielle kompleks.

Mikrobryg – en model

Vi holder lige en pause i listen med en case-story i den mere hyggelige ende af skalaen.

De store bryggerier i DK, især Carlsberg, der på et tidspunkt havde overtaget og underlagt sig markedet sammen med De Forenede Bryggerier, var blevet korrupte. De var blevet for magtfulde og dominerende, og magt korrumperer som sagt og skrevet. De misbrugte deres størrelse og det magtmonopol, de havde skabt på markedet, til at terrorisere værtshuse, barer, caféer og restaurationer, hoteller, osv. med, at hvis de ikke udelukkede konkurrenterne, så fik de ikke lov til at servere Carlsberg/Tuborg fra de haner, som bryggeri-koncernen tilbød ‘gratis’. Men som de siger hos Hells Angels, når de pusher dope til de unge: den første er gratis. Det var en korrupt bindings-model, hvor ‘gratis’ ankom med alvorlige strings attached.

Modellen var gennem et halvt århundrede med til at nedlægge lokale bryggerier og gøre udbudet af øl på markedet fattigt og kedeligt. Det skabte en standardvare, der var midtersøgende, af en OK kvalitet – man vidste, hvad man fik – men kedelig og karakterløs. Det førte til den modreaktion, det boom af mikrobryggerier, der fangede op på nedlæggelsen/opkøbet af lokalbryggerierne, hvor enhver større provinsby – og med større menes ikke meget mere end 5.000 indbyggere – havde deres eget bryggeri, ligesom de havde deres eget eget mejeri, deres egne skoler, deres bageri, grønthandler, slagter, fiskehandler, skomager, skrædder, boghandler, optiker, pottemager, manufakturhandel (tøjbutik), isenkræmmer, kro/hotel + hele raden af håndværkere, snedkere, tømrere, murere, blikkenslagere, tagtækkere, elektrikere, kloakmand, kirke-bedemand-graver og havn med fiskere, hvis det var med den beliggenhed. Ikke alle nævnt, ingen glemt. Lokalsamfundet blev udpint gennem et halvt århundrede, hvor lokalpolitikere blev storspillernes kammertjenere og småspillernes værste fjender.

Altså: lokalsamfundet var selvforsynende. De kunne hejse deres eget flag og erklære sig for en selvstændig nation, hvis de ville. Det gjorde de så ikke i nationalstatens æra, end ikke i kongeriget, og det ville nok heller ikke være hensigtsmæssigt, at … Samsø skulle til at føre udenrigspolitik. I realiteten kunne de, men realiteten var noget andet end ‘i realiteten’. Noget og nogen forhindrede den slags tiltag, som større spillere ikke havde fuld kontrol over. En mere realistisk eksempel kunne måske være, at Samsø-boerne besluttede sig til at lave deres egen valuta, samsøkronen, der kun kunne bruges på Samsø til gavn for beboerne og forretningslive på Samsø, og hvis man ville bruge det udenfor, skulle der veksles til dKr. De samme nogen og noget ville straks slå ned og forhindre dem i det. Eller hvad nu, hvis nogen ville opbygge et lokalsamfundet på Samsø uden forgældelse? Bang! så slår de ned.

Tilbage til case story om øl. Der opstod en bølge af, at nu må det være nok med denne centralisering/globalisering af noget så essentielt som øl. Hvis du ikke er øldrikker, så kan du selvfølgelig mene, at det ikke er essentielt, men hvis du lige træder et skridt baglæns, så vil du måske se, at størstedelen af Jordens befolkning har en anden opfattelse. Øl er endnu et eksempel på, at konservering er blevet kulinarisk. Øl er fermenteret sukkerstof fra korn + vand. Kogningen fjerner dårlige bakterier og erstatter med gode = uskadelige. I bondekulturen løste det problemet med sivning fra mødding til brønd på gårdspladsen, for kogt vand er desinficeret. Det var ikke primært for at få en lille plim på, at man drak øl på gårdene, for som der blev sunget:

Jumbada, jumbada
øl er godt mod kolera
jumbada, jumbada
godt mod kolera

Man vidste ikke dengang, hvad en bakterie var, og at der fandtes gode og dårlige af slagsen. Mælkesyrebakterier er de gode, og det er også dem, der er på spil i det gode rugbrød. Men kolibakterier, stafylokokker og salmonella i drikkevandet vidste man ikke noget om. Man vidste bare, at kødet skulle steges og koges igennem, for finere fransk med rosastegning var ikke ankommet.

Carlsbergs monopol blev brudt via en bølge af utilfredshed med kedsomhed. Reelt set var det utilfredshed med en misbrugerisk-korrupt afhængighedskultur, men sådan tænker folk ikke. Værtshusejerne tænkte deres.

Det gik i løbet af 10 år nærmest over i den anden grøft. I dag har vi næsten for stort et udbud af ølmærker på hylderne. Åbningen af Tjekkiet efter murens fald og en bølge af turisme til den nyrestaurerede hovedstad Prag har muligvis bidraget. Den böhmiske velbevarede tradition pilsneren (Plczn, et bynavn uden vokaler), som bryggerne fra Carlsberg lærte af, var et lærestykke. Egentlig kunne turisterne bare have taget til Tyskland, men via den danske historie havde vi indbygget en aversion mod tyskerne. Belgierne fik også et indspark med deres tradition for mærkelige munkeøl med høje alkoholprocenter. Danskerne lærte at drikke mærkelig øl, fordi Carlsberg var gået alt for vidt i deres monopol-syge. Det betød så, da de erkendte det, at de måtte reetablere deres ry på markedet, og via deres magt og vælde og avancerede laboratorier startede de serien med specialøl. En flaske på en halv liter kostede imidlertid 60 kr!

Stadiet efter mikrobryggeri er hjemmebryggeriet. Øl er biokemisk set kompliceret, hvis man skal forstå det til fulde. Der er meget på spil i skabelsen af en flaske øl. Men det behøver ikke at betyde, at man ikke kan brygge vellykket øl derhjemme, for hvem siger, at man behøver at forstå det på samme niveau som en professionel brygger. En stor gryde, en sæk maltkorn, noget humle og noget special-gær er grundlæggende, hvad der skal til. Dertil en fintmasket sæk til filtrering af mæsken, en boble eller tønde med gæringsprop (blob-plob…), en stak flasker og en primitiv håndholdt divice til at sætte kapsler på. Nice-to-have er muligheden for hurtig nedkøling af øllen, når den er færdigkogt, da det forhindrer dannelsen af dårlige bakterier i nedkølingsfasen. En pladekøler er at foretrække.
Læs artiklen: Øl – her får du hele opskriften. Du kan brygge en flaske øl for 5 kr flasken (45 cl), der er bedre end den billigste dåseøl (33 cl) til samme pris. Arbejdsløn er ikke inkluderet

Humlen i disse initiativer og understrukturer er, at de stikker en kæp i hjulet på korruption. De er frigørende i forhold til den parasitiske afhængighedsmodel, der er den ultimative plageånd for menneskelig trivsel.

Mikrobryggeri-modellen kan bruges et stykke hen ad vejen. Det er do-it-yourself sat i produktion. Modellen tog det første vigtige skridt uden at gå hele vejen. Hvad mikrobryggerierne mangler, er et nyt leverandør- og distributions-netværk. De nye mikro-bryggere er stadigvæk afhængige af det gamle mellemhandler-system, hvor en kæderække af pushere skal indover og tjene penge undervejs. MANGE penge! Modellen lider stadigvæk af, at bryggerierne selv er nødt til at købe fra en ophovnet kæde af mellemhandler + mellemhandler + mellemhandler, før deres råvarer når frem til dem.
Og husk-og-vid: Det er stadigvæk et eksempel, en case story, en model. Pointen er ikke ølbrygning. Det er sådan, det overordnede system fungerer: via et utal af indskudte lag af mellemhandlere.

Udvid modellen

Hvis man overførte og udvidede eksemplet til noget meget større, f.eks den måde vi producerer varme og energi på, så bliver det lige pludseligt voldsomt spændende og får seriøse konsekvenser. I Verden af i morgen – og vi taler ikke om årtier her med indenfor 1 årti – vil al energiproduktion kunne afglobaliseres. Teknologien er opfundet. Men blot i hel konventionel målestok – leverance af olie – kunne man anvende brygger-modellen. Ikke sådan at forstå, at alle og enhver kan bore efter olie i baghaven, for den del af produktionen kræver det tunge gear ligesom raffinaderi-delen. Vi taler om mellemhandler-delen.

En tønde olie koster at producere – hold fast i stolen: 1$ = 7 kr. Vend den lige engang, en tønde er 158 liter. 7 kr. / 158 = mindre end en halv øre pr liter ! Og du betaler 14 kr pr liter benzin på en tank. Det vil sige, at prisen undervejs fra producent til slutbruger er steget 2800 gange! Og jaja, vi skal gøre rede for hele regnestykket, der er en transportfaktor, hvilket er et nødvendigt mellemhandlerled, osv… Men hvis man barberer alt det unødvendige fra, så ville olie-benzinprisen skrumpe til noget, vi nærmest ikke tør tænke på. Lad os forestille os, at et større vognmandsfirma i Danmark i crona-ukraine-elsvindel tider besluttede sig til at se stort på restriktioner og krig/handelskrig og ringede til et russisk olieselskab og aftalte + betalte for, at de sendte en stor tankvogn til Danmark hver gang, der var brug for det, hvad tror vi så, at literprisen ville blive? Hvis de oven i købet aftalte, at chaufføren på den første tur lod tankdelen stå påmontere en hane, hvor der kunne åbnes og lukkes og betalte ham for turen hjem med det hele, så havde man en kæmpe-pantflaske-model. For aftalen holder jo ikke op, bare fordi idioterne i Washington og Bruxelles finder ud af, at de intet har fået ud af Ukrainekrigen udover at skyde sig selv i begge fødder. Der er jo stadigvæk sprunget mellemhandlere over.

Regnestykket bør ikke være svært, for et enkelt telefonopkald kunne oplyse det – det har jeg så ikke gjort – men jeg tør godt garantere for, at vi ville blive chokeret. Og det er fraregnet, at russerne selvfølgelig vil sætte en pris, der er god for dem, men så ville de også – hvis de fornemmede, at dette kunne gribe om sig – se den strategiske fordel i at underminere EU-NATO-USA + hele kineserfaktoren og handle direkte med firmaer i Vesten, der ikke bifalder landets røvslikkerpolitik med globalmafiaen. Russerne er fuldstændigt klar over, at Vestens indbyggere er taget som gidsler eller smidt i fængsel af deres egne regeringer.

Så hvad skal vi tro, prisen bliver? 1/10 af den nuværende eller er det for optimistisk?
Hvis vi oven i købet tænker tanken (benzintanken …) videre, så er der en energifaktor i alle andre produkter, det koster energi at producere. ALT ville falde drastisk i pris.

Det er derfor monopol-kartel-kapitalismen har arbejdet så indædt på at forhindre andre modeller end deres sygt grådige version.
Det er også derfor, de frygter Verden af i morgen, især fordi de efterhånden har indset, at den ikke kommer til at tilhøre dem.

Og kan vi så ikke slippe for at den socialistsnak om den onde kapitalisme. De har aldrig oplevet kapitalisme, så de aner ikke, hvad det er! De har heller aldrig oplevet socialisme, for så ville de forstå, hvorfor russere, tjekker, slovakker, polakker, ungarere og alle balkaneserne afskyede den som ind i helvede. Kapitalisme er enhvers frie ret til at handle med hvem, man har lyst til på aftalte betingelser uden indblanding fra hverken stat eller monopol-mafia. Det frie marked eksisterer ikke, skulle vi samtidigt hilse og sige neo-liberalisterne. Der er hele tiden TOTAL indblanding fra karteller – syndikater – monopoler. Der er ingen frihed, ALT er kontrolleret. Så alt det teoretiske ævl om markedsmekanismerne, der automatisk vil regulere markedet og priserne, bare vi ikke griber ind, er helt ramt ved siden af. Der bliver hele tiden grebet ind.

Verden af i morgen

Verden af i morgen bliver en systematisk udforskning i praksis – og teori om nødvendigt – af lokale, mikro-, anvendelige og demonstrerbare modeller for selvforsyning, gode eksempler på selvstyre = suverænitet, uafhængighed og modeller for udveksling og trivsel uden misbrug og korruption.

Verden skal en tur på skolebænken og hurtigst muligt ud i marken igen.
Der er ingen tid at spilde.
Oops – det lød lige lovligt kommunistisk, det er ikke opdragelseslejr i Gulag, vi taler om.
Jeg prøver lige igen:
Vi har brug for at lære nye måder at gøre tingene på.
Men videreuddannelse i den kaliber indeholder kraftige elementer af aflæring,
for vanens magt er som bekendt stor.

Vel vidende, at menneskeheden er faldet i søvn i designer-apati, er det nødvendigt, at initiativgrupper top-down etablerer demoprojekter for en ny model. Det er samtidigt nødvendigt, at bolden gribes af x-antal bottoms-up grupper, der uafhængigt og sideløbende etablerer funktionelle demoprojekter for samme. Folk er nødt til at se for at forstå og forstå for at gribe bolden og løbe med den.

Den nye modeltype kan under ingen omstændigheder være afhængig af top-down-stukturen og det gamle hierarkiske system, selvom det er en overliggende understøttelse. Top-down er kun en garant for, at der er ryddet op i toppen, og at vejen er banet.
Som beskrevet i Verdensspillet del 1-11, har menneskeheden ultimate-top-down fået en hjælpende hånd i erkendelse af, at vi har været et nexus-felt for misbrug i æoner. Den hidtidige top-down-struktur krydsede den røde streg og var i færd med at tage hele verden et sted hen, der ikke kun ville have været et endeligt for menneskelighed men også til stor skade og fare for det universelle samfund, som vi indtil videre kun har haft en svag fornemmelse af, da det er erklæret for enten hypotetisk, scifi eller non-eksisterende.

I nær fremtid vil der blive en ægte disclosure af dets eksistens.
Det er vigtigt her at betone ÆGTE, da CIA / Deep State for tiden kører en psyop, en psykologisk operation med fake disclosure. Husk hvad dette er for en organisation. Det er professionel counter intelligence = løgn fra ende til anden. Det er falske oplysninger for at forvirre fjenden, og fjenden det er DIG! På det felt kan man roligt kalde dette og lignende agenturer for det omvendte korruptions-politi. De skal ikke bekæmpe korruption, de skal opretholde den.

Finansiel frihed og politisk restaurering

Dette emne er berørt i hele serien om Verdensspillet < se oversigt over del 1-11.
Det er på ingen måde udtømt, for finans griber ind i ALT.

Finansiel frihed er en anden måde for mennesker at få deres basale behov opfyldt på. Denne anden måde er svær at beskrive, for den er ikke på plads endnu. Det er et work in progress. Der vil ske fejl undervejs. Der vil være tilbageslag. Der vil blive tale om overgangsordninger, for man kan ikke bare hive stikket ud. Det er sådan noget, som revolutionær-hjerner kommer op med, hvorefter det hele bliver endnu værre end før.

Revolutions-hjernen smider altid barnet ud med badevandet. Alt det gode og bevaringsværdige bliver skrottet sammen med det ubrugelige skrot, og resultatet bliver … mere ubrugeligt skrot, denne gang uden det gode og bevaringsværdige.

Revolutionshjernen er punk: We don’t know, what we want, but we know how to get it. Det er det satanisk-nihilistiske element i punken. Det var et ødelæggelsesprojekt, for det hele var jo bare no-future, så vi smadrer alt, hvor vi kommer frem. Og punken er jo opstået i håbløshedens subkulturer i de trøstesløse engelske working class hoods i Thatcher-perioden, hvor jerndamen smadrede engelsk industri. Der var vitterligt ingen fremtid for ungdommerne der og dengang.

Men intet er som bekendt så skidt, at social-ingeniørerne ikke har set, hvordan tingenes sørgelige forfatning kan bruges til at sætte ‘masserne’ i bevægelse. Det havde nemlig deres ødelæggelsesprojekt, så hvorfor ikke sætte horderne i bevægelse. Det var det, som hele det socialistiske masseformations-projekt handlede om: At få arbejderklassen til at smadre samfundet, så de selv kunne komme til. ALT blev værre end før. Det samme kan ses i alle de bystyrer og delstater i USA – turen er kommet til dem – hvor demokraterne har overtaget. Sociale og økonomiske forhold bliver forværret. Kriminalitet, hjemløshed, drugs, bander, neo-racisme, afføring og skrald på gaderne i Los Angeles er resultatet af guvernør Gavin Newsoms arogante woke smartass-regime. New York er fra at være en kreativ metropol degeneret til et dystopia. Chicago same-same. ALT hvad de siger, de er ankommet for at forbedre, fucker de op og forværrer.

Er det ikke på tide, at folk finder ud af, hvad socialismen handlede om fra starten? Den er god til at sælge sig selv og lade som om, den handler om det modsatte. Socialisme har ALDRIG handlet om social omsorg, den har altid handlet om social kontrol. Socialisme er ideologisk korruption. Den er en abstrakt tanke, der er u-lad-sig-gørlig by design. Det intellektuelle segment har ædt den råt, for de har lært på de højere læreanstalter at abstrahere. De behandler landskabet, som var det kortet, og når landskabet ikke gider at opføre sig som kortet, så bliver de indbildske og begynder at lyve for både sig selv og verden.

Med andre ord: Det er ikke den vej vi skal. Alle socialistiske regimer i 106 års verdenshistorie skabte et nationaløkonomisk helvede for befolkningen.

Men hvad så med de modreaktionære reaktionære, højrefløjen?
Kan de så ikke hjælpe os, og kommer øhøh … Donald Trump ikke op fra graven og frelser os? hvis vi skal bruge de stakkels amerikanere som eksempel, hvilket der kan være grund til, for alt, der dukker op derovre, kommer lige om lidt til en by nær dig. Europa har i 100 år været en røvrender på USA.

Svaret er NOPE! hverken venstre eller højre er svaret, for begge er en del af problemet. Begge er fastlåst i forældede og ubrugelige tankesæt fra forrige årtusinds forrige århundreder.
Vi lever i en kæmpe bagskid, mens vi har stærkt brug for at komme videre.

Politisk teori

En politisk tænker/filosof, der har talt og skrevet indgående om dette er Alexandr Dugin. Han foretager et opgør med de tre politiske teorier fra det 20. århundrede, marxisme, fascisme og demokratisk liberalisme. De to første er i princippet døde, og nu mener den tredje, den demokratiske liberalisme, at den kan køre med klatten, hvorefter den har absorberet elementer af det to første og omdøbt-rebranded dem. Han ser hovedopgaven som bekæmpelse af neo-liberalismen sammen med skabelsen af, hvad han kalder (i sin bog af samme navn) Den fjerde politiske teori.

Han kunne også have valgt at kalde dem for filosofier eller ideologier. Alle har de elementer af kult eller designer-religion over sig. Man kan også diskutere, om hans statement om marxismens og fascismens død ikke er et spørgsmål om semantik / ordvalg? For er det ikke dybt fascistoidt, hvad World Economic Forum promoverer, og er neo-marxisme ikke lanceret for fuld skrue i USA? Her vil Dugin så nok argumentere for, at det netop er neo-liberalisme. Godt så.

Hvad der er mere interessant er imidlertid hans fremstilling af den 4. politiske teori og den eurasiske tanke. Eurasia er et naturligt geografisk-kulturelt kontinuum. Det er en civiliation i ordets fornemste betydning. Første-, Anden og nu Tredje Verdenskrig i simrestadiet har alle handlet om én ting: At skære det naturlige bånd mellem Asien og Europa over. Helt specifikt handlede det om at skære det oplagte bånd mellem Rusland og Tyskland over. Dette var grundtanken i verdenskrigene udpønset af Imperiet, dengang Det Britiske Imperium, i dag Det Globalistiske Imperium. Dengang var det Polen, der blev misbrugt til at skære båndet over. I dag er det mere komplekst, Ukraine indgår i operationen. Sabotage med en mini-nuke på Northstream er en del af den beskidte operation. Det var en helt konkret overskæring af et bånd, en pipeline mellem Rusland og Tyskland og dermed Europa. Som senil-pædofil-fjolset Joe Biden blev bedt om at fremsnøvle i en af hans taler: Det vil blive en kold vinter.

Hverken Joe eller Donald lever længere, så nu står der professionelle skuespillere med avancerede gummimasker og snøvler videre. Det samme med Vladimir – the show must go on.

En multipolær verden

Alexandr Dugin videreudvikler tanken om en restauration af Eurasia med ideen om:

• civilisationsstaten
• den multipolære verdensorden
• den politiske teori, der ikke er skrevet endnu

Dugin erklærer venstre-højre paradigmet for dødt. Tese og antitese i dialektikken har skabt syntesen, neo-liberalismen. Det er bare den forkert syntese, for Verden her ikke længere brug for den model, for det er globalisternes Unipolære Verdensorden, deres New World Order.
Menneskeheden har ikke brug for den, globalisterne har brug for den.
Vi har levet i feudalisme, vi har ikke brug for neo-feudalisme – hvilket er, hvad vi har pt, men det betyder ikke at vi har brug for det.
Civilisationsstaten er en restaurering af det essentielle ved en nation.

Det er en hyldest til dens traditioner, dens folkesjæl, dens kultur. Dugin bruger som ekspert i Heidegger begrebet dasein. Den væsen, dens væren, dens tilstedeværelse, dens essens. Globalisme inkarnerer tanken om, at civilisationsstaterne skal udraderes. De står i vejen for deres overordnede projekt. Både FN og EU som institutioner/organisationer har arbejdet systematisk og langsigtet på opløsningen af nationalstaterne. Kulturmarxismens erklærede hovedformål er udslettelsen af den vestlige civilisation.

Hvis vi rimeligvis spørger, hvad Den 4. politiske teori så går ud på – og giv os lige elevatorversionen – så bliver vi i første omgang skuffet. Vi er i den grad vant til at downloade færdige pakker af designer-ideologi. De bliver serveret på en opvarmet tallerken værs’go å spis! Og det gør vi så … hvornår kommer desserten?

Den 4. politiske teori er væsensforskellig fra de tre foregående ved, at den ikke er formuleret skrevet endnu. Foreløbig kan vi kun sige det anti-tetisk som, hvad den ikke er.
Vi skal selv skrive den på vores betingelser.
Vi er allerede i fuld gang, al den stund at vi har taget hul på emnet.
Vi er nødt til at formulere for os selv, hvad kernen, essensen, det unikke og derfor bevaringsværdige ved vores civilisation, kultur, nation er. Og det er ikke bare farverig folklore og seværdigheder. Det er grundlæggende måder at gøre tingene på.
Hvem siger, at Vestens rådne gennemhullede demokrati er en styreform, der skal gælde for resten af verden?
Så vidt det er bekendt, har alle civilisationer været fuldt ud i stand til at styre sig selv, før kolonialisterne / imperialisterne kom og sagde, at de ikke var.

Dette fører til en multipolær verdensorden. Geopolitiske magtcentre som USA har ingen ben at gå på andet end deres egne ben på egen jord i en multipolær verdensorden. Det skinsyge Misundelsens Imperium og dets våde drøm er irrelevant.
Nationer skal ikke længere føle sig truet til indgå i alliancer under overopsyn rettet mod andre alliance-blokke af nationer.

I en multipolær verdensorden kan krig ikke betale sig længere. Krig giver ingen mening længere, for et angreb på en anden nation er jo et angreb på vores egen nations ret til at træffe valg på egne betingelser.

Tvungne alliancer er geopolitisk korruption.
Bare sig det four letter word: NATO. Denne alliance, der påberåber sig at varetage medlemslandendes sikkerhed, er tydeligvis blevet en af de største usikkerhedsskabere i Verden og dermed for dens egne medlemmer. NATO’s og Pentagons angrebs-proxykrig mod Rusland i Ukraine lader intet tilbage til diskussion.
Bare sig EU – læs: EU’s fascistiske bagland – et større case study i, hvordan korruption er gennemsyrende systemisk-indbygget fra selve grundtanken, og derfor er så svær at slippe af med. Vi behøver blot at observere, hvordan landmændene er gået i højrød protest mod EU-kratiet i 1/3 af medlemslandene.

Vi skrev langt deroppe i dødehavsrullen, at vi ville blive nødt til at identificere de irreversible dele af systemet, der var nødt til helt at forsvinde, hvis en global restaurering skulle blive mulig. NATO er en sådan del, og det burde monstret allerede have valgt for 30 år siden ved Murens Fald. Det var her, det blev røbet, at begrebet ikke-angrebspagt var en fed løgn, for det var aldrig det, det handlede om. Det var lige så fed en løgn som hele Den Kolde Krig, hvis hovedformål var via evig trussel og frygt at opretholde bevillingerne til megatonsvis af militærgrej til fordel for det militærindustrelle kompleks, der stod og blafrede efter WW2. Det sekundære formål var frygten i sig selv, for når vi er evigt bange, så bliver vi så dejligt medgørlige.

Kineserafhængig

Læs for det første Verdensspillet del 10 – krigserklæringen.

Kina har siden Den Maoistiske Revolution været et besat land. En fremmed entitet, der udgav sig for at være af kinesisk herkomst, satte sig på hele kulturen og systemet i Kina. Det var en gentagelse af ‘succesen’ med Den Russiske Revolution. Siden CCP, det kinesiske kommunistparti eller det mere officielle navn CPC – Communist Party of China – overtog magten i 1949 og omdøbe landet til Folkerepublikken Kina, har landet og alle dets indbyggere være ejet af partiet. De ca. 100.000.000 kinesere, der ikke syntes, at kinesiske kommunisme var noget for dem, blev henrettet under Kulturrevolutionen.

Efter Mao’s død i 1976 og udrensningen af Firebanden m.m. gled Kina over til en form for statskapitalisme, der i virkeligheden var en kinesisk udgave af nationalsocialisme. Kvælertaget på befolkningen blev kun værre, og i dag er det nået til et bristepunkt, hvor kineserne er nødt til at gøre noget ved det.

Det er samtidigt de punkt, hvor 100-årsplanen skulle være fuldt gennemført. Det var den plan som Rothschild-syndikatet havde lovet Lenin i 1923, og som beskrev, hvordan hele Verden da ville være kommunistisk. En del af planen var, at Lenin skulle bane vejen for internal-socialismen – i dag kaldet globalismen – og at Kina skulle have overtaget rollen som Imperiet i den unipolære verdensorden. Lenins koncept med partiet som avantgarde blev viderudviklet og tilpasset af Mao Tse Dong, uddannet på Yale-universitetet, medlem af det skumle broderskab Skull & Bones. Som vi ved, blev Maos bedrifter skamrost af et medlem af Rothschild’ernes støtte-familie-syndikat, Rockefellerne. David Rockefellers rejsebrev i New York Times 1973 From a China Traveller er skrevet efter mødet med ‘den store rorgænger’, massemorderen Mao. Kina bliver beskrevet som et forbillede for hele verden – altså i skabelsen af det for globalisterne ideelle slavesamfund.

100-årsplanen kom ikke til fuldbyrdelse. Både Lenin, Mao og mr. Rockefeller roterer på hver deres spyd i Helvede i ærgelse over, at deres livsværk gik i vasken og at deres legacy er sværtet til af blod og beskidt bankvæsen.

Verden bør i nær fremtid kunne skrive en uafhængighedserklæring af kommunist-Kina. Det samme bør kineserne kunne. Kina har et gigantisk produktionsapparat. Det burde der ikke være noget galt med som sådan, men der er desværre alt for mange ting galt med det.

1. Successen baserer sig på tyveri. Alle udenlandske firmaer har en kinesisk majoritet i bestyrelsen af den kinesiske afdeling. Disse sørger for, at alle firmaets patenter bliver stjålet, hacket og kopieret.
2. Den kinesiske nationaløkonomi er et gigantisk ponzi-skema.
3. Kina betaler ikke for de varer, de selv køber. Når et skib ankommer til en havn i Kina, er prisen pludselig sat væsentligt ned.
4. Kina bedriver neo-kolonialisme i ressource-landet bl.a i Afrika – de er bare smartere til det gammel-kolonialisterne.
5. Kina behandler sin befolkning som dyr. Undertrykkelsen er massiv.
6. Kina bedriver globalt folkemord ved at sprede deres laboratorie-vira udviklet i Wuhan og ved Three Gorges Dam. Chem-Trail-substanserne er produceret her.
7. Kina er førende indenfor organhøst, organhandel og menneskehandel.
8. Kina har haft placeret en milliontals femte kolonne i USA beregnet på at medvirke til landet sammenbrud, hvilket var forudsætningen for overførelsen af al global dominans til Kina iflg. 100-årsplanen. Spørg hvad Joe Bidens opgave som senil-dement nikkedukke var i den forbindelse.
9. Kina poserer som Ruslands god ven og allierede, mens de har alle mulige fingre stukket ned i Ukrainekrigen beregnet på at isolere Rusland, så det kunne blive en billig ressource-forsyner for Kina.
10. Ingen kan sagsøge et kinesisk firma for korruption eller kriminalitet, for det kinesiske retsvæsen er statsejet ligesom alle virksomheder er statskontrollerede, og man sagsøger ikke statsejeren: Kinas Kommunistisk Parti.

Lige nu sker der et sammenbrud af den kinesiske model. Det betyder, at verden vil blive tvunget til at tage over og producere deres egne livsfornødenheder. Sammenbrudet kommer uden tvivl til at skabe turbulens.

Et studie af, hvordan den kinesiske stat har behandlet sine borgere, burde få det kolde til at løbe ned af ryggen på os, for det var denne model, der var tiltænkt resten af verden ifølge 100-årsplanen. Men selvom sammenbrudet bliver turbulent grundet den afhængighed af Kina, der er etableret, så bliver resultatet på sigt de gode nyheder. I stedet for den store plan om Kina som det nye globalimperium, der med deres nye Silkevej – One Belt One Road og denne éne vej fører til og fra Kina – sidder som en kæmpe edderkop og suger alle ressourcer til sig, hvorefter de spytter billigt lort ud i skibscontainerere og højhastigheds-godstog, får vi et Kina, som alle kan leve med inklusive kineserne.