Fortællinger fra en frossen planet

Den frosne planet

Vogterens logbog
Første besøg

Som udsending fra Det Galaktiske Råd er det min og besætningens opgave at tilse forholdene i dens forskellige aspekter, geologisk, geografisk, biologisk, humant. Året er det galaktiske jordår 6.000.000.024. Det er 24 år efter Den Store Krig, der fandt sted i det område, der nu af jordboerne kaldes for Marokko på kontinentet, der kaldes Afrika. Stedet blev senere kendt som en del af det udtørrede subkontinent kaldet Sahara, men det var først efter den store ørkendannelse ovenpå den lange istid. Det er 250.000 år før Det Store Quantum-flip.

Den Store Krig, der blev udkæmpet mellem Emilius og Belial, og som tog udgangspunkt i den globale kultur, der havde hovedsæde på kontinentet omkring katode-polen. Begge grupper havde adgang til krystal-teknologien kaldet tuaoi-stenene, men den ene gruppe ønskede at bruge den neutrale og kraftfulde teknologi til gavn for indbyggerne på planeten, mens den anden gruppe ønskede at bruge den til at underkue og indbyggerne og skabe en slaveplanet.

Synopsis på rapporten:
Efter første overflyvning af krigens epicentrum, synes alting ødelagt. Der er tydelige spor af et nukleart impact, der har efterladt et lag af høj-temperatur glaskrystal. Kommandocentralen ved Richat i Mauretanien er jævnet med jorden. Byerne ved lokaliteten, der nu kaldes Det Døde Hav, er nedsmeltet, og de er dækket af et lag af svovl. Et bysamfund i Jordan kaldet Petra er udglattet ved det store impact. Et samfund ved Mohenjo Daro blev udraderet. I det sydlige Afrika kan vi se millioner af cirkulære installationer ødelagt.

Katode-polen er indkapslet i is, og de overlevende fra angrebet nåede at flygte i fartøjer og lande ved Titicaca-søen i Peru, Det Ethiopiske højland, Kaukasus-højlandet, Lhasa i Tibet og på Sumatra. Udposter findes også ved Pohn Pei i Mikronesien og I Uralbjergene er der nu en befæstning ved Gornia Shoria.

Der var oprindeligt tre måner for planeten, men de to af dem blev destrueret som en del af de ikke-sanktionerede krigshandlinger, og den tredje blev modificeret som en installation.

Et system for det store hjerteslag på 24.000 år med en vekselvirkning af lys og mørk energi blev accepteret, så længe der blev opretholdt ballance. Det blev kaldt for Det Store År.

Vi er her kun for at registrere, da vi ifølge kontrakten ikke har lov til at intervenere.
Hele rapporten kan tilgås via forespørgsel til arkivisterne eller direkte via det globale arkiv. Her vil der også være rapporter om andre installationer i solsystemet som f.eks Saturns måne Iapetus og destruktionen af Tiamat, der skabte et astroidebælte.

Vogterens logbog
Andet besøg

Som udsending fra Det Galaktiske Råd er vi sendt for at monitorere den nuværende situation og seneste udvikling. Året er det galaktiske jordår 6.000.233.524.

Planeten huser fem stammer af indbyggere bosiddende i den sydlige hemisfære. Der har hersket en vis ballance mellem disse, men denne ballance er nu brudt til fordel for en stamme bosiddende i det Vestlige Oceanien, der har anmodet den nyligt (gen)ankomne flåde fra Aphpa Draconii om assistance til at bekæmpe, dominere og om muligt udslette de andre stammer. Den draconiske flåde repræsenteret ved Marduk, Enki, Enlil og deres overhoved Anu har givet begrænset destruktiv teknologi til denne stamme under betingelse af, at der blev indført global militær undtagelsestilstand med Draco som herskeren. Stammen i sit bekneb har indvilliget og dermed forrådt alle indbyggere på planeten,

Herskerne er nu i færd med at implementere et kontrolsystem på baggrund af denne undtagelsestilstand, der tillader dem at regere via tilsidesættelse af Universel Lov. Installationen på månen bruges til at kontrollere energisystemet, der foregår via planetens guldårer.

Synopsis på rapporten:
Vi kan som opsyn og udsending have vores meninger om situationen, men vi har ikke lov til at blande os. Hele rapporten er tilgængelig via det globale arkiv efter godkendelse fra arkivisterne. Arkivisterne, der selvom de besidder potentiale for intervention, har heller ikke mandat til noget sådant. Deres opgave er som vores: at registrere ALT indtil andet mandat gives. Der er tale om en aftalekontrakt af en varighed på 16.500 år.

Vogterens logbog
Tredje besøg

Som udsending fra Det Galaktiske Råd er vi sendt for at rapportere om den seneste store oversvømmelse af planeten Jorden. Dens rigtige navn er ikke ikke Jorden / Terra, ejheller Tellus eller Gaia men Midgård, da den befinder sig midt mellem Asgård og Helheim eller Alpha og Omega som en Nexusplanet.

Efter en lang periode med overisning gik der hul på to store mega-søer i kanten af Den Store Is: Den ene er ved Hudson-bugten, den anden er i Himalaya. Enorme søer ophobede sig, og da isen brød sammen, skabte de mega-floder. Vandstanden i verdenshavene steg i den efterfølgende periode på 1000 år med op til 120 meter. Disse vande begravede en hidtil eksisterende kultur under vand, undersøiske sedimenter, mudder, sten og is.

Denne event er senere blev kaldt for Syndfloden + en række andre navne beskrevet af de overlevende kulturer i deres hukommelses-sæt og mundtlige overleveret støttet af elementer af nedskrevet overlevering i form af megalitiske dokumenter.

Synopsis på rapporten:
Der tales i visse hellige skrifter om en Syndflod, ligesom der tales om et Babelstårn. Disse skrifter er fortællinger beregnet på indbyggernes forbrug. I samme periode blev de dokumenter forfattet, der skabte det styresystem, der kaldes for Religion. Ligeledes skabtes et erstatnings-objekt for Kilden til Skabelse, der kaldtes for alle mulige navne, hvorefter Gud kunne gradbøjes i n’ grad.

Kulden erstattede Kilden
Planeten blev indefrosset

Vogterens logbog
Fjerde besøg

Som udsending fra Det Galaktiske Råd er vi stadigvæk udsendt for at monitorere den nuværende situation og seneste udvikling. Året er det galaktiske jordår 6.000.250.024.

I Jordisk tidsregning startede operationen for restaurering af Planeten Jorden for alvor i jordåret 2022, selvom forberedelsesfasen startede i 2007. I modsætning til tidligere besøg fik vi nu ordre på og tilladelse til at intervenere. Årsagen var, at Planeten Jorden og dens inkompetente lederskab var blevet så belastende for det universelt-galaktiske samfund, at intervention ikke længere kunne undgås. Jorden som Nexus-planet var afgørende for resten af Multiverset, og hvad der skete her fik afgørende indflydelse på, hvad der skete andre steder. Rådets beslutning var i første omgang at omdirigere de implantater fra Omega-verset, der forhindrede en overgang til et neutralt univers med ballance mellem Alpha-verset og Omega-verset. Gud havde jo sagt: Jeg er Alpha og Omega og dermed accepteret en deling af lys og mørke. I første omgang blev der appelleret til forståelse for, at et neutralt og ballanceret univers var til fælles bedste.

Men forfægterne af Omega-verset ønskede ikke ballance. De ønskede total dominans og dermed total uballance. På Planeten Midgård gav det sig udtryk i begæret om en Unipolær Verdensorden. Det var her, Kilden til Skabelse traf en ny beslutning. Ballance baseret på gensidig forståelse og accept er endeligt afvist og dermed ikke længere mulig.
Alpha tilsidesatte tålmodigheden og besluttede i løbet af ét jordår at hive stikket og afkoble Omega.

Dette var/er en krigserklæring.
Da det i skrivende stund er umuligt at beskrive denne krig som afsluttet, i-og-med at den er pågående, bliver vi nødt til som vogtere at udsætte beskrivelsen. Dette sker af strategiske årsager og af hensyn til listen af sjæle, der blev skønnet at måtte forlade planeten og vende tilbage til Skabelsens Kilde for at blive genbrugt.
Vi ønsker menneskeheden god vind, held og lykke, kraft og bestandighed.
Vi mærker, at der lige nu er tilstrækkelig opbakning i menneskeheden til et afgørende skift til en Gylden Tidsalder.

Musik – frit forekommende i kulturen

Er du musikalsk?
spurgte han, mens han jonglerede med sin guitar-opsætning med pickups, forstærkere, distorsion-pedaler, filtre, equalizers, midi-forlængelser, mens han afprøvede et par af sine favorit-licks og gav den lidt mere gain og reverb.

Det samme spugte hun med et bagkatalog af konservatorium, skalaer og etuder, konkurrencer, nodelæsning, eksaminer, høflig bukken for publikum og ingen klappen mellem satserne eller sjove tilråb undervejs.

Hvad mener I, spurgte jeg, om jeg værdsætter og forstår det, I gør?

Nåja, selvfølgelig værdsætter jeg, at du værdsætter, hvad jeg gør, sagde han.

OK, men hvad er så dit spørgsmål og dermed dit eventuelle problem?

Altså det er jo ikke fordi, jeg har nogen problemer med det, men der er altså bare temmelig mange derude, der er totalt tonedøve og hverken kan synge eller spille.

Men det er så ikke dem, der kommer i aften og hører dig og dit band spille, for hvis ikke de var i stand til at høre og forstå, hvad der foregår, så var de vel umusikalske? Mit spørgsmål til dig er, om ikke din definition af musikalitet er en lille smule … umusikalsk? Hvis musikalitet er, at man er i stand til at udøve musik, så har musikere vel et problem. De har ikke noget publikum.

Den skulle han lige tygge lidt på, så hun blandede sig.

Altså det, Svend mener, er at vi som musikere også har en vis pligt til at opdrage vores publikum, for det er jo ikke sikkert, at de forstår altsammen lige med det samme. De har måske brug for at høre det et par gange, før det lissom åbner sig.

Det lyder som et pædagogisk projekt. Ser I det ikke som lidt af et problem, hvis ikke det går nogenlunde rent ind første gang? Hvad skulle ellers få folk til, så du siger, at vende tilbage og høre det igen en anden gang? Skal I ikke holde det på egen banehalvdel og bare være evigt taknemlige, hvis folk overhovedet gider at høre på jer og så i øvrigt øve jeg på at få den til at gå rent ind?

Det er her musikanmelderen blander sig. Altså det, Nina mener, og her vil jeg for så vidt give hende ret, er jo, at når vi taler om den store musik, og det gør vi jo her, så er det jo et sprog, der skal forstås, og det kræver, at vi er indført i dette sprog. Det er her, jeg ser det som min egen mission at forklare folk, hvordan de kan nærme sig den store musik – ja og så lige give dem et par biografiske noter og lidt musikhistorie med ved samme lejlighed. Så jeg ser det faktisk som et kulturelt dannelsesprojekt.

Det blev alligevel for meget for Svend. Ahr nu må du krafteddeme skrue lidt ned for snobberiet, hr. anmelder von Olsen. Der vil jeg godt give Jonas her ret, for det Jonas mener er, at hvis ikke vi trykker den af, så de fatter det dernede på gulvet, så kan vi godt gå hjem og lægge os. Hvis vi har brug for sådan nogle som dig, der bagefter skal komme og forklare publikum, hvordan de skulle have forstået musikken, hvis de ellers havde forstået den, så er vi ilde tilredt. I øvrigt har jeg tro-det-eller-ej læst lidt op på kulturhistorien, og det der med at anmelde kunst var i sytten-hundrede-grønhvidkål tænkt som menigmands reaktioner og oplevelser og ikke en eller anden studeret røver med det store kørekort, der gerne ville lægge sig imellem og promovere sine egne fortræffeligheder. Øh, var det det, du mente Jonas?

Anmelder Olsen så lidt stram ud i grimassen. Om det var, fordi han følte sig truffet eller blot var pigefornærmet, så måtte han udbryde: Nej NU sårer du mig, Svend, jeg gør skam mit bedste for ikke at tale ned til folk. Så hvad er det egentlig, den unge Jonas fiskede efter?

Nu taler du i tredje person til mig, så du har lige modsagt dig selv i to sætninger, har du ikke Olsen? Det er interessant, at du Svend runder af med at spørge, hvad det var, jeg mente. Du blev lidt i tvivl måske. Jeg er selv i masser af tvivl, men jeg er også temmelig nysgerrig. Jeg tror ikke, der skal opdrages på folk. Hvis folk føler sig tiltrukket, så er det fordi, der er noget, der er tiltrækkende. Musik skal ikke forklares, med mindre man er i gang med at uddanne sig selv og har brug for at skille tingene ad. Så ja, Svend, jeg mener selv, jeg er OK musikalsk, og jeg har sunget hele mit liv. Men hvad nu, hvis jeg var så fræk at sige, at musikalitet ikke har noget med musik at gøre?

Nina ligner et dobbelt spørgsmålstegn med krølle på halen.
Hvad mener du? Hvad skulle det ellers have med at gøre?

For bare at blive i genren, skal en danser ikke være musikalsk? Skal en skuespiller ikke have ørerne på stilke og være i stand til at reagere på det mindste input i et splitsekund? Taler de ikke om timing hele tiden, og er musik ikke strukturer i tid? Findes der en musikalsk og en umusikalsk måde at læse et digt op på? Og hvis svaret er ja eller foreløbigt bare: Det er da værd at overveje, hvad er så fællesnævneren? Og det fører videre igen til at spørge, om ikke enhver god samtale mellem mennesker er et stykke musik? Det tror jeg måske, den lærde anmelder hr. Olsen i tredje person kan fortælle os lidt om, for var muserne ikke nogle skikkelser i den græske mytologi, der var i stand til at inspirere folk? Så inspireret samvær mellem mennesker er vel musernes værk, hvis vi skal tage det for pålydende.

Smagsdommer Olsen glemmer helt at være fornærmet og føler inspirationen ankomme.
Jamen det er jo fuldstændigt rigtigt, Kaliope, Terpsicore og Polyhymnia. Ak ja, de skønne kunster og deres muser!

Min pointe var nok snarere, at de netop ikke kun er i de åh-så-skønne kunster, at muserne opererer. Eller på museer, som vel er opkaldt efter dem. De synes at være frit forekommende i kulturen. Og med kulturen mener jeg ikke de såkaldte kulturelle institutioner, museer, teatre, gallerier, der er vor tids helligdomme for kulten, altså kulturen. For er kultur ikke alt det, som mennesker har kultiveret altså opdyrket?. Som forhenværende landbrugskultur bør vi vel vide, hvad dyrkning indebærer.

Så mit spørgsmål, hvis jeg kun har ét skud i bøssen, må så være:
Er kulturen ikke en samtale, og er en god samtale ikke musikalsk?

Hvorefter en længere samtale udspandt sig. Men den kan du få en anden gang.

Fra ØF til DJØF

Så kører vi med svinet
Skulle stegt flæsk med persillesovs virkelig være den danske nationalret?
I så fald må vi sige, at herboende jøder og muslimer ikke er fuldtud integrerede
Veganerne kan godt rende og hoppe, med mindre vi medregner soyasvineri,
og jeg har fuld tillid til, at der findes en hormonforstyrrende vegansk nationalret

Jeg skal forresten nok lave min egen kulturkanon!
De kalder mig kanon-kongen, og det kan godt blive ensomt i det lange løb
Før skudet går af, spænder jeg mine røvballer til langt op ad ryggen
for ikke at få et spinalt kollaps-prolaps
Jeg sørger for at sprælle og hyle hele vejen mod det bjerg af lysrødt vat,
som de har pakket kulturen ind i, så ingen kommer til skade,
men så heller ingen lærer noget som helst

Giv mig til enhver tid en kartoffelmad og her kommer opskriften:
kogte skiveskårne kartofler på et skive rugbrød med smør,
og det skal være smør som i pisket fløde, der er kommet ud af en ko
og det skal være rigtigt rubrød på surdej og ikke gærpjat fra ‘din håndværksbager’,
der har ødelagt den danske madkultur
læg dertil en gang mayo med et stænk hvidløg
en gang ristede og syltede løg
plus et stænk persille eller purløg i toppen – eller brøndkarse, hvis du er gourmetfin
og glemte jeg lidt surt, der kunne være en fint snittet saltagurk eller syltet rødbede

Hvilket fører til, at den danske nationalret selvfølgelig ikke er den ekskluderende stegte flæsk med persillesovs med såmænd blot: smørrebrødet.
Det kunne selvfølgelig også være DJØF med løg,
hvilket er en ret, som ansatte i alle statslige virksomheder og et stort antal private
til daglig er nødt til at indtage som både forret, hoved et og dessert,
fordøje og skide ud i virksomhedens dertil indrettede byzantinske gulvvase inden fyraften
og derefter bruge hele weekende på at komme sig over
så de følgende blå mandag kan ankomme og udsynge:

Det bedste, jeg ved, er min lænke til dig,
du er som det evige fængsel for mig
du er mine hængslers største beskat
af trængsel mit hjerte så ofte har grædt
lad os hviske hinanden så dybt godnat

Oh DJØF, DJØf med løg
skysovs flod
menneskers blod
Oh DJØF bureaukrat, magtapparat
Jeg afskyr dig
Du lever af mig, jeg lever med dig

Det femte testamente

Flemmings evangelium
Og det skete i de dage, da Flemming fik stjålet sin cykel, og der udgik en anbefaling fra etaten om, at cykler skulle registreres og påmonteres en chip, så systemet kunne holde øje med, hvor dets indvånere bevægede sig hen i bybilledet.
Det var den største digitaliserings-registrering af køretøjer i bybilledet siden opfindelsen af nummerpladen og stelnummeret.

Og alle drog hen for at lade deres havelåge chippe, så de kunne tracke jernhesten, hvis uheldet var ude, og en eller anden subsistensløs stodder skulle finde på at bemægtige sig andenmands- endsige kvindes- og barns ret til at råde over egen havelåge.
Det var den første digitaliserings-registrering, mens Edderheksen Frederiksen var statholder i Dannevang.

Og alle drog hen – og jeg er nødt til at gentage mig selv for at gøre mig forståelig – for at lade deres havelåge chippe, altså bortset fra Flemming, der ikke så nogen grund til at lade sit gamle rustne lig globalisere og hans færden på jord datahøstes.

Også Flemming drog op fra Sundbyvester Plads, i bydelen Sundby på Lorteøen Amager, i København,
i Kongens by, hvor Frede lige havde overtaget tjansen fra Røgkammeret.
For Flemming var af Gunnar’s hus og slægt og derfor ægte amar’kaner, for han havde lige kneppet Inge tyk, og det var sådan set OK, og de skulle nok finde ud af det, så derfor syntes han, at det var fucking irriterende, at han ikke længere havde sin cykel, så han kunne cykle rundt og klunse ting-og-sager, når tiden kom, at hun skulle føde sit barn.

Så Flemming bered apostlenes heste og vadede hele vejen ind til Staden, og se-og-frygt:
thi dér fandt han efter fire samfulde timers traven op-og-ned og frem-og-tilbage sin rustne havelåge klodset op af en mur med en påmonteret kabellås. Det er rimeligt absurd, at tyven påmonterer en lås, fordi han er bange for at blive bestjålet, for tyv tror …, som kan siger. Men Flemming var ligeglad, så han tog sin cykel på skulderen og slæbte den hele vejen hjem til Sundby og omegn, hvorefter han klippede låsen med en lånt boltsaks.

Og mens han fandt og hentede sin cykel, fødte hun sin søn, svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget for hjemløse.

I den samme bydel var der andre hjemløse, der sov på bænke, i baggårde, på lyskasser, i opgange, der holdt øje med alle andre. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor forundring. Men englen sagde til dem: Frygt ikke men let jeres røv og gak hid til kvinden, der har født en søn og sørg for, at hun har det godt og se til, hvad hun behøver. Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele slænget: På trods af alle odds har hun født en søn.
Og med ét var der sammen med englen en hær, der udbrød:

Ære være de stædige i ånden og deres overlevelses-instinkt,
thi deres tid er ankommet.

Om Flemming er der at sige, at han forblev tro mod Inge og sin søn, men at de sociale myndigheder i deres almagt skønnede, at Flemming og Inge var ude af stand til at tage vare på deres søn, der efterfølgende blev sendt på institution, hvorefter det gik drengen ilde fremover. Myndighederne vil aldrig indrømme, at det dårlige udkomme har noget at gøre med myndighedernes indgriben, ejheller at begrebet omsorgssvigt kan associeres med myndigheder, der reelt ikke ved, hvad omsorg er, selvom de hævder, at de har patent på det.

Og her spørger du måske, hvad der sidenhen blev af Flemming?
De fandt ham med samt cykel nedfrosset i vandet ved Kalveboderne.
Selv ikke 3.2 promille i blodet kunne forhindre -12⁰ den vinter.

Elsket være den som sætter sig

Kom sæt dig ned, min ven
Lad din rastløse gangart over gulvbelægningen finde hvile
Lad os få en snak om, hvad det vil sige være menneske
Slå røven i sædet, som man siger

Lad os sætte os ned sammen, de gamle kaldte det for symposion.
Og hvad laver vi så, når vi har sat os ned – sammen?
Vi snakker-taler-samtaler sammen … og deraf ordet
Nogle gange ævler vi, hvad er problemet?

Hvad er det værste, der kunne ske?
At vi blev uenige om, hvad vi talte sammen … om

Men er det ikke sådan, at det værste kunne tænkes at være det bedste?
Er det ikke sådan, at uenighed kan føre til en bedre forståelse?
Er det ikke kerneydelsen i den videnskabelige metode for udforskning af virkeligheden?
De siger, at tale er er sølv, men tavshed er guld,
men hører den slags ordsprog ikke hjemme i et samfund,
hvor det samtalende menneske er et forfulgt mål,
og den talte tanke er en trussel mod magtens eneret?

Kom sæt dig ned, min ven
Lad dig inspirere af positionen
Vi gør det hér sammen, hvor farligt kan det være?
Lad os undersøge, hvad virkeligheden er

Ikke blot for at konstatere, at den til enhver tid overgår fantasien,
for det vidste vi sådan set allerede på forhånd
Ikke blot for at verificere, at virkeligheden virker,
men for at overvældes af virkelighedens virkelyst

Hvad er det værste, der kunne ske?
At uenigheden bar frugt, og at enighed 2.0 ankom

Men er det ikke sådan, at netop uenighed er det perfekte afsæt for forståelse?
Her bliver vi selvfølgelig uenige på den ufede måde med ideologi-kulten,
der for det første IKKE mener, at vi bør sætte os ned og samtale,
for den samtale har de lissom allerede ført, hvorefter de har dumpet deres facitliste,
og for det andet ikke mener, at anden enighed end den officielle er i kultens interesse,
og for det tredje anser netop uforløst uenighed for en del af det styresystem,
der baserer sig på fjendskab, splittelse og had
og myrer i tuer, der bliver pisset på og pisser på hinanden uden at vide hvorfor