Tidligt forår

Det er endnu ikke forår
Den hårdeste dele af vinteren er ikke overstået
Vandpytterne er stadig stivfrosne,
så jeg laver en Jesus og går en tur på vandbakkelsen
Temperaturen kan stadigvæk tælles på én hånds celcius +-
Dagens længde er tiltaget med hele 14 minutter, ikke noget at prale af
Så hvorfor synes jeg lige pludseligt, det ligner forår?

Der er noget i luften, jeg ved ikke hva’ trala-lala
Der blæser en ny vind,
og der er stadig knaldende kold vind fra nordøst
eller en lidt mere lunkenkold vind fra sydvest,
men det er alligevel en ny vind, for frisk luft rimer på forår

Måske er det den særlige kvalitet af lys
der trænger gennem klar udiset luft
og spejles af en blank havoverlade,
inden den rammer mig lige lukt i øjnene

Måske er det de 150 kridhvide svaner,
der har søgt tilflugt derhenne ved bakken
ved det nye og midlertidige netværk af lave søer
genereret af generøse mængde af regn og smeltet sne

Og hvad skete der lige med de metrologiske grafittimalere?
Blev de pludseligt trætte af at sprøjtelakere den blå himmel
med striber af giftig kemi og metamaterialer?
Hvad var det, det latterlige vrag af en præsident sagde:
Det bliver en lang kold vinter
Jeg synes mere, det ligner et tidligt forår

Jeg hører i min øresnegl, at jeg ikke skal tage glæderne på forskud,
og at jeg har at traske mig gennem måneders tungsind.
Jeg hører, at Q-klokken tikker ned, og at vi alle skal dø – igen
Det skulle vi også, da atomkrigen ankom uden at ankomme
– det gjorde den så alligevel, de kaldte den bare for strategisk
Det skulle vi i 2000 på klokkeslet
Det skulle vi, da finanserne skred i 2007
Det skulle vi i 2012 ved tidens ende
Det skulle vi, da indlandsisen på polerne skulle smelte og jorden gå under
– med mindre vi betalte klimaskat som aflad til den nye kirke
Det skulle vi, da terroristerne kom, russerne kom, the aliens kom
Det skulle vi, da den laboratorieskabte Sorte Død 2.0 ankom

Jeg hører endeløse kringkastninger fra garage-dommedagsprofeter
Men hører jeg ikke også en lidt lunken skuffelse i deres stemmer,
over at de måske er sat fra bestillingen
Hvad nu, hvis de har misforstået, hvad en profeti er?
Fordi en eller anden fætter blandt fordums fæ
har tappet ind til en eller anden tidslinje og dens potentiale,
er der ingen der siger, at det hele kører efter dét klokkeværk
for sæt nu der er udstedt kontraordrer til verdens undergang?

Sæt nu, at Gud i sin næsten uendelige tålmodighed
en dag fik nok og udbrød: NU er det kraftedderfiseme nok!
Der er herefter lukket for det varme vand,
siden I, der skulle sørge for ro og orden og en vis balance,
ikke har fattet en hujende dyt af sagens alvor.
Så afleverer vi alt det, der siger bang inklusive Big Bang,
og fremover er det forøvrigt slut med at være bange
bortset fra jer slyngler, der har tudet ørerne fulde på folk
med alt det sludder om, at du skal frygte din gud,
for det er dælendunderme ikke noget jeg har fundet på,
og undskyld, at jeg lige kommer til at sværge ved konkurrentens øgenavn

Altså sæt nu hvis der i stedet for en lang mørk vinter,
Svarog’ens Nat, Kali Yuga 2.0, en ny kosmisk tid for kældermennesker
blev tændt lys i baglokalet,
hvor alle taskenspillerne har siddet og spillet den af i mørket?
Hvad nu hvis de en dag for lidt siden blev bedt om at leve op til det,
som de har forlangt af alle andre end dem selv,
og al dobbeltstandard blev fusioneret
i en storstilet sparerunde til blot: standard
Og hvad nu, hvis denne standard var det samme som at tale sandt,
opføre sig hæderligt, sige hvad du gør og gøre hvad du siger?

Jamen du skal da ikke gøre, som far gør, men gøre hvad far siger – lille ven,
hører jeg omme fra smugkroen og taskenspillerrummet,
akkompagneret af dusinvis af små kriblende kakerlakben,
der i panisk hast søger deres vej mod hullet i gulvpanelet
Der er to sæt love, det ene sæt gælder for os, det andet gælder for jer
I må forstå, at vi ikke behøver respektere den slags underklasse-pjat,
for vi er langt over det niveau, der kun er en foranstaltning
beregnet på at gelejde menneskebarnet,
der hænger ved mors skørter og fars bukseben,
og aldrig flytter hjemmefra, bliver voksent endsige opnår alderens visdom

Vi kan gøre det, men kun hvis vi beslutter os for det
og det er så her, jeg cykler ud i vinterkulden
og beslutter mig for, at det er tidligt forår
iført en ekstra sweater og verdens grimmeste pelshue og rulamshandsker
med Guds fingre knaldende ned gennem skyloftet
for at teste min teori om årstidernes forrykkelse og forrykthed
og må konstatere, at ligesom én svale gør ingen sommer,
så gør én kugleskør forårskåd cyklist intet forår – som sådan

Men:
Min fornemmelse af forår er ikke modbevist af den grund
Jeg giver ikke køb på trods af overvældende beviser
Så kom ikke her! Det er forår midt om vinteren, det er et fucking mirakel!
Det er sjælenes forår, og så må fuglene vente,
til de synes de er klar til at sige PIIP!