Påvirkningsagent
Javel ja
For nogle år siden ankom PÅVIRKNINGSLOVEN. Alt gik som økse i smør, som ål i gelé, som ejakuleret pik i kondom i våd kusse … med andre ord: det gik glat, slimet og lystfyldt ubemærket, og så var den der. Vi bemærkede den ikke, vi stønnede, vi kom, vi samtykkede, vi så lidt fjernsyn imens, der måske også handlede om bimboer, der stønnende samtykkede – m/k i øvrigt, her skal ingen kønsdiskrimination være. De talte ikke højlydt om den, der var ingen folkelig debat om den, den var ikke til høring. Medierne ignorerede den, den var bare en ekspeditionssag, og en skønne dag fik danskerne en lille diskret julepakke med posten, en af dem med ruder i og med venlig hilsen fra Far og Mor Stat. Da vi sørme da skisme hovsa og halløj ikke havde hørt om, at der var en pakke på vej, for ingen (u)ansvarlige medier havde lige haft lyst eller mod til at fortælle os om den, lod vi den ligge uåbnet.
Men så en dag kom nogen til at tale højt om visse emner, og så åbnede pakken sig af sig selv, hvorved en fæl stank af svovl bredte sig i lokalet.
Her er det så, at du får lyst til at høre om PÅRVIRKNINGSLOVEN, men da den er en del af en hel serie af rare pakker i rødt papir med sløjfe om beregnet på at afskaffe de sidste sørgelige rester af demokrati i dette land, så kræver det lidt forhistorie.
Flashback
For nogle år siden ankom der, sikkert uden sammenhæng og ganske tilfældigt … et andet stykke ‘nyskabende’ lovgivning kaldet OFFENTLIGHEDSLOVEN. Den var beregnet på at forhindre, at folk fik adgang til at spørge ind til lovforslag og politiske beslutninger. Den slags folkeligt indkig var til hinder for den åleglatte, smørfedtede beslutningsproces, hvor politikernes ideer – som by-the-way sjældent er deres egne, og hvis ideer er de så? – blev forhindret fra uhindret og med glidecreme at gå fra idéfase til allerede-implementeret-fase, fordi nogle latterlige og potentielt kritisk-besværlige borgere blot ehem-undskyld-bare-gerne-lige ville høre, hvad der var den dybere mening med deres lovgivning, og om det nu også var helt i overensstemmelse med folkets tarv? Den betyder bl.a. – og hvor belejligt – at når den nye spændende lov skal vedtages, ja så kan de nysgerrige og forventningsfulde møgunger kaldet den danske befolkning ikke få indsigt, for det er nemlig forbudt.
Offentlighedsloven ankom sjovt nok, og helt sikkert ganske tilfældigt … i samme periode, hvor et førende regeringskritisk venstrefløjsparti ved navn Socialistisk Folkeparti tilstuttede sig både denne og godkendte Korrupte Corrydons salg af DONG Energi til det finansielle forbrydersyndikat Goldman Sachs – og gik ned på det! Husk det, SF, I gik fucking ned på det, fordi i spredte baller og ædlere dele for den globalistiske agenda, og jeres vælgere gennemskuede jer, hvorved I fra at være et folke-parti blev til et casinokapitalist-hangaround-parti!
Flashback igen. Det var sjovt nok, og helt sikkert ganske tilfældigt … i samme periode +/- et par år, hvor der begyndte at ankomme noget, der blev kaldt for TERRORPAKKER. Altså pakker med P, som i julegaver med J, med rød sløjfe om guldpapir. Den første ankom efter det første iscenesatte anslag mod demokratiet kaldet 9/11. Al fornuftig tænkning forsvandt ved samme lejlighed, og alle, der spurgte om, hvad der foregik, blev kaldt for ‘teoretikere’.
Den anden pakke ankom efter et besynderligt terror-event i København, hvor der forinden var spredt flyers om ‘Israel first, Copenhagen next’, dernæst et (forsinket) attack-event i Krudttønden og foran den jødiske synagoge med et mærkværdigt shoot-down-efterspil på Nørrebro. Er der overhovedet nogen, der døde i disse events? Og til sidst rare Onkel Bibi, Mr. Netanyahu, der sendte sine venlige hilsner til blomsterhavet i Krystalgade. Ingen trusler denne gang, for de rare danskere havde trods alt hjulpet jøderne under krigen (som om han gav en skid for det). Faktum: En ny og fuldt færdig terrorpakke = et omfattende og gennemskrevet lovkompleks var allerede på plads før eventet og blev forelagt og vedtaget umiddelbart efter. Med andre ord: nogen kendte hændelsen på forhånd.
SE – FRYGT – VEDTAG
Og nu er vi sjovt nok, og helt sikkert ganske tilfældigt … i en situation, hvor USA står fuldstændigt isolereret i Verden i deres sanktionspolitik = deres økonomiske krigserklæring mod Iran, der ikke gider petrodollaren længere, ligesom Saddam Hussein, der måtte dø sammen med sit land, ligesom Moammar Gaddafi, der måtte dø sammen med sit land … osv. … hvor der sjovt nok, og helt sikkert ganske tilfældigt er forekommet et såkaldt terrorangreb arrangeret af Iran, and you better believe it! så det nu er meningen, at vi skal afbryde diplomatiske forbindelser imod al fornuft og ødelægge storstilede handelskontrakter med iranerne – hvorefter minsandten og det er for godt til at være sandt – at Benjamin Netanyahu – der var han igen-igen, den rare mand – er inde og meddele, at Israel var så ultra-generøs at forsyne danskerne med oplysninger om de onde iranere og deres onde planer om terror.
Altså den samme generøse præsident, der satte sin veltrimmede (det ville være fornærmende at sige fede) røv på Charlie Hebdo-eventet og det efterfølgende Paris-staged-shooting-event. Hvor er de omkomne? Det samme med Cph-eventet, var der omkomne overhovedet? Hvad skete der med den påståede journalist i Krudttønden, hvad skete der med den påståede sikkerhedsvagt ved synagogen? Ingen ved noget med sikkerhed. Medierne skriver alt muligt, men medierne dokumenterer ikke alt muligt. Er det fordi, medierne ikke længere finder det nødvendigt at dokumentere? Er vi ankommet til tider, hvor det er tilstrækkeligt at påstå, at fake, uden at dokumentere?
Mediernes underholdningsfabrik har leveret en historie med underholdningsværdi, så skal den nu også være sand og dokumenterbar? Svaret er: Den er solgt, den er købt, den er i omløb. Sandhedsværdi er derfor irrelevant, omløbsværdi er relevant.
Hvad skal det til for?
Og det bliver endnu bedre, for sjovt nok, og helt sikkert ganske tilfældigt … foregår der i Norge de største NATO-øvelser nogensinde, hvis tema og erklærede formål er en kommende krig mod Rusland, hvorved vi så helt tilfældigt og selvfølgelig uden sammenhæng, havner i netop PÅVIRKNINGSLOVEN, der ligger under udarbejdelse af embedsmænd i Udenrigsministeriet, der handler om, at det skal være obligatorisk – og dette er ingen spøg – det skal være OBLIGATORISK at hade russere, det russiske folk og den russiske præsident, samtidig med, at det er påbudt obligatorisk at elske NATO og dermed en kommende krigseskalering. Kun med et fornødent had til fjenden i den kommende verdenskrig kombineret med en blind, duknakket loyalitet overfor den aggressor, som vi er medlem af: Pentagon-organet NATO, angrebspagten NATO, terrororganet NATO, drugdealer fra Afghanistan til Kosovo NATO … kun med denne klassiske drivkraft med fjende- og frelserbillede etableret på forhånd kan globalisterne starte 3. Verdenskrig i den næste fase.
3. Verdenskrig, der allerede er startet og har kørt i en årrække, uden at det er gået op for folk. Et udsagn, der for de fleste vil medføre hovedrysten, for det har de ikke læst om i aviserne eller set på flimmeren skulle have fundet sted. Svaret til det er, at det ikke modsiger, tværtimod. Det viser, hvilke medietotalitære tider, vi lever i, hvor vi ALDRIG får at vide, hvad der egentlig finder sted. Vi kan godt fornemme, at der foregår ting og sager af urolig karakter derude i Udkantsverden, det rumler i horisonten, der er røg bag bjergene, der er endog rygter i omløb, men det er kun løsrevne og ikke-sammenhængende hændelser, for det er sådan, medierne fremstiller det, og de må jo vide, hvad de taler om. Vi får den daglige dosis død og ødelæggelse serveret i forkogte, fortyggede og fordøjelige doser, ned skal det, lortet, men det skal smage godt.
Globalisterne har ifølge deres indbyggede og gennemført syge mentalitet ikke andet valg end at starte en storkrig, for deres Imperium er seriøst ved at gå op i limningen. Det bliver, som den russiske præsident, like it or not, realistisk udtaler: Europa bliver en kampplads. For selvfølgelig har Rusland forberedt sig på krig, hvad havde man ellers regnet med!? Efter NATO-aggressioner og løftebrud på stribe efter murens fald, efter NATO’s sønderbombning af Kosovo og Serbien, efter NATO’s sønderbombning af Libyen, hvor de så, at alle aftaler blev brudt, efter NATO’s medvirkning i Afghanistan og Irak, efter NATO-operationer i forbindelse med statskuppet i Ukraine – NATO stjal/tilbageholdt bl.a. bevismaterialet for nedskydningen at det malaysiske fly, der uden tvivl ville have røbet, at det ikke var russerne, der gjorde det (hvorfor ville de ellers tilbageholde det?) – efter at NATO efter murens fald trådte i karakter som det, den var tænkt som fra starten: et organ til at sikre, at 2. Verdenskrig blev til 3. Verdenskrig …. altså efter alt dette, skulle Rusland så ikke forberede sig på krig, hvor de var tvunget til at forsvare sig selv?
Jeg spørger her videre: Skulle Rusland rulle om på ryggen, spille dum, være medgørlig, tillade globalisterne og NATO at flå dem sønder og sammen og sige pænt tak? Skulle russerne bare have tilladt NATO at rykke ind i deres flådebase på Krim efter det nynazistiske statskup i Ukraine dirigeret fra Pentagon? Døde 20 millioner russiske soldater forgæves i 2. Verdenskrig, fordi de gjorde os den tjeneste at nedkæmpe Nazityskland? INGEN har nogensinde ødelagt Rusland, selv ikke den mongolske invasion, der gjorde et godt forsøg. De har altid forsvaret deres kontinent, og de vil gøre det igen.
Jeg en agent
OG NU … eller lige om lidt, når PÅVIRKNINGSLOVEN træder i kraft, dvs. hvis den træder i kraft som det forslag, der ligger til behandling, så står undertegnede til 12 års fængsel for disse udtalelser. Altså hvis domstolene finder det for godt at fortolke denne besynderlige lov, hvor ingen aner, hvad der reelt er lovstridigt eller lovligt. Loven er en censur-trampolin, der frit kan hoppes i. Enhver, inklusive Staten, PET = Staten i Staten eller rettere Staten udenfor Staten (Danish Deep State), der i årtier har opereret udenfor enhver tænkelig demokratisk kontrol, + enhver tilfældig hader, enhver bestilt troll-agent for whatever agenda kan nu påstå, at man er en påvirkningsagent, hvad det så end er. Det er heller ikke defineret. Det hedder et juridisk tag-selv-bord, en gummiparagraf. Anmelderiet og paranoiaen kan antage DDR’ske dimensioner.
En af de gamle kæmper, Preben Wilhjelm, manden der blev respekteret på tværs af alle partipolitiske holdninger, fordi ingen kunne anfægte hans viden og integritet, minder os om i denne film produceret af ChaosNavigator/paradigmet.blogspot.com – sammen med to andre ubestikkelige kæmper, Eva Smidt og Bjørn Elmquist – hvad der står i forgængeren for Grundloven = Jyske Lov. I fortalen for loven (Codex Holmiensis) fra 1241, hvor den blev gjort til en generel dansk lov i Vordingborg, står der:
Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger.
Når teknokrater og skumle embedsmænd i krigstider bager på en totalitær lovgivng som PÅVIRKNINGSLOVEN, og som de tre musketerer siger, så konstruerer de en lov, der er det stik modsatte af, hvad Jyske Lov kalder for tydelig. Den er så utydelig, som tænkes kan – med vilje! Hvornår er man en påvirkningsagent? Ja, det ved man ikke, og man kan aldrig vide det på forhånd. Man skal ikke kunne vide det, for det er just frygten for det ukendte, der er meningen med utydeligheden. Alle kan falde ind under paragraffen for at sige hvad som helst, der skal bare være nogen, der skyder en skyld eller slår en skid. Du kan få op til 12 års fængsel for en sympati-tilkendegivelse på en tilfældig Facebook-post eller anden blogpost, hvis nogen angiver dig, eller hvis et af Statens organer tracker dig. En sådan lov har kun sin berettigelse i en gennemført totalitær Stat, hvor intet er over Staten, som det hedder i fascismens hoveddogme. Staten har nu fuld ret til at definere, hvad folk skal mene. Jamen, kære-søde og velmenende Stat, kan du så ikke sige, hvad vi skal mene? NEJ, (dyb stemme her, ligesom Gud på film) det kan jeg ikke, for jeg ved jo ikke, hvad I lavpandede slyngler har tænkt jer at mene, når jeg ikke er til stede, så jeg laver en lov, der forbyder jer at mene noget andet. Jamen, kære-søde og velmenende Stat, mene noget andet end hvad? TI OG FRYGT, USLING! Hvis du er i tvivl, så lad være med at mene, og hvis du ikke kan lade være med at mene, så hold din kæft!
Enhver ytring er herefter potentielt strafbar, og ytrings-frihed er dermed afskaffet, punktum. Hvis jeg en dag i vanvare stiller mig op og udtaler, at mennesker i Rusland er mennesker, og at jeg ikke bryder mig om, at ‘nogen’ synes, at jeg skal mene noget andet, ej heller at vi i vores del af Verden skal hade disse mennesker og synes, at de er ikke-mennesker = umennesker, som det er helt fint og faktisk nødvendigt at indlede en udslettelseskrig imod … så er jeg en forbryder, der står til 12 års fængsel!
Når og hvis den dag kommer, så modtager jeg dommen med YDERSTE stolthed som en form for højeste æresbevisning for at være et menneske med samvittighed, i en nation, hvor Staten har forbudt samvittighed ved lov.
Det drakoniske ved PÅVIRKNINGSLOVEN er, at det kun handler om ytringer og deres potentielle påvirkningsgrad. Der ligger ingen handlinger bag. Jeg skal bare mene noget (det iflg. Staten og NATO forkerte) og herefter udtale min mening, og så er jeg en forbryder, der kan straffes på livstid som en massemorder. Jeg skal ikke organisere noget, jeg skal ikke hænge ud på den russiske ambassade, jeg skal ikke planlægge noget, jeg skal ikke vride armen rundt på nogen, jeg skal ikke vifte med røde eller blå eller regnbuefarvede faner, jeg skal ikke operere som 5. kolonne for russisk efterretningsvæsen – jeg skal bare skrive noget på en blog, hvor jeg ytrer mig ifølge det, jeg mente, var min grundlovssikrede ytringsfrihed, hvorefter jeg tjubang står til 12 års fængsel.
Hvad for et demokrati?
Hvis vi skal tro på demokratiet, hvilket efterhånden er noget af en illusion, men HVIS vi skal tro, som vore politikere hele tiden prædiker – for de kalder jo det, der foregår inde på Christiansborg, for demokrati, og de kalder os andre for borgere i et demokratisk samfund – så er demokratiets hovedhjørnesten netop den demokratiske meningsudveksling, hvor alle frit kan spille ud, og hvor troen på flertallets fornuft til sidst vil sejre. Det er i denne proces, der ideelt set er en samtale, en menings- og ytringsudveksling mellem frie mennesker, at demokratiet lever, og i denne proces påvirker vi hinanden. Det er kraftsuseme MENINGEN med demokratiet, at vi skal påvirke hinanden, og må den rette mand og kvinde vinde debatten og dermed retten til påvirkning. Hvis Staten så kommer brutalt ind fra siden med et politiskilt og siger: Hov-stop! det, der lige blev ytret her, er noget, som vi kan se, er blevet ytret af folk fra et land, som det er meningen i disse krigstider, at vi skal betragte som vores fjende = Rusland – noget, som Staten i øvrigt også har bestemt, for Rusland betragter sig ikke som fjende af noget land i Vesten, ikke engang USA – hvorefter ytringen er at betragte som at gå fjendens ærinde, hvorved fremsigeren af ytringen er en påvirkningsagent. Det ligner noget, som vores ved dekret dikterede obligatoriske fjende kunne have sagt, ergo er Morlille en påvirkningsagent. Så afstumpet og så syg er logikken i PÅVIRKNINGSLOVEN!! Det ligner noget, de kunne have sagt i Rusland, som vi jo hader og skal i krig med, bang-du-er-død og står til 12 år i den genåbnede Frøslevlejr ved Padborg, Danmarks nye Guantanamo, hvor man med sikkerhed kommer i godt selskab, for de mange hundrede samvittighedsfanger er alle intelligente og modige mennesker, der har nægtet at sutte tissemand eller slikke skosnuder på Staten.
Korruption – definition: magtmisbrug
Science fiction? Paranoide fantasier? I tider som disse gælder følgende rettesnor: Hvis noget KAN misbruges, VIL det blive misbrugt. En sådan lov bliver ikke vedtaget, for herefter ikke at blive brugt.
Vi kunne have haft en debat om, hvad det egentlig vil sige at påvirke. En sådan debat har man ikke inviteret til fra politisk hold eller fra mediernes side. Tværtimod, og jeg vil hævde, at en sådan debat er decideret bandlyst og undertrykt. Den er alt for farlig for både magthavere og medier, for der ville undervejs blive stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt DE er de EGENTLIGE PÅVIRKNINGSAGENTER for en fremmed magt, der i lang tid kvit og frit har fået lov til at diktere Danmarks udenrigspolitik, og som nu ønsker, at den danske befolkning atter skal acceptere fjender, som aldrig har været vores egentlige fjender, hvorefter vi atter skal se igennem fingre med og direkte medvirke til krigsforbrydelser og folkemord.
Danske politikere og medier har alt for længe være påvirkningsagenter for denne fremmede magt og dens modbydelige agenda. Verden er vendt på hovedet, og med den kommende PÅVIRKNINGSLOV fremstiller bødlerne sig som uskyldige ofre, mens de egentlige ofre vil blive dømt for at være bødlens håndlangere.
De dummeste – hvilket desværre er de allerfleste af både politikere og mediefolk, har ikke opdaget, at de hænger med hovedet nedad. Men jeg vil til enhver til æde min gamle hat på, at de få selvvalgte påvirkningsagenter i brancherne særdeles udmærket er klar over, at de har lavet en Hangman. Det hele drejer sig om skabelsen af et PÅVIRKNINGSMONOPOL. I Hangman World gælder dobbeltmoralen. De egentlige påvirkningsagenter har eneret til at påvirke befolkningen i deres syge retning, mens borgeren ikke har ret til at påvirke andre borgere til andre retninger end den syge retning. Loven er den ledeste gift for et sundt omend skrantende demokrati, og den hører kun hjemme i ægte totalitærregimer. Vi har fået totalitærstat ad bagdøren, vi har selv inviteret Mefisto indenfor, og nu kan vi ikke slippe af med ham igen.
Loven er under udarbejdelse og vil blive fremlagt en gang i november 18, altså lige om lidt. Et Folketing bestående af retards, der vedtog Offentlighedsloven, der vedtog Terrorpakke 1 og 2, der vedtog bailouts til de danske banker, der nu blamerer sig med hvidvask i stor stil, da de stillede regeringen en pistol for panden under Finanskrisen, der vedtog salget af DONG Energy til Goldman Sachs, der vedtog en stribe andre dumheder, til stor skade for landet og befolkningen, en sådan korrupt forsamling af retards vil ikke have problemer med at udgøre et flertal for en lov som PÅVRKNINGSLOVEN, med lodret tilsidesættelse af Grundloven. Herefter er du og jeg og alle danskere sluppet løs som lovløse sitting ducks, der kun kan håbe på, at domstolene for en gangs skyld træder i kraft og skaber et tydeligt præcedens for, at den ikke kan fortolkes i den rabiat-totalitære retning, som den lægger op til. Men de er så vores sidste skrøbelige værn som borgere imod lovløsheden og afgrunden, hvorfra ingen vender levende tilbage.
Der bliver nok ingen samtalekøkkener i Frøslevlejen/Guantanamo-DK, det bliver 12 år i isolation, hvilket ingen overlever. Hvilket ingen af os i øvrigt gør, for hvis hele bagtæppet for loven bliver rullet ud, altså hvis det lykkes NATO at starte en krig med Rusland, så er der ikke engang brug for en Frøslevlejr, for så er vi jævnet med jorden i løbet af kort tid. Hvilket betyder, at måske Frøslev er det sikreste sted, da det ligger langt fra hovedkvarteret … sorry, dårlig joke.
I øvrigt spøg til side, for der er intet i den serie af love og tiltag, vi har set i de forløbne årtier, der er tilfældige. Alle er nøje tilrettelagt, alle har en sammenhæng til hinanden. Rygtet siger, og det er foreløbigt et ubekræftet rygte, men det giver absolut mening i forhold til logikken, at denne lov, der dukker op i andre og lignende former i andre lande i Vesten på samme tid, loven indføres efter direktiv fra The Atlantic Council, den amerikanske tænketank, det NATO-affilierede elitære forum, hvor bl.a. Anders Fogh Rasmussen holdt sin første tale som NATO’s generalsekretær. Vi husker måske noget om den stribe angrebskrige, som han i sin tid fik Danmark involveret i, først som statsminister, dernæst som generalsekretær. Det er altså et forum for war mongerers, krigsgrossister med kløe i skydefingeren. Nu har vi solgt jer alt det isenkram, skal I så ikke ud og prøve det, kære børn, jow, det skal I da!
Det giver ikke ret meget mening, at et dansk Folketing – eller rettere et skummelt embedsværk i baglokalet – af sig selv og helt spontant kommer op med en så entydig drakonisk lovgivning, ovenikøbet i serieform, uden at der er en skjult hånd, en højere instans, der fører hånden, der fører pennen. Vi er ikke herrer i eget hus, som vi går og bilder os ind. Den danske nationaløkonomi blev overgivet til et udenlandsk familieejet bankimperium i 1818, hvorefter Nationalbanken blev til deres filial. Her så vi hånden … men ingen så den.
Et hoveddogme for forståelsen af krig er: Der findes ikke andre krige end bankmændenes krige, for ingen andre har interesse i og gavn af, at der føres krig. Ingen, punktum! Hjernen bag armen bag den skjulte hånd skal findes ved at vende blikket mod disse familier af mangemilliardærer og i det pågældende tilfælde trilliardærer, og vi taler selvfølgelig her om bankfamilen Rothschild. Men de er ikke de eneste, der ejer denne verden. Det er imidlertid folk som dem, der sidder i de skumle overnationale råd, der er oprettet som deres tjenende og udøvende organer. Det er herfra, at Danmark, det lille ubetydelige lorteland, i større sammenhæng, bliver styret. Det er herfra, vores love bliver dekreteret – vi får selv lov til at skrive dem, så befolkningen aldrig løfter blikket. Det er herfra, befalingerne udgår fra Kejser Augustus, at Alverden nu skal i krig igen, for deres finans-svindel-Imperium og den syge dollar, den hidtidige verdensvaluta, er skrantende for tiden.
Bankmænd med Stort B kender ikke til andet, de har altid gjort det, de har ikke fantasi til andet, de evner ikke andet: De synes, de er nødt til at starte endnu en krig, og denne gang en af de store. Vi er allerede langt inde i den flydende opvarmningsfase (liquid war), og nu vil de eskalere, fordi de møder modstand og er blevet utålmodige. Vi kender deres script, vi kender deres vaner og tilbøjeligheder, vi kender deres motiver. Vi aner – for ‘kender’ er her at tage munden lidt for fuld – vi aner omfanget af deres organisationsnetværk, det er globalt, det er gigantisk beyond belief, det er allestedsnærværende, det opererer på alle niveauer. Men hvis det var fuldbyrdet, hvis indercirklen af de gamle bankfamilier følte, at de var ved vejs ende, og deres store quest var fuldbragt for dem, ville de ikke gøre, hvad de gør lige nu. De ville ikke skeje ud i desperate handlinger og sætte sig selv og deres multigenerations-livsværk over styr for ussel mammon og magts skyld. De ville ikke for tredje gang i 100+ år sætte hele Verden i brand for at skabe deres favoritscenarie, det Store Kaos.
Og de ville ikke via deres Atlantic Counsils and what-not beordre tjenstvillige regeringer til at indføre drakoniske hold-kæft-love, som om vi levede i Pinochets Chile eller Stalins Sovjetunion.