Et nyt perspektiv

Overblikket

Det kneb med overblikket. Hvordan får man den slags? i øvrigt.
Jeg kravlede op i diverse flagstænger, lygtepæle og særligt høje træer.
Jeg kravlede endog op i en mobilmast, men her blev overblikket totalt signalforstyrret.

Jeg kravlede op i Eiffeltårnet, men tykkelsen af turisme var ubefordrende for udsyn.
Jeg kravlede op i Rådhustårnet, men fornemmelsen af underliggende bureaukrati kombineret med facaden på Industriens Hus underminerede overblikket.

Jeg bekravlede gudhjælpemig i det herlige år 1984 det ene tvillingetårn, inden det faldt om i støv, støj, skam, skyld og sikkerhedspolitik, hvilket medførte et global-epidemisk fravær af sigtbarhed.

I masten flabergaster, ret jeres monokler mod horistontalstriben i håb om landfasthed. 
Til storsejlet fluesmækkermatroser, sæt slingrekurs mod Bermudatrekanten.
Mobiliser alle nødraketter I fordrukne dækspulere, kaptajnen har i utide forladt skuden! 

Det skyldes en stavefejl, at det ikke hedder den Flydende Hollænder.

Det var dengang, at The Titanic aldrig sank, for det var The Ulympic, og det handlede om et stykke forsikringssvindel + det løse såsom sænkningen af en håndfuld rigmænd, der var konkurrenter til andre rigmænd, for ét svindelnummer kommer sjældent alene.

Hvad siger du lige her, at det sagde de ikke noget om i skolen?
og siger du også, at et par tårne på 110 etager havde at gøre med forsikringssvindel?
det sagde de ikke i TV-avisen, så det er ikke rigtigt, fordi det sagde de ikke,
og at jeg har det fint med støv, støj, skam, skyld og fravær af sigtbarhed.

Jeg befandt mig på Nederste Etage, da det skete.

Hvad for en Nederste Etage spørger du? Dem begge to siger jeg. Det ene sted var der ild i et par hundrede tons kul, så hvis ikke det skide isbjerg gjorde arbejdet, så var det en uslukkelig ild. Og i den andet sted var der eksplosioner, selvom de sagde, at det bare var et par rutefly styret af et par nybagte amatørpiloter, der med robotagtig professio-præcisionalisme bombede to sæt overetager, hvorved syv bygninger skvattede sammen. Her er det ikke meningen, at vi skal føle os logisk udfordrede. Her er det meningen, at vi skal æde malurtgrød med arsenikdrys og skarntydesirup, mens vi roser kokken for hans innovative, kulinariske kreation. Sig ordet: kuli-narrøv.

Lad være med at spørge mig, hvordan jeg slap up fra Nederste Etage to gange med 89 års interval. Lad os bare sige, at jeg var heldig og har det privilegium – eller forbandelse afhængig af observans – at være udødelig. Du kan også vælge at betragte mig som en menneskelig fjernsyner, der kan transportere min observans gennem tid og rum, hvis ellers du anser den slags som muligt. Og hvis du betragter begge dele som umuligt, så kan vi bare sige, at jeg har studeret et sæt tilgængelige kilder, der ligesom jeg har opereret på Nederste Etage. Og ved du hvad, lad os bare sige det.

Lad os få nogle flere skrøner fra De Syv Have, der i øvrigt kun er Ét Hav, men det kræver, at man står på Sydpolen. Men er det ikke mærkeligt, at der med jævne mellemrum sker hændelser med skibe, der synker og bliver smadret i … lad os nævne i flæng Københavns Havn 2. september 1807, i Havanna 15. februar 1898, ved indsejlingen til den Engelske Kanal 7. maj 1915, på en ø i Stillehavet 7. december 1941, i en lomme af det Sydkinesiske Hav 2. og 4. august 1964, i Middelhavet ud for Egypten 8. juni 1967, hvorefter der pludselig blev mulighed for at træffe storpolitiske beslutninger, der ellers ville have været utænkelige? Var den Spanske Armada selv ude om det i 1588? Måske de ikke skulle have sejlet ind i Kanalen, og de skulle helt sikkert ikke bagefter have sejlet nord om Skotland under den Lille Istid og dens aldeles ikke menneskeskabte klimaforandringer, men der var noget med engelske plyndringer af spanske skibe i Karibien, der gik forud. Og var danskerne selv ude om det i 1807 ved at holde med det forkerte Imperium, så vi siden 1818 har været en britisk finansiel koloni? Måske. Og beklager, at du ikke har hørt om det sidste i skolen.

Måske var vi også selv ude om, at vi – på briternes anvisning, bare en teori, men vi jo var de facto en koloni – påkaldte os en tysk invasion i 1864, hvilket ikke var en maritum hændelse som sådan, men jeg spørger alligevel:. Var vi nyttige idioter også dengang for Søimperiet? Lider vi af et et 211 år gammelt Stockholmssyndrom eller en ideologisk form for engelsk syge? Vi har siden WW2 ikke bestilt andet end at sutte lem på det Anglo-Amerikanske Imperium, og hvis vi ymtede noget om ehem … var der måske masseødelæggelsesvåben dernede? så fik vi en statsminister med hang til dametøj og små drenge, der stirrede pressen manisk ind i øjnene og fyrede DR-journalister, så de holdt deres kæft og gik i propagandakrig, hvorefter han fik en lakkasket med ret til at bekrige med masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Hvor blev han dog glad, og hvor blev vi dog glade på hans vegne, hvorefter vi holdt op med at ymte.

Spørg Oraklet

Det rejser i det hele taget et grundlæggende og interessant spørgsmål om, hvorvidt vi selv er ude om vores historie og vores skæbne.

Jeg har lige spurgt mit personlige orakel, min ikke-dominante hjernehalvdel, min Daemon, mit Alter Ego om, hvorvidt vi er skyldige. Der kom følgende lettere kryptiske svar tilbage:

Vi er skyldige, hvis vi vælger det. 
Hvis vi vælger skyld, vælger vi også ansvar. 
Hvis vi med godt humør vælger skyld, så er den gode nyhed, at vi kan gøre noget. 
Hvis vi vælger at pege fingre og beskylde, skaffer vi os selv et begrænset pusterum, men vi kan efterfølgende ikke gøre noget, for vi er uskyldige ofre.
Det er den dårlige nyhed, for som uskyldige ofre kan vi intet andet gøre end at vende den anden kind til og gå i Nihilismens Kirke – og ikke bare om søndagen.

Vi er i en Æon blevet forholdt viden til at påtage os skyld og tage ansvar. I denne Æon har vi med en vis tilsyneladende ret kunnet hævde, at vi var uskyldige og bedragne. Vi er nu i indgangen til en ny Æon, hvor vi i en begrænset periode er blevet stillet tilstrækkelig viden til rådighed, for at vi kan påtage os skyld og ansvar. 

Med skyld menes der noget ganske andet end den finansielle-religiøse skyld, der har bundet os med lænker. Med skyld menes der, at vi fravælger offerrollen, og med fravalget af offerrollen vælger vi et ansvar for vores eget liv, vores samfund og vores skæbne. Vi kan ikke nøjes med at rette vores ene pegefinger mod de magtfuldt skyldige for det menneskeligt-moralske forfald – og de er skyldige i allerhøjeste grad – vi er nødt til at rette den anden pegefinger mod vores egen hyldest til forfaldet, hvilket har gjort os alle til medskyldige og medmisbrugere. 

Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev en smule irriteret på svaret, for jeg havde måske nok i et svagt momentum forventet noget mere behageligt i stil med et af følgende:

Sid ned i sofaen med korslagte ben og sum din mantra, mens du tænker positive tanker og overhælder Psykopatiet med din kærlighed, hvorved de selvfølgelig omvender sig til at blive mennesker. 

Eller: 

Skriv til din folkevalgte politiker, der selvfølgelig bare har overset hovedproblemet og selvfølgelig vil gøre noget ved sagen, og hvis han ikke lige lytter til din henvendelse, for staklen har jo vældig travlt, så går du og de andre på gaden og stikker et papskilt op med jeres retfærdige, protesterende harme, hvorved Staten, som den velgørende institution den er, vil vågne op af sin narkobedøvede tornerosesøvn og træde i karakter som Folkets Velgører. 

Eller: 

Gå i anarkistkrig på gaden mod Selve Systemet især dem med uniformer og smadr alt, hvad du kan smadre, der lugter af Det Bestående, for Det Bestående skal smadres ifølge Håndbog for Revolutionær Praksis, myrd alle magtmennesker, der har medvirket til undertrykkelse af de lavere klasser og … og hvad så bagefter, det er ligegyldigt, bare fucking smadr! og lad være med at spørge om, i hvis interesse, du smadrer, og hvem der har bestilt dit orgiastiske kaos. 

Eller: 

Forskands dig bag din computer, hvor du via sociale netværk og andre udladningskanaler udspyr din daglige 5 minutters hadetale mod Ondkabens Imperium som en omvendt newage-udspyelse af lallepositivitet nu som intellektuelt lallehad – hope porn, fear porn, what’s the fucking diffence?, forfiner dine forklaringer og bortforklaringer, fodrer din para-whatever-noia og opbygger et netværk af selvbekræftende hårstrygere og rygklappere, der synger i det samme kor. 

Og så var det, at jeg efter nøjere overvejelse måtte konstatere, at ingen af mine våde drømmescenarier har historisk belæg for egentlig effekt.

Den første er bare lallende til grin, for psykopater er immune overfor positive tanker og kærlighed.

Den anden er magtesløs, for Magten er ligeglad med demokratisk teaterrøg, og dens udøvere gør altid, hvad der passer dem iført skuldertræk og franske øjenbryn.

Den tredje har til alle tider ført til det stik modsatte af den proklamerede hensigt og blot med vold og terror hjulpet Magten med at skifte tøj, hvorved det hele blev værre end før.

Den fjerde er besnærende, men selvsvinget af konspiranoid korrekthed udgør en achilleshæl af passificerende palaver uden noget form for gennemslag.

Tålmodighed, min ven, tålmodighed.
Har du set tegn på, at skingre skrål og skurrende dramaturgier har tiltrukket andet publikum end det i forvejen indforskrevne?
Mener du seriøst, at skråleriet har skabt en proces, der ikke allerede i lang tid har været i fuld gang, og som du nu prøver at tage æren for?
Og for at være pædagogisk inkluderende: Hvem er vi, der tror, at vi har indflydelse på en større menneskelig opinion ved et af flere af ovenstående scenarier for interaktion?

Tilgivenhed, min ven, tilgivenhed
Når du udtaler dig, bliver du hørt. Måske ikke af hele Verden, men hvis dette ikke er din urealistiske, megalomane ambition, så vil også afdæmpede udsagn blive hørt.
Når du skriger, lukker de lydfølsomme ørerne.
Når du taler lukker de nysgerrige ørerne op.
Når du presser for meget på, laver du støj i processen.
Når du stresser en i igangværende erkendelsesproces, modvirker du dine egne intetioner.
Du bliver, hvad du ser. Du ser, hvad du er blevet.

Jeg siger ikke, at Verden ikke er fuld af angst,
jeg siger, at hvis du selv er fuld af angst, er det kun angsten, du mærker.

Jeg siger ikke, at der ikke opererer onde Magter i Verden,
men hvis denne ondskab har taget bolig i dig, er det den, hvis sag du fremfører.

Jeg siger ikke, at du egentlig vil det onde eller vil angsten,
jeg siger, at begge vil dig, og at du har tilladt dig selv at være for længe i deres selskab.

Jeg siger ikke, at dårskab og umenneskelighed ikke er til at få øje på,
jeg siger, at dit øje er tunet ind på udelukkende dårskab og umenneskelighed,
så du ikke længere er i stand til at opdage en modsatrettet understrøm.

Jeg siger ikke, at der ikke findes spøgelser og ghouler og gespenster,
jeg siger, at når du færdes blandt dem, bliver du selv til et spøgelse.
Hvis dit sind er blevet til en skraldespand, er hele din Verden en losseplads.
Kend din fjende, men lad være med at tage bad i hans brugte badevand.

Undergangen

De talte alle sammen om Verdens Ende, dengang.
De sagde, de havde læst og tydet en kalender fra et land og et folk
på den anden side af havet, hvor det hele var forudsagt og hugget i sten.

Profeter mente, at vi var dømt til at gå under i flodbølger af skyskraberhøjde,
nogle mente, at en dødsplanet var på vej mod solsystemet,
andre mente, at en chokbølge fra det galaktiske centrum ville lamme os,
andre igen mente, at Solen ville udspy en elektrisk megafis,
der ville slette alle harddiske og hele kulturen bortset fra en håndfuld hulemænd,
der måtte starte hele den møjsommelige Darwin-Sisyfos kravletur fra nulpunktet før skeen og den dybe tallerken iført bar røv og dolk.

Eskatologslænget prædikede om Armageddon 2.0, Rovet, Opstandelsen, Den Store Høst.
Transhumanisterne prædikede om Singulariteten, den store ukønslighed, hvor den Store Blævrende Hermafrodit ville bemægtige sig en Verden af Cyborgs.
Finansprofeterne prædikede den store finansielle nedsmeltning, den likvide flodbølge.
Kold- og varmkrigerne prædikede om Verdenskrigen to end all Verdenskrige.
Ufologerne prædikede den store invasion fra Alpha Draconiske reptiler med små grå skævøjede gooks på ryggen i uskøn forening med mantoide insektkryb med lazerguns.

Konspirationsslænget messede deres jeremiader om Illuminati blodlinjer, transdimensionelle shapeshifters, Bilderberger burgerboller, Rothschild-Rockefeller’s rovdyrkapitalistiske rævekager, og det hele var sådan set godt nok på den onde måde, men de færreste var helt klar over, hvad de mente, de var på sporet af, og om de i det hele taget var på sporet eller bare var afsporet, udrangeret og afmonteret i mellemkrigstiden.

Globalistslænget blæste i deres overdimensionerede mediebasuner, at nu kommer kineserne og tar os, og nu kommer russerne og tar os, og nu kommer muslimerne og tar os, og nu kommer terroristerne og tar os, og nu kommer nationalisterne og tar os, og nu kommer klimaet fandenfiseme og tar os, og nu kommer Mephisto selv i skikkelse af Donald Trump og tar os, og nu, ja NU kommer EU-udbryderne og tar os, og hvis vi ikke tror på det, så kommer PET og tar os.

Til gengæld skulle vi ikke være bekymrede for horder af mandlige invasions-indvandrere i den våbenføre alder, der havde for vane at massevoldtage kvinder.
Vi skulle ikke tænke nærmere over massiv arbejdsløshed og skyhøje selvmordsrater.
Vi skulle ikke skænke os selv den tanke, at terror kræver finansiering af terror, og at pengestrømmen pegede direkte til terrorpusheren i vores eget baglokale, hvis vi havde mod og åndsevner til at tænke den tanke.
Vi skulle ikke falde i svime over striber af gift over himlen og døde fisk i affaldsplastik flydende rundt i kontinentstørrelse i verdenshavene, pesticider i drikkevandet og GMO i ciabatabollerne, for nu var miljø ikke et problem længere, det var Kliiimaet, der var Dyret i åbenbaringen.
Vi skulle ikke blive oprørte over, at Folketinget vedtog offentlighedslove, afskaffede civile rettigheder, indførte terrorpakker, godkendte kriminelle salg til halv pris af Energiselskabet betalt for skattekroner og vedtog påvirkningslove mod borgere, der modsatte sig yderligere krige, fordi de havde nået mæthedspunktet for nedsvælgning af politiseret kloakvand?
Vi skulle ikke blive anfægtede og harmfulde over, at vores navn blev brugt til at foranstalte fascistiske statskup og smide hvid fosfor og afberiget uran i hovedet på mænd, kvinder, børn og kameler et sted i udkantsverden, hvor peberet i mellemtiden var visnet.

For Verdens Ende var kommet, og vi red alle til hobe, mand og mus på ryggen af grisen i en adrenalinrus af dødsdrift udstyret med store forventninger imod hver vores på samme tid forelskede og rædselsslagne version af Afgrunden. Så da de aflyste The Show, blev der der først foruroligende tavst ….. hvorefter der blev vild opstandelse i dommedagskulten, og hvad i hede hule de bildte sig ind at komme at tage deres livs mareridt og offerrolle fra dem – livsdrøm var gået af mode, men livsmareridt var hot – her havde de lovet, her var der blevet opreklameret, her havde vi gået og forberedt os og knebet anus sammen i forventning om det Store Kapoof, og så kommer der nogen og siger, at det måske ikke var nødvendigt at smadre det tårn af legoklodser, vi lige har bygget, fordi der fandtes andre måder at gøre tingene på, og at der blev arbejdet på sagen 24/7.

Det skal så lige siges, at den er tricky den her, for det har nogen sagt hele tiden. Bare rolig, der er styr på tingene, vi er her for at hjælpe jer, bare vent, i morgen vil det ske, i morgen … Så meget har vi forstået og gennemskuet. Vi stoler ikke længere på, at de fine herrer og damer har tænkt sig eller ejer ånds- og håndsevner til andet end at servicere og bane vejen for mere af det samme shit, de har præsteret så længe mand kan mindes. Så vidt, så godt.

Men hvad nu hvis hele dommedagskulten har misforstået hele konceptet om Apokalypsen, og at de har tilbragt ALT for lang tid i deres beskidte urinstinkende badeværelse og deres overgroede køkken med tårnhøj uvasket service og utømte askebægre, så de ikke længere er i stand til at visualisere andet end pis og skrald og skod? Hvad nu hvis de har forelsket sig så indædt i deres eget selvskabte traume, at de er blevet narkomanisk afhængige af det? Hvad nu hvis de – mens de i øvrigt hånede fangerne i fængslet – selv er blevet så institutionaliseret i deres sortsyn, at DE nu er de indsatte i fængslet?

Hvad nu hvis de i mellemtiden er blevet de nye portvagter, der ikke tillader noget nyt at komme til? Hvad nu, hvis de har levet så længe i den Gamle Verden på dens betingelser og investeret al deres krudt på at analyse og kortlægge dens skyggesider, så de er gået i ét med skyggerne og som vampyrer vrider og vender sig, når der opstår et hul i mørklægningsgardinerne, hvorigennem en lysstråle afslørede, hvor meget røg, der er i deres indelukker?

Det må være noget nyt, de har fundet på, de onde, det er bare kontrolleret opposition, det er det 17 lag i narativet, hvor der er en konspiration inde i konspirationen inde i konspirationen, og de har regnet det hele ud i forvejen, for besidder al magt, og alle deres fjender er i virkeligheden kontrolleret af dem, vi ved det bare ikke, bortset fra garagevampyrerne, der ved det hele, for VI har gennemskuet, at det er uigennemskueligt.

Så hvad nu, hvis en Verden uden frygt døgnet rundt var en mulighed? Hvad ville de stille op derinde i skyggerne, hvis der kom en udstrakt hånd og tilbød dem muligheden? De ville ikke tage imod den, for de har forelsket sig i frygten.

Cheeef

Cheeef, jeg kan ikke komme på arbejde i dag, for der er nogle onde agenter, der har parkeret en stor lastvogn foran mit postkasse, så jeg ikke kan kan hente min ekstranøgle, så jeg kan komme ned i mit kælderrum og hente passwordet til min brødrister, og hvis jeg ikke kan lave en toast, så er jeg fuldstændig ukampdygtig resten af ugen.

Og hvis ikke jeg får min toast, så er jeg nødt til at gå på varig bistand, invalidepension og livslangt tilskud fra Statens Kunstfond, for eller får jeg det bare SÅ DÅRLIGT! Og det er også bare fordi, at jeg en gang for 20 år siden fik en overdosis af cannabis-mayonaise med radioaktiv tilsætning, så min hypotenuse blev så traumatiseret, og jeg blev ude af stand til udsættelse af basale behov.

Og hvis jeg ikke får hele mit ophold på Planeten betalt af alle de snotdumme, hjernevaskede får, der ikke ved, hvad andet de skal tage sig til end at betale hele mit ophold på Planeten, så kupper jeg ud, ja jeg gør, og flytter min fornærmelse til Uzbekistan, Uganda eller et andet land med U. Og i øvrigt synes jeg, at det er for dårligt, at de stupide får ikke gider at læse, hvordan jeg håner dem til døde, og at de ikke gider sponsorere min ferie til Landet U.

Men når jeg kommer til Landet U, så vil de helt sikkert betale resten af mit ophold derovre.

Cheeef, jeg kan ikke levere varen i dag, men bare lige i dag og måske i morgen og nok i virkeligheden resten af året, for jeg er nødt til lige at have lyst til at springe over til en anden leverance, for du kan jo nok forstå, at der er rigtig mange projekter, og jeg synes altså, at de lige pludselig bliver lidt for påtrængende i deres urimelige krav om den leverance, jeg har lovet, så jeg skynder mig at hive 14 andre projekter ind, så de kan hygge sig i hinandens gensidige ophobning.

Og hvis jeg ikke får min retmæssige udsættelse, dispensation, kompensation for manglende fuldbyrdethed, så skriver jeg et anklageskrift om de onde agenter, der har kørt en grå varevogn frem og tilbage foran min postkasse, hvor det klart fremgår, at de har stjålet nøglen til mit kælderrum og hacket min brødrister.

Og hvis ikke jeg kan slippe for at konfrontere min karma, så får I fandenfiseme en svada fra abstraktions-kataloget.
Og hvis naturen bliver for uforståelig, så ruller jeg gardinerne ned og skruer op for online-signalerne og netværker jer alle sammen til døde.
Og hvis stilheden bliver for påtrængende, så skruer jeg op for det indre CopenHell.
Og hvis der indsniger sig blot det mindste element af pligt, så skriver jeg et manifest ved navn Paradekataloget, der består af 144 afsnit på halvanden side uden punktum, der alle sammen begynder med Jamen det er også bare fordi at …

Cheeef, jeg kan ikke udføre dagens gerning og holde, hvad jeg lover, at jeg lover og sige, hvad jeg gør, og gøre, hvad jeg siger, at jeg lover, for det er ALT for simpelt for mit sarte og fragmenterede sindskompleks at bygge en gangbar bro mellem min virtuelle hjerne-tørrebumbler med 72 simultane vaske-tørre-tumble-programmer og den prosaiske verden af ussel ladsiggørlighed.
Så lavt lader jeg mit ikke min kurfyrstelige røv nedsynke.

Mørkets Fyrste og det Altseende Øje

Mørkets Fyste Marduk døde i 2016. Han fik ikke overgivet rettighederne til at videreføre sit Tusindårsrige til sine to sønner, så der opstod et tomrum. Det fremgår ikke tydeligt, hvorvidt dette tomrum var en del af et forudset, planlagt skema eller en uforudset hændelse. Hans rige gik under navnet Ordenen eller Det Ukendte Land (Unknown Country). Billedet på dette land, som er uden grænser og begrænsninger, kender vi billedligt som øjet i toppen af pyramiden, hvortil mennesker indtil videre ikke har haft adgang.

Det Ukendte Land har haft en særegen meta-økonomi, der bestod af den samlede økonomi fra de samlede lande på planeten Jorden. Øjet i pyramiden havde sit eget hierarki, der rakte udover det hierarki, som vi kan få øje på, og hvoraf vi kun kan erkende bunden af toppen som de gamle familier, der tilsyneladende har ejet alt på Jorden og kontrolleret deres ejendom via deres centralbankvæsen og deres andre institutioner. I virkeligheden ejede de intet, for deres rolle i den større sammenhæng var alle dage at være indsamlere (collectors), hvor de var pålagt at deponere alle deres ejendele og værdier i en trust. Når de havde brug for penge med et liv i luksus for deres tro tjeneste eller til projekter, der blev godkendt som værende i Ordenens interesse – fx at starte en krig – så blev der åbnet for midler til det.

Denne trust går i dag under navnet World Manna Holding Trust.

Da tomrummet opstod, trådte en ukendt men i forvejen veletableret styregruppe i karakter og indsatte en ny trustee. Denne trustee er af en helt andet beskaffenhed end Mørkets Fyrste, idet hun er et menneske, og som menneske har hun et menneskenavn: Kimberly Ann Goguen. Hun ansøgte ikke om jobbet men blev udpeget. Styregruppen vidste årtier forinden, at hun ville blive indsat, men i hendes læretid i det internationale bankvæsen fik hun bla. rollen som international rejsende med opgave at finde de guldreserver, der var forsvundet fra det amerikanske pengevæsen. I 2016 var hun med dette formål i Rusland, hvor hun mødte folk, der behandlede hende med en uventet og særlig respekt, og som sagde, at hun jo var den nye trustee. På blot et par år efter at have accepteret sin indsættelse som trustee blev hun uddannet i en dybere forståelse af, hvordan den sorte verdensøkonomi fungerede, at der nu var en helt ny situation, og i hvilken retning udviklingen bevæger sig. Som trustee er hun ifølge ordet trustee = betroet, altså ikke dikteret men netop betroet frihed til at udvikle metoder til at frigøre trustens midler til gavn for menneskeheden. Disse vil ikke blive frigivet til enkeltpersoners berigelse men til humanitære projekter i ordets egentlige betydning – altså ikke i den FN-slatne betydning, hvor pengene som regel ender i de korruptes lommer og går op i røg, hat, briller og bureaukrati.

De store familiers økonomiske ressourcer har været bundet på lukkede konti langt fra auditerbar rækkevidde. I den nye situation mistede de deres koder til at tilgå disse ressourcer. Den nye trustee har adgang til alle koderne, og hun er bundet op med avanceret bioenergetisk kobling til en quantum computer, så hvis nogen skulle finde på at sætte hende ud af spil, så ville det være forgæves og en tiltvungen adgang klappe sammen. Til gengæld ville tonsvis af belastende oplysninger om familiernes ugerninger i årtusinder omgående blive sprøjtet ud til offentligheden gennem et ekstensivt netværk af informationsudladninger.

Alle regeringer er blevet kontaktet og informeret om, at de nu har en helt ny situation, hvor de for første gang har mulighed for at erklære sig suveræne. Regeringer i Verden har været klar over, at de ikke indtil nu har været suveræne, men at de har været styret af en overnational enhed, der opererede fra skyggerne. De har været klar over, at hvis de tillod sig at afvige fra underkastelsen under denne Skyggeenhed, så havde Enheden magt til at knuse dem som personer og nationer. Denne enhed er nu ikke længere en enhed men en splittet ansamling af indbyrdes stridende oligarker og familier, der er desperate over, at de har mistet kontrollen.

Familierne, globalmafiaen har stadig midler og kontrolsystemer, de er stadig i stand til at gøre stor skade, de kan stadig blokere for mangt og meget og gennemtvinge dele af deres agenda. Men de kan ikke forny deres ressourcer længere, så flere af deres institutioner er lige nu funktionelt bankerot. Det gælder Den Internationale Monetære Fond, Verdensbanken og FN + en stribe lignende entiteter. IMF har ifølge min kilde og dennes kilder været ude og tigget/truet regeringer og nationer til at indbetale på deres konti, da de er løbet tør. Spørg John Perkins, om han har ondt af dem …

Det er almindelig kendt, at hovedsædet for ‘Ordenen’, som vi kan kalde dem, efter det Britiske Imperiums fald havde hovedsæde USA, og derfor ser vi en intens del af kampen udspille sig her. Der er mange spillere på banen i et oprør mod og opgør med, hvad man har kaldt for The Deep State. Der er aktiveret et netværk af nøglepersoner med rod i det amerikanske efterretningsvæsen og militær. Nogle af dem udtaler sig direkte som identificerbare personer i offentligheden, andre opererer bag skærmen for at sikre det konstante flow af information til de rigtige personer. Andre igen er hverken fra militær, efterretninger eller interne regeringskredse, men er udset til som mediepersoner – og for guds skyld ikke mainstream-mediepersoner! – til at viderebringe oplysninger til offentligheden.

Et retsopgør af historiske dimensioner svarende til post-WW2-opgøret i Europa – men af en helt anden dybde og karakter – er under opbygning, og vi kan allerede se tydelige tegn på det. Sideløbende med denne del af opgøret foregår der en global finansiel omlægning af økonomi, som er sværere at sætte fingrene direkte på indtil videre. Den er lige nu i sine indledende fase og derfor ikke tydelig identificerbar. Det skyldes, at operationerne foregår i det sorte økonomiske felt, i feltet for sort økonomi, sorte budgetter, manglende trillioner – og tallet vokser dag for dag i takt med, at det optrevles. Lad os ikke komme nærmere ind på de 100-vis af trilliarder i giftige derivater, der flyder rundt i finans-cyberspace.

Der tales en del om Space Economy og Break Away Civilisation. En forklaring er, at de Ydre Rum nu implementeres af Ordenen som det ny Panama, Cayman Island, Jersey, Lichtenstein og hvad det Britiske Imperiums og City of Londons forskellige skatte-skalkeskjul har heddet i årtier. Hvorfor har den amerikanske præsident annonceret The Space Force? Det har han, fordi han er fuldt klar over, hvad der foregår, og hvad hans rolle i det er. Like it or not, nyfrelste antitrumpister.

Træk lige vejret og ryst på lampen, det var noget af en svært fordøjelig mundfuld.

Hvordan kan jeg, forfatteren, bloggeren, sidde og sige den slags? Og lad det være sagt helt overordnet: jeg er ikke forpligtet til at stryge mine læsere med hårene og bekende mig til de trends, der blæser med vinden om, hvorvidt den omtalte præsident er alt, hvad globalisterne, venstrefløjen og de ny-frelste og neo-reaktionære undergrundskonspiratister mener, vi skal mene om hans tiltag. Eller det modsatte for den sags skyld. Jeg har ikke behov for umiddelbar behovstilfredsstillelse, og jeg forbeholder mig den fulde ret til at anskue handlinger og hændelser udfra en afventende og observerende position med det størst og bredest mulige perspektiv in mente.

Så hvordan? Forfatteren, bloggeren fik for nyligt et prik på skulderen fra uventet hold i form af en person, en entreprenør, der i sit eget omfattende virke og livsprojekt og med rod i det danske landbrug har stukket sin næse helt ind i dragens hule, og som simultant men fra et helt andet sæt af forudsætninger har fulgt stort set de samme spor som undertegnede. Ganske overraskende og ud af den blå luft. Eller findes der noget, der er tilfældigt, er det sådan, virkelighedsklaveret spiller?

Hvad der er endnu mere signifikant er, at min kontakts projekt via dets entreprenante tiltag voksede til globalrelaterede dimensioner og fik stor bevågenhed pga dets muligheder og nytænkende karakter, hvilket involverede clearing til IMF (det krævede en ansøgning på 6000 sider!), hvor der opstod kontakt til det Deep State-niveau, som er beskrevet ovenfor. Min kontakt har ført direkte samtaler med trustee, Kim Possible (pseudonym for Kimberly Ann Goguen), og hendes højre hånd Tank (pseudonym for Stefen Rogue … rigtigt stavet?). Det var på det punkt i projektet, at vedkommende fik den danske landbrugsmafia, sammenspiste bestyrelsesmedlemmer og aktører fra Den Danske Bank som saboterende og manipulerende modspillere.

Den Danske Bank, hmm … har vi hørt om dem for nylig?

Jeg skal ærligt indrømme, at scopet i disse oplysninger, som jeg kun har antydet her af hensyn til min kontakts anonymitet, var så omfattende, at jeg ikke umiddelbart kunne godtage dem som rå data. Det ville være både naivt og forhastet. Dette kunne være endnu en af disse historier, der er konstrueret for at erstatte fear porn med hope porn. Der var blot det, at detaljegraden i informationerne, deres overensstemmelse med alle de myriader af krydsrelaterede informationer, jeg indtil videre har opbygget og det faktum, at min kontakt på ingen måde var en naiv eller utroværdig person ejheller en person, der var udspekuleret, hvilket gjorde, at jeg ikke var i stand til at afvise det.

Tilbage til fortællingen. Det er klart, at den ovennævnte trustee konstant må frygte for sit liv og må have en kreds af kompetente vagter omkring sig. Det har hun via involveringen fra de omtalte kredse i efterretningsvæsen og militær. Rothschild-familien, der er en væsentlig del af Kabalen eller Ordenen har direkte og ikke uventet truet med, at hvis de ikke omgående fik deres koder og deres adgang til trusten tilbage, så ville de fyre biologiske våben af mod menneskeheden! Kabalen/Ordenen (= New World Order) har været vant til som små børn at få deres vilje vha af lignende grovheder som i benævnte trussel. Medlemmer af denne familie har før pralet med, at de var ansvarlige for de to verdenskrige, så det har de i det mindste indrømmet deres forbrydelser. De fleste med en vis indsigt er heller ikke i tvivl om, at Projekt Israel er deres værk, et makværk der har har tjent deres sag med terror og folkemord i hele sin levetid, og hvis alle disse informationer eller blot en væsentlig del af dem er korrekte, så er det nyligt afskudte Jerusalemsprojekt og den våde drøm om det Ny Tempel som hovedsæde for en ny illumineret verdensregering og en ny syntetisk-satanisk designerreligion på vej til at gå i vasken.

Informationerne må som sagt behandles med sund skepsis. Med sund skepsis menes, som jeg har understreget, en kombination af afventende observans, hvor udsagnene hele tiden skal holdes op imod, hvad der rent faktisk finder sted. Det er den samme skepsis, som bør anlægges i forholdet til den amerikanske præsident. Jeg er lodret uenige med de folk bla i mit netværk, der har sat sig i hovedet at anskue manden som blot endnu et Deep State-produkt. Skepsis bør igen være: gør manden, hvad han siger, han vil, eller gør han det ikke? Venstrefløjen og de nyfrelste antitrumpister i undergrunden, der ikke godtager andet end ideelle 100% tydelige glansbilleder, der taler deres klicheesprog og gør alting efter deres dogmatik, har nu ladet sig indrullere i globalisternes agenda og er blevet det, som de beskylder stort set alle andre for: kontrolleret opposition.

Det er klart, at vi skal være på vagt for de mangelagede konvoluteringer og fake news, der udspys fra globalisternes troldefabrikker. Vi skal også være påpasselige overfor lækager af insiderinformationer, for vi står udenfor The Inside og er afhængige af, hvad der slipper igennem ildmuren. Derfor er diverse reaktionære attituder forståelige nok, men jeg advokerer her for en anden, mere observerende og efter min mening mindre selvdestruktiv attitude.

Det samme er jeg ankommet til i forhold til det besynderlige fænomen kaldet Q-Anon. Det lå lige til højrebenet at stemple det som et hoax, en psyop, et udhængsvindue, et stykke hope-porn. Det ville være forudsigeligt ifølge gængs konspiranoia-dogmatik, og det var min holdning hidtil. Men når jeg læser de vedholdende budskaber nøje punkt for punkt og sammenligner med faktiske hændelser, så er det svært at benægte, at der er en konsekvent sammenhæng. Det er den samme besindige attitude, som dr. Joseph P. Farrell valgte i en samtale med Richard Dolan. Igen: hvad siges der <> hvad sker der. Observer, vurder. Folk, der blot afviser Q som et hoax glemmer, at det netop er, hvad Q lægger op til. Altså: vi giver jeg en stribe hints i punktform, gå selv ud og se efter, hold øje med, hvad der sker, oberver, vurder.

Fear-porn-kulten i undergrunden viser desværre her, at de har malet sig selv op i et hjørne, hvor de er blevet apokalypse-narkomaner, og enhver anfægtelse af deres totalitære rædselsscenarier stemples herefter som politisk ukorrekt, utilladeligt og utænkeligt. De har defineret sig selv som de sande profeter, der har patent på, at ulven kommer, og de har slået sig op på at debunke alt, hvad der rører sig i horisonten. Det har placeret sig selv på en piedestal udstyret med nærmest alvidende gennemskuelseskraft, og alle deres udsagn er udstyret med frontpartiet: ‘Jamen, det er jo bare sådan nogle, der …’, underforstået, at det ved enhver, der er udstyret med en hjerne som dem, og hvis nogen mener noget andet, så er de ovre i fjendens lejr. Undergrunden er ved at stagnere og degenerere ligesom venstrefløjen med tiden gjorde. De definerer sig selv udfra deres bemalede fjendebilleder. The left-overs er i dag stort set til at lukke op og skide i. Når man tager patent på kritisk sans og retten til at tyde tegn i Verden, så har vi set, hvad vej det går. Det kaldes Hybris. Undergrunden er nu ved at slå ind på den samme rute, og de glemmer, hvor bekvemt det er at sidde hjemme i deres tilrøgede karlekamre foran computeren og profetere. De er ved at blive til vor tids parallel til fortids skrivebords-kystbane-champagne-socialister, der snakker og paroler Fanden et øre af, men aldrig bevæger sig udenfor deres cocktailparties.

Min insiderkontakt har påpeget, at der er en sammenhæng mellem den omtalte trust og fænomenet Q. De efterretningskredse, der er baglandet bag Q opererer efter Sun Tzu’s principper: Lad være med at forstyrre en fjende, der er i færd med at ødelægge sig selv. Et eksempel er den nyligt overståede amerikanske valgkamp, hvor man i forvejen vidste, at der ville blive begået omfattende valgsvindel. Der blev ikke grebet ind under valget, men svindlen blev monitoreret og registreret. Trods svindlen – en gentagelse af valgkampen før hans indsættelse i embedet – vandt Trump adskillige mandater til senatet, hvor alle de vigtige kontrolinstanser findes. Demokraterne/globalistlakajerne var dog ikke helt tilfredse med deres fremgang i The House, for de vidste godt, at der var ugler i sumpen. De er i fuld gang med at destruere sig selv (Sun Tzu), mens Trumplejren forbereder sig via indsættelser af egne folk i bla retssystemet ved at fjerne de korrupte folk, der er indsat af globalisterne og The Deep State, så de implanterede FISA-tilladelser til overvågning kan afsløres, så der kan åbnes forseglede sigtelser (sealed indictments), anstilles militære domstole, osv. Igen-igen: hvad bliver der lagt op til <> hvad bliver der rent faktisk iværksat? Observer, vurder. Undergrunden er ikke i tvivl: det er bare luftfrikadeller, og hvis det så sker alligevel, hører jeg dem allerede fremmumle deres parade fra kataloget: Nåmennee … det hele er jo bare infights mellem rivaliserende mafiagrupper fra The Deep State, for de er jo allesammen bare sådan nogle, der … De har bundet sig op på én tydning, de har satset alt på én hest, så hvis den skvatter i opløbet, er de blanket af.

Og hvad værre er: den éntydige tydning er kedelig, perspektivløs og fantasiløs. Den er triviel og repetetiv og hvad ENDNU værre er: den ødelægger vores evne til at visualisere og som Gandhi efterlyste: Become the change, you want for the World. Den apokalyptiske entydighed er irrelevant i forhold til at forandre noget, da den i sit væsen er fastholdende og frygt-fikserende. Vi skal lære os selv at tale om Ondskabens Misvælde på en mere ‘arrogant’, ignorerende facon, der ikke på en bagvendt måde er med til at forherlige den. Vi skal erstatte frygtmanende messemusik med humor. Hvis vi ønsker en Verden, hvor vi ikke skal leve i frygt, så skal vi aflære os selv at frygte pr. automatik.

Yeah, I get it. Der er blevet talt med STORE BOGSTAVER om Verdens fortrædeligheder, fordi der i lang tid har været en mur af apati og uvidenhed om disse. Der var ikke rigtig hul igennem, og vi havde det med at blive utålmodige. Men når denne viden så er ved at indfinde sig, kunne vi så ikke lade være med at tage kvælertag på den og skrige endnu højere om, at det heller ikke er godt nok? Kunne vi ikke være fødselshjælpere for den udvikling, som vi med et touch af selvfedme mener, at vi selv har været med til at sætte i gang? Ville det i virkeligheden ikke være velgørende, hvis vi mistede monopolet på erkendelse af dybere sammenhænge, og erkendelsen bredte sig ud? Er det måske dér, den ligger, er der et element af misundelse? Altså c’mon!

Så kære medsammensvorne, er det ikke på tide at komme videre og blive lidt voksne? En tid til at grave, en tid til at råbe, en tid til at bygge op. Og en tid til i al beskedenhed at gøre det lille eller mellemstore, du kan, og som du sørger for kommer ud af tågerne og lander i virkelighedens verden.

Men Cheeef, der sidder en kæmpestor blå ugle med solbriller udenfor mit vindue og tuder i telefon hele natten, så jeg ikke kan sove, og så jeg er nødt til at aflyse alle mine aftaler med virkeligheden, og-og-og …

HOLD NU KÆFT, ERIK! Du møder op om en halv time, forstået?!

ok Cheeef, så kommer jeg …