Billedfabrikken

Hollywood er en billedfabrik, der er medskaber af vores virkelighed.
Og de ved det. Ejerskabet til fabrikken er fuldtud klar over, hvad de har i hænderne.

Der er skrevet hyldemeter om deres Hollywood, deres agendaer, deres metoder, deres forudsigelsesprogrammering, deres CIA-infiltration, deres ejerskab (jøder, jesuitter, Scientology, det kinesiske kommunistparti) og deres okkulte esoterik (fx. Jay Dyer: Esoteric Hollywood, bd. 1+2). Deres misbrug og storforbrug af menneskeligt materiale er noget, som nærmest alle er klar over. 

Dystopia-Sci-Fi-transhumanistisk-Fantasy har været den store genre i årtier. Og folk kan åbenbart ikke få nok af den. Genren er gerne spækket med CGI-effekter, teknokratiets våde drøm om megaurbanisering og kan kaldes for globalisternes Agenda 2030 som tegneserie. Et par generationer er vokset op som funktionelle analfabeter, der aldrig har læst en bog fra ende til anden men kun tegneserier, så nu vil de have animerede filmiske tegneserier. Det vil have bogen læst op som billed-godnathistorier. Hvis de har læst en bog eller to, så er det gået i stå ved Harry Potter. De har ikke engang læst Ringenes Herre, der som litteratur er langt bedre, men ellers nærmest læser sig selv, for de har kun set den på film.

Sci-fi-genren har selvfølgelig sine mesterværker. Blade Runner er stadig stilistisk uovertruffen og stildannende uden sidestykke. Alien-serien er på samme niveau. The Matrix 1 er med up-front og Terminator 2 holder. Men hold da helt ferie, hvor er der meget oppustet skrammel i denne på mange måde pubertære genre. Hvor er plot og skuespil ofte banale og decideret pinlige. Den russiske instruktør Andrej Tarkovski valgte at gå i en anden retning. Her foregår alting umådeligt langsomt og ofte uden en masse ord. Hans valg af virkelige dystopiske landskaber tog så livet af ham, for han valgte at filme Stalker og Dommen i landskaber der var forurenet af radioaktivt affald fra sovjettiden.

Lad os kigge på en af de seneste års Hollywood-baskere med to sæt briller på. 
Filmen er Jupiter Ascending fra 2015.

Anmeldelse:
Jupiter Ascending er ikke noget egentligt mesterværk. Den er blot endnu en dyr, velproduceret og glamourøs produktion fra det par, der engang hed Warchovski-brødrene, og som nu begge er transvestitter kaldet Lilly og Lana. Det er vældig trendy og kønspolitisk korrekt i pedo-LGBT-Antifa-adrenachrome-mee2-Hollywood, det er vældig Epstein-Weinstein-Whateverstein-agtigt. Jeg har blot tvunget mig til at se den, da jeg fik et hint om, at der var en hel del i plottet, det var værd at bemærke sig, fordi det var meget præcist. Jeg var forberedt, så jeg overlevede, så dårlig var den bestemt ikke.

Den lede skurk Balem Abrasax spillet af Eddie Redmaine er indrømmet en genistreg. Han er en hybrid mellem Ødipus- og Elektra-komplekset, for han er forelsket i den mor (Ødipus), som han har slået ihjel (Elektra slog sin far ihjel). Sean Bean har en velspillet birolle som Stinger. Douglas Booth gør fyldest som Titus, den smukke forførerskurk, det lykkes ham at være lidt sleezy-farlig, sort of … Hovedrollen og hendes mandlige med-helt spillet af Mila Kunis og Channing Tatum er smukke-perfekte Hollywood-stereotyper taget lige ud af fitness-centret for millennials. Alle andre er middelmådige set i den seriøse skala. Jeg kæmpede mig gennem to timers rabalder, uptempo-apokalyptisk genbrugs-plagieret destruktionsræs i over-coloreret plastikindpakning med endeløse cliff-hangers, 3D-effekter og smartass one-liner-dialog. Mange vil synes, at det er skideflot, og det er det sådan set også, hvilket jeg sagtens kan blive fascineret af. Men hvis man ikke kan strippe en film for alle effekter, og filmen stadig fungerer som et nøgent teaterstykke, så er det ikke en rigtig god film. Den fungerer kun med effekterne, og en god film er nødt til at have et solidt standalone-skelet, en kerne af substans.

Man sidder og ønsker, at det hele var mindre selvhøjtideligt som i fx Det Femte Element, der i det mindste tager pis på genren, mens den leger med den. Eller den herlige Mars Attacks af geniet Tim Burton.

Fiktion versus virkelighed

Plotanalyse:
Det interessante er imidlertid plottet og især dets elementer. Så jeg trækker lidt i land med, at filmen mangler substans, for der er på en måde en skjult substans. Altså overordnet er hovedplottet ikke andet end det sædvanlige: Helten –  her heltinden, hvilket også er vældigt trendy i det politisk korrekte Hollywood – bliver smidt ind i opgøret mellem den onde skurk og hans verdensherredømme men vinder efter langtrukket møje og besvær og redder verden og menneskeheden. Så fik vi en ny variation over den skabelonhistorie.

Elementerne – her bliver det mere interessant, for det er her præcisionen indtræffer. Warchovski-trans’erne har åbenbart fået fat i noget insider-info i Kabbalen og dens plan for menneskeheden. 

Høsten – the Harvest:
Man kan sige, at det bare er The Matrix om igen om med fængselsplaneten, hvor mennesker er dyrket materiale og bliver høstet som energi til fordel for en parasitisk struktur. I The Matrix fremgår det ikke helt tydeligt, hvem der er høstmanden. Det er vel nærmest som i Terminator 2, Den Kunstige Intelligens aka Lucifer-programmet eller The Machine World. I Jupiter Ascending er der tale om en slags overmennesker, en slags guder i græsk forstand, der eksisterer et sted deroppe i deres Parnas og styrer, hvad der foregår dernede på Jorden. Abraxas – eller Abrasax, begge stavemåder er mulige rent mytehistorisk pga af en misforståelse mellem græsk og romersk stavning – er her et familiedynasti. Jorden er deres høstmark, og menneskene er deres høst. Høstproduktet er en flydende substans lagret i kølerum på cylindre. I The Matrix er det elektricitet, de høster, for menneskekroppene er installeret i en kæmpe power-plant. I Jupiter Ascending er det en mellemting mellem deres blod og deres DNA i flydende form.

Bare dette ene delplot i filmen åbner for sluseporte af associationer. Navnet Abrasax/Abraxas er på ingen måde tilfældigt valgt. I græsk gnosticisme er det navnet for Universets Skaber på den anden side af gud-og-djævel, altså godt og ondt-dualiteten. Det er i den tilhørende alkymistiske symbolik aftegnet som en skikkelse med hoved som en hane iført horn og med en underkrop som to slanger. Abrasax er også en familie. Den er ifølge mine kilder den overordnede familie i det multivers, som Jorden tilhører – Underverden, Verden og Oververden. Det er dem, der har styret The Dragon Families og Order of the Black Sun. Indtil for nylig.

Deres styring involverer en høst af alle ressourcer på Planeten Jorden og har gjort det i 16.500 år. I Jupiter Ascending hedder det sig, at datteren til den myrdede mor og altså søster til Balem Abrasax er 14.004 år gammel, og at det skyldes, at de i deres verden har adgang til en foryngelseskur, gudernes nektar, deres udødelighedsdrik. I filmen tager hun bad i nektaren og kommer op 20 år yngre. Men mere udødelige er de altså ikke, siden de kan aflives af deres egne.

Navne i film er sjældent tilfældigt valgt. Balem – Baal antyder har noget at gøre med Baal-kulten fra oldtiden Fønikien eller snarere Kanaan. Der blev ofret jomfruer og børn til dæmonen. Han afbildes som en kæmpe menneskeskikkelse med dyrehoved, nogle gange en tyr, andre gange en ged, andre gange igen som en løve med horn. Altid med horn. Menneskeofring er et globalt fænomen fra oldtiden, og vi finder det fra Asien til Sydamerika. Igen ifølge mine kilder, er denne forbindelse rigtig, da Abrasax er oprindelsen til Order of The Black Sun, den ene af de to megamafiaer, der har styret Verden. Ofringen svarer til den høst af livsenergi, der vises i filmen.

At der har fundet en sådan løbende høst sted på Jorden er yderst virkelig. Mennesker er blevet behandlet som dyr i en kødfabrik, som slaver i en arbejdslejr med lænker fysisk-økonomisk-social-psykologisk siden tidernes morgen. I Jupiter Ascending er der tale om Den Store Høst, hvor hele afgrøden bliver hugget ned på én gang. At herskerklassen på Jorden har haft det i tankerne, og at det var deres intention, er heller ikke forkert. Vi kender deres eugenik-planer fra deres udsagn, nedfældet i sten i Georgia, USA eller kommende ud af munden på Bill Gates. Vi kender også deres forbrug af ‘nektar’ fra menneskelige substanser i form af den satanisk-pædofile herskerklasses indtagelse af adrenachrome, en substans udvundet af transformeret adrenalinpumpet blot fra ofre især børn, der er døde i en tilstand af ekstrem angst. Vi ved også, at handel med mennesker og menneskelige substanser i dag har overhalet drughandel som den mest indbringende undergrundsbranche.

Da Abrasax-familien, der er identificeret som overhovedet for den globalparasitiske struktur, blev amputeret trinvist mellem 2012 og 2020. Deres tilflugtssted var store underjordiske byer. Disse byer blev destrueret i forbindelse med Den Blå Måne 29 oktober 2020. Deres Black Sun-hovedbestyrelse blev likvideret ved deres forsamling i Bonn ved Høstmånen 17 okt. 2020. Altså i den okkult-sataniske nøgle-periode i form af en ‘oktober-overraskelse’, der for en gangs skyld var udenfor deres kontrol og ikke faldt ud til deres fordel. I mellemperioden blev deres Illuminati-ledelse i Schweitz likvideret. Da alle deres hitmænd, der hvert år plejer at modtage deres kontrakter og ordrer, mødte op i New York, udeblev deres kontrakt og ordrer. De blev simpelthen ikke ringet op, for der var ingen i den anden ende af røret. De ventede forgæves i flere uger.

Jeg er helt klar over det, dette er for fantastisk til at være virkeligt og jeg har det selv sådan, at det er så utroligt, at jeg må parkere det i det muliges felt, hvor dette felt ikke er muligt at tjekke ud som sådan. Men det er helt præcist, hvad min kilde oplyser, og grunden til at jeg parkerer det er, at jeg ser tilstrækkeligt med tegn på, at det rent faktisk har fundet sted. 

Og det bliver vildere endnu.
Buckle your seat belt, Dorothy, ’cause Kansas is going bye-bye!

Herefter skete der det, at Abrasax-familien hiver det menneske – en kvinde med det rette DNA – der har overtaget kontrollen med Quantum-styresystemet, det finansielle system, den centrale trust, informations- og efterretningssystemet, mapping-systemet, adgangskoderne … de hiver hende for selve Det Galaktiske Råd, hvor der sidder repræsentanter for alle indbyggere og menneskelignende og sikkert også ikke-menneskelignende men intelligente indbyggere i galaksen. Her får de imidlertid at vide, at der er indgået en fredskontrakt på Jorden, at alle har skrevet under, og at de derfor ikke har ret til at blande sig længere. De vælger så at hive teltpælene op og flytte sig udenfor rampen og søgelyset. Men selvom overhovederne af de ordener og underfamilier, som har udført deres arbejde indtil videre, har fået hovederne hugget af, så fortsætter Abrasax-dynastiet/syndikatet med at udstede ordrer til dragekroppen uden hovede – altså direkte til den tiloversblevne struktur. Så bliver de selv hevet for rådet, fordi de har forbrudt sig mod Rådets dekret, hvorefter de bliver sat i karantæne i, hvad der svaret til 1000 år på denne planet (365 dage er unikt for Jorden som rotations-år i forhold til Solen).

Igen, jeg ved det, jeg indrømmer det, det er for vildt til at være rigtigt, og jeg opererer helt bestemt med muligheden for, at det hele er et stykke sofistikeret fiktion. Men min intuition i kombination med de konstante krydstjek, jeg har mulighed for at gøre, siger mig indtil videre, at det er ganske virkeligt. Jeg har i en årrække nu haft adgang til informationer fra The Office of The Guardian via UNN, United Network News. Alle kan købe sig adgang. Der findes enorme mængder unikke informationer, som ikke findes andre steder. Hvis det hele er en fiktion, så er det for det første et enormt informations-apparat at sætte i værk for max 6.000+ mennesker worldwide (2023-tal), der har adgang. Dernæst er det helt umuligt for folk, der opfinder virkelighed at være 100% konsistente og ikke-selvmodsigende. Det har ikke været muligt for mig at fange dem i den slags. Hvad der mangler på nuværende tidspunkt er, at de ting der foregår i det skjulte lige nu, brænder igennem til offentligheden. Men det foregår udenfor rampen af den simple grund, at de strukturer, der er i færd med at blive taget ned, befinder sig udenfor rampen.

Kvinden, vi taler om, den virkelige udgave af Jupiter Jones, blev selv scannet for sit DNA som i filmen og fik konstateret det reneste DNA i forhold til den oprindelige EVA-slægt. Your Majesty, som det så sødt hedder i filmen, er altså en konstatering af arvefølgen, hvilket vil sige adgangen til at kontrollere Quantum-systemet. Sagt på en anden måde: Et kvindeligt væsen med den højeste form for integritet og moralsk-spirituelle standard samtidigt med, at hun er et 100% menneske. Det er den afgørende forskel på det hidtidige drakoniske regime, der har været en 16.500-årig militær undtagelsestilstand, hvor mennesker ikke har været suveræne, og hvor Jorden har været under herredømme af dracos og Abrasax. I filmen er der netop denne skønne sammenblanding af reptiler og guder, hvor reptilerne er tjenere for guderne.

Kvinden, vi taler om, er som i filmen af russisk herkomst (Romanov-slægten), men hun vaskede ikke lokummer som i filmen og hadede ikke sit liv. Derimod blev hun udlært i elitens bankvæsen og sad til bords med disse uvæsener i en årrække. Hun lærte udover bankvæsen i dens esoteriske form også, hvor umenneskelige uvæsenerne var. Som i filmen finder der et opgør sted, hvor overhovedet for pyramidens top med det altseende øje, Marduk’en og hele hans porteføjle omkommer. 

Kvinden, vi taler om, er flere gange som i filmen forsøgt ombragt. I modsætning til i filmen skyldes hendes overlevelse ikke ridderen på de hvide rulleskøjter, der kommer og redder hende i frit fald. Det skyldes hendes integritet og indre styrke + beskyttelse fra sit bagland. Hun siger selv, at hun har The Source (Gud) i ryggen, og at der bliver passet på hende. I starten af filmen er der en scene, hvor hun bliver forsøgt abduct’et og aflivet af en stak grå aliens. En rigtig shoot-out theMatrix-lignende scene med Trinity i et lokale med fliser på væggene et sted i Rusland. En af de mest imponerende scener i filmen. 

Kvinden, vi taler om, blev forsøgt overtalt af Marduk’en til et ægteskab men afslog. Han vidste, at hans kontrakt var udløbet på planeten, men forsøgte at forlænge den. Hans aflivning bestod i, at han indtrådte i en koma. 

Kvinden, vi taler om, er virkelig og har et navn. Hun hedder Kimberley Ann Goguen. Hun er, hvad der på engelsk hedder The Sole Sovereign (Your Majesty i filmen) over styresystemet og har tænkt sig at åbne det for direkte kommunikation mellem systemkernen og det enkelte menneske. Det er ikke en titel, hun gerne bruger, for hun går gerne under hendes funktionelle navn i den pågående operation, Ground Command, da operationen i denne fase er en militær operation. Hvilket antyder, at der også er en Air Command. Hun har med andre ord tænkt sig at forbipassere hele det megakompleks af parasitiske mellemled mellem trusten, der i starten blev kaldt The Unknown Country, og du og jeg. I dag bliver det kaldt for Alfasystemet, og den direkte forbindelse er lige nu fuldt etableret. Det mørke modpart i den hidtidige verdenskorden, Omegasystemet, er lagt ned. Herskerklassen opgiver selvfølgelig ikke frivilligt deres privilegier, hvilket er den globale krig, vi er vidne til på alle fronter. Men krigen er på sin vis allerede tabt for dem, og deres sidste muligheder for at genskabe deres fordums megalomane imperium er forseglet.

Det underlige er, at ALT falder på plads i forståelsesbilledet af Jupiter Ascending, hvis vi forstår denne bagvedliggende struktur og det interne opgør + eksterne tiltag. Artiklen her er skrevet i 2020 på nedersteetage.com og genudgivet i juli 2022 her på overetagen.dk. Ved et genbesøg og let revision her i juli 2023 er vi allerede et par år inde i operationen, og den er langt fremskreden. Der er stadig kun ca. 6.000, der har købt sig adgang til UNN, men opmærksomheden om operation er nu nået helt til tops i resterne af det gamle styresystem, at de er gået i panik. Det bliver langsomt men sikkert pillet fra hinanden.

Jeg forventer, at det kun er et spørgsmål om ganske kort tid, før det hele brænder igennem som mainstream-info. Jeg forventer også paradoksalt, at de såkaldte alternative medier vil være meget skeptiske og muligvis irriterede, når det sker. For hvad skal de så give sig til. De har jo levet af at gøre deres stuff netop fordi mainstream var støvsuget for virkelig info. Men det er kun et foreløbigt gæt.