Dialoger

Dialog 1

Du citerer nogen gange Biblen. Vil det sige, at du er kristen?

Jeg skal lige høre, hvad du mener med kristen.

Ja, det ved du da godt, altså kristen.

Nej det gør jeg faktisk ikke. Jeg vil vældig gerne svare dig på dit spørgsmål, så derfor vil jeg gerne først høre, hvad du spørger om.

Altså om du tror på Gud og såen noget.

Nu er jeg endnu mere forvirret. Gud siger du, hvad er det for en tingest, du tror, at jeg tror på?
Og hvis jeg, som du antyder, tror på tingensten, du kalder for Gud, skal man så være kristen for at gøre det? Er hinduer, muslimer og jøder og alle de andre ikke kvalficeret? Prøv lige igen.

Nammenee … er man ikke kristen, når man læser Biblen?

Satanister læser også Biblen. Det er de nødt til, for satanisme består i at vende alt bibelsk 180 grader rundt og hænge det på hovedet.

Æhmenne … er du så satanist?

Du kan godt høre det selv ikke?

Jammenee … jeg forstår det ikke.

Det er rigtigt, det gør du ikke. Og derfor forstår jeg ikke, hvad du spørger om. 
Det dunkelt tænkte er det dunkelt talte. Og lige nu får du ikke det dumme svar, du havde forventet. 
Lad os lige prøve igen, Batman. Kom op med et spørgsmål, og formuler dig.
Jeg har for øvrigt lige svaret på begge dine ikke-spørgsmål.
Man behøver ikke at være kristen for at tro på Gud, hvis det er det, man gør.
Man behøver ikke at tro på Gud for at læse Biblen, hvis det er det, man ikke-gør.

For nu skal du høre. Grunden til, at du spørger dumt er, at du ikke har formuleret overfor dig selv, hvad Biblen er for en størrelse, hvad tro er for en størrelse og hvad Gud er for en størrelse, og derfor ville du heller ikke være i stand til at forstå svaret, for hvad vil det overhovedet sige at være kristen.

Grunden til, at jeg lige driller dig lidt er, at jeg bliver en smule irriteret på folk, der ikke har udfordret sig selv med spørgsmål i den dyre afdeling, altså de dér store spørgsmål til Livet og Tilværelsen, og dernæst møder op og regner med, at det er der nok nogen, der gør for dem. Altså kan jeg ikke lige få facitlisten, så jeg ikke behøver at gøre regnestykket selv.

Jamen er du så kristen eller hvad?

Du er da skide-ligeglad med, hvad jeg er eller ikke er. Du vil bare gerne sætte et eller andet klistermærke på maven af mig, så du kan slippe for at tænke. Det er lidt for nemt, er det ikke?
Hvad tror du, der står om i Biblen?

Ææh … noget med Gud og de 10 bud og Jesus.

Er det, fordi du har læst i Biblen?

Arhj ikke rigtig, det er sgu lidt for helligt for mig.

Og hvordan kan du vide det, når du ikke har åbnet den og læst i den?

Dæøe ved jeg ikke, men er det ikke lidt sådan?

Spørger du mig, eller spørger du ud i den blå luft? Og skal jeg gentage spørgsmålet?

Nu har jeg glemt, hvad det var.

Du har nok snarere ikke hørt, hvad der blev spurgt om.
Hvordan kan du vide, hvad der står i en bog, du aldrig har læst?

For dee-det siger de.

Hvad nu, hvis de, der siger noget, er lige så dumme som dig, så er du jo lige vidt.
Og hvad vil det sige at være hellig?

Aijj … nu gør du mig usikker på det hele.

Godt, for du er vist lidt for sikker på, at du har fattet noget af det hele, når du rent faktisk ikke har.
Den dag, du begynder at pille lidt ved dine små fnattede forstads-fordomme om visse ting og sager, så er du på vej til at forstå noget.

Jammn, jeg vil bare gerne ha’, at du skal sige, om du er kristen.

Og jeg vil bare gerne ha’, at du skal sige, om du er snotdum.
Så. Du går hen til et træ og spørger det: Er du en fisk eller en fugl? 
Og træet kan ikke svare hverken ja eller nej til nogen af delene. 

Jamnn … et træ kan jo slet ikke svare.

HVAD VAR DET? Nu begynder du minsandten at tænke.
Kender du det gamle ordsprog, der siger: Som man råber i skoven, får man svar?

Ok, ok jeg tror nok jeg har det nu.
Det jeg ville spørge dig om er: hvad er det ved Biblen, du synes er interessant?

Nu må jeg simpelthen sige tillykke til dig. Det er jo et rigtigt spørgsmål, som man får lyst til at svare på. For dit første spørgsmål var en antagelse og ikke et spørgsmål. Du antog, at jeg var nødt til at være skruet sammen på en bestemt måde for at læse i en bog. Og også tillykke med, at du ikke er løbet skrigende bort, for jeg har lige været rimelig grov ved dig – men du bad selv om det.

Der er mange ting ved Biblen, der er interessant. Den starter for eksempel med at fortælle, hvordan verden blev skabt …

… og efter tre og en halv time med røverhistorier fra Biblen og ihh-og-nææh falder følgende bemærkning:

Jeg tror lige, jeg skal hjem og bladre lidt i Biblen, for det er da vildere end Star Wars.

Nemlig. Og faktisk har du også Star Wars i Biblen, for der står om, at der var en krig i Himlen mellem englene og en gammel sur drage, der blev smidt udenfor døren i timen, og hvor tror du, den landede?

STOP! du må ikke sige det, for det er jo en spoiler. OK du må godt lige sige sådan ca. hvor det står, for du har lige sagt, at Biblen er på 1283 sider.

OK, prøv med Johannes Åbenbaring kapitel 12, men lad være med at læse det, inden du skal sove, ellers risikerer du bare at få onde drømme. Åbenbaringen er ikke for børn og sarte sjæle, for der er adskillige monstre, der hærger løs.

Uhuh, jeg glæder mig allerede.

Lige til sidst, nu da du har kvalificeret dig til at læse Biblen af ren nysgerrighed, så kan jeg betro dig, at det er sådan jeg selv gør. Og så lige et godt råd. Hvis du løber ind i et eller andet kapitel i en eller anden bog i Biblen – for det er ikke én bog men mange – der er en-eller-anden røvsyg opremsning af, hvem en-eller-anden stammer fra, så spring det over, for det er jo ikke til at holde ud. Jeg mener, du sidder jo heller ikke og læser telefonbogen fra ende til anden. Men bortset fra det, så er der rimelig knald på med jævne mellemrum.

Dialog 2

Du, Basilius, hvad tænker du om verdenssituationen?

Ved du hvad, Diomedes, jeg tænker, der er plads til forbedring.

Så meget kan vi godt blive enige om, du gamle. De dér normalmennesker har ikke lært særligt meget, siden du og jeg var unge engang før tidsregningen og gik rundt i hvid slængkåbe og mente, vi var helvedes kloge, og det måtte folk da kunne forstå. De gjorde de så heller ikke dengang. Men nu – ved Arkimedes skrue! nu er den da helt gal. De er heller ikke 2234 år gamle som dig, så måske de mangler lidt erfaring.

Der kan være noget om snakken, Diomedes. De kradser af, inden de når den alder, hvor 10-øren falder. Og de sidste 10 år af deres liv er de så omtågede, at de bytter rundt på navnene hos deres eget afkom. 

Lige en sidebemærkning, Basilius, den med 10-øren viser, at du er ved at blive lidt gammel, for den har de altså afskaffet (tsk-tsk).

B: Hov-hov! og tror du ikke, du lige skulle tage og blive studset lidt, for dit skæg er så langt, at du er nødt til at vikle det fire gange rundt om livet for ikke at falde i det.

D: Ja, og din hængerøv er begyndt at skrabe hen ad jorden, så overvej at anskaffe dig en anhænger til den, høhø. Nå, hvor var det vi kom fra?

B: Og du kan kan snart ikke huske fra din næse til din lilletå, men der er også ved at være langt ned efterhånden. Det er kommet dertil, hvor vi overvejer, når vi bukker os med møje og besvær for at binde vores sko, om der ikke var noget andet vi kunne gøre, mens vi alligevel var dernede. 
Nej men altså – det er ikke engang løgn, hvad du siger om folks evne til at drage nytte af erfaring. Det er jo ikke engang, fordi folk ikke bliver gamle nok til at blive til vismænd som du og jeg – og DET er vi i hvert fald enige om, at vi er! Arkimedes skrue, som du siger, er da gået helt løs. Folk kan jo ikke lægge to og to sammen længere. Så slemt husker jeg da ikke, at det var i oldtiden.

D: Det er rigtigt. Her skal vi så ikke være blinde for, at erindringen kan spille os et pus, for var det ikke altid bedre i gamle dage? Men der er helt bestemt sket noget med forbindelsen mellem generationerne. Erfaring bliver ikke længere viderebragt, for folk tænker ikke længere i tradition. Hvad gubber som du og jeg sidder og mumler om på bænken er ikke længere en del af snakken. Blot en generation under lytter ikke længere til erfaring, de opfinder det varme vand, suppeskeen, ilden, hjulet igen, som om de aldrig har eksisteret – bare i en dårligere version. Og så kalder de det for innovation og fremskridt.

B: Lige en sidebemærkning herfra, Diomedes: ‘en generation under’, den kan du vist ikke komme med længere, for den gik på pension engang i oldtiden.

D: Du ved, hvad jeg mener, dit mosefund.

B: Jamen, du har ret. Er det ikke som om, at nogen har omarrangeret Verden, så folk er nødt til at rave i blinde? Jeg husker dengang, de opfandt Oplysningstiden. De mente, at de kunne anskue Verden ved fornuft og rationale, som de kaldte det. De mente, at de kunne lære mennesker at tænke rationelt. Alt det dér med at spørge guderne til råds blev droppet, for i mellemtiden havde de jo sendt guderne på pension – det gjorde de allerede, dengang vi var unge, som din halvfætter Platon vist sagde – men efter at have destilleret guderne til én sand gud, som vist i virkeligheden var Kejseren af Rom og senere Paven, men bortset fra det: efter at have sendt den sidste Gud på pension eller permanent charterferie, så var der kun sten og jord og flæsk og andre grovheder tilbage, der var kun det, vi kunne begribe rent korporligt og sanseligt. Og når man ikke har andet end sit eget flæsk at forholde sig til, så er det lidt drøjt med visdom på jord.

D: Ja ikke! Det ville faktisk have været særdeles rationelt at tænke traditionelt. For hvor meget spild af energi er det ikke at skulle starte computeren op for hver eneste generation? Hvor meget mere besparende ville det ikke have været som udgangspunkt, som standard at bevare alle traditioner, for her havde ens forældre og bedsteforældre knoklet for at gøre erfaringer, og så smider de det hele væk igen? Og selvfølgelig skal der nyt til, men er det ikke som om, at det nye er blevet et synonym for det gode. Bare fordi noget er nyt, er det per definition godt. Prøv lige at vende den om: Bare fordi noget er en gang gammelt bras, så må det være skidegodt. Det ville ingen jo acceptere, men det modsatte er helt fint. Folk kender ikke til 180⁰-testen i logisk tænkning. Bortset fra, at der er større chance for, at noget gammelt bras er bedre end noget nyt er mere sandsynligt end det modsatte. For der er måske en grund til, at noget har eksisteret så længe, at det er blevet gammelt. Du kunne være, fordi det virker og blot er blevet bedre og bedre, fordi generationer har perfektioneret det.

B: Men respekt for traditionen som udgangspunkt – og så må det jo komme an på en prøve selvfølgelig – er noget helt andet end rationalisme. Logisk tænkning er fra dengang, der var filosoffer til. Det hed Logos. Det var visdom, det var fornemmelse for den store sammenhæng, verdensordenen. Kosmos var en intelligent organisme. I dag er der ikke andet tilbage end en stor dum tilfældighedsmaskine bestående af et utal af små partikler, der fiser rundt og knalder ind i hinanden uden formål. Der er måske ikke noget at sige til, at folk er så dumme, siden deres ypperste instans videnskaben har idømt Universet til den form for dumhed. Det kan jo ikke engang forklare, hvad bevidsthed er. Og ifølge d’herrer videnskabsfolk, er det hele oven i købet en livstræt maskine, der hjernedødt går sin egen død i møde. Der kaldes for termodynamik og universets dødslængsel kaldes for entropi. Så skal det jo gå galt, Diomedes.

Jamen Basilius, det ér jo gået galt. Det skal så lige siges, at atomismen var noget, som vores ungdomsgeneration opfandt, og som senere spredte sig. Det fandtes allerede dengang, du husker måske Demokrit. Det er heller ikke fordi, der er noget galt med at se Universet som bestående af meget små partikler, for det gjorde Nyāya-Vaiśeṣika atomismen i det gamle Indien også. Problemet er vor tids partikelfysik, der forhindrer forståelsen af den universelle dynamik. Vi er gået i stå, vi er holdt op med at være nysgerrige, så vi lærer ikke længere noget. Universet er elektrisk, og partikel-pamperne fatter det ikke.

Diomedes, inden det bliver alt for langhåret med kvantefysik og den slags, hvad tænker du så om den her? Der er nogen, der godt ved, at den er helt gal. De sidder på flæsket og ved, hvordan de skal få folk til at hoppe på enhver vogn. De ved også, at når folk er hoppet på den forkerte vogn, så sidder de selv i den rigtige, og så er det dem, der bestemmer.

Hvad så Basilius, din gamle pukkelryggede stodder, er du så ikke det, de kalder for en konspirationsteoretiker? Altså en irriterende type, der stiller de forkerte spørgsmål om de rigtige ting?

Det kan du bande på, at jer er. Og jeg er stolt over det, for det betyder, at jeg har fat i sulet på konspiratorerne, for ellers ville de ikke gide at kalde mig navne. Så har jeg fået endnu en æresmedalje, og jeg har snart ikke plads til flere hjemme i skabet.

Så kunne det være, at du skulle få ryddet lidt op i alt det gamle bras, du har samlet på i årtusinder.

Ja og hvad med dig selv og din samling af græske gulvvaser fyldt med korkpropper, fra alle de vinflasker, du har tømt? Det er da utroligt, hvad sådan en årsunge kan finde på, der kun er 2221 år gammel!