De 8 bedste råd til et godt helbred

Jeg har set mig om og været selektiv.
Men her er, hvad jeg selv praktiserer med succes, og hvad der bliver talt om blandt fag- og lægfolk. Noget er nye opdagelser, men det meste er gammel kendt viden, der i mellemtiden er gået i glemmebogen.

Blot én praktisering af ét af disse råd vil være livsforandrende.
Jeg har i det efterfølgende undgået at undgå. Det vil sige alle anti-råd om at undgå røg, undgå alkohol, undgå sukker, undgå gluten og alt det for tiden hørende neo-puritanske. Det finder du selv ud af.
Det eneste, jeg generelt vil sige undgå til, er højindustrielle og højforarbejdede fødevarer.
Hvorfor æde syntetisk lort fra en skraldespand? Vi gør det alle indimellem, for det kan næsten ikke undgås, men reducér det så meget som muligt.

1. Gåtur

Mennesket er ikke skabt til at sidde på sin flade røv. Neurologisk forskning har bevist, at gåturen – dvs. ønskeligt 10.000 skridt om dagen svarende til 5 km er den absolut bedste motionsform, der findes – overhovedet! Glem alt om stresset jogging, der giver led- og muskelskader. Glem alt om workout og vægttræning, med mindre du har specielle muskler, du skal genoptrænes. Du betaler en masse penge til en livsstils-industri.
Altså forstå det ret: Du skal selvfølgelig gøre alle de ting, du godt kan lide, men samtidigt lytte til, hvad kroppen siger. Der findes mange former for fysisk aktivitet. MEN: Alt for mange mennesker udøver designermotion af pres, pligt, skam eller frygt. Det er en skrøne, at man brænder en masse kalorier af ved hård motion. Det er hjernen og nyrerne, der er de helt store kalorieforbrugere i kroppen, og du skal løbe virkeligt-VIRKELIGT langt for at det kan mærkes. Og så har du allerede de første led- og muskelskader.

Læg dertil det skadelige effekt af adrenalin-boosting, som frygt-og-flugt-baseret adrenalin-boosting gør ifølge din natur: Det lukker ned for dit immunforsvar, for hvem har brug for et langtidsvirkende helbred er truet af en korttidsvirkende løve, der jager dig op i et træ. Dit helbred er ligegyldigt, hvis du ikke lever længere, og kroppen ved det. Det er en konstatering, som professionelle elitesportsfolk har gjort, for de bliver meget let syge. Og det gør de, fordi de via deres profession udsætter sig selv for daglig adrenalin-boost, der hæmmer deres immunforsvar. Top-speed er i naturen en ekstrem og ekstraordinær overlevelsestilstand, og hvis man gør det til daglig praksis, så har man et problem. Et problem, der ikke tales kvalificeret om.
Bemærk som en sidebemærkning, hvordan 1000-vis af elitesportsfolk er faldet døde om på banen under covid-operationen. Kombinationen af hi-stress-adrenalin-boost og syntetisk mrna-spike-protein var en dødelig blanding for dem.

2. Faste

Det er mindre vigtigt, hvad du spiser end hvornår / hvor tit. Menneskets organisme er ikke skabt til en tilstand, hvor det kan spise lige så meget, det vil og lige så tit, det har lyst. Når kroppen får lov til at opleve at blive sulten, begynder den via især leveren at producere en biokemi, der er nøjagtigt, hvad kroppen har brug for. Der startes rent faktisk en foryngelseskur, og der er særdeles tung videnskab bag.
Start med at springe morgenmaden over, for så har du fastet i 16 timer, når du spiser frokost. Stræk til at springe frokosten over også eller ved at udsætte den til 18. time efter seneste måltid, der var din aftensmad dagen forinden. Tag den videre derfra.
Faste er den anbefalede og praktiserede kur, der er gennemgående i samtlige kulturer i hele verden.

3. Medicinske svampe

Følgende svampe har beviseligt enestående egenskaber, som vi burde kende meget mere til.
Følgende svampe regnes som de mest potente:

• Skinnende lakporesvamp også kaldet Reishi
• Shitake – kan efterhånden købes friske i visse supermarkeder
• Pindsvinepigsvamp, på engelsk Lions Mane (løvehåndsknold)
• Broget læderporesvamp eller Coriolus, på engelsk Turkey Tail
• Chaga – glimrende kaffeerstatning med fantastiske virkninger
• Magic Mushroom i mikrodosering.
  I højdosering taler vi om noget helt andet end medicinske virkninger, selvom kendere vil hævde, at det også er tilfældet.
  Den eneste danske psylosobinsvamp er Spids Nøgenhat.

• Rød fluesvamp – latin: Amanita Muscaria. Dette er ukonventionel info, for officielt er den røde fluesvamp dødelig giftig. Det er den agbsolut ikke, men det er deriomod dens slægtning = den hvide fluesvamp, som det er meget svært at forveksle den med.
  Hvis du spiser en rød fluesvamp rå, bliver du hundesyg og brækker dig. Men hvis du høster hatten, tørrer den og indtager den i små doser, så sker der noget helt andet. Så bliver den en medicinsk svamp.

Den mest dokumenterede og undersøgte svamp – Turkey Tail – er også den, der burde være til at finde i Danmark. Den gror på træstammer. Hvis du konsulterer Shroomi, der hævder at være et autoritativt svampesite med tilhørende app, så står der: uspiselig. Ja, selvfølgelig, man spiser ikke en broget læderporesvamp. Man laver udkog eller tinktur og ikke madretter. Hvad med at tilføje en kategori, der hedder medicinsk og sundhedsmæssig anvendelse?

4. Havens og markens vilde urter

Det er det, man kalder for ukrudt, og som de fleste haveejere bruger en masse krudt på at bekæmpe. De mest potente, der er lige ved hånden – for der er mange-mange medicinske urter, og samtlige disse nedenfor nævnte gror vildt på min grund – er:

• Mælkebøtte
• Brændenælde
• Spidsbladet vejbred – den gror OVER ALT, men du kender den måske ikke
• Gråbynke
• Mynte (døvnælder er en vild mynte)
• Marietidsel
• Burre – også slyngplanten med de små burrer
• Fulglegræs
  
  En kop te dagligt af mælkebøtte-blomst + et par blade + en håndfuld brændenældeblade + en stilk mynte med blade er forebyggende medicin + næring i særklasse.

Vejbreden har fx den egenskab, at den trækker gift ud af kroppen. Hvis du er blevet brændt, har skåret dig, er blevet stukket eller bidt, så tag en håndfuld vejbred, tyg dem til en pasta og smør på stedet. Den bredbladede vejbred skyder en stilk op med en aflang knop. Denne kan spises rå. Når du køber husk for at hjælpe fordøjelsen, så kommer den fra vejbredens stilke og knopper.

Generelt: Pluk IKKE vilde urter, hvor du har mistanke om, at der er en mark i nærheden, der bruger plantegifte. Pluk ej heller noget, der gror langs en befærdet vej eller en jernbanestrækning, hvor der bruges mega-mange pesticider på at holde planter væk fra sporet, så de sarte tonstunge togvogne ikke skal snuble over dem … Gå ikke bare som bymenneske over i den nærmeste park og høst, selvom der også findes vilde planter der. Du ved ikke, hvad parkmyndighederne har sprøjtet ud der. Du kan selvfølgelig spørge dem, og det bør være forpligtede til at sige det, men du kan ikke være sikker alligevel. Men som københavner fx kan du tage en tur i Dyrehaven eller på Amager Fælled / Vestamager.

Spis ikke noget, du ikke kan identificere. Lær det søgekriterierne og karakteristikken. Brug en planteapp.

Spis græs – WHAT? Og nej, du er ikke en ko eller et får, der kan fordøje alt det cellulose. Men der er næsten altid dele af en plante, der er spiselig, og for græsstråets vedkommende er det den bløde del, som kan kan trække ud et sted mellem knæene. Det er den såkaldte meristematiske del, hvor celledelingen foregår. Hvis du går en tur, så gå og nip til græsset, og du har fået et seriøst kosttilskud. Det er også det sted i toppen af en bambus, hvor man får bambusskud.

Alle stedsegrønne træer indeholder spiselige dele. Fyr og gran-nåle kan koges til te. De lysegrønne skud kan spises rå, for de er den merismatiske del. Koglerne kan rystes, hvis man kommer en pose omkring, så de sprøjter deres pollenstøv ud. Dette kan tinktureres = opløses og udtrækkes i alkohol.

Birketræets rakler om foråret kan spises. Når brændenælden danner sine små rakler, så kan det også tinktureres. NB! Det tager ca. 4 uger for udtrækket til at være fuldendt og effektivt.

Vilde planter har disse egenskaber, fordi de har effektivt lange rodsystemer. Enhver, der har prøvet at skaffe sig af med brændenælder og skvalderkål ved, hvor sindsygt deres rodsystem er. Men det betyder, at de er i stand til at hente mineraler op fra lag i jorden, som kulturelle planteformer ikke kan. Disse mineraler findes nu i planten, og når du spiser den, findes den nu i dig.

5. Krydderurter, rødder, mineraler m.m.

• Sørg altid for at have frisk gurkemeje i huset. Pulver kan evt. bruges.
• Tang indeholder jod. Et supplementsprodukt er spirulina.
• Ziolyt er et mineralsk pulver, der ligesom spirulina trækker tungmetaller ud af kroppen.
• En blanding af nelliker, malurt og ?? er en kur mod parasitter. Den dårlige nyhed, som de færreste bryder sig om at tænke på, er, at de er værtsdyr for en hord af parasitter, der tapper dem for energi. De fucking kravler rundt i dig!
• Vild oregano – et antiseptisk middel
• Keltisk havsalt fra Bretagne eller himalayasalt – der i virkeligheden også er havsalt men fra en millioner af år gammel havbund fra en tid, hvor Himalaya ikke var skubbet op.
  Her kommer alligevel et undgå: Hold dig væk fra industrielle masseprodukter med syntetisk jod. Der er tilsat aluminium, som din krop heller ikke har brug for. Og mens vi har den fremme: smid dine aluminiumsgryder og pander ud + belægningskøkkentøj med teflon. Brug rustfrit stål, støbejern, smedejern, og hvis du skal have slip-let-belægninger, så brug de keramiske.

6. Mælkesyrebakterier og fermentering

Alt godt – eller skidt – starter i maven, siges der.

• Køb eller bag rigtigt rugbrød bagt på surdej og uden hvedemel
  Dansk bageindustri og i røven på dem: bagerne har desværre ødelagt rugbrødet og dermed det enestående stykke folkesundhed, det indebærer – skam ta’ dem!
• Spis sauerkraut
• Drik Kambucha eller Kefir (to fermenterings-kulturelle svampe)
• Spis polske gurkins = saltagurker
• Spis ‘gammeldags’-modnede sild
• Spis en hel bunke fermenterede produkter, der altid har været en del af den kulinariske verden her-til-lands og alle vegne

7. To simple øvelser

To uundværlige fysiske øvelser, du skal gøre blot én gang om dagen, og som hverken koster blod-sved-og-tårer:

• Sid på hug. De fleste mennesker kan ikke sidde på hug uden at falde bagover. Hvad fortæller det om din hoftestivhed? Når du har løsnet op for hoften, så stræk den videre ved at få hælene i gulvet, rette op i ryggen og til sidst folde håndfladerne bage hovedet.
• Hæng i armene i en ribbe eller fra en-eller-anden installation (jeg har en trappe med en pind hængt i to snore.
  Begge disse to aktiviteter har en direkte virkning på din rygsøjle og forhindrer, at du bliver en krumbøjet olding + en hel masse andre effekter, for rygsøjlen er din forlængede rygmarv og dermed din forlængede hjerne. Eller omvendt om du vil. Dette er et stykke fysio-neurologi.
  I sin færdige form er det et helt yoga-program, der kaldes for yoga namaskar. Blot denne ene øvelse er fuldt nok i dit liv.

8. Grounding

Sidst men ikke vigtigst. Her vil vi gå i dybden.
Vi kunne ha’ gjort det hele vejen undervejs, men så blev det til en 50-siders artikel.
Årsag: Grounding er et af de sundhedsråd, der er gået mest i glemmebogen, og som er mest tilhyldet af modernismens-industrialismens syntetiske kultur.

Vi gør det med et udsagn, der ved første læsning virker absurd, latterligt måske, og reaktionen bør nærmest være: den skal du længere ud på landet med. Det er så her, jeg befinder mig, men det er en anden historie. Måske.

Udsagnet er som følger:

Den muligvis største årsag til kroniske sygdomme, der relaterer til en kronisk betændelsestilstand – og der er mange! + almindelig mangel på velbefindende, søvnproblemer, stress, dårlig livskvalitet er en opfindelse, der blev gjort i 50’erne, og som næsten alle benytter sig af i dag: Den syntetiske skosål lavet af plastik, kunstgummi, diverse kunststoffer som i de åndsvage sportssko, som alle nærmest går i, selvom de ikke udøver sport.

Før 1950’erne med gennemslag i 60’erne gik man i sko med lædersål. Hvad er forskellen på en lædersål og en gummi-plastiksål? Svaret er jordforbindelse. Og hvad så? kunne vi spørge.

Lad os lige gøre den færdig-klar med, hvad der også begyndte at ske i 60’erne. En hel række såkaldte livsstilssygdomme, diabetes, gigtformer, allergier fik en stigende kurve. Det er først indenfor de seneste 10-20 år, at begrebet kronisk inflamation blevet en del af sproget. Vi taler ikke her om den betændelse, som skyldes infektion i sår eller en hævet ankel ved forstuvelse. Vi taler om en permanent tilstand i kroppen eller dele af kroppen. Rigtig mange ældre går rundt med det, som man i en samlet rodebunke kalder for gigt. Gigt er en tilstand af betændelse, der mærkes i leddene. Der tales sjældent om det, men diabetes er også en betændelsesrelateret sygdom. En hel række sygdomme er ved nærmere eftersyn relateret til (primær eller sekundær årsag) betændelse / inflamation: gigt, kræft, ADHD, autisme, allergier, hudsygdomme.

Læg dertil, at ordet stress også opstod i 60’erne. Vi blev stressede af rotteræset– et andet babyboomer-udtryk. Det gør vi stadigvæk, og der er mange sociologiske, psykologiske, behavoristiske … hvad-overhovedet du vil ud i af forklaringer. Stress er intet andet end kroppens helt naturlige nødstilstand af frygt-flugt-eller-kæmp i tilfælde af en trussel. Stress som patologi er, når vi ikke evner kroppens ligeså-naturlige rysten stressen af os i form af genetablering af jordforbindelse.

Hvad er jordforbindelse?

For at forstå det, må vi forstå, at vi er et væsen, der ligesom dyr er skabt til at gå rundt på vores bare fødder på jorden. Naturen har ikke forudset den syntetiske skosål. Den havde måske forudset lædersålen, for den er ikke andet end en forlængelse af den hud, vi selv har under fødderne. Vi har aldrig – før 1960’erne som art af levende væsener været isoleret fra jorden via et isolerende materiale.

Jordkloden er et elektrisk system. Det samme gælder solsystemet, og mens vi har den fremme: resten af Universet/Multiverset. Det er muligvis også her, forståelseskæden ryger af, for fysikken anerkender faktisk ikke det elektriske univers, men det var i 1600-tallet, at den gik galt, for vi løb med Newton og glemte Kepler. Det er en anden historie, som du kan læse om her. [Ophævelse af tyngdekraften] Elinstallatører derimod kender alt muligt til elektricitet og jord, for hvis ikke et hus og dets installationer har jordforbindelse, så er helvede løs, når der er en defekt i systemet, eller når lynet slår ned. Det er ikke lykkedes videnskaben endnu at modbevise, at lyn og torden er et elektrisk fænomen … Med andre ord: Praktisk kunnen og videnskab har en konflikt kørende, hvor praktikerne praktiserer det, som videnskaben bortforklarer eller ignorerer.

Videnskaben kan altså ikke bortforklare det, så de vælger at underbetone det, de forklejner det, de benægter dets betydning, selvom de ikke kan benægte dets eksistens. Det samme sker i lægevidenskab. At mennesket er et elektrisk system er meget svært at benægte. Kardiologer ved det faktisk, for hjertet er et elektrisk system. Ved en hjerteoperation sørger man for at jordforbinde kroppen. Neurologer har også en vis forståelse for elektriciteten i nervesystemet. Det vil imidlertid overraske dem, at en qi-gong-mester er i stand til at få et måleapparat til at slå ud med 220 volt, eller at en elektrisk ål præsterer 50.000 volt!?

Det er heller ikke lykkedes biologer at forstå, hvorfor vilde dyr ikke lider af såkaldte livsstilssygdomme, der plager mennesker. Husdyr derimod lider af de samme sygdomme som mennesker, hvilket dyrlægerne synes er en udmærket business case. Det kan konstateres, at vilde dyr er sunde og raske, men det er de uvist af hvilken grund. Og hvorfor bliver husdyr syge af menneskelige sygdomme? Det er nok noget med, siger man, at de får masser af motion og frisk luft og spiser fiberrig kost og-og … Hvilket de selvfølgelig gør. Der er blot ingen, der får den tanke, at det er fordi vilde dyr i naturen er grounded = har jordforbindelse 24/7. Selv når de sover i et træ, har de jordforbindelse, for træet har jordforbindelse.

Der er faktisk temmelig meget fysik og rigeligt med studier til understøttelse af, hvad denne jordforbindelse gør. Vi bliver elektrisk afladede og skaber de negative ioner, som vi trives med. Fysik, neurologi og psykologi går hånd-i-hånd her. Eller de burde gøre det, men da videnskab er fragmenteret, og alle grene vokser i hver deres retning uden forbindelse med hinanden, så er de videnskabelige grene ikke i stand til at sammentænke og lægge 2+2+2 sammen. Når vi er groundede, bliver vi i mindre skala ligesom jorden og luften efter et tordenvejr, hvor den akkumulerede ubalance mellem positiv ladning på jordoverfladen og negativ ladning i atmosfæren (eller er det omvendt? hæng mig ikke op på det) bliver udlignet og afladet.

Vores fodsåler er det sted på kroppen, hvor der findes flest nerveender. Foden og sålen er simpelthen skabt til at være i kontakt med det naturlige elektriske felt, som jorden og den fugtighed, der findes i jorden, udgør. Vi producerer konstant negative ioner / elektrisk ladning ved at gå rund på bare fødder. Om det er jord, sand, lavt vand eller græs er ligegyldigt. Jeg vil mene, at fliser og asfalt er rimeligt OK, for jeg kan ikke se noget, der tyder på, at disse materialer er specielt isolerende. Men the real thing = jord er uden tvivl at foretrække, og det er heller ikke særligt behageligt at gå med bare fødder på hårde materialer.

Hvad endnu vigtigere er, at der nu er kommet så meget studiemateriale frem, der beviser effekten af grounding. Vi kunne i virkeligheden være flintrende ligeglade med det, for hvis der er tilstrækkeligt mange mennesker, der beretter om, at de utvetydigt oplever effekten, så kan videnskaben ryge og rejse. Men desværre er det bare sådan, at videnskaben – sammen med Staten – er vor tids religion. Hvad der kommer derfra må være så-evigt-sandt. Og desværre er det så ikke tilfældet.

Skosålens forbandelse

Den syntetiske skosål – det var her vi startede med den vovede konstatering – isolerer vores krop fra jordens elektriske felt. Det betyder, at vi i løbet af en dag udtømmer vores livsenergi. Energien burde så være genetableret efter en god nats søvn. Her kommer så det næste problem: folk sover ikke særligt godt. De vågner om natten og kan ikke falde i søvn igen før om morgenen, når de så skal op på arbejde. De har svært ved at komme ud af sengen og må hælde flere kopper adrenalinstimulerende koffeinholdig væske ned for at blive vågen.

Vi afstresser, når vi sover, men vi gør det ikke godt nok.
Det skyldes, at vi heller ikke er grounded, når vi sover.
Spørgsmålet nu: Kunne vi være grounded, mens vi sov, og kunne vi være grounded, når vi var på arbejde?

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at videnskab – rigtig og anvendelig videnskab! – og erfaring viser, at blot en halv times grounding er nok til at oplade batteriet. Vi er som batterier, der bliver udkørt og kan lades op. Vi kan selvfølgelig ikke gå rundt i bare fødder i bymiljøer med skidt og hundlort på fortovet og oliespild på asfalten, og hvor det flyder med glasskår og andet livstruende. Vores kultur-miljø er ikke skabt til bare fødder, ej heller vores tempererede klima halvdelen af året.

Spørgsmålet var:
Kunne vi være grounded, mens vi sov, og kunne vi være grounded, når vi var på arbejde?
Svaret er: JA.

Udover det råd at gå rundt med bare fødder en halv time om dagen, når der mulighed for det, så findes der flere muligheder for at jordforbinde. Vi skal blot tænke på vores krop på samme måde som elektrikere tænker på dit hus’ velbefindende. Der skal være et ledende materiale i tæt kontakt med kroppen, der har forbindelse til jorden.

Anskaf dig et underlagen med et indvæv af fine sølv- eller kobbertråde og et udtag til en ledning i det ene hjørne. Denne ledning kan enten forbindes via et ‘snydestik’ til jordhullet i en moderne stikkontakt. Så her har el-installatøren allerede banet vejen, for jord er jord. Eller også kan du føre ledningen videre ud af huset og direkte ned i jorden. Det er nok ikke aktuelt, hvis du bor i en lejlighed. Muligvis kan en forbindelse til et vandrør gøre tricket. Hvis du vil være helt sikker på, at det virker, så findes der en lille test-device til 200 kr., der lyser grønt, når der er jord. Den er nok også nyttig, hvis du vælger en af de billige tilbud på Amazon-Ebay-whatever, for der findes faktisk fake-produkter på markedet, der ikke virker.

Dernæst kan du grounde, hvis du har siddende arbejde fx foran en computer. Der findes lignende udrulbare plader med en jordledning, som du kan lægge under den bærbare, så du rører ved den med arme og hænder. En lidt større plade kan lægges, så du sidder og hviler dine fødder på den. Her skal du selvfølgelig ikke have sko med syntetiske såler på. Men udover bare fødder om sommeren vil et par uldsokker om vinteren også være godt, for uld er et ledende materiale – fårene bliver heller ikke syge.

Om kosttilskud – suk!

Her bliver vi uvenner med den industri, der har slået sig op på at producere dem. Der er absolut INTET i dem, der ikke med langt større effekt kan opnås ved at lære at spise vilde planter. Tværtimod indeholder de vilde planter ‘kosttilskudet’, der så reelt ikke er et tilskud men … selve kosten i et blandingsforhold, som naturen har skabt, og som er ideelt for os.

Disse tilskudsprodukter er opreklamerede, og de bliver solgt med en frygtbaseret indpakning: Hvis du ikke tager dette, vil du lide af mangel på samme, for du kan aldrig få nok af det. For selvfølgelig er industrimad udtømt for det, som helse- og tilskudsindustrien tjener penge på. De vilde planter er pumpede med zink, magnesium, potasium, C-vitamin, D-vitamin, B-vitamin, antioxidanter, antiseptika, osv-osv. Men det gælder det samme for helseindustrien som for medicinalindustrien, at de ikke kan sælge naturen, for den kan ikke patenteres, da de kun kan patentere og tjene penge på udtræk.

Tag det med forbehold, for selvfølgelig findes der producenter, der ikke tager røven på os, og som leverer noget, der kan bruges. Men deres patenterbare udtræk isolerer ét og som regel ét virkningsstof fra alle de supporterende virkningsstoffer, som naturen har tilrettelagt i al sin visdom. Og så indeholder de som minimum 90 junk/fyldstof for at for de 10% eller mindre til at glide ned. Det er helt unødvendigt for dig men sikkert nødvendigt for deres businessmodel.

Der findes visse stoffer, som det er svært at finde i naturen, tilsyneladende. Jod for eksempel. Men hey, der gror også planter i vandet, det kaldes for tang, det er spiseligt og indeholder jod. Du er bare nødt til at få våde underbukser for at høste det.