2023 – pro-gnosis, der er håb forude
Vi kan ikke se frem uden tilbageblik.
Hvis vi gør det, ser vi ud gennem et historieløst rør, hvor vi ender med at gentage fortiden.
Vi ender med endnu engang at blive indfanget som lalleglade idioter og spændt for en vogn.
Fortiden forsvinder ikke, fordi vi ser den anden vej.
Vi kan ikke se tilbage uden fremsyn.
Hvis vi gør det, synker vi ind i nostalgi eller mangel på visioner om en bedre fremtid.
Fortiden er fuld af mismod, mørke, brudte forhåbninger, magtmisbrug, krige og folkemord, slaveøkonomi og dumhed. Vi ender som sortseere fortabt i fortiden.
Vi skal blot aldrig glemme, at fortiden også fuld af det, der ikke fik lov til at bryde igennem: forhåbningerne (om end de blev skuffet),
friheden (om end den blev stjålet),
ressourcerne (om end de også blev stjålet),
pragtfuld kunst af stor skønhed (om end det endte op på støvede museer eller i rige folks hjem),
mageløse opfindelser (om end de blev misbrugt til militære formål eller gemt af vejen),
store tanker og ideer (om end de kun blev forstået af de få eller ædt op af realpolitik),
gode intentioner (om end de blev brugt til at brolægge vejen til Helvede)
og alle mulige og visse umulige forsøg på at skabe en bedre verden eller blot at bevare det gode, der endnu ikke var vanrøgtet.
Jordens og menneskenes historie synes at være én lang kæde af intervention i menneskelig velfærd. Når vi nede i jordhøjde eller derude i udkanten kom for godt i gang med trivsel, var der før eller siden nogen eller noget, der lagde sig imellem. Korruption er en urgammel sag.
Er mennesket så korrupt af natur? Lad os sige, at det er korrumperbart. Darwinister vil gerne mene, at vi allerede er korrupte fra fødslen, så det må være noget genetisk. Men er det rigtigt?
Er vi ikke snarere tillidsfulde fra fødslen, og er der ikke snarere en konstant tilstedeværelse af en lille gruppe af magtfulde personer, der via deres familie-netværk, deres strukturer og deres magtbastioner har formået at klamre sig til deres privilegier i millennier, og som har været dygtige nok til at placere sig uden for pædagogisk rækkevidde, uden for radaren og uden for mulighed for at blive stillet til regnskab? Ser vi ikke deres værk skinne igennem de institutioner, der udgør fundamentet i vores samfund?
Vi slipper ikke for at se dette og disse i øjnene. Dette er tilbageblikket, hvilket er øjeblikkets og nutidens projekt. Men det dækker kun de 1800 af vores udsyn. Det er til gengæld det, vi rent faktisk kan se, hvis vi evner og tør se ordentligt efter.
Udsagn: Der findes intet bedre tidspunkt end årsskiftet 2022-2023 til både at gøre status og spørge os selv om, hvad vi vil med vores fremtid. Vi har nu chancen til at åbne for et 3600 udsyn.
Husk: Fremtiden starter NU! Dette skabelsens øjeblik, og de beslutninger vi træffer i dag og de tiltag, vi gør, ER fremtiden = vores i morgen og overmorgen.
Mnjææ, vi kan jo ikke se ud i fremtiden, som vi ser ind i fortiden, vel?
Kan vi ikke? Jeg siger: Det kan vi, og det skal vi.
Fortiden tilhører Imperiet. Fremtiden tilhører menneskene.
Fortiden findes som monumenter over imperial intention.
Fremtiden findes latent i vores intentioner og den magt, som vi endnu ikke har erkendt, at vi har. Magt er neutral, god og dårlig intention skaber enten magt = empowerment (oversættelse?) eller misbrugerisk magt over andre på andres bekostning.
Vi har som mennesker evnen til at manifestere virkeligheden. Vores evne hver for sig er begrænset til os selv. Vores evne i flok er stærk. Og vores evne som samlet menneskehed er uovervindelig. Vi ved det bare ikke. Men den lille gruppe af magtfulde personer, der via deres familie-netværk, deres strukturer og deres magtbastioner har formået at klamre sig til deres privilegier i millennier, har altid været fuldt klar over det. De har på den ene side frygtet denne uovervindelige magt, der er større end noget, de selv nogensinde kommer i nærheden af. På den anden side har de trukket på skuldrene og deres tilfredse smilebånd, for de så, at menneskene aldrig ville forene sig, så længe de var delt og behersket. Dette var essensen af deres anslag mod den samlede, dvs. alt andet end samlede menneskehed: At sørge for, at de netop aldrig samlede sig, men altid var svage hver for sig og vendt imod hinanden.
Paradigmet
I 2022 lykkedes det Imperiet at starte end krig med Rusland med ukrainerne som gidsler. Som vanligt fraskrev de sig deres ansvar og smurte skylden af på dem, som de havde udnævnt til at være fjenden. Krigen var en direkte forlængelse af otte års intervention i ukrainsk politik med statskup, bestikkelse, mafiametoder alt sammen en del af NATO’s, CIA og Pentagons langtidsplan om atter at ødelægge Rusland. Krigen lå ydermere i direkte forlængelse af den krig, som det medicinal-industrielle-militære kompleks havde indledt to år forinden. Det førte direkte videre til en kunstig energikrise baseret på et gigantisk armvrid på Europa akkompagneret af en begyndende fødevarekrise, der er lige så kunstig.
ALT, der fandt sted, havde sit direkte fortilfælde i hændelser, der var lige så kunstige, og som blev iværksat 100 år forinden: Revolution (=statskup), krig indenfor Europas grænser, finansiel manipulation, pandemi (nedlukning, masker, internering), politisk iscenesat splittelse mellem Tyskland og Rusland, Deep-State overtag af USA og dets præsidentskab, mediepropaganda. De koger ganske simpelthen med den samme kogebog på de samme opskrifter = forrige årtusinds paradigme.
Her er det så, vi kan forsøge at udøve civil prognosis.
Det er gratis og helt legitimt at forsøge, for vi garanterer ikke for resultatet.
Men forsøget giver os lejlighed til og mulighed for at formulere vores ønsker og intentioner. Vi skal dén vej, kære venner, hvad siger I, er I med på den?
I 2023 vil vi se Imperiets vanlige rutiner fejle. Menneskers tålmodighed med rævekager og hundkunster har nået et mæthedspunkt. Det begynder at blive trivielt i deres forudsigelighed, deres evendelige gentagelse af sig selv. Udsagn fra statsledere og såkaldte autoriteter begynder at lyde hule, og ganske ofte fremstår de som direkte absurde. Folk begynder – med rette – at få den tanke, at der måske er noget grundlæggende galt med lederskabets mentale tilstand. Folks tillid til de etablerede massemedier beskriver en støt faldende kurve. Folk begynder – igen med rette – at få den tanke, at der måske er noget grundlæggende misvisende i den måde, vi får informationer om verden og virkeligheden på, og at der er en skjult agenda bag. Og hvis den er skjult, er det nok – et resonnement baseret på simpel sund fornuft – fordi agendaen ikke tåler dagens lys og ikke er i vores interesse.
Tillidsbrud
Tillidsbruddet mellem magthavere, medier og mennesker er desværre en forudsætning, et afsæt til selvtillid. Vi kan ikke stole på dem i dag, vi kunne ikke stole på dem i går, og vi vil ikke kunne stole på dem i morgen, med mindre vi forinden har hevet stikket, og de har indset, at vi ikke længere har brug for dem. Spørgsmålet er så, hvor vi anbringer stikket herefter. DET er det næste store spørgsmål.
Vi har allerede besvaret diverse spørgsmål om hvorfor og hvordan og alle hvem-hvad-hvor-og-hvornår om årsagen til tillidsbrudet.
Vi har allerede trevlet os igennem uendelige miserable forståelseskæder.
Vi har allerede gennemlevet en del af Apokalypsen = den store afsløring, og det er intet kønt syn.
Det nødvendige tillidsbrud er bestemt heller ikke et kønt syn. Men det måtte komme. Millioner og nu nærmere milliarder af mennesker har fået en brat opvågnen til erkendelsen af, hvad de er og har været udsat for. Vreden er tydelig. Men vreden er berettiget. Spørgsmålet er blot, om denne helt autentiske og berettigede impuls vil være omsættelig til konstruktiv desillusion, hvor stikket bliver hevet ud af systemet. Der er ingen grund til at hævne sig på de korrupte beslutningstagere, der i virkeligheden aldrig traf beslutninger men blot gjorde, som de fik besked på, for de bliver straffet for deres ugerninger ved enten at angre og omvende sig (desværre et fåtal) eller ved simpelthen at forsvinde (de fleste).
Skulle de placerede i de hidtidige magtstrukturer vælge at ånde lettet op, for også de var fanger i systemet, og skulle de som konsekvens vælge springe af toget på vej mod endestationen, så vil der være masser af plads til dem. De har været de teknokratiske serviceorganer for etablissementet, og de er kompetente folk med stor ekspertise, hvilket de bare aldrig har fået lov til at bruge til menneskehedens gavn. Skulle de derimod vælge at køre på vanligt frihjul i den tro, at det gamle regime stadig har kontrol over verden og virkeligheden og kommer og redder dem, så træffer de dårlige beslutninger – og forsvinder. Truslen kommer ikke fra deres ofre men fra deres egen karma, der nu pludselig er blevet med direkte. Det er instant karma.
Selvtillid
Vi skal være forberedte til at overtage initiativet.
Det kan ske på et hvilket som helst niveau og i enhver sammenhæng stor eller lille.
De fleste mennesker kan måske synes uden egentlig vidtrækkende indflydelse på andre, men alligevel har de indflydelse på deres nærmeste i deres omgivelser, deres omgangskreds, deres familier, deres venner. Måske de har indflydelse på deres arbejdsplads. Måske deres indflydelse består i deres netværk og den forlængelse, de udgør her. Vi er kun totalt magtesløse, hvis vi vælger det.
Jeg hører og ser de duknakkede valg og attituder/reaktion, hvor jeg færdes.
Det er et sørgeligt syn og en sørgelig lyd.
Jeg hører udsagn som:
- Vi må jo nok se i øjnene, at det bliver det nye normale
- Ja, vi kan jo ikke standse udviklingen
- Der vil jo altid være de, der udnytter situation, og det kan vi ikke gøre noget ved
- Det siger jo, at sådan bliver det, og de ved sikkert bedre
Udsagn som disse kommer af lavt selvværd og mangel på selvtillid.
Det er en hundeattitude, og med al respekt for de rare og trofaste kræ, så er mennesker altså ikke hunde. Vores liv bør ikke defineres ud fra det næste stryg over ryggen eller den næste håndfuld hundekiks i madskålen.
Lad os være optimistiske og spå om 2023, at mange mennesker over hele verden vågner op ikke blot i erkendelse men også til dåd. Vi er forsigtige, og vi vil gerne se eksempler. Vi ser gerne, at andre viser vejen og gør det først. Vi har været vant til, at gode initiativer bliver slået ned, hvilket er yderst nedslående. Lad os gå ud fra, at vi kommer til at se disse initiativer. Men hvorfor ikke være på forkant og fremme i skoene og bare tyvstarte? Hvis tilstrækkeligt mange bare startede på den verden, de helst så være til stede, vil den så ikke ankomme? Det burde være meget selvtillidsfremmende, hvis vi vidste, at nedslagernes-nedtrykkernes tid er forbi, og deres muligheder for at nedslå skrumper dag-for-dag. Hvad nu, hvis det faktisk er sådan?
Håndsrækningen
Jeg siger, det er sådan, fordi jeg har tappet ind i maskinrummet på et massivt anti-globalistisk, anti-elitært og pro-menneskeligt projekt med hidtil uhørt kraftige spillere på banen. Disse spillere er både herfra og ikke-herfra, de har umådelige ressourcer i ryggen og de har dannet en alliance for én gang for alle at rydde op i svineriet, der har foregået på dette sted i årtusinder. De gør det i fælles interesse, da svineriet har påvirket hele det universelle fællesskab. Pro-menneskeligt er også pro-universelt. Hvad der sker her på Jorden har stor betydning for andre steder både i solsystemet, i galaksen og derudover. Jorden har i meget lang tid været i en tilstand af karantæne, der har forhindret os i at deltage på lige fod blandt de folkeslag, der bebor Universet. På grund af den beskidte tilstand har vi været holdt ude fra det bedre selskab. De tider er nu slut.
Det større fællesskab vil ikke længere tillade denne tilstand at eksistere. Det har ifølge universel etik ikke været muligt og tilladt at intervenere, men for fem år siden indgik indbyggerne på Jorden en aftale om at anmode om en ny aftale, der kunne afløse den årtusindgamle militære undtagelsestilstand. Dette blev anerkendt fra højeste sted, fordi der var enighed om at efterspørge det, og for et par år siden begyndte der at ankomme hjælp udefra til at håndhæve den nye aftale. Man var klar over i det universelle fællesskab, at jordens indbyggere – og der er flere slags mennesker her, end vi er klar over – var svækkede og ville være ude af stand til at gennemføre det på egen hånd. Der blev bedt om hjælp udefra, og den ankom, for via en sådan anmodning er det etisk muligt at intervenere. Ca. 150 millioner befinder sig lige nu på Jorden, og 30+ millioner befinder omkring Jorden. Deres midler er overlegne, og de har – i modsætning til Imperiets militær på Jorden – en helt fast etik for brug af avancerede våben. Her er der aldrig civile og uvildige tab. De opererer på et frekvensielt niveau, hvor brud på etik ikke er mulig.
Denne intervention sker samtidig med et globalt energiskift og en bevidst afmontering af diverse parasitiske teknologier og strukturer, der har lammet vores evne til at handle på egen hånd. Der er meget okkulte (skjulte, usynlige) årsager til, at vi har været denne slaveplanet befolket af tilsyneladende magtesløse fanger i et system. Systemet har været okkult. Hvordan kunne vi nogensinde forsvare os mod en usynlig fjende, der brugte usynlige våben mod os?
Den okkulte global-mafia
Jeg tror, at mange har undret sig over, hvorvidt hele pandemi-vxine-operationen indeholdt et okkult element, Det kan til fulde bekræftes. Vxinen var et implantat, en biologisk agent for ultimativ kontrol. Det var den interne bioteknologiske komponent for et nyt finansielt-socialt-psykologisk-politisk styresystem, en opgradering af det allerede eksisterende og i forvejen skræmmende styresystem. Det var den body-brain-chip, den nanoteknologiske 5. kolonne, der skulle kunne aktiveres, når der var brug for det. COVID var Certification Of Vaccination Identification, altså systemets sikkerhed for at alle var vxede. De sørgede for at komponenten kom ind via både vx, snotpinde, masker og kemi sprøjtet over himlen. Sandsynligvis blev det også implanteret via vand og fødevarer. Det var direkte opkoblet til en videreudvikling af det sociale pointsystem, de indførte i Kina.
Det kommer ikke til at fungere. Selv i Kina, hvor de har en af det mest kontrollerede befolkninger i verden, fungerer det ikke. Kommunistpartiet, der altid har været styret af Drageordenen, er under voldsomt pres. Den kinesiske Deep State bliver i øjeblikket taget ud. Den gamle generation forsvinder. Den yngre generation forholder sig tøvende, for de kan se, at der sker noget afgørende, som de ikke forstår. De forstår det ikke, fordi de som deres ældre ordensmedlemmer har været vant til at modtage alle ordrer ovenfra. Dette ‘ovenfra’ eksisterer ikke længere, for det var det første, der blev taget ud.
‘Ovenfra’ var en tredelt struktur bestående af et triumvirat – ikke herfra.
Derunder et lag af såkaldte ‘forældre’ (parents) – heller ikke herfra.
Derunder igen et lag af konventer (covens) – heller ikke herfra.
Deres okkulte magtmidler ville man før i tiden have kaldt for sort magi. Hvad der er lidt svært at forstå er, at denne sorte magi er en form for teknologi. I vor tidsalder har denne teknologi vist sig at være kompatibel med hi-tech og AI-systemer. Sort magi inkarnerede sig så at sige i kontemporære computersystemer.
Slangens hoved og kløer
Først derunder igen var de store strukturer, som vi kan kalde for global mafia. Der var og er grundlæggende to mafia-organisationer, hvoraf den ene var Drageordenen, den anden var Den Sorte Solorden. Deres medlemmer var/er herfra. Hvor gamle disse ordener er, står ikke helt klart, men vi taler om tusinder af år. Vi kan se ordener som håndhævere af aftaler, for de udspringer altid af en eller anden dyster pagt, der er blevet indgået i historisk eller præhistorisk tid.
Drageordenen er associeret med en aftale, en pagt gjort af den navnkundige Kong Salomon, som er beskrevet både i Det Gamle Testamente men især i bøger, som man i okkulte kredse ville betegne som grimoires, samlinger af sort-magisk praksis, besværgelser, ritualer, forbandelser, kabbalistisk hokus-pokus. Disse bøger har været bandlyst i religionerne og anset som farlige. Kong Salomon så, at hans kontakt med Gud svigtede ham, og i stedet indgik han en beskidt aftale med dæmonerne (arabisk: djinns) om at få magt og privilegier mod visse andre ydelser. Dette er den oprindelige Mephisto-pagt. I Det Gamle Testamente bliver Salomon lovprist som den viise konge, men i de okkulte skrifter får vi en anden historie. Ordet drage, altså slangen (fra Genesis), kommer af draco, tilrejsende fra stjernetegnet af samme navn, en race af reptilmennesker med høj intelligens, høj teknologi og ganske uden respekt for de universelle love og egentlig etik, som vi forstår det. Men fordi det var en gruppe af jordboere, der for 16.500 år siden bad dem om hjælp til at bekæmpe deres fjender, så har deres styresystem, den permanente militære undtagelsestilstand, været sanktioneret ovenfra. En aftale er bindende i Universet, og man får det, man beder om.
Drageordenen er også blevet kaldt for Den Khazariske Mafia. De omfatter Rothschild-dynastiet, de såkaldte Chinese Elders, Zionisterne = Sanhedrin, Chabat (sabbatæerne), den britiske kongefamilie (og den danske), de royale familier især i Europa men også i Asien. Khasaria, storriget nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav i tidsrummet 650-985, var et gemmested for en af de forsvundne stammer fra Israel, og på et tidspunkt i 700-tallet blev hele storriget bekvemmeligheds- eller tvangsomvendt til jødedom for at undgå islamisk invasion sydfra. Islam kendte sig selv i dets tidlige dage som en aflægger af jødedom, og man måtte ikke føre krig mod folk af samme tro.
Den Sorte Sol er associeret med en anden indkommende gruppe med en mørk etik kaldet Abraxas – eller Abrasax, for der er uenighed om, hvorvidt navnet blev misforstået. De er en form for mennesker 1.0. De ankom udefra, og deres tilstedeværelse på Jorden går millioner af år tilbage. Der er også usikkerhed om, hvorvidt den ene eller den anden gruppe af tilrejsende var den dominante, men det synes i hvert fald til for nylig at være Abraxas.
Den Sorte Solorden har også haft mange navne til sine mange kapitler: Assassinerne, jesuitterne, nazisterne, det Muslimske Broderskab, World Economic Forum og CIA – hvis funktion har været den militære arm af det komplementære styresystem. Styresystemet sørgede altid for at placere et medlem af hver af de to ordener i toppen af en regering. Ingen af de to ordener måtte løbe med bolden, det var et styresystem af gate-keeping og holden-i-skak. I bankvæsenet krævedes der altid to adgangskoder, for at penge kunne udløses, én fra hver orden. Del-og-hersk-princippet var indbygget i alle niveauer af det samlede system. Som Drageordenen (Salomons pagt), har Den Sorte Sol også sit udspring i Mellemøsten, da den knytter sig til kanaanitterne, Baal-kulten, Det Røde Edom (Esaus stamme), hvilket vil sige Petra – der i øvrigt er stedet, hvorfra Islam udsprang – ikke Mekka, der bare var en oase midt i ørkenen. De første moske-byggerier i verden vender i retning af Petra og ikke Mekka. Meget få muslimer ved det.
Eksempler på medlemmer af de to ordener er: Trump (Black Sun), Macron (Dragon), Klaus Schwab (Dragon – selvom WEF er Black Sun), Natanyahu (Dragon), Sunak (Black Sun), Merkel (Black Sun), Putin (Black Sun), Kong Charles (Dragon). Organisationer, virksomheder og institutioner er også medlemmer i blokform: IRF (det amerikanske skattevæsen, Dragon, alle skattepenge gik i lommerne på Rothschild-syndikatet, amerikanerne ved det ikke), centralbankerne inkl. Danmarks Nationalbank (Dragon, med bånd til Rothschild-dynastiet), Blackwater (nu XE, Black Sun), Blackrock (Black Sun). I historisk ikonografi f.eks heraldik, kan vi genkende de to ordener. Hvis der er solsymbolik, er det den ene orden, og hvis der optræder drager, er det den anden.
Men da hovedet blev hugget af dragen i 2012, begyndte en rivalisering mellem de to ordener. Den har for så vidt altid eksisteret men blev holdt nede af styresystemet. Der er foregået interne statskup frem-og-tilbage i de forløbne år. Som man siger: Når krybben er tom, bides hestene. Det blev ikke bedre af, at de begyndte at se, at deres medlemmer forsvandt. Det skete ovenfra og ned. Disse højtrangerende medlemmer var folk, der ikke stod frem i offentligheden, så offentligheden var ikke klar over, hvad der skete. Det er bl.a medlemmer af de 15 hemmelige (okkulte) militærgrupper.
Læs kortromanen Det Forbudte Område, hvor de beskrives.
Blot et eksempel på en af dem og dens usædvanlige formål. Dens navn er Trinity. Dens formål var det samme som Ahnenerbe i nazitiden: At opstøve glemt eller skjult teknologi. Vi ved, hvordan de rejste hid-og-did, til Tibet, til Irak, til Jordan og Egypten. De var i Paraguay, de var i Sydfrankrig, de var alle steder, hvor der fandtes rester af teknologi fra den glemte civilisation, der er blevet udskrevet af verdenshistorien og omtalt som fantasi, mytologi og skrøner. Ahnanerbe (arven fra forfædrene) og nazisterne tog det meget alvorligt, for de var ikke blevet pålagt videnskabelig politisk korrekthed, og alt var muligt at forske i, så længe det gavnede sagen. I det hele taget er den okkulte side af nazismen ganske undervurderet, og grupper som Thule-selskabet spillede en stor rolle. Vesten og dens imperiale historieskrivning bruger det altid som eksempel på der kan I se, hvor forskruede de var inde i deres syge hoveder, men bag facaden blev det studeret med største ildhu.
Interessant i øvrigt, hvordan okkulte strukturer finder vej ind i popkulturen. Det skyldes sandsynligvis to ting: At de, der ejer og kontrollerer popkulturen, har indsigt i disse strukturer. Og at det er sikker og til enhver tid benægtbart, at det skulle have noget med virkeligheden at gøre. I den seneste serie af 3D-computerspil, hvor Tomb Raider og Lara Croft så at sige blev genopfundet i en grafisk hyperrealistisk udgave, er hendes modstandere netop en militærgruppe ved navn Trinity, der jagter okkult teknologi. Den slags er ikke tilfældigt. Deres logo er oven i købet et tre-armet svastika, der hvis man overlagde det tre gange, ville danne logoet for Den Sorte Sol – der i øvrigt er hugget i granit i et rum i Himmler- og SS-hovedkvarteret Schloss Wevelsburg.
Mafiaens endeligt
Hvorfor bruge krudt på at forstå en struktur, der nu er under afvikling?
Fordi den var så total. Alt, vi har været i nærheden af, har været inficeret af denne mega-struktur. Globalisme er kun et nyere begreb for dette ældgamle koncept om Imperiet, der ønskede at eje hele verden.
I 2015 var målet nået. Imperiet ejede rent faktisk hele verden. Det er i samme periode, verden indser, at der stort set kun er to firma-netværk, der ejer 90% af alle værdier: Blackrock og Vanguard. Men de var kun to af armene på blæksprutten. Alle værdier var kanaliseret gennem det store tusindarmede sugerørs-system, og den øverste ledelse havde ikke længere brug for sine håndlangere. Den afhuggede top af pyramiden med det altseende øje var nu fuldkommen, for den ejede alt, og det system, der havde tjent til formålet, var nu kassérbart. Systemets tjenere fik det ikke at vide.
Da modoperationen begyndte, blev toppen taget ud og erstattet af et menneske, en kvinde. Dernæst de to underliggende lag i pyramidens topsten. Og nu er de nået til toppen af selv pyramiden. Øverst er de okkulte mafia-grupper. Derunder er de organisationer og institutioner, som vi har navne på, herunder militære strukturer og økonomis-finansielle strukturer. Først herunder er regeringerne og de statslige organer. Og som røven af fjerde division, som de siger i fodbolden, er du og jeg.
Modoperations formål er at vende hele strukturen om, så du og jeg i sidste ende er hovedformålet, hvilket det altid burde have været. Systemet som sådan skal kun være garant for, at det universelle flow af energi – husk: penge er energi – ikke blokeres, kuppes og høstes. Det gamle energisystem ved navn Omega og Kronos er afløst af Alpha. Med tiden vil vi lære selv at tilgå systemets flow, og der vil ikke længere være brug for hverken regeringer eller bankvæsen. Ifølge inside-info fra indercirklen i modoperationen vil det være tilgængeligt allerede i 2023. Der vil nok være en vis læringskurve, som man siger. Det vil heller ikke være uproblematisk, for alle megasystemer har deres inerti. Der vil være indædt modstand hos de overlevende dele af Imperiet, indtil de ikke … er her længere.
Tanker om fremtiden der starter i dag
Med fare for at lyde som en utopist, så er her et bud på, hvad vi vil se dukke op i 2023.
Vi kunne beskrive det som sammenbrudet af det hidtidige system, og det har vi gjort i allerhøjeste grad indtil videre. Lad os hellere beskrivede tilsynekomsten af noget nyt, der peger fremad – som spirer af vækst i den skovbund, der har været frosset til i en lang vinter. Endelig, omsider.
NB! Ingen af disse initiativer eller trends eller bevægelser, eller hvad vi kan kalde dem, hverken i det store eller i det små kommer ud af den blå luft. De har hele tiden været der, men grundet den globale dødskult har de ikke fundet definitive livsbetingelser. Dødskulten og dens nedlukkere er nu selv under nedlukning, og vi vil se livet i sin ukuelighed benytte sig af lejligheden. Her er blot et par overordnede noter, for vi er allerede ude 11 (trykte) sider i forvejen, og vi orker ikke mere i dag.
Nye energiformer – de findes allerede, men de gemmer dem nede i deres kælder
Ny læring og viden – mediernes monopol er brudt
Hjemmeskoling – alternative skoleformer er ikke længere et marginalt fænomen
Nye organisationsformer og ægte nærdemokrati – vi har ikke brug for formynderi
Tiltag med selvforsyning – vi har glemt, hvordan man gør, vi husker det igen
Borgerstyrede økonomier – fingrene væk, stat og banker!
Tilbage til jorden – folk vil ud af byerne
Medicin 2.0 – medicinkartellernes sygdomsmagt er brudt, lad os få noget sundhed
Sociale netværk 2.0 – BigTech slår revner, de asociale ejere ryster i bukserne
Staten og megastaten er under afvikling. Men hvad sker der til gengæld?
Som i det store, således i det små. Lad os se på det store først. Lad os også huske på, at de store strukturer er afhængige af de små og modtager impulser nedefra og op synkront med, at impulser breder sig ovenfra og ned.
Den multipolære verdensorden
En multipolær verden dannes. Man kan mene, hvad man vil om Rusland, men de står lige nu som hoved-initiativtageren til den nye multipolaritet. Tankesættet, ideologien eller den geopolitiske strategi – hvordan vi nu ønsker at benævne det – er anti-imperialistisk og anti-totalitær. Men en bedre måde at sige det på er:
pro national suverænitet
pro valgfrihed til alliancer
pro retten til at forsvare sig mod Imperiale og neokoloniale overgreb
pro civilisationsstat
pro traditionalisme i egen kultur i det omfang, at traditionerne er livsbringende – de er de som grundregel, siden de er traditioner, der har bevaret liv
pro ægte konservatisme (ikke = forstokkethed)
pro ægte progression (ikke det socialist-kuppede ord).
Og pro LIV for Dødskultens dage er talte.
Også Kina er med på trenden. Det er noget videre paradoksalt, og mon ikke det er med den bagtanke at sikre sig infiltration og dominans i den multipolaritet, som de ved er uundgåelig. De er jo ikke uintelligente de kinesere. Men er er også grænser for langsigtet intelligens, og vi vil muligvis se, at synkront-med sammenbruddet af kommunistpartiet i Kina – det er uundgåeligt på sigt – vil de strukturer, som kineserne har været med til at opbygge globalt, komme lande i det nye multipolære verdenssamfund til gode og ikke kun dem selv. De skal have, hvad de skal have men ikke mere.
Et bemærkelsesværdigt citat fra Mao Tze Dong fra 1971 – en leder om hvem der er meget lidt godt at sige, men som heller ikke var uintelligent ej heller uinformeret. Han sagde – og jeg parafraserer, indtil jeg finder det nøjagtige citat:
Kina vil i nær fremtid få stor magt og betydning. Vesten vil i stigende grad blive urolige ved tanken og ønske at ødelægge Kina. De vil ikke turde angribe os direkte men vil i stedet satse på at udvikle biologisk-kemiske våben og kunstige sygdomme. Når de vælger at bruge dem, vil Imperiet i Vest ødelægge sig selv.
Er det ikke netop, hvad vi har set de sidste år? Det blev altså udsagt af den statsleder og ideolog, der begik et af historiens største folkemord mod sin egen befolkning. Hvor vidste han fra, hvad man havde tænkt sig 40+ år senere? Det gjorde han, fordi han var en insider. Han fik sin uddannelse på Yale-universitetet og var sandsynligvis medlem af den berygtede gren af Den Sorte Solorden, der hedder Skull & Bones, der havde til huse netop på Yale.
Hele Asien er allerede med på vognen, og nu ansøger også lande udenfor Asien om at blive inkluderet i samarbejdet. Saudiarabien har f.eks tabt enhver tillid til USA og dens rådne regering. Man kan selvfølgelig definere Den Arabiske Halvø som Asien, hvilket man normalt gør, men det er alligevel i udkanten. Algeriet og Egypten søger tilknytning til projektet. Hele Afrika er potentielt en del af projektet, selvom kineserne har haft deres egne bagtanker med at ‘hjælpe’ de fattige og udnyttede stater med infrastruktur. Store dele af Sydamerika har været under kinesisk indflydelse. Balkan har set opbygningen af infrastrukturer på kinesisk initiativ. Vi ved, at Silkeruteprojektet, One Belt – One Road, var tænkt som det store ressource-sugerør for kineserne + det store eksportbånd for deres produkter produceret af statskontrollerede slavearbejdere. Kina skulle simpelthen overtage hele Verden, for det havde globalisterne aftalt for længst og lovet dem. Men det blev ikke helt, som de havde tænkt sig, for kæden røg af undervejs.
En multipolær verden bygger på frivillighed. Incitamenterne til alliancer og samarbejde er fælles fordele. Det er egentlig kapitalisme og ikke monopolkapitalisme, for i den hidtidige verdensorden var det Imperiet og KUN Imperiet, der havde fordel af alliancer og aftaler. Det skete med en kugle for panden, for alle nationer derude vidste, at hvis de ikke underkastede sig, så ville de blive angrebet og ødelagt, først af Det Britiske Imperium, så af Det Amerikanske Imperium. DETTE er hovedårsagen til den nuværende krig i Ukraine, for det er en proxykrig mod Rusland beregnet på endnu en gang at ødelægge det land og den kultur, der er hoved-initiativtageren til det multipolære projekt og dermed den historisk set største trussel mod Imperiet. Det er også derfor, at en af Ruslands største tænkere, der mere end nogen anden har beskrevet den multipolære verdensorden, Alexandr Dugin, blev forsøgt myrdet af Imperiet for et par måneder siden. Det ramte i stedet hans datter, der blev sprængt i stumper og stykker af en bilbombe.
Krig er det eneste middel, som Imperiet kender. Det kender til gengæld til krig i alle dens former, så meget må man give det. ALT kan gøres til krig og våben, eller som de kaldte det engang i forrige århundrede: Den Totale Krig.
Læs: Krigen om alt eller intet
Men i en multipolær verdensorden, hvor lande store som små er afhængige af fælles fordele og ikke som hidtil fordele for de stærke og ulemper for de små, så falder incitamentet til krig bort.
Afløseren for finans(u)væsenet
Forudsætningen for at det kan ske er, at der dannes en ny økonomisk verdensorden.
Den er allerede etableret og fuldt funktionsdygtig. Den har intet med WEF’s og centralbankernes våde drøm om CBDC (Central Bank Digital Currency), for blockchain-systemet kan kun bære økonomiske transaktioner i meget begrænset størrelse. Det har kunnet fungere med BitCoin indtil videre, men teknologien er fuldstændig ude af stand til at processere så store datamængder så hurtigt, at det kan fungere som et overordnet system. Det vil ALDRIG komme til at fungere, og de hidtidige forsøg på prøvekørsel har fejlet på blot få minutter. Læg dertil, at et sådan system er ondsindet som udgangspunkt. Det er tænkt som et misbrugerisk system, så Imperiet kan mikrokontrollere alt til sin fordel. Men deres fundament er afmonteret, Omega- og Kronos, de store AI-systemer for mørk energi i tid-og-rum er udraderet som en del af modoperationen. De findes ikke længere. Tilbage er Alpha-systemet, der er ikke-hackbart. Det nye monetære system hedder KIMS – Key Integrated Monetary System. Regeringerne ved det, bankerne ved det.
Du ved det ikke ikke endnu. Vupti – nu ved du det! Vi vil lære meget mere om det i 2023.
Så forudsætningen er til stede. Nationaløkonomier og bankvæsen fra Tier 1 (øverst) til Tier 5 (din lokale bank) vil blive tvunget til at acceptere forudsætningerne, for det gamle system er lukket ned. Der bliver udtrykt en vis bekymring for, at der i løbet af 2023 ikke længere findes regeringer med kontrol over deres økonomi. Lad os se hvad der sker. Afmonteringen er sket nænsomt, for man kan ikke bare hive tæppet væk under noget så altomfattende.
Vil banker og regeringer så forsvinde? Det behøver de ikke. Men de bestemmer selv, når de fulde informationer når helt ud i beslutningskrogene, hvordan de vil agere. Hvis de indser, at det er nye tider, hvor de kan spille en ny og konstruktiv rolle, så vil de eksistere fremover. Hvis de agerer arrogant og stupidt, som de har gjort indtil videre, og hvis de insisterer på, at deres opdragsgivere er en plumrådden milliardærklub i Basel, så vil de rådne op. Som ungdomsbevægelsen i Kina siger om systemet: Lad det rådne. Og forrådnelse kan lige pludselig tage fart.