Poesi,  Satire

Dronningens nytårstale

Endnu et år er gået, og det er tid til atter at se tilbage.
I disse kolde tider kan jeg roligt sige, at vi alle kan have brug for at varme os med lidt royal varm luft fra de syv have og de varme lande. 

Når vi ser tilbage på de forløbne år, synes jeg, at der er meget, vi kan være stolte af.
Vi har med stor succes lukket ned og sørget for, at livet gik i stå i vort lille land.

Vi har sørget for, at 10-tusinder at små virksomheder drejede nøglen om, som et nødvendigt offer for, at de store multinationale virksomheder, der jo ville os alle godt, fik de bedste betingelser for at hjælpe os alle sammen. Jeg synes vi skal takke alle uvildige for at yde deres generøse offer for det internationale udefinerbare samfund og vores allesammens rige onkler nede i Basel.

Vi har løftet i samlet flok for at sørge for, at unge som gamle og alle midtimellem fik erstattet deres naturlige immunforsvar med et kunstigt, der som vi nu har fået at vide er langt bedre. Det naturlige, det var dengang, det genmodificerede er det nye normale. Vi kan ikke standse udviklingen, vi må lære at tilpasse os.

Så fik vi natten over at vide, at kronens sygdom var lagt på hylden, men at krigen var brudt ud i øst. Som det fredselskende folk, vi er, sendte vi straks 700 millioner til de stakkels folk i Ukraine, så deres leder kunne skovle flere penge ned i sin egen lomme, mens hans fascistiske lejetropper organiseret af NATO, Pentagon og CIA kunne bombardere civilbefolkningen i Donbass-regionen, for så kan de lære det. Vi skal ikke finde os i alt, og vi skal være villige til at ofre vores eget velfærd for en retfærdig sag, selv når det retfærdige fortaber sig i det uldne. Vi er ganske vist kun et lille land, men vi har en smuk tradition, der er tusind år gammel med at ligge i selvskabt krig med vores naboer. Vi kan stadig være med, når vi uden tøven vender den anden kind til, så vores gode venner kan bombe den grimme olieledning ved Bornholm.

Vi skal alle stå sammen i vores selvskabte elendighed i disse elendighedens højtider, hvor det er så vigtigt, at de store velmenende elselskaber har lov til at få deres udgifter dækket ca. fem gange. Tillad mig som en egenrådig monark, der burde være gået på pension for 15 år siden at udtrykke min dybeste medfølelse med elselskaberne, der har sørget for, at vi alle har lært at spare på strømmen. Tak også til de fattige familier, der har måttet undvære julegaverne og andestegen for at selskaberne kan hjælpe os med at … undvære julegaverne og andestegen. 

I skulle bare vide, hvor hårdt det er for os her i min familie, at vi er nødt til at lukke ned for visse lokaler på et par 100 m2 og seks-otte meter til loftet. Også vi har ydet vort offer med tårer på kind. Vi pluralis majestaetis har taget affære, da de små prinser, der aldrig er blevet helt voksne, ikke kunne opføre sig ordentligt. Der er jo en grund til at jeg sidder her, til jeg bliver til en mumie. Og de små prinser har det jo ikke fra fremmede, det må vi forstå, for deres salig far, Prins Pilfinger kunne ikke holde fingrene fra små drenge. Ligesom min salig mor – de kaldte hende for mumien, og det var jo ikke særligt pænt – ikke kunne holde fingrene fra andres ejendele. Herregud, er det ikke sådan med Staten, når vi tænker over det? Her synes jeg, det vil klæde os at vise forståelse for, at vi har forskellige behov og ikke være så småtskårne.

Vi har I det forløbne år sagt farvel til endnu en monark, der i mellemtiden var blevet til en mumie. Vi kondolerer og ønsker held og lykke til endnu en prins, der aldrig er blevet voksen, og som ingen kan lide. Vore tanker går ud til de stakkelse englændere samt alle de stakkels undersåtter i Udkantsverden, der skal døje med det.

Jeg sender mine tanker til søens folk, Færøerne, Grønland, politikerne i disse for vort land så korrupte tider og Gud barbere Danmark ned til sokkeholderne. De er allerede i fuld gang, og vi har ikke set det sidste. Mine tanker går også til søens folk, når de er nødt til at gylpe skipperlabskovsen udover rælingen. Mine tanker går til Færøerne og Grønland og de søde amerikanere oppe i Thule, der passer så godt på os med deres atomvåben, som vi jo ikke tillader hernede i det rigtige Danmark. Ligeledes går mine tanker til alle de stakkels politikere, der hver dag skal trække i klovneudstyr for at lade som om, de oprigtigt bekymrer sig for befolkningens ve og vel. Det må saftedderbisseme ikke været nemt !
(det sidste kommer ikke med vel …?)

*

Der blændes over til billeder af stivfrosne tinsoldater, der har fået en bjørn på til de sarte toner af Kong Kristian stod i vilden sky fremført af Den Kongelige Messingsuppe.