Buzzwords og permakultur
Først nogle dårlige nyheder og så nogle gode.
Et af tidens buzzord – og dem er der mange af – er bæredygtighed. Det er en verbalfisk, der sejler lige i kølvandet på menneskeskabt global opvarmning og klimaforandringer, der igen svømmer i halen på Agenda 21/30.
Det, der er irriterende og mental-forurenende ved denne slyngen-om-sig med ordet bæredygtighed er, at det ofte er hult, at det er et feel-good-ord, et du-skal-føle-dig-skyldig-ord. Det er i virkeligheden det samme, for meningen er, at man først skal føle sig skyldig, så skal man hoppe på en eller anden vogn, hvor man godkender ‘noget’, og SÅ er det bare feel-good derudaf.
Vi ved aldrig, hvad det er, vi godkender, og de, der godkender, gør heller ikke. Men det vil vores og deres børn og børnebørn desværre finde ud af. Medmindre …
Der er massere af fake crap derude. Se fx en gang på det her:
Du behøver blot at se på startbilledet og den propagandavideo, du får smidt lige i hovedet. Billedet er ladet med apokalyptisk-forførerisk billedmanipulation. Storbyen, den nukleare ødelæggelse, det økologiske verdenstræ, Ask Yggdrasil der bæredygtigt løfter sig i al sin Hollywood-glamourøse vælde og frelser dig fra Ragnarok.
Så er der videoen. Du ser en masse smukke, velformulerede unge mennesker stå frem UDEN et eneste eksempel, uden noget, de reelt har skabt, uden noget substantielt og uden at de synes at have jord under neglene. Her er det, jeg spørger jeg mig selv: Who’s your daddy? Hvilken sekterisk, ideologisk agenda har sendt dem i byen? De fremstår som prototypen på Agenda 21/30-facilitatorer, som det vist hedder. De vil gerne være avantgarde for konsensus, et andet buzz-ord, som hvis man studerer Agenda 21/30 skal oversættes til kollektiviseret, ukritisk overgiven sig til en præfabrikeret skriv-bare-under-her-enighed.
De minder i betænkelig grad om de evangelister – det kalder de sig – der holder gospelgudstjenester for Apple-kulten. Lige bortset fra Apokalypsen. Men hvis du er med på iPad-Phone-Pod-Book-bølgen, er du jo på vej til Paradis!
I tilfældet Valhalla Movement er det et dobbelt fælt projekt. Udover at advokere for deres semi-Scientology, semi-New Age, kultiske feel-guilty-to-feel -good-bevægelse, så parasitterer de samtidig på den genopdagelse af nordisk-germansk mytologi, der finder sted for tiden. De disneyficerer denne ældgamle og afgrundsdybe verdensforståelse, de gør den præ-judeo-kristne forståelse af Kosmos og ageren i Kosmos til et smart, overfladisk reklamestunt ved hjælp af kultur-marxistisk, politisk korrekthed. Skyld, skam, frygt og katharsis. Genoplivning af tabte værdier regnes for farligt i visse kredse.
Der er for meget salmesang i de globalistiske designerkulte.
Det var sådan set meningen med det hele.
Så når man ser sig om derude, er der en masse skrammel, der giver sig ud for meget, men som viser at være enten tomt eller direkte giftigt. Disse sekteriske eller globalistiske honningfælder er ofte befolket af en masse velmenende mennesker. I større organisationer som FN er der mange, der prøver at gøre noget ved deres idealistiske sag. En del af dem opdager, at det ikke er så nemt at få det til at blive til virkelighed. Der er store spillere og modstandere på banen, men der er primært selve organisationen.
En anden stopklods er lingoet, nysproget, de fine floskler og buzzwords.
Bæredygtighed
Hvem kan være uenig? Skulle du være uenig, er du nærmest uansvarlig. Du vil blive beskyldt for alt muligt. Hvad med: klima-racist! Ja, jeg fandt bare lige på ordet, ikke at det betyder noget, men det lå godt i munden, og det lyder som noget, man i hvert fald ikke vil være. Nå nej, det var faktisk ikke noget, jeg fandt på, for Al Gore har kaldt dem, der ikke mente ligesom ham, for racister! Hvis man har studeret kulturmarxistisk sprogbrug, ved man godt, hvorfor begrebet race skal flettes ind i deres falske argumentationer.
bør få de røde lamper til at lyse. Det stinker langt væk af fakeness.
Bæredygtighed er et kapret ord. De nysproglige verbal-pirater har besejlet det ideologiske farvand og har entret et fartøj med en tilpas emotionel last. Nu sejler skuden rundt som en dødssejler i management-farvandet under falsk flag. Bæredygtighed for hvem og hvad? For dødssejleren, selvfølgelig! Den skulle nødig synke. Oversæt bæredygtigt til profitabelt. Profitabelt for hvem? For verbal-piraterne, selvfølgelig. Men hov – det var jo ikke det, som ordet oprindelig betød! Det handlede om balance i udbytte i forhold til ressourcer. Det handlede at skabe overflod i stedet for mangel. Nu handler det om who benefits?
Men hvad med the real deal? Findes den?
Permakultur – Now we’re talking!
Nu kommer den gode nyhed. Selvfølgelig findes bæredygtighed, og selvfølgelig skal vi tale om det. Og vi skal mere end tale om det. Men i stedet at hyle med ulvene på den blankpolerede ideologisk-korrekte glasplade skal vi vælge at studere den ægte vare.
Geoff Lawton, en perma-cowboy, der handler i stedet for at ævle
Lad os derfor kaste et blik på Geoff Lawton, der hele sit liv har arbejdet med permakultur. Ordet klimaforandring kan godt finde på at smutte ud af hans mund. Men det er fordi, han ved, hvad han snakker om og ‘går sin egen snak’. Derfor er der en helt anden beskeden og ydmyg dybde og troværdighed. Han ævler ikke om miljø, han ER miljø, og han udgår fra en direkte ‘1st generation lineage’ fra Bill Mollison, stifteren/opfinderen af hele permakultur-begrebet.
Introduktion til permakultur-konceptet
http://www.barkingfrogspermaculture.org/PDC_ALL.pdf
Permakultur er at sammentænke landbrug, landskab, beboelse, vand, energi og .. det hele. Man starter ét sted, og så går man i gang. Derefter bider det hele sig selv i halen. Hans påstand, som han kan underbygge i praksis, er, at vi med blot 4% af det nuværende dyrkningsareal kunne være selvforsynende, skabe overskud og være non-destruktive ved miljøet. Og så må ‘global-warming’-fjolserne gerne have lov til at bruge ordet ‘klima’ (selvom de ikke har forstået dette kæmpe emne), hvis de kunne forstå de 4%. Hans påstand er endvidere, igen underbygget, fordi det bliver gjort i stort set alle klimaer (jeg ved ikke med strengt polarklima, men han har kørt projekter i Canada): at man med et sådan fleksibelt system i en veletableret form kan nøjes med at arbejde 10-12 timer om ugen.
Jeg har før harceleret over, hvor husmandsbevægelsen, andelsbevægelsen, brugsforeningerne og sparekasserne blev af. Hvor blev de velfungerende landsbyer af? Vi ved selvfølgelig, at de forsvandt i den store maskine, der startede for over 100 år siden og eskalerede til det monster, vi har i dag. Men dinosaurerne dør en dag, så hvad kommer der i stedet? Permakultur, uden tvivl. Ellers får vi permafrost.
Vi har altid gjort det
Det har intet at gøre med at blive samlere og lavere jægere igen. Mennesket har altid flyttet rundt på jord. Vand og træer har altid indgået i designet, for træer er energi-transformatorer. Vi har altid påvirket landskaberne.
Se på de fantastiske terrasser i østasien. Man startede i dalen. Så byggede man en stenkant nogle meter oppe, så jorden kunne udligne sig. Her dyrkede man videre. Da det lykkedes, lagde man en ny ring til … og så videre.
Se på oasekulturen. Der var vand. Så lavede man brønde og kanaler. Så groede der palmer. De skabte skygge og holdt på jorden. Så lavede man volde og dæmninger. Så dyrkede man figner og dadler og vin og …
Se på dyrkningen af den jyske hede. Plantagerne skabte læ. Man brød igennem den hårde al. Alt begyndte at gro. Længere mod syd var der sandflugt, men hårdføre kartofler elskede det. Lammefjorden var for våd, men dræning skabte den bedste jord for gulerødder og fine kartofler. I haverne i øerne mod syd var der overflod af æbler og anden frugt. Under krigen dyrkede man endog tobak (ifølge min far smagte den ad helvede til …). Se på Amager, hvor hollandske gartnere lærte os marskbrug og dæmnings-dige-teknologi.
Se på udnyttelsen af stendiger, volde, kampestenshuse simultant med rensningen af jorden for sten. Svenskerne havde det svært, for der var simpelthen for mange sten. Men de havde skov og jern. Alle huse er lavet af træ, og træet fyrer op i ovnene for at smelte det malm, de hev op af i grundfjeldet. Det irske landskab er gennemstrøget af stendiger.
Se på de uendelige vidder i Rumænien, Ungarn, Ukraine med korn i ufattelige mængder. Se på floddeltaerne i Norditalien, ved Donau. Eller Nilen, der er et helt kapitel for sig. Ubeskrivelige vandmængder ankom og alt, ALT groede der allerede for minimum 5000, ja måske 50.000 år siden.
Se på de 10.000’er af små haver omkring Moskva, der forsyner hele byen med varer. De fik en genopblomstring af nødvendighed, da Sovjet brød sammen og dermed reel betydning for økonomien i en årrække.
En kenyansk permakultur-landsby. Permakultur kan være særdeles intensivt landbrug/gartneri, men uden monokulturismens og industrilandbrugets bagdele. Det er også arbejds-intensivt til tider, men hvad ville problemet være i samfund, der lider af arbejdsløshed eller samfund, hvor der er hænder nok?
Problemt ville i så fald være: samfundet.
Konceptet
Nogle gange gik det galt, men det skyldtes som regel voldsomme hændelser i et område og at folk ikke kunne nå at tilpasse sig. Det skete for de store sydamerikanske kulturer på et tidspunkt. De havde et væld af sorter for alle afgrøder. Vi kender 10 slags squash, de havde 100, vi kender 5 slags tomater, de havde 50. De skabte et omfattende dyrknings-system, men pludselig skete der en klimaforandring (og nej, det var ikke deres skyld …), og de kunne ikke nå at omstille sig.
Konceptet permakultur er egentlig ret simpelt. Det består i at skabe et system, hvor man giver mere tilbage, end man tager. Der findes ikke spild og dumt affald. Sådan har det aldrig været, før kulturen blev ‘olieret’. Petrokemi har i løbet af blot 100 år skabt et enormt omfang af spild og dårlig udnyttelse. Perma og Petro er diametrale modsætninger. Perma er evig, foranderlig dynamik, Petro er statisk forstening (græsk: petros = sten).
Elevatorversionen. Der er en lille appetitvækker på Alchemy Radio:
http://alchemyradio.podomatic.com/entry/2015-02-05T11_16_03-08_00
En pioner
Der er Geoff Lawtons kommercielle infosite:
http://www.geofflawton.com/sp/13753-sales-page
Overfladisk set er hans introfilm også lækre billeder og ‘noget at sælge’, men bag sig gemmer der sig en verden til forskel af substans, erfaring og praktisk viden. Og ja, han er blevet en slags guru for en hel bevægelse, men han er totalt ‘down-under’ og nede på jorden samtidig med, at han er en ildsjæl. Han har haft 15.000 elever og konsulteret i 52 lande i 31 år, så det er i hvert fald ikke hans bidrag, hvis bæredygtighed er blevet til et tomt buzzord.
Man kunne støde på ham for nogle år siden, hvor han gik rundt i den jordanske ørken og lavede haver ud af sand. Jordan har et af jordens tørreste klimaer, og det er ikke uden grund, at landet ligger op af det Døde Hav. Der falder dårlig en dråbe regn. Men vandet findes, hvis man ved, hvordan man skal bringe det frem. Han gav altså sig selv den ultimative udfordring og overkom den. Så et dansk tempereret klima burde være meget overkommeligt.
En af hemmelighederne i ørkenen – som i øvrigt alle andre steder, se blot det danske landskab fra landsbyernes storhedstid – er hegnet. Hegnet og vandløbene. Når man har et godt levende hegn, opfanges fugtighed, vinden og udtørringen bremses. Byboere tænker mest på hegn som at naboen ikke kan glo på én eller så man kan se, hvor grænsen går. Eller dekorativt æstetisk. Det er det også, men det er derudover livsnødvendigt for en permakultur. Der er ikke noget nyt under solen, for det er 5000 år gammel viden blot med selektiv inkludering af ny teknologi. Og selektiv i den sammenhæng vil nok kræve frasortering af visse former for destruktiv teknologi, der – forhåbentlig – af vore efterkommere vil blive betragtet som håbløse sideskud.
Der, hvor der kan være noget om klima-snakken, er den enorme udvaskning og nedbrydning af jordbunden, der finder sted i det kemiske-mekaniserede landbrug. Det skyller lige ud i havet. Systemet er simpelthen regulært dumt. Men fordi det er så stort, så er det ikke gennemskueligt for folk, og så er det samtidigt afhængighedsskabende. Helt tydeligt bliver det selvfølgelig i det perfide system, som GMO udgør. En ting er, at vore egne gener bliver modificerede, og at vi langsomt dør af det. En anden ting er den ondsindede tanke, som bønder oplever verden over, altså denne totale afhængighed af at skulle købe igen-og-igen (GMO-korn afgiver død sæd, der ikke kan vokse videre) og aldrig kunne reproducere egen afgrøde, hvilket altid har været essensen af landbrug, før man startede med at ævle om bæredygtighed.
Det er med bæredygtighed som med sex. Dem, der snakker meget om det, er dem, der enten får for lidt eller yder for lidt (som regel intet). Omfanget af ævl er direkte proportionelt med mangel på praksis. Vi ævler om det, vi ikke længere har.
Geoff Lawton siger uden at blinke, at systemet er skalerbart. Som i det små, så i det store. Derfor ville et overskuds-system / -samfund kunne skabes på blot 5 år hvor som helst i verden. Han ved så udmærket godt, at der er kæmpestore kræfter i permanent spil for at forhindre det. Perma-destruktion. Ellers ville dette for længst have fundet sted på grund af dets indlysende bæredygtighed.
Der er nogen, der simpelthen ikke ønsker bæredygtighed og vil gøre alt for at bekæmpe det. Samtidig har de udkommanderet hære af spinnere til at ævle løs om det, som om de ønsker det.
Her kommer der, sorry, lige lidt flere dårlige nyheder.
Design-ideologiske stopklodser
Jeg var for nylig sammen med en person, en udmærket sympatisk og veluddannet person, der desværre endnu en gang fremførte argumentet, at Verden havde brug for mekaniseret-kemificeret og GMO-ficeret landbrug i ENDNU højere grad af den ‘indlysende’ grund – ‘ja hovedproblemet for verdenssituationen er jo …’ at vi ekke længere kan brødføde de milliarder af mennesker, hvis vi ikke gøre det.
Vi taler jo alle, som vi har forstand til det, og argumentet er svært at modgå, hvis vi ikke har andre argumenter i orden. Og det har vi ikke, hvis vi tænker som globalisterne, imperialisterne, BigAgrobizz og – hvilket det desværre også er – eugenikerne, der i dag gemmer sig under andre og mere besnærende titler.
Lad os i stedet omformulere argumentet til: Hovedproblemet for verdenssituationen set fra et fødevaresynspunkt er, at vi har tabt forfædrenes viden og stadigvæk ikke har vores efterkommeres forhåbentlige viden, hvilket ville være netop den permakultur, som er refereret ovenfor. Vi er i et Limbo, hvor globalisternes argument stadig er svært at komme forbi, og det er mega-institutioner som FN med milliardbudgetter, horder af medarbejdere og med en aura af troværdighed, der konstant pumper det ud. Og det er en troværdighed, der er skabt ved det velkendte FN-begreb fra Agenda 21/30 kaldet konsensus. Det er noget, vi er blevet enige om at tro på, deri består troværdigheden. Men det er et falsk argument, og det er det især, fordi det nu kan dokumenteres, at folk ikke behøver at dø af sult, hvis de griber det rigtigt an. Til gengæld behøves der en omfattende global-lokal – ikke globalistisk! – græsrods-uddannelse i ægte bæredygtige dyrkningsmetoder.
Imperialist-mytologi
Så en del af svaret til den veluddannede og sikkert velmenende person, jeg talte med, er, at vi kunne starte med systematisk at lade være med at forhindre jordens befolkninger i at opretholde eller at udvikle – hvis der ikke længere er noget at opretholde – en sund landbrugs- og fødevarekulter. Vores rovdyrkultur saboterer deres udvikling. Supereksemplet er stadigvæk det afrikanske kontinent, hvis befolkninger burde være de mest velstående i jordkloden set ud fra de naturressourcer, der findes. Dem har VI bare stjålet fra dem, og VI er globalisterne-imperialisterne med VORES godkendelse, for vi nød jo godt af velstandsboomet, der blev stjålet fra det afrikanske kontinent og dets indbyggere. Dernæst ankom vi med vores flove dårlige samvittighed og tilbød dem ulandsbistand, der 9/10 tilfælde havnede i lommen på de korrupte lederklasser, som VI selv havde indsat – og VI er vores herskerklasse aka imperialisterne, der skabte industrialismen på baggrund af ressource-røveriet, der har stået på siden midten af 1800-tallet. Dernæst ankommer vi med en generøst, tårepersende tilbud til de underfrankerede, dårligt uddannede lande og tilbyder deres bedste hoveder at blive uddannet i Vesten, så de kan vende tilbage og … og hvad? Vi beholder dem i Vesten, hvor de i mellemtiden har fået gode stillinger til høj løn, så vi har altså også stjålet deres hjerner! Vi har skabt en brain drain.
Hykleriet og rovdriften kender ingen grænser, for det bliver værre endnu. Dernæst ankommer vi med vores store ophovnede pegefingre og siger, at vi synes de er blevet lidt for talrige, de nyttesløse grovædere, efter at vi har forarmet deres kontinent, så nu har VI et overbefolkningsproblem! Så derfor skal VI og DE have mere Monsanto og GMO og hele svineriet. VI har skabt problemet, og nu får DE skyld for det og skal helst også have lidt ondt af OS.
Giv mig en brækspand!!
Det sorte guld
Hvorefter der kommer flere gode nyheder.
Et videnstab blev dokumenteret i den sydamerikanske jungle, da en agronomisk forskergruppe fandt ud af, hvordan de gamle regnskovsbeboere opretholdt en højkultur midt i junglen, før conquistadorerne udslettede dem. Det store katolske folkemord kunne man desværre kalde det. Vi kan læse i de rejseberetninger, der blev skrevet i følgeskab med conquistadorerne, at der var store hvide byer i junglen, hvor der boede tusindvis, ja millionvis af mennesker. Hvordan kunne det lade sig gøre, og hvor blev de af.
Lad os starte med det sidste, for det er desværre ikke svært at forstå. Eksemplet er Maya og Inka-kulturerne. De døde simpelthen som fluer af de sygdomme, det – vil jeg til enhver tid påstå – tilsigtede masseødelæggelsesvåben, som invasionsstyrkerne bragte med sig, og som de lokale intet forsvar havde imod. Og en uddød by – og vi taler ifølge beretninger om byer af metropolstørrelse – forsvinder fuldstændigt i løbet af 50-100 år vha de enorme kræfter, som junglen udfolder, når den gror.
Det første er mere hemmelighedsfuldt: Hvordan kunne de have skabt disse byer og opretholde dem? Alle junglebeboere i dag ved jo, at junglejord er ringe. Når man fælder træerne ved afbrænding, skyller al næring ud af jorden, for der er ikke længere trærødder til at holde på den. Når vegetationen forsvinder, smadres økosystemet, og der opstå ny-ørken. Junglefarmerne er nødt til at afbrænde et nyt område hvert 5. år, for hvad skal de ellers gøre. Så hvad gjorde de gamle kulturer, og er der noget, der er gået i glemmebogen?
Det er der, og deres hemmelighed røbede sig ved at grave i de kendte ruiner fra byerne. Der var underligt nok en høj mængde af trækul i jorden, som selv efter 1000 år stadig befandt sig der. Gruppen var på sporet af en glemt videnskab. Trækullet har simpelthen en unik evne til at binde næringsstofferne i jorden. Forskergruppen begyndte at udføre en række forsøg med at tilføje trækul til jorden, for afbrænding af en masse træer skaber ikke nødvendigvis trækul, det rydder bare et område og smider en masse røg op i luften.
Trækuls-dyrkningen, det sorte guld, Terra Preta virker forbløffende godt. Anvendt på den rigtige måde behøves der kun tilførsel af trækul én gang, og effekten er permanent.
Med Terra Preta kan fældning af regnskoven indenfor lokalt landbrug standses effektivt.
Dårlige nyheder: Vi skal her undlade at adressere de helt store syndere i regnskovsområderne, der er multinationale træfældings-firmaer, mega-plantageejere, olieselskaber, mineselskaber, der har fået 100% lang line til at ødelægge ENORME områder i halve århundreder. Det er en helt særlig problematik, der kræver en anti-globalistisk politik fra de lokale regeringer, hvilket lige nu synes meget problematisk.
Gode nyheder: Imperialismens 200-år gamle onde cirkel er lige nu ved at blive brudt. Der er en for de fleste usynlig global – igen ikke globalistisk, tværtimod – bevægelse i gang. Usynligheden består i, at Vestens medier nægter at berette om den, journalisterne er uvidende om den eller er lige glade med den, for de skal jo bare tjene deres penge, og beslutningstagere er jævnt hen hjernedøde og korrupte. OK, det var så flere dårlige nyheder/gammelheder, men nyheden er, at det rent faktisk finder sted.
Vi stopper for i dag. Mere om det – hele tiden 🙂
