Valget – dagen derpå

Undertitel: En irrelevant event – del 2

Læs: En irrelevant event – del 1

Bedraget er nu igennem den del af teaterstykket, de kalder for Valget.
Det blev tilsyneladende bedrageren fra det røde parti, der blev udvalgt.
Vælgerne mener, at de har valgt ved at stemme, men hvis bedrageriets bagland ikke havde valgt det samme, så havde de fået den blå bedrager uanset, hvad de havde stemt.
Det var det, der skete i 2020, men folks hukommelse er ikke udstyret med så mange mb ram.…

Bedraget

Bedraget har mange gradbøjninger og gråzoner.
Der er de få, der bedrager de mange.
Der er yderst få af de få, der ikke samtidigt lider af selvbedrag.
Der er de mange, der aldrig har kendt til andet end bedraget.

Der er en del af de mange, der har opdaget bedraget, men de var uopmærksomme, de så sig ikke over skulderen, så de kastede sig i armene på et nyt bedrag.
Der er de fleste af de mange, der ikke har opdaget noget som helst og blot ønsker at blive bedraget.

Og så er der de få-af-de-få og de få-af-de-mange, der har set bedraget på mere end én måde, og som enten vælger at tie eller at tale. Når de tier, kan det være, fordi de ser bedraget som fuldført og håbløsheden i at stille noget op. De er defaitister. Når de taler, kan det være, fordi de i deres desillusion stadig har en naiv tro på, at bedraget kan bringes til ophør. Det kan imidlertid også være, fordi de har en realistisk viden om, at bedraget allerede er i færd med at falde fra hinanden. Vi regner os her i biksen som tilhørende disse, men det kan ikke udelukkes, at vi også er naive.

Bedraget er den store flugt fra realiteter og konsekvenser. Det rammer både de få og de mange. Det rammer de, der selv rammer og de, der bliver ramt. Man kan ikke fyre en håndholdt bombe af i baglokalet uden selv at blive ramt.

De bedragede forenede stater

Vi er vidne til et sådant bedragskompleks lige nu i bedragets eget land USA. De kører i disse dage en forlængelse af, hvad de har kørt i flere år, hvilket er en forlængelse af, hvad de har kørt i flere årtier, hvilket er en forlængelse af, hvad de har kørt siden forrige århundrede og forrige årtusind. De vil tilstræbe at forlænge bedraget frem til indsættelse af enten en rød eller en blå bedrager i januar. De kalder dette rituelle bedrag for et valg. Det indgår som en periodisk forekomst i et større bedrag kaldet for et demokrati – selvom det konstitutionelt set er en republik, hvilket folk ikke har forstået hvad er. De har før indsættelsen (inauguration) af den udvalgte indsatte* bedraget med valgløfter, valgsedler, valgresultater, optællinger og prognoser.

* Man kan både være indsat som straffefange i et fængsel eller indsat som præsident i en stol i et ovalt kontor i et hvidt hus. I fængslet vil der være andre indsatte og vogtere, der sætter snævre rammer for ens bevægelsesfrihed. I det ovale kontor i det hvidvaskede hus vil der være en hær af operatører, spindoktorer, handler’e og bagstikkere, der sørger for, at de præsidentielle hånd- og fodlænker + ørepropper og farvede briller er på plads og aktivet.

De vil før indsættelsen have bedraget med virkeligheden indenlands såvel som udenlands.
Hele verden er inddraget som en kulisse i bedragets teaterstykke.
Lad os tale lidt om selvbedraget. Medvirkende: de få og de mange.

Herskersegmentet i USA betragter sig selv og deres land som uovervindelige.
De har ved vedholdende, systematisk og vidt forgrenet propaganda overtalt befolkningen til, at sådan er det. Et sådant bedrag kræver benægtelse af historiske fakta kombineret med forvrængning af nutidige fakta. Det ene kaldes historieskrivning, det andet kaldes for nyhedsformidling. Begge dele indgår i propagandaen og dermed i bedraget.

Herskersegmentet i USA har den opfattelse, at hele verden elsker dem og ønsker at være lige som dem. Et sådant bedrag kræver fornægtelse af en global foragt for deres hykleri og deres måder at behandle mennesker på. Verden spiller deres spil af frygt for alle deres måder at behandle mennesker på. Verden har set alle disse måder og alle afskygninger af bedraget, og intet kan længere overraske. Flertallet af de få er overbeviste om, at de er the good guys og at verden virkelig elsker dem. De vil ikke fatte, hvad der er i færd med at ramme dem.
Fåtallet af de få, der udmærket ved, at verden hader dem siger:
Fuck Verden! Så længe de er bange for os, er det tilstrækkeligt.

Bedraget i Mellemøsten

Lad os også blive konkrete, når vi taler om selvbedraget. Befolkningen i Mellemøsten har set alle de bedrageriske tricks fra den store verdensbølle, statsterroristen og dens forskellige håndlangere. Om Israel er halen, der logrer med hunden, eller om USA ifølge israelsk selvforståelse er hundens hale er diskutabelt men reelt set underordnet. Måske er det halen, der logrer med halen, eller hunden der logrer med hunden. Mellemøstens befolkninger er trætte af dette hundeshow, dette blodige teaterstykke med både rigtigt blod og teaterblod.

Herskersegmentet i USA og Israel har den opfattelse, at de er overmægtige. Dette selvbedrag kræver benægtelsen af et helt kompleks af fakta, der fortæller, at de ikke er overmægtige. Når først de samlede befolkninger og et tilstrækkeligt antal ledere, der ikke ønsker at spise af hundens madskål og slikke dens beskidte røv, træder i karakter, så forsvinder dyrets uovervindelighed. Disse befolkninger har noget ganske særligt, som ingen af de to møghunde har: Egentlig motivation. Den store møghund har kun fake motivation, der bygger på propaganda. Den lille møghund har kun et systematisk hjernevasker-apparat og en vedholdende klynke-offerrolle kombineret med storhedsvanvid – tilsammen profilen på en narcissistisk psykopat.
Ingen af dem har etik og retfærdighed på deres side.
Ingen af dem besidder nogen form for troværdighed.

Herskersegment i USA og Israel har hver deres udgave af, at de er det udvalgte folk og Guds gave til menneskeheden. De lider begge af storhedsvanviddets illusion. At zionisterne så ikke har en gud som sådan men tilbeder en dæmon og dens hær af undersåtter er sagen uvedkommen. Så er de bare dæmonens udvalgte folk, so what’s your problem? At halvdelen af amerikanerne heller ikke har en gud men kun ideologi, præsident og fædreland – og det sidste er de i fuld færd med at ødelægge – er heller ikke noget problem for dem, for de er stadig de udvalgte blandt alverden folkeskarer. At verden er af en anden mening er heller ikke et erkendt problem for dem.

Herskersegmentet i USA har formået at bilde befolkningen ind, at USA står for frihed og demokrati, og at det er deres forpligtelse at frelse verden ved at ‘hjælpe’ verdens folk i den rigtige retning. Det kræver en total fornægtelse af, at verden ikke ønsker deres rådne fake-demokrati indført ved hjælp af statskup (kaldet regimeforandringer), undergravende virksomhed (kaldet farvede revolutioner, opposition, oprørsgrupper, godartede militser, der udfører godkendt terror), NGO-grupper med George Soros-penge, bestikkelsespenge til korrupte statsledere, IMF, Verdensbanken, kulturperversion og kulturdestruktion. Senest har vi set flere lande i verden vende sig mod misbrugerisk og ureguleret turisme, der ødelægger livsbetingelserne for de lokale. På Cypern rykker israelerne ind, og de lokale har ikke længere råd til at bo i deres eget land. I Spanien er priserne for lejligheder og ejendomme sine steder stå ubetalelige, at unge mennesker ikke længere er i stand til at flytte hjemmefra men er nødt til at bo hos mor og far til langt op i 30’erne. Udkantsverden er træt af Vesten – Spanien er et stykke internt-europæisk udkantsverden. Udkantsverden ser USA som hovedproblemet, ikke som løsningen. USA kan ikke engang løse deres egne problemer, hvilket måske er det mest groteske. De har ikke fejet for egen dør og har derfor intet udgangspunkt for at belære andre.

En kommentator sammenlignede forleden USA med en stor, fed, grim, gammel kælling med begyndende skægvækst, der både var alkoholiker og storryger og lå hele dagen på sofaen, undtagen når hun skulle ud og skide – men som ikke desto mindre hele tiden belærte andre om, at de skulle tage at få sig et sundere liv.

Herskersegmentet i USA og Israel har den opfattelse, at de er i besiddelse af overlegen teknologi. Det har indenfor den seneste årrække vist sig at være et selvbedrag. Både Rusland, Kina og Iran har teknologi, der er mere avanceret. Japan har den slags teknologi. Selv Nordkorea har det. Jer er lige blevet gjort opmærksom på, at Nordkorea for nylig sendte et missil direkte op de højere luftlag, hvor det blev hængende i adskillige timer, så alle havde glemt det – hvorefter det sagde PLOP! i farvandet mellem Sydkorea og Japan. Ingen havdyr eller fiskerbåde kom til skade, men der blev sendt et signal om, at de havde en dims, der kunne falde ned, hvor de havde tænkt sig, og hvis der var brug for det, så kunne nogen muligvis komme slemt til skade. Tænk lige over det, inden …

Det selvbedrageriske storhedsvanvid

I en fæl årrække med Kievs proxykrig for USA og NATO i Ukraine har Vestens indbildte overlegne teknologi vist sig underlegen og utilstrækkelig. De har vænnet sig til, at de bare kunne køre henover folk og nationer med en damptromle, når de havde lyst og derefter bare tage, hvad de havde lyst til. Dette imperiale mindset har de fra Det Britiske Imperium, der gjorde det samme i århundreder forinden.
Læs: Imperiets blodspor

Det stærkt opreklamerede storangreb på Iran med amerikanske tankfly + ulovligt etablerede baser kombineret med israelske jagerfly var et flop. Iranerne havde ‘låst’ dem via avanceret radar allerede i luftrummet over Syrien og Irak, og de indkommende missiler blev tilsyneladende destrueret, inden de ramte deres mål.

Hvad der også er interessant, så har ingen af dem længere råd til det, som de i alt for lang tid har haft gang i og har erklærede ønsker om at fortsætte og eskalere til den bittersøde ende. Der er lovet store penge i øst og vest, der alle er udeblevet. Der er taget kvælertag på kongefamilierne i de arabiske oliestater til at finasiere en regional storkrig, for USA har ikke flere penge. Nogen må da have pengene, hvad med mafiaen og den albanske trust? Hvad med de italienske familier, de sorte nobiliteter? Den russiske mafia har måttet bruge deres egne spareskillinger til holde sammen på BRICS, for krigen i Ukraine har været meget dyr. Og hvad med Kina? Den kinesiske nationaløkonomi er i mellemtiden brudt sammen, vi har bare ikke hørt om det.

Militærindustrien i USA har været i højeste omdrejninger før-under-og-efter valgbedraget. De lugter penge, STORE penge. De melder om, at det vælter ind med kontrakter. Om de får en præsident – rød eller blå eller bæbrun er ligegyldigt, bare bedrageren kan sørge for at få sat gang i den indtægtsfremmende storkrig. Det militær-industrielle kompleks er globalt. Iranerne har et lidt andet syn på militærindustri. De har udviklet på deres industri siden før Irakkrigen, for de vidste med 100% sikkerhed, at det blev deres tur igen på et tidspunkt. Vi husker måske den besynderlige udtalelse fra general Wesley Clark, der efter 9/11 og starten på Irakkrigen fortalte en journalist, at Donald Rumsfeld havde fortalt ham, at han lige havde været til et møde med ‘dem deroppe’ i systemet, og at han dér var blevet briefet om, at Irak kun var det første land, der skulle falde ud af syv lande den næste årrække. Det var sandsynligvis Afghanistan, Libyen, Syrien, Somalia, Sudan … og Iran.

Var Ukraine allerede dengang land nummer syv? Det fremgik ikke af interviewet, men vi behøver blot at se på, hvad der er sket i de forløbne to årtier. Så situationen med opbygning af krigslegetøj i Mellemøsten er i allerhøjeste grad knyttet til det store bedrag kaldet det amerikanske valg. Alle har padlet for at se, hvad der sker. Ikke så meget, hvem der bliver bedrageren i stolen på kontoret men mere, hvad der bliver resultatet af Deep State, der forsøger at blive enig med sig selv. Der meldes om, at de denne gang har vældig svært ved at blive enig med sig selv og især om, at de har store problemer med at finansiere deres ambitioner. Der padles, og der padles igen.

Efter pseudovalget

En lommeprofeti må være, at kombinationen af Trump / Vance er til for officielt at erklære Trump for død. Den rigtige Donald Trump døde januar 2021 af prostatacancer i sin familieresidens i Bedminster, New Jersey. Familien er truet på livet, hvis de røber noget, og en afdeling af SSP (Secret Space Program) ved navn Umbrella Military Corporation kører Trump-maskinen og den skuespiller, der er indsat i rollen. Efter et stykke tid i stolen og på skærmen vil de erklære ham for død og indsætte J.D. Vance, for vicepræsidenten er selvskrevet som erstatning. Trumpshowet var kun til for at få Deep State på plads i Det Hvide Hus. Vance er en sprælle-dukke for Deep State-operatøren Peter Thiel.

Det hele handler om den interne kamp mellem den globale Deep States to hovedgrupperinger – som ingen mainstream-medier nogensinde har omtalt: Order of the Dragon og Order of the Black Sun. Kamala Harris er en sprælledukke for Hillary Clinton, der igen spræller for Rothschild = Order of the Dragon (Rothschild er The Blue Dragon, kineserne er The Golden Dragon, den russiske mafia er The Red Dragon, Yakuzaen er The Black Dragon, iranerne er The Green Dragon). Trump-figuren spræller for Order of the Black Sun – det overordnede styringslag for SSP og de 15 hemmelige militærgrupper. Zionisterne tilhører Order of the Dragon = Chabad, Sanhedrin og Kong Salomons pagt med dæmonerne. Order of The Black Sun er dannet for tusinder af år siden i Ukraine (!), og den-dag-i-dag render de fascistiske militser rundet med deres logo = det 12-armede svastika. They may be Nazis, but they’re OUR Nazis!

Den ynkelige figur Kamala er nu historie. Måske var hun tildelt absurde rolle for at være så ubehjælpelig kikset-fake, at den orange mand kunne fremstå som troværdig, så han kunne være løfteraket for J.D. Vance og The Deep State. Det var med samme motiver, de arrangerede de to (eller var det tre?) attentatforsøg med forbløffende utilsløret medvirken af Secret Service. Som nogen med inside-info sagde lettere empatisk om Kamala: Vi ved godt, hvad de gjorde ved hende i Bohemian Grove. Hendes vej til en karriere var undervejs at være Hillary Clintons lebbe-elskerinde. Andre kaldte hende for ‘en landsbycykel’ – den er ulåst, og alle sidder på den. Men hovedårsagen til, at Deep State ikke ønskede hende, da det kom til stykket, er nok snarere, at der i det demokratiske parti havde dannet sig en anti-zionistisk og anti-Israelsk opinion. Venstrefløjen havde for første gang i gud-ved-hvor-mange-årtier genfundet en sag fra deres fjerne fortid, der havde noget kød på sig. Hvorvidt de så reelt bekymrer sig en døjt om palæstinenserne og ikke bare i vanlig stil ser dem som endnu en marginaliseret gruppe, der kan være deres trædesten og eksistensgrundlag, er så en anden sag.

I USA er det røde parti republikanerne = Black Sun. Det blå parti er Order of the Dragon. Alle regeringer har en regeringstop, der repræsenterer begge ordener. Hvis præsidenten er fra den ene orden, så er vicepræsidenten eller udenrigsministeren fra den anden orden. Eller finansministeren, hvis det er en vigtig post. Eller forsvarsministeren. Eller dem alle sammen jævnt fordelt. Verdens regeringer er styret af de to mafiaer / ordener. Alt, vi kender som mafia, er kun undergrupper af denne to-delte global-mafia.

Strukturen var oprindeligt snedigt sat op af et top-lag i styresystemet. Dette toplag, der igen bestod af fire lag, hvoraf de to øverste bestod af skikkelser, var ikke fra dette sted. Den globale styre-teknologi var heller ikke fra dette sted.

Læs: Verdensspillet del 1 – en kosmologisk model
Læs: Verdensspillet del 2 – livet under radaren
Læs: Verdensspillet del 3 – virkeligheden lagt i stasis
Læs: Verdensspillet del 4 – Edens Have genoplivet
Læs: Verdensspillet del 5 – Armageddon aflyst
Læs: Verdensspillet del 6 – ødelæggelsen af Ødelæggeren
Læs: Verdensspillet del 7 – skjulte forklaringer på verdensbegivenheder
Læs: Verdensspillet del 8 – forbrydelsen
Læs: Verdensspillet del 9 – skabelsen af en ny verden
Læs: Verdensspillet del 10 – krigserklæringen
Læs: Verdensspillet del 11 – kongerigerne i den mørke tid og den globale restaurering
Læs: Verdenspillet del 12 – operatøren

Der er lyttet på vandrørene. Det, som Trump-figuren er udset til, er hvad hans styregruppe i Trumpshowet – med øgenavnet Duck Dynasty, Andeimperiet – har proklameret: Total udslettelse af Mellemøsten! Det er Greater Israel-planen, som psykopaten Netanyahu kalder Det Nye Mellemøsten. Det er det, som Trump, da han levede, allerede var i gang med at levere. Trump selv var Black Sun, mens hans svigersøn Kushner var Chabat/Sanhedrin = Order of the Dragon. Ingen af dem er i live som andet end kloner, stand-ins, dobbeltgængere.

Vil Global Deep State være i stand til at rulle det ud?
Vi er i lommeprofet-branchen, så vi siger kækt:

Det vil de ikke.
De har ikke længere midlerne.
De har ikke evnerne og magten til det.
De har ikke længere en overlegen teknologi til det.
De har undervurdet deres selvskabte fjender og overvurderet sig selv.

Tiderne har skiftet, og USA og deres duksedrenge
kan ikke længere tromle henover lande og folkeslag uden konsekvenser.
Imperiet er i fuldt forfald og slår revner indadtil.
Folkeslagene har erkendt det fuldtud. Deres ledere er måske stadig til fals for Imperiet, for de havde jo så mange penge dengang, da de fik nogle af dem, så det har de nok stadigvæk … har de ikke?