Internettet forsvinder

Internettet er mange ting.
Det er er en lagdelt størrelse, der spænder fra tilgængeligt for alle til tilgængeligt for uhyre få.
Der er et tilgængeligt internet, dark web, extra dark web + 100% darkness.
Derimellem er der alle tænkelige enklaver af web, der er tilgængelige, hvis du har betalt for det, er medlem af en klub eller skønnes egnet på anden vis at omgås de indviede.

Der er skumle dark-web-sites og ‘tjenester’, som bestemt ikke er anbefalelsesværdige.
Her hænger de globale mafianetværk og kartellerne ud sammen med efterretningsvæsenerne, perv’erne, satanikerne, menneskehandlerne, organhandlerne, pædoerne, pornograferne, våbenhandlerne, drug-dealerne, snuff’erne, alle de, som du for din egen skyld ikke bør omgås.
Goddag, jeg vil gerne se på en computervirus. S’gerne, vi har også andet på tilbud …

Der er business-netværk eksklusivt for BigBusiness – men hey, en frisk hacker, der har fået penge ned i lommen, kan få adgang til lidt af hvert.
Der er særlige netværk for pengemænd og -damer, både de legale og de lidt mere … brogede.
Det er den digitale underverden, mellemverden og oververden and beyond.

Og så er der bare -verden, the world wide web, en gigantisk hukommelse for menneskelig aktivitet hvor bidragerne er ligeglade med, om Internettet er skabt af DARPA, og om der er skumle kræfter, der styrer, hoster, serverer, forbinder, overvåger og infiltrerer nettet. Selve indholdet er skabt af mennesker, der formidler og udveksler viden. Websites opstår og bliver nedlagt. Nogle nedlægges pga. manglende vedligeholdelse og input, men andre forsvinder, fordi de er blevet fjernet af folk, der så dem som en trussel for deres særinteresser.

Der findes – og vi skal nok snart til at sige fandtes – et fremragende og yderst relevant initiativ ved navn The Internet Archives. Det var et back-up-initiativ, der gjorde, at alle kunne søge på et site eller en version af et site, der ikke fandtes længere. Det var en kæmpe hukommelses-database af backed-up websites. Deres søgemaskine hed The Wayback Machine. Man kunne søge på et domænenavn og finde en klon af hvilket som helst site for 3 eller 12 år siden. Helt fantastisk! Det findes stadigvæk, men deres arkiv = hukommelse skrumper ind dag-for-dag.

For på et tidspunkt ankom hukommelsestyvene med deres legalistiske kunstgreb og anlagde sager mod The Internet Archive for at misbruge BigBusiness’ fabrikshemmeligheder ved at henvise til: intellektuelle rettigheder. Altså: Mit kurfyrstelige intellekt har tænkt en eksklusiv strøtanke, og nu EJER jeg den måde, som jeg selv og andre har formidlet den på, og ak-og-ve og bål-og-brand og giftig jura, hvis nogen har noteret sig, hvad geniet = mit grandiose ego har ytret. Vi har ytringsfrihed – hvilket vi så overhovedet ikke har længere – men vi har absolut IKKE ret til at høre efter i timen og derefter viderebringe andres storslåede ytringer. Patentbegrebet er blevet omdefineret til det helt absurde. Læg dertil at patentindustrien i forvejen er absurd. Læg yderligere dertil, at BigTech hele tiden slipper afsted med at misbruge ikke blot vores frembringelser men alle vores personlige og biometriske data, og at de og deres skumle partnere i efterretningsvæsenerne registrer alt om din færden og tænken og hvilken melodi du fløjter, når du sidder på tønden. Reglerne som de selv har skabt, gælder ikke for dem selv. Dette er grundreglen for regler.

Pointen er ikke, at diverse korporationer ikke vil have, at deres forældede business-websites skal klones og arkiveres, så alle kan se, hvor dumme – eller geniale – de var dengang. Pointen her er, at disse sagsanlæg startet af særinteresser får dybe konsekvenser for alle former for websites.

Case-story:
Dette website overetagen.dk har nedersteetage.com som forlæg, der stadig lever i bedste velgående i andet regi omend med et andet indhold. Nedersteetage.com i sin oprindelige version havde paradigmet.blogspot.com som forlæg, der nu er helt nedlagt, men hvor det tiloversblevne også trives i andet regi i bedste velgående og konstant fornys. Dette havde igen paradigme2010.blogspot.com som forlæg, der er helt forsvundet, da det var .blogspot – Google du ved. Du kan nu ikke længere søge på paradigme2010 og finde dette site på The Wayback Machine, hvilket du kunne for blot et par år siden. Det har intet med lagerkapacitet at gøre. Det har intet at gøre med, at jeg kan være fornærmet over, at der er nogen, der har skrevet teksten af. Der har heller intet at gøre med forældelse, for hele grundtanken med The Internet Archive var netop at arkivere og dokumentere det tilsyneladende forældede. Det har at gøre med, at der i mellemtiden er ankommet andre maskiner: The Corporate Machine og The Censor Machine, der ser det som deres interesse at få de dele af internettet til at forsvinde, der ikke ikke tjener deres business case, deres ideologi og deres særinteresser.
Det er The Global Fachist Machine. Og den anser alt, hvad andre har skabt for dens ejendom.

Et medlem af familien Rockefeller, en af Global Deep States familiemedlemmer, kom med følgende udsagn: Internettet er nok vores største fejltagelse! De havde troet, at de og DARPA havde fuld kontrol over dette internet, så de kunne kunne styre alle dets aktiviteter. De tog fejl, for folk brugte nettet til deres egne formål, og på et tidspunkt vendte Deep State’s edderkoppespind sig imod dem selv. Folk brugte bl.a internettet til oplyse sig selv og andre om, hvad de havde fundet ud af om … de der nu ønsker at få dele af Internettet til at forsvinde.

Der sker det samme med Internettet blot hurtigere, end der er sket med bøger. Der er skrevet rigtig mange bøger, som det i dag er umuligt at finde. Man kan være heldig ved et tilfælde at finde dem hos privatpersoner. De kan risikere at dukke op på loppemarkeder, hos en antikvarboghandler – og hvor findes det folkefærd efterhånden? På Vesterbro i København, hvor jeg har boet i mange år, er der ingen antikvariater tilbage, for bydelen er blevet ung, hipster og café-latterlig, og de nye beboere læser ikke bøger, hvilket selvfølgelig er hovedårsagen. Den sekundære årsag er dog netop den lille sære mand, der nærmest boede på den eneste kvadratmeter i antikbiksen, hvor der ikke var bøger fra gulv til loft – han måtte ikke længere høre til i kvarteret, og hans butik nu var hipster-land, så han ikke havde råd til huslejen længere.

I 1800-tallet blev der skrevet flere interessante bøger end i det følgende århundrede. De var interessante, fordi de beskæftigede sig med emner på en måde, der simpelthen forsvandt eller blev skubbet til side. Verden blev moderne og videnskabelig, verden blev overfladisk, verden blev effektiv, der var ikke længere plads til de dybe særlinge og viden med rødder tilbage gennem århundrederne. Verden blev et ondt sted med revolutioner, massemord, betændte ideologier og teknologi, der var klar til at blive misbrugt. Der var dengang en viden om visse emner, der enten forsvandt eller blev konfiskeret og lukket ned for offentligheden, og den oprindelige videnskabstrang til at udforske og inddrage ALLE vinkler før deadline og en viden, der i mange tilfælde havde overlevet helt op fra oldtiden, blev gradvist afløst af en styring fra særlige interesser.

Her er vi ved at arbejde os ud i en morf af emnet, der handler om videnskabens elendighed. Det blev så i mellemtiden til en stak artikler med titlen Videnskabens død – del 1-4 med en 5. i støbeskeen.

Internettet er under angreb fra de samme, der har skabt tidens censurbølge på platforme og sites, hvor folk ytrer sig. Det er i dén grad et Deep State / globalfascist-projekt at lukke munden på folk i disse tider. Men det er lidt svært at lukke kæften på 7 milliarder mennesker på én gang hele tiden. Desuden giver det bagslag, for censurskabet er blot med til at bekræfte de formodninger, som selv de, der plejede at være autoritetstro og ikke stillede spørgsmål, gik rundt med i baghovedet: At bæstet derude, deroppe og dets implantater derinde er vores egentlige fjende. De er bange for, at vi udtaler os og taler sammen, hvorfor er de det?
Læs: Battlefield Internet

Det er næsten unødvendigt at sige, at det er BigTech-selskaberne, der er de store syndere. De er en af armene på den ondsindede, grådige 8-armede blæksprutte af et bæst, der tager kvælertag på os.

BigTech
BigMilitary
BigPharma
BigAgro&Food
BigEnergy
BigMedia
BigWorldGovernment
BigFinance

Blækspruttens arme sidder på den samme krop og fodrer den samme grimme mund.

BigTech-armen er tæt sammenvævet med de andre arme. Grundideen er, at menneskeheden kan styres teknokratisk, og at vi er personel-programel, der kan indkodes via et styresystem som i en computer. Når de spiller på deres store fingerklaver, danser og synger alle efter melodien, hopper i takt sammen eller hver for sig til rytmernes unke-dunken og fø-øøler med harmoniernes emotionelle omklamring.

Projektet består blandt andet i at gøre mennesker dummere og dummere. Når vi er tilstrækkeligt dumme, behøver censorerne ikke længere censur, for så er vi for dumme til at formulere noget, der kan true dem. Det er så et problem i sig selv, for da er vi jo nyttesløse. Jamen så kan de jo lige så godt aflive os, hvilket de arbejder full-time på, men det går ikke så godt for dem. Jamen så kan de sørge for at indhegne vores intelligens. En uhyre vigtig del af den menneskelige intelligens – og muligvis en undervurderet del – er vores hukommelse. En gammel mand og kvinde med intakte åndsevner er et powerhouse af hukommelse, erfaring og dybdeforståelse af verdens fortræffeligheder og forfærdeligheder. Denne erfarings-visdom regnes af denne verdens herskere for ‘uhensigtsmæssig’. I fortiden var visdom højt skattet, der var respekt for alderdommen af samme grund. Ikke for sure gamle knarke og kællinger men for de, der havde opnået alderens og erfaringens visdom. Visdom er viden på næste niveau. Tradition er viderebringelse af denne viden mellem generationerne.

Internettets forsvinden skal ses i denne større sammenhæng. Når det forsvinder, så forsvinder dele af vores hukommelse. Projektet startede for længe siden, og det handlede om at få os til at glemme – grundlæggende hvem vi er, hvor vi kom fra, hvad vi er i stand til + drømmen om et bedre liv. Drømmen som fatamorgana, utopia og guleroden for næsen er stadig i fuld sving, men realiseringen af drømmen – forget it! hvis du spørger hukommelsestyvene.

*

Vi tager på vanlig vis et dyk i den historiske svømmepøl.
Når Imperiet – f.eks det romerske – ønskede at uskadeliggøre et overvundet folkeslag i et okkuperet land, og de så, at der i denne region og kultur var en folkelig identitet, der besad modstandskraft, en folkelig-kulturel hukommelse, altså det vi kalder for historie, så satte de deres spindoktorer (med et nutidigt begreb) ind for at stjæle og stække denne identitet. Hukommelsen var lagret i fortællinger, ikonografi, kunst og det, som vi kalder for religion, hvilket vi ofte misforstår, fordi vi kun kender til Imperiets institutionalisering af religion og det religiøse menneske, og så har vi allerede resultatet af projektet.

Det Romerske Imperium skabte sig fjender, hvor end det kom hen. I det første århundrede, hvor der fandt en kraftig ekspansion sted, var tre af deres mest indædte modstandere briterne, germanerne og jøderne. Briterne besad den ældgamle druidiske kultur, og jøderne besad en sammenstykning af persisk og egyptisk kultur. Germanerne (og deriblandt skandinaverne) besad en arisk kultur (uhada, det forbudte ord), der strækker sig fra Indien til Europa. Det er derfor vi taler om indo-europæiske sprog.

Udover deres visdomskultur var romernes værste modstandere også indædte og frygtløse krigere. Myteforskere som Michael Tsarion er af den opfattelse, at det er én og samme kultur, og at den druidiske kultur skabte de egyptiske visdomsskoler. I Indien fortælles, at vedisk videnskultur blev skabt for mange tusind år siden af rishierne. Et andet navn for Indien er Drawidia – Druidia. Oldtiden havde sit helt eget ‘internet’. Når Imperiet ankom og mødte modstand, var deres strategi at frarøve folk deres identitet, for et identitetsløst, kulturløst og historieløst folk er en slagen fjende. De plantede deres egne folk, der promoverede det, som marxisterne senere ville kalde for ‘falsk bevidsthed’ – hvilket så var just det, som marxisterne selv skabte. De gav folkene en narresut. I Irland og England blev druiderne massemyrdet. I Palæstina i Tiberius’ og Vespassian’s felttog i 60’er-70’erne brændte de videnscentret = Templet ned, stjal de oprindelige Torah-ruller, skabte en rabinisk jødedom med ‘redigerede’ ruller/skrifter – OG skabte kristendommen / jødedom light. I Germania gik det ikke så godt i første omgang, for de langskæggede bøller mod nord brugte bissetricks. Først med kristendommens tvangsindførelse blev de medgørlige … eller gjorde de?
Læs: Vikingerne

Imperiet, der er et kontinuum fra Det Romerske Imperium til Det Britiske Imperium, brugte hele tiden kulturpervertering som strategi. Romerne forsvandt fra England i starten af 400-tallet, formelt år 410. Det var bl.a i det vakuum, at skandinaviske stammer som anglere, saksere og jutere fra Danmark indvandrede og skabte det tidlige settlersamfund, der kaldes for Danelagen. Senere i slutningen af det 1. årtusind bølgede det frem og tilbage med forskellige magtgrupperinger, engelske konger, danske konger og hærførere, norske ditto først i udkanten og senere i form af normannerne. Men på et tidspunkt sneg Imperiet sig tilbage i form af frankerne, der i mellemtiden var blevet opslugt af Romerkirken, der er Romerrigets direkte forlængelse. I de følgende århundreder kom Imperiet fuldt tilbage i stolen, og Det Britiske Imperium i 1600-tallet så sig selv som Romerrigets arvtager. Venetianerne var i mellemtiden ankommet. Denne imperiale legacy varede helt frem til slutningen af WW2, hvor Imperiet formelt brød sammen. Det gjorde det imidlertid ikke, for det flyttede bare fysisk magtbase til USA, selvom hjernen stadig sad i de britiske inderkredse. USA var altid og til denne dag betragtet og behandlet som en britisk koloni.

Et eksempel på den britiske version af Imperiet og dets brug af kulturperversion er den måde, de behandlede waliserne på. Wales, Irland, Scotland, Cornwall og Bretagne i Frankrig er enklaver af de folk, der var romernes fjender. Vi kalder dem for kelterne, hvad det så end er, for betegnelsen er lidt af en rodebunke. Men keltisk eller gælisk er i hvert fald et sprog, uanset hvor det kommer fra (Ralph Ellis siger, at det er misforstået aramæisk). Walisisk kultur, lokalhistorie, fortællerkunst, digtning, sangkunst – waliserne er et meget syngende folk – er intimt forbundet med gælisk. Så hvad gør Briterne? De forbyder simpelthen folk at tale deres eget sprog. Vi er i 1800-tallet her, og i de walisiske folkeskoler ankommer der engelske lærere, der skal tvinge waliserne at tale engelsk og glemme alt om deres eget og forfædrenes sprog. Krigsførelse er ikke kun, som man kunne tro, aflivning af fjender. Det er langt mere kulturel-, handels-, identitets-, religiøs- og linguistisk krigsførelse. Det er KULTUREN i sin totalitet, der er den egentlige kampplads for krigsførelse. Husker du, da en dansk statsminister for år tilbage startede et latterligt projekt, han kaldte for kulturkampen?

Læg i øvrigt mærke til, at den engelske konge bruger titlen Prince of Wales. Walisere, der kender deres egentlige historie, har ingen respekt for den titel, for den er stjålen, den tilhører ikke en engelsk narrøv af en konge. De walisiske kongdømmer før ca. år 1000 er nærmest ikke-eksisterende i britisk blåstemplet historieskrivning, altså Oxford-Cambridge og omegn, der repræsenterer den imperiale historieskrivning. Hvis man derimod spørger walisiske historikere f.eks Allan Wilson og Baram Blacket, der har læst de direkte kilder, så dukker såkaldt mytologiske skikkelser som Kong Arthur pludseligt op som virkelige – der er oven i købet to af slagsen. Waliserne havde deres eget sprog kaldet khumry og et eget skriftsprog kaldet kolbrin. Khumry er det samme ord som kimbrer (Himmerland du ved), og det er et folkeslag, der er vandret-redet op helt fra Syrien. Hvor interessant er det ikke? Men denne dybe historie måtte waliserne ikke kende iflg. Imperiet.

Vandalisme mod historiske monumenter er et af de mere ucharmerende midler til hukommelsesdestruktion. Da Napoleon invaderede Egypten i 1790’erne, var der en gruppe af hans mænd, der gik rundt og vandaliserede kartoucher. Det var hieroglyffiske inskriptioner, der beviste, at vigtige tekster i den krisne Bibel var afskrifter fra egyptiske. De var mellemlandet i det gamle testamente, fordi det folkeslag, der kaldte sig for jøder ikke havde været slaver i egyptisk fangenskab men en slægt af herskere ved navn Hyksos. Eksempel: Historien om Adam og Eva i Paradisets Have er en afskrift af Akhenatons Hymne til Solen. Det måtte folk ikke vide, så Napoleons hemmelige politi og de skumle loger, der var datidens Deep State gik i aktion for at slette hukommelse.

Islam har været medvirkende til omfattende vandalisme. Islamiske militser har ødelagt kæmpe buddhastatuer i Afghanistan og Palmyra i Syrien. I moghulernes æra vandaliserede de indiske templer. Andre gange nøjedes de med at tage æren for at have bygget arkitektoniske storværker. Islams betydning for verdenskunsten er stærkt overvurderet. I Iran var det lokale kunstnere og arkitekter, der var ansvarlige for, hvad der er blevet kaldt for en ‘opblomstring’ af kulturen efter Islams invasion. Store klassiske bygningsværker som den store moske i Cordoba, Al Aqsa-moskeen i Jerusalem og Taj Mahal er ikke islamiske bygningsværker, selvom de har stjålet æren for det.

Da amerikanerne invaderede Irak, stjal de 10.000 artifakter fra Museet i Bagdad. De skulle lige se, hvad de selv kunne bruge, og så leverede de vrantent noget af det tilbage igen. De var især ude efter lertavler, hvor de mente, der måtte befinde sig optegnelser af oldtidsteknologi fra en ‘glemt’ avanceret civilisation.

Det amerikanske historisk-arkæologiske institution The Smithsonian Institute har skaffet sig et dårligt ry. Der er talrige og vedholdende beretninger om, hvordan de har konfiskeret materiale fra udgravninger, der aldrig er set siden. De tabte for nogle år siden en retssag anlagt af en alternativ arkæologisk sammenslutning, en sag der gik helt til højesteret. The Smithsonian havde destrueret noget besynderligt som 10.000 skeletter af mennesker af kæmpestørrelse fundet overalt i de to Amerika’er. Vi taler om seriøst høje individer på mellem 2.5 og 3.5 meter. De havde destrueret dem ved at smide dem i Atlanterhavet fra fly og gav den bøvede begrundelse, at de ikke havde plads til dem i deres lagre. Vi måtte altså ikke få at vide, at der har levet kæmper engang i fortiden. Medvirkende årsag var uden tvivl, at det ville forstyrre det politisk korrekte dogma om indianerne som ‘first nation’.

Sager om nogen, der lægger sig imellem, når det drejer sig om levn og beviser for en ukendt kultur i en fjern fortiden er talrige, og der danner sig et mønster af en form for arkæologi-mafia, der er global, og som ser det som sin opgave at forhindre, at vi lærer om vore fjerne forfædre. Der er altså noget, som disse skumle typer ønsker at beholde for sig selv og ikke under andre. Mennesker har en potentiel kollektiv hukommelse, der er lang større og ældre, end vi er klar over.

*

Hukommelsestyveri, – fordrejning eller -destruktion er altså ikke noget nyt. Hvis vi ser

Skaberne af Internettet forstod ikke helt, hvad det var, de havde sat i gang i. Altså de vidste, at det var designet som et militært spionapparat beregnet til overvågning og kontrol, Men Internettet havde – for at tale som hospitalsklinikerne – utilsigtede bivirkninger medførende utilsigtede hændelser. Niveauet for potentiel viden hos brugerne blev boostet i voldsom grad, og folk greb bolden per omgående med al den kreativitet, der gemmer sig i mennesket. Og løb med bolden med 100 km i timen. Når du læser dette, er det blot et beskedent bidrag til dette boldspil.

Lad os runde af med at komme med et forslag. Internettet forsvinder, og der findes selvfølgelig enorme mængder af ligegyldigheder, der ikke vil blive savnet. Men når du støder på noget af værdi, så tag en kopi, tag noter, gem et site som et helt website eller blot en webside. Det foregår ved et højreklik > Gem side som, og du gemmer et html-dokument + en mappe med billeder og andet tilbehør. Hvis det bare er tekst, så indram > Ctrl+C (kopier), Ctrl+V i et nyt tekstdokument. Hvis det er et billede højreklik > Gem billede som. Hvis du ser en interessant video, så kan den downloades med et plugin. BigTech-slyngler sletter 1000-vis af videoer hver eneste dag. Men tag som minimum screendumps af slides, der var interessante – du ved Print Screen – PrtSc-knappen. Det kræver så, at du har et billedprogram klar til at modtage det, for det ligger kun i clip-boardet i computerens RAM. En lydfil kan også gemmes ved højreklik > Gem lyd som.

Hvis du selv har skrevet og produceret, så tag backup-kopier. At du ikke har diskplads til er en dårlig undskyldning, for 1 tb koster 500 kr. og det er plads nok til hele din computer inkl. styresystem til den dag dag, computeren står af – og det gør den. Folk lægger hele deres digitale liv ud på en cloud-service. Onkel Microsoft og Tante Apple vil vældig gerne hjælpe dig med det. Tror du på deres hæderlighed? Den dag, de beslutter det, så er alt forsvundet. Og hvis det ikke er forsvundet, så har de ‘taget en backup’ for at læse den, selvom de siger, at sådan noget gør de skam ikke. Hvis du har en ældre computer, der stadig virker, så pas godt på den og gå offline med den. Den nye generation af chips kombineret med de seneste styresystemer giver Tech-skurkene direkte adgang til ALT på din computer real-time.