Essay

World Economic Forum – og hvorfor de fejler

World Economic Forum (WEF) og globalisterne har begået en række fodfejl. 

I deres elfenbenstårn af skråsikre computermodeller har de muret sig inde i et sæt af trossætninger, som de forfølger. Problemet med computermodeller er, at de er … computermodeller. Mennesker er ikke skabt til at leve indeni en computer. Virkeligheden er muligvis et stykke hen ad vejen mulig at programmere ved den særlige form for sort magi, som udøves i vor tid med vor tids metoder. Men det kræver en overmenneskelig intelligens og helt særlig teknologi for at fastholde en sådant sortemagisk greb om verden. Denne forbandelse er i disse tider for længst over sidste salgsdato og har nu nået sidste holbarhedsdato. Den står ikke engang til gratis afhentning på containerpladsen bag supermarkedet, den er på vej til lossepladsen og forbrændingsanlægget.

En englænder ved navn Nigel Watson opstiller her 10 fodfejl, som milliardærklubben WEF har begået på det seneste:

1.

WEF – i form af den østrigske og tyske regering, hvis dukkesnore de trak i – truede folk med fængsel, hvis de nægtede at lade sig vaccinere. Østrigere og tyskere har begge en national hukommelse om en tid, hvor deres regering opførte sig på samme måde og kørte lignende programmer overfor befolkningen. Folk havde et deja vú.

2.

WEF lider de simpel megalomani og begår hybris.
De har overvurderet sig selv, og hvad der måske er endnu værre for dem:
undervurderet alle andre end dem selv = menneskeheden.
De er selv uden moral og vil gøre alt for magt og penge, så de er selv nemme at terrorisere af det, som de opfatter som Magten med stor M. Der er altid nogen, der er mere magtfulde.

Derfor troede de også, at de små mennesker derned på jorden, tissemyrerne, de ubrugelige grovædere var nemme at skræmme livet af, for de ville vel gøre alt for et par håndører og for at overleve. Vi var nemme at true, mente de. Luder tror, at enhver mand er en luder.

3.

WEF burede folk inde med nedlukning. Eller rettere: de overtalte regeringerne til at gøre det. Og hvad gjorde folk så, når de ikke havde travlt med at gå på arbejde: de begyndte at bruge den overskudstid til at studere det fænomen, de blev udsat for. Og undersøgelser fører altid til flere undersøgelser, for hvis dét var rigtigt og dét var forkert, hvad er så ikke rigtigt og forkert?

Og minsandten om de ikke føjede spot til skade ved i deres overtydelige, nærmest desperate adfærd at bekræfte alle de værste formodninger om, hvor syge i hovedet, de var ved at opføre sig som … syge i hovedet. De udtalelser, de kom med, var taget ud af Dr. Strangelove.

4.

WEF troede, at folk, der var sendt hjem, og havde fået smag for mere fritid og frihed for at trælle på slaveanstalten, ville komme rendende og tigge om at få deres normale job tilbage. 

Ikke alle mennesker er modige, men en betydningsfuld mængde af mennesker er villige til at udvise civilt mod, når de er pressede hårdt nok, så de faldt ikke ned på knæ. De overraskede dem, for det havde de ikke set komme.

5.

WEF stolede for meget på adfærdsøkonomi (behavoural economics), et trick der kun kan bruges én gang, før det er slidt op. 

Regeringen skabe misinformation under covid-operationen. De manipulerede med statistikkerne for at skabe frygt, så befolkningen underkastede sig slave-mundkurv, nedlukninger, forsamlingsforbud, rejseforbud, censur. 

De forstod heller ikke, at en så stor løgn, som det var, i næste omgang falder fra hinanden, for sandheden har det med at æde sig gennem filteret. Man kan narre et vist antal mennesker i et vist stykke tid, men man kan ikke narre alle mennesker hele tiden, altid.

Behavouristerne, nudge-guruerne leverede opskriften på adfærds-økonomi med soft-power. 
Men folk så, at de blev forført og truet til at gøre noget, som de aldrig ville have gjort ellers.

Tag røven på os én gang – skam ta’ jer. Tag røven på os to gange – skam ta’ os selv, vi gør det ikke én gang til. Vi har mistet tilliden til det, der kommer fra regeringen og regeringens gode venner = medierne. 

6.

WEF stolede for meget på censur. De betjener sig af behavourisme – systematiseret kortlægning af menneskelig adfærd med henblik på at styre den – men de synes fuldstændig at have overset et af den menneskelige psykes stærke mekanismer: Hvis man siger, at noget er forbudt, så kan man være helt 100% sikre på, at børnene vil afprøve det. 

Hvis de censurerer egentlig meningsdannelse, så vil folk tage det som et sikkert tegn på, at de skjuler noget for dem. Tampen brænder.

Folk har fået slettet deres Facebook-YouTube-Twitter-konti for grundlæggende at sige sandheden eller for blot at stille spørgsmål til, hvorvidt den officielle ikke-censurerede forklaring var helt dækkende. BANG! du er aflyst-bandlyst-tinglyst! Du er socialt udstødt fra de sociale medier.

Det var her, folk for alvor begyndte at stille spørgsmål. Og et af spørgsmålene er, hvad det erotiske forhold mellem regering og BigTech egentlig består i?

Folk er ikke så dumme, som de tror i WEF og omegn, for folk ved godt, at historien ikke er faldet ud til fordel for de, der ønsker at censurere mennesker.

7.

WEF troede, de kunne smøre alle ulykker i verden af på Putin. Inklusive de ulykker de selv havde skabt, og det var ikke så få. Den inflation, der nu raserer Vesten, bliver forklaret i medierne som Putins politik. Det er Putins skyld, at de ikke fik lov til at jævne Syrien med jorden … ikke helt ved siden af. Det er Putins skyld, at Rusland valgte at intervenere i det folkemord, som Kiev havde gang i mod befolkningen i Østukraine. Det er Putins skyld, at fascisterne i Kiev og NATO’s aggressioner og provokationer gennem 30 år fik sat stolen for døren. I USA har den stangkorrupte Biden-regering to mantraer: Det er Putins skyld og Det er Trumps skyld. I omvendt rækkefølge. Og Trump må meget gerne blive nede i det hul, han kom op af og forsvandt ned i igen, men det var nok ikke lige hans skyld, tværtimod.

Tilbageslaget mærkes på et globalt niveau, for en lang række lande genkender den retorik, som de også selv har oplevet fra Vestens side.

Tilbageslaget sker internt. Folk har set, hvordan oligarkiet har trykt penge-penge-penge, hvilket har resulteret i inflation. Inflation er altid et kæmpe røveri af nationaløkonomierne, der er nationaltømning, og propagandaen om, at det var ikke os, der gjorde det men Putin, bliver ikke længere godtaget.

Da de gjorde igen-igen-igen, vågnede folk. Og når først folk er vågnet op, lægger de sig ikke ned og sover igen.

8.

WEF troede, de kunne erklære åben krig med befolkningerne i Europa. Men hvad værre er, de troede, at disse befolkninger bare ville rulle om på ryggen og overgive sig uden modstand.

Regeringer er parasitter. De lever af skattepenge. Men hvis folk minimerer deres indkomster og forbrug, så er der jo ingen penge at hente, og de kan ikke gøre noget ved det. 

9.

WEF økonomiske modeller bygger på Keynes, og de virker ikke. Altså jo mere forbrug, jo bedre økonomi. Så hvis man vil forbedre en skrantende økonomi, skal man bare skabe større efterspørgsel. Keynesianere stimulerer forbrug, æd dig ud af problemerne, køb dig glad, så bliver vi også glade. De glemmer produktiviteten. Globalisterne havde i mellemtiden send produktionen ud af landet til de steder med den usleste løn for folk, så en stimuleret forbrugsøkonomi i Vesten betød bare større import og dermed større underskud på betalingsbalancen. Og de få nye jobs, det skaber, er lavtlønnede jobs for folk, der transporterer importvarerne fra havnene til grossisterne og videre til forretningerne. 

Samtidigt overvurderer / fejlvurderer regeringerne deres logistiske evner. De kan ikke engang få deres computersystemer til at fungere. 

10.

WEF troede, de kunne køre Det Store Reset. I stedet fik de Den Store Opvågnen.

De og deres netværk er ganske simpelthen onde mennesker. Folk har set og forstået det. De har forstået, at Klaus Schwab, søn af en nazi-general, der kørte dødslejre for Hitler, og hele hans slæng har opdyrket og rendyrket ondskab som substitut for etik. 

Så disse sataner troede også, at de havde krammet på religionen. De havde forurenet de religiøse institutioner for i første omgang at kontrollere folk og i anden omgang for at få dem til at opgive deres åndelige liv. I Canada blev der nedbrændt 40 kirker, da en falsk historie om udryddelse af inuit-befolkningen i et bestemt område blev kørt af medierne. I USA så vi også nedbrænding af kirker i venstrefløjens amokløb i Trump-perioden. Og hvad sagde den canadiske præsident, selv efter at løgnen blev afsløret: At reaktionen var forståelig! Resultatet er det omvendte, for folk vender tilbage og læser deres bibel med nysgerrighed – de sagde, at det var noget gammelt støvet shit, men lad os lige se efter en gang til …

Globalisterne er bange for kirker, menigheder og folks åndelige liv på samme måde som sovjet-kommunisterne. For det første er de bange for menneskelige fællesskaber og de samtaler, der føres der. Men det stikker dybere end det. De er bange for den særlige energi i de tætte relationer, som disse menigheder skaber. De er stærkt interesserede i denne energi, men de ønsker at tappe ind i den og lægge sig imellem. De er misundelige på den, for de kan ikke selv skabe den slags. De giver folk en religionserstatning, så de masseproducerer designer-kulte til formålet.