Afglobalisering

Lad os forsøge os ud i profetgenren i dag.
Det går sikkert helt galt 🙂

På den anden side har vi skrevet ting-og-sager for over 10 år siden, der i foruroligende grad har holdt vand og blevet til virkelighed. Og det er jo heller ikke sådan, at vi er på totalt på gyngende grund, for det vi skal tale-skrive om her, at allerede trends i aktion. Vi skal imidlertid udstyre os selv med et sæt briller, der gør, at vi kan få øje på disse trends, ligesom som vi har måttet udstyre os med diverse briller for at få øje på globalismens fortrædeligheder. Alle slags briller er nødvendige i denne ‘globale’ overgangsperiode.

Udgangspunktet er, at vi har startet på afviklingen af globalismen. Den har tydeliggjort sig selv i en grad, hvor selv de fatsvage begynder at forstå, at der har være noget rivende galt undervejs, og at man skal være selvdestruktiv og nærmest suicidal for at fortsætte i den retning.

Når verden vender, som den kommer til – dette er lommeprofeten, der taler uden at blinke – sker det ikke fra den ene dag til den anden. Der er stadigvæk læssevis af globalistisk stupiditet i omløb, eksempelvis folk der forelsker sig i AI og tror, at de og vi bliver salige af at skrue hjernen HELT af og overlade fremtiden til en softwarerobot, der destiller-reducerer fortid, så vi bliver dummere og dummere – som om det længere var muligt at blive dummere. Og ja, vi slipper ikke af med det, og ja, der er områder, hvor det indeholder spændende muligheder, og vi ser det allerede, der er fint nok. Men alle de transhumanistiske hjernevaskere, parasitterne har allerede kastet sig over det, for hvis noget er et potent redskab, så er misbrugerne altid de første i køen, og de har allerede været der, inden butikken åbnede.

Afglobalisering er menneskeprojektet.
Globalisering er det umenneskelige projekt.
Det er den våde drøm om det totale herredømme, den ultimative kontrol, the world is not enough – og ja, det er sekundært et citat fra og en titel på en James Bond-film fra 1999, men Ian Fleming havde det fra Sir Walter Raleigh (1572-1618), en af Elisabeth I’s hofspioner. Det betyder, at selvom dronningen og Imperiet ejer hele verden, så er det stadigvæk ikke nok. Essensen af globalismen er det samme som essensen af Det Britiske Imperium. Det er umættelig grådighed tilsat misundelse. Det er også den tomhedens grundtilstand, der åbenbart opstår, når man har mere, end man har brug for og stadigvæk er utilfreds, og for at løse problemet, må man da have mere at være utilfreds over.

Globalismens grådighed trampede henover lig, menneskelig ulykke og ødelagte bosteder. Globalisterne krævede krige for at sætte gang i deres økonomiske model – hele tiden nye krige. Hvorfor var der ingen, der vidste. Spørg en tilfældig soldat om, hvad han egentlig lavede derude i Afghanistan, og han vil ikke kunne svare på det.

Globalismen er ucharmerende. Globalisme er – hvad skal vi tage som grotesk eksempel? at køre henover Jægersborg Dyrehave med 500 bulldosere, fælde alle træerne og lave lokumspapir af dem, skyde alle kronhjortene og lave kattemad af dem, asfaltere hele svineriet og lave Peter Lip om til en 7/11 og Erimitageslottet til en MacDonalds. Lokaliteten er måske dårligt valgt, for der er deroppe, at globalisterne selv bor, men de har rent faktisk gjort det ved store dele af Amager fælled og Vestamager, for det er jo lorteøen, hvor plebejerne og de ubrugelige grovædere holder til.

Globalismen er kulturdestruktion. De udraderer alle traditioner og særegne træk ved verdens kulturer.
Globalismen foragter mennesket.
Globalismens æra var 1990’erne til nu. Det er grundlæggende The New World Order, som CIA-chefen og daværende præsident George H.W. Bush proklamerede. Om ti år, siger lommeprofeten i et anfald af optimisme, vil vi se tilbage på det som et af de mest destruktive, inhumane og groteske historiske misfostre.

Globalismen er som race af kødædende dinosaurer, der har trampet rundt og ædt sig fordærvet, indtil etellerandet – sikkert noget med en stor sten fra det ydre rum, der slukkede for lyset i et par årtier, mere skulle der ikke til – gjorde, at de skvattede om. Men allerede forinden var der nogle små fætre, der pilede rundt mellem fødderne på dem og gemte sig i jordhuller og hule træstammer, og da der alligevel ikke rigtigt var noget kød på dem, så de fik lov til at pile rundt. Da grovæderne på 10 tons og derover kollapsede, fordi deres bentøj ikke var beredygtigt længere, var de små pelsdyr klar til at overtage.

Det er lidt sådan, det kommer til at ske. Vi ser bort fra det med den store sten, for det er også en af globalisternes beskidte fantasier – altså at få det hele til at gå op i røg med en fremprovokeret kataklysme ctrl+alt+delete, det store globale reset, build-back-better, den 4. industrielle revolution, så de kan starte påny. Verden var blevet for besværlig selv for de grådige. Menneskeheden nægter at komme ned med nakken, dø skal de, vi skal have nogle mere effektive slaver, der er designet fra starten til ikke at gøre oprør. Altså uregerlighed, det ældgamle problem for denne verdens herskere. Jeg tror sågar, der står om det i Det Gamle Testamente, så here we go again ! Hvis vi skulle beskrive globalismens fulde historie, ville det blive et 10-bindsværk, for ordet, der blev lanceret i 1990’erne er blot en rebranding af Imperiet der aldrig døde.

Globalisterne har simuleret, at de havde et overblik, som de ikke havde. Til sidst kunne de ikke overskue deres eget mega-makværk, så det begyndte at smuldre i hænderne på dem. Folk var omsider fed-up med dem. Altså, folk til alle tider, har været fed-up med deres forkælede herskere, men de var nødt til at leve med dem. Foragten for menneskeliv ovenfra-og-ned var lige så stor i oldtiden, som den er i dag, men den var i det mindste tydelig om det, den pakkede ikke despotisk magtudøvelse ind. I dag i behavourismens og propagandismens tidsalder er ddespotiet markesført under falsk og lækker varebetegnelse. Og monoton hamren, gentag, gentag, gentag … Folk begyndte at gennemskue det store globalist-svindelnummer med sjove vira, nedlukning og fake vacciner. De så, at globalisme ikke var andet en fascisme 2.0. Folk var trætte af at høre på Klaus Schwab og omegn dernede i milliardærklubbens mødelokaler i Basel. Folk blev trætte af den samme milliardærklub, når den kaldte sig EU i Bruxelles.

De små pelsdyr i undergrunden

Hvis globalismen kun havde ét grimt fjæs, så har afglobalisering mange ansigter.
Hvis globalisme bestod i mere og mere centralisering, så er afglobalisering det stik modsatte:
decentralisering.
Hvis globalismen bestod i en unipolær verden, så er afglobalisering en multipolær verden.

Helt konkret og eksemplificeret: Vi har for nylig skrevet om et stykke afglobalisering i forbindelse med, at mange brugere af Adobes software har fået nok. Brugerne har valgt at skære snoren over, eller man skulle måske sige klippe de fordækte slavelænker, som dette verdensfirma har anlagt, et firma der først blev berømt og respekteret for deres avancerede grafiske software, og nu kommer til at gå ynkeligt over i historien for deres arrogante, grådige og uærlige kundepolitik. Men Adobes stygge politik er ikke unik for dem, og dette kommer til at ske for mange andre firmaer også.

Vi har ved andre lejligheder i poetisk form beskrevet den vertikale verdenskrig, hvor folk har opdaget, at folk ikke er folks fjende, men at folkefjenden er deres eget lederskab. Afglobalisering er ensbetydende med unplugging af det korrupte lederskab.

Lad os skrue helt op for lommeprofetierne.
Vi kommer til at se:

• genskabelse af værdigheden for små og mindre firmaer
• netbaserede digitale markedspladser på producenternes betingelser
• afskaffelse af unødvendig og parasit-agtig mellemhandleri
• et kraftigt fald af priser på varer ned til varens faktiske produktionsværdi + rimelig fortjeneste for producenten
• genskabelse af et egentligt marked, der ikke er monopoliseret
• langt mere direkte handel mellem producent og køber
• langt mere lokal handel i forhold til handel med varer, der skal flyves, sejles og køres rundt om jorden
• et variationsfelt af værdi-udveksling baseret på tillid – kald det penge, valuta, m.m. eksempelvis time-banking, hvor leveret ydelse kan lagres som kvalificeret-brugt-tid-og-kræfter og udveksles for passende modydelse
• afvikling af de stores magt over de små, så f.eks et familie-landbrug igen er økonomisk rentabelt, og de store spillere ikke længere kan diktere en urimelig shit-load af kontrol-udgifter, som ingen småbrug har råd til
• afvikling af regeringers evne til at underkue borgerne med tonsvis af regelsæt, som ingen fatter, ingen kan leve op til, og som kun tjener storspillerne
• afvikling af lobbyisme, så ingen storspillere kan besnakke, forføre, korrumpere, bestikke og true regeringer til at føre virksomhedspolitik forklædt som national eller kommunal politik
• tilbageerobring af sundhedspolitik fra et af planetens sygeste og mest ondsindede erhverv: medicinalindustrien
• afvikling af patentindustrien, hvis egentlige formål aldrig var at beskytte opfindere men at stjæle deres opfindelser, arkivere dem lodret og-eller misbruge dem
• afmontering af det militær-industrielle kompleks etableret efter WW2, hvis formål aldrig var forsvar men konstant angreb, ødelæggelse og efterfølgende profit

Måden, hvorpå det bliver muligt og kommer til at ske, er en kombination af bottoms-up og top-down. Begge dele er nødvendige og forudsætning for forandring. Det første er rimeligt simpelt, det andet er komplekst og ikke helt, som vi har gået og troet.

Bottoms-up er alle de initiativer, der kommer fra folk. De har altid været der, de er altid ankommet, men på grund af det destruktive overlay af globalisering, kolonialisering, finansialisering, kommersialisering, teknokratisering, bureaukratisering, pervertering … alt der ender på -ering, er alle disse initativer skudt i sænk eller indhegnet.

Top-down er IKKE regeringer, globalister, misbrugere osv. der pludselig på deres gamle dage får bondeanger og vender på en tallerken, forbedrer sig, anger deres synder og gør, hvad de har hyklet, at de ville gøre af godt for menneskeheden. It’s not gonna happen!

Hvad er det så?

Top-down VAR alle disse miserable hændelser, der ender på -ering. Men en ny top-down er ankommet. Det er svært at tale om det, for vi har henholdsvis anskuet fra top eller bottom været vant til en bestemt måde at forstå og omtale det på. Det var altid noget med, at vi skulle spørge om lov. Vi skulle tigge den høje magt, om den ikke nok ville være så behagelig at gøre noget godt for en gangs skyld. Det skete måske i begrænset omfang, hvis hr-og-fru Magt var i godt humør eller skønnede, at lidt bestikkelse var hensigtsmæssigt. Hunden skal have lidt afpillet ben at gnave på en gang imellem, resterne fra de riges bord, lad dem spise kage.

Der er sket en infiltration af toppen og Magten. Den egentlige topstruktur – den svævende top på pyramiden – er forsvundet. Vi har aldrig kunnet se denne struktur, for vi havde ikke adgang til den. Den var ikke menneskelig, og i det omfang visse mennesker havde adgang til visse såkaldte covents, så var det modificerede mennesker eller mennesker med psykiske eller energetiske implantater. Sci-fi og fantasy siger du, så hvad mener du ellers, at globalisterne har haft gang i på det seneste, og om ikke det handler om implantater af teknologi på menneskeheden? Hvad mener du, CIA har haft gang i af hjernevaskerprogrammer i 70 år – og løjet om det hele vejen? Men ingen af disse folk havde direkte adgang til de tre lag, som den okkulte top, den egentlige verdensregering bestod af. De havde heller ikke fuld men kun begrænset og kontrolleret adgang til at betjene avanceret teknologi, der – om man så må sige – ikke var skabt af mennesker. Denne teknologi var et omfattende og dybt forgrenet væv beregnet på at holde Jorden og dens energier, dens befolkning og dens rige ressourcer i et jerngreb. Al energi blev suget ud af mennesker og kanaliseret til, hvad man kunne kalde for mørk energi, en energi, som Mørket ikke var i stand til at producere selv.

2012

Omkring 2012 skete der et skred i topstrukturen, og her bliver det sci-fi-agtigt.
Topstrukturen mistede sin magt.
Hvis du er interesseret i at forstå detaljer og teknikaliteter, så læs Verdensspillet del 1-12 – eller dele af det, for det er temmelig omfattende læsestof. I de følgende 12 år har der fundet en langsom og metodisk afmontering og/eller transformering sted af det teknologiske fundament for magtens jerngreb. Uden opbakning fra Omega, det mørke styrefelt, der var en kosmisk quantum-AI, virker de udlånte teknologier ikke længere, og dermed – tilbage til lommeprofetierne – vil vi begynde at opleve et løft af vores mentale og fysiske tilstand.

Her kommer et kontroversiel udsagn: Sygdomme er for en stor dels vedkommende ikke naturlige. De er syntetiske-kunstige og skabt af det okkulte teknologiske netværk. Og hvis du siger: sådan noget findes da ikke, så vil jeg bede dig om at kigge lidt ind i, hvad du og vi har oplevet blot i en kort årrække siden 2020. Verden blev inficeret af en laboratorieskabt syntetisk-kunstig sygdom, og de fake-vacciner, der blev udrullet med det reklamerede påskud at bekæmpe sygdom, viste sig at være SELVE SYGDOMMEN.

Laboratorieskabte vira og andre sygdomme er intet nyt fænomen og har 100+ år på bagen. I slutningen af 1. Verdenskrig introducerede amerikanerne en virus, der var udviklet ved et militært biolab kaldet Fort Detrick. Den blev spredt via en deling intentionelt inficerede soldater, der blev overført til Spanien. Dens navn var The Army Flue også kendt som Den Spanske Syge. Den slog 100 millioner mennesker ihjel under-og-efter, og – som som bagmændene oberst Mandell-House, præsident Wilsons spindoktor og handler, og dr. Merck, ham med medicinalfirmaet, havde lovet præsidenten, så var virusen det hemmelige våben, der skulle genstarte WW1, der på det tidspunkt var ‘gået i stå’ ved Bretsk-Litovsk-freden, og dernæst vinde krigen. Og det skete. Alle statsledere i 1920’erne vidste efterfølgende, hvad der var sket, det var almindelig viden. I dag er der ingen, der ved det. Kollektiv glemsel er en af de hyldevarer, der er taget i anvendelse. Måske det 20. århundrede og et par årtier i forhjulet skal kaldes for Glemslens Århundrede.

Men det bliver værre end det. Sygdomme, vira, bakterier, parasitter og andre skadelige patogener såvel som ikke-skadelige mikroorganismer har alle en unik frekvens. En videnskabsmand og ingeniør ved navn Royal Raymond-Rife opfandt i samarbejde med Zeiss i 1920’erne et mikroskop, der kunne observere mikroorganismer i en hidtil uhørt grad. Og det kunne ske uden injektion af sporstoffer. Han konstaterede, at disse organismer udsendte en frekvens. Han udviklede dernæst en metode til via denne frekvens at ramme dem. Opdagelsen svarede til Nicola Teslas opfindelser indenfor elektronik, radiobølgeteknologi og plasma. Tesla demonstrerede, at han kunne få et højhus til at skælve ved at ramme dets egenfrekvens. Raymond-Rife havde med andre ord fundet en frekvensbaseret metode til at helbrede infektioner, og devicen hed Rife-maskinen. Den kunne ikke bare ‘behandle’ men decideret kurere-eliminere. Men som det ALTID er sket, så fik en anden slags tobenede parasitter øje på, at Rife potentielt hev tæppet væk under en parasittisk og lukrativ medicinalindustri. Det måtte ikke ske. Manden var begyndt at kurere cancerpatienter på stribe (cancer er heller ikke en naturlig sygdom), men så forsvandt hans mikroskop og manden blev lukket ned. Parasitterne, i det tilfælde militæret same-same, gjorde det samme med Tesla, og hans teknologi blev konfiskeret og militariseret.

Der skete det samme med Raymond-Rifes frekvensteknologi. Hvad der var beregnet på helbredelse blev perverteret til at være et masseødelæggelsesvåben. Der er lakonisk sagt om en psykopat, at hvis man giver ham et æble i hånden, vil den første tanke være, hvor hårdt han kan smide det i hovedet på folk eller forgifte det som heksen i Askepot, så et stykke naturlig sundhed kan gøre så stor skade som muligt.

Hvis vi for en stund tager et scan på, hvor meget frekvens-baseret teknologi, vi omgiver os med, og dernæst kombinerer det med muligheden for at gøre skade, uden at vi kan sætte fingeren på det, så behøver vi ikke at lede længere. Med andre ord kan der transmitteres skadelige og sygdomsforvoldende frekvenser via hele raden af elektroniske devices, som vi slæber rundt med, har installeret i de små hyggelige hjem eller møder på arbejdspladser og offentlige steder: mobiltelefoner, fladskærme, computere, smartmetre, køleskabe, (op)vaskemaskiner, barbermaskiner, en lang liste … Og hey! har vi ikke i forrige artikel om Dødelige chips og det amerikanske valg rapporteret om et globalt terrorangreb med startsted i Mellemøsten, hvor globalisterne startede et chip-og-frekvensbaseret massemord?

Med udgangspunkt i netop denne perfide hændelse, rapporterede vi også, at den fulde udrulning af den globale terrorhandling blev taget i opløbet og stoppet, og at muligheden for en gentagelse er fjernet, hvilket nu bliver den nye norm – profeti, du ved. Deep State operatørerne og de to kinesiske megakorporationer, der producerer 95% af alle computerchips i verden blev rasende, men det gjorde også en række lande, da de fik at vide, hvem der var de ansvarlige. Disse massemanipulations- eller masseødelæggelsesvåben kommer til at forsvinde. Og hvem ved, da trilliarder af devices indeholder frekvensledende chip, så kunne disse potentielt bruges til at vende ondskaben om og sende helbredende frekvenser. Royal Raymond Rife og Tesla og en hel stribe verdenshistoriske miskendte og ombragte genier ville fryde sig i det hinsides ved tanken.

Det skal i øvrigt siges, at Rife-teknologien aldrig forsvandt, den gik bare under jorden. Rife-maskinerne findes stadigvæk og bruges af alternative healere, selvom det monstrøse mikroskop er ikke længere er i handlen. Jeg har personligt udsat mig selv for en udgave, hvor et sæt elektroder scannede mit ‘system’ og via et interface overførte scanningen til en computer med et stykke analyse-software og en frekvens-database, hvorefter den sendte de helbredende frekvenser videre til interfacet, der nu indkodede et lille glas med væske og gav det en homøopatisk ladning. Denne ladning skulle indtages i dråbeform over nogle uger, hvorefter scanningen gav et andet resultat til opfølgning. Rife-maskinen var i denne version kombinationen af de fire elementer. Der findes såkaldte medbeds, hvor healingen finder sted omgående, og de scannede frekvenser omsættes direkte til modfrekvenser. Militæret råder allerede over disse, men da misundelsens og grådighedens imperium som bekendt ikke deler med andre, så har vi ikke set dem i omløb. Medicinalindustrien har stadig deres at skulle have sagt, og folkesundhed er ikke just en del af deres businessplan.

Fremover behøver vi ikke længere at være afhængige af medicinalindustrien som dope-pushere og uduelige mellemhandlere. De er det betændte produkt af petrokemiens århundrede, for medicinalindustrien blev skabt at John D. Rockefeller og Edwin Carnegie omkring 1910 som et investerinsprojekt baseret på oliepenge tjent via Standard Oil.

I petrokemiens århundrede har olie været været hovedkilden til energi. Dampmaskinerne blev afløst af eksplotionsmotorer. Kul, der er en form for olie i fast form, fyrede op under kraft-varme-værker. Senere ankom de såkaldt alternative energikilder med sol-vind-vand. De er relevante men er ude af stand til fuldud at erstatte olien. Det er teknologier, der allerede er forældede, inden de er fuldt udviklede. En del af problemet for sol og vind skyldes lagerkapaciteten. Man kan ikke lagre genereret elektricitet, som man kan lage olie på tanke. De arbejder på det, ja de gør, og de gøre fremskridt, ja de gør, men de rammer hele tiden loftet. Bedre batterier står klart på ønskelisten, men fremtiden ligger et helt andet sted.

Det måske vigtigste grundstof i Universet er brint, hydrogen, H. Det er H’et i H₂O. Blot en liter vand indeholder mere potentiel energi, end en storby har brug for til at forsyne sig med energi en hel dag, og der oven i købet to H’er for hvert O. Problemet er, at H’et er bundet-uforløst med O’et, så det er i princippet ubrugeligt – altså bortset fra, at vand sammen med kulstof er forudsætningen for alt liv. Men hvad nu, hvis man kunne skille H’et fra O’et i en fusionsproces?

Det kaldes for kold fusion. Da Pons og Fleishman i 1990’erne kom frem med, at de nu havde forstået og skabt kold fusion, blev de aggressivt overfaldet af videnskaben. I den sammenhæng må vi til gengæld forstå, at ‘videnskaben’ ikke er en netral størrelse men en stærk kontrolleret branche styret af et globalistisk interessentskab. Dette interessentskab så straks, at deres monopolstatus, deres patentcirkus og deres jerngreb på videnskab og teknologi var truet og satte hele sit propaganda-apparat baseret på dengang uendelige økonomiske ressourcer ind på at lukke ned for opdagelsen. De anvendte metoder var som altid latterliggørelse, benægtelse og ignorering kombineret med karatermord (ad hominem) på opdagerne.

Men kold fusion er et faktum. For ganske nylig er Toyota-Corporation – og man kan mene om dem, hvad man vil – kommet frem med en helt ny type bilmotor. Den kører simpelthen på kold fusion. De globalistiske corporationer har simpelthen ventet med at frigive teknologien, til de kunne monopolisere, patentere og kommersialisere den. De har allerede haft teknologien i årtier, men nu har de set et marked for den, hvor de kunne fastholde deres markesandel i et stykke tid.

Hvis vi skal forblive i Tesla-Rife-begrebet, så kørte en amerikansk ingeniør og opfinder ved navn Stanley Meyer rundt i en H₂O-bil med en kold-fusions-motor – indtil hans teknologi forsvandt, og manden døde under underlige omstændigheder i 1998 – og så ved vi godt, hvad der skete: Manden blev nakket og hans opfindelse konfiskeret. Så Toyota er nu kommet op med, at de har (gen)opfundet Stan Meyers vandbil. Får mr. Meyer posthumt kredit for sin opfindelse? Nope! Kun yderst sjældent i verdenshistorien er selve opfinderne i deres eget livsforløb blevet krediteret for deres opfindelser.

Desværre er også de geniale opfindere blevet ofre for et stykke selvbedrag. De har troet, at fordi de kom op med et geni-stykke, så ville de kunne omsætte det til et business-eventyr. Som de nørder, de var, forstod de ikke logikken i patentindustrien = at de aldrig ville få glæde af deres opfindelse, hvis de på nogen måde truede globalisternes monopol-projekt. Mindre og harmløse opfindelser lad-gå-da, men grundlæggende revolutionære opfindelser … NO-WAY!

Videnskab og patent-mafia-industri er internt-forbundet.
Den mand, der blev udråbt som det 20. århundredes største videnskabelige geni, Albert Einstein, var en medarbejder i patentindustrien. Herefter besluttede industrien at lancere manden som … et videnskabeligt geni. De så med andre ord interesse i at promovere ‘geniet’ og hans såkaldte videnskab som en videnskabelig standard. Politik blev videnskab, og videnskab blev politik.
Nicola Tesla, den ægte videnskabsmand med praktisk-eksperimentelt bevis for sin viden, kaldte Einstein for en fuzzy-haired crackpot, et uldhåret fæhoved.
Einstein udtalte selv: Grunden til at jeg emigrerede til USA var for at tjene den zionistiske sag.
Hans afhandling om relativitetsteori var tyvstjålet fra LeMaitre, og det var hans hustru, der var en kompetent matematiker, der skrev afhandlingen.
Einstein overlod hele beløbet, der fulgte med Nobel-prisen i fysik, til hende.
Einstein omtalte sin familie = sin kone og hendes datter som: mit lille harem.
Manden var med andre ord pædofil.

Energirevolution

I nær fremtid kommer vi til at se lignende opfindelser i det offentlige rum. Ikke blot Toyotas nye bil, der sikkert koster kassen de første par år, indtil den regeringspromoverede el-bils trend fader ud. Elbilen eller batteribilen er et overvurderet og opreklameret overgangsfænomen. Den er solgt som åh-så-ren og korrekt og grøn. Den er ingen af delene. Miljøsvineriet er blot bedre skjult. Lithium-batterier er mega-svinske. De ødelægger hele landskaber i udvindingen. De er nødt til at blive behandlet på samme vis som atomaffald, når de afgør ved døden. Og en batteribrand i en Tesla er et mareridt for brandvæsener worldwide.

Der udvikles for tiden på neutrino-generatoren. Den er på størrelse med en halv skotøjsæske og er i stand til at levere strøm til en hel opgang af lejligheder. Den henter energi ud af zero-space-æteren og er elektrolyse-teknologien overlegen. Men vi skal regne med at revidere vores opfattelse af elektricitet i retning af magnetisk energi. Elektricitet, som vi kender det, er på ingen måde sundt for vores organismer, det er særdeles beskidt. Den og lignende teknologier, der vil se dagens lys i løbet af blot et par år, er energiselskabernes værste mareridt. Det er bl.a derfor, vi ser dem rave til sig som galninge, mens tid er. De ved, at deres ære er slut, ligesom petrokemiens æra er slut – lige om lidt.

Synergien mellem bottom-up og ny top down er svært at sluge for vores vanetænkning. Vi er vant til, at alt, der kommer ovenfra er af en bestemt beskaffenhed.

Hvis vi er hjernedøde normies, er alt, der kommer ovenfra, pennies from heaven og evigt godt. Regeringer, institutioner, FN, EU, medierne, u-name-it er allesammen guds gave til menneskeheden. De vil os det kun vel, og vi kaster os i næsegrus beundring i støvet for deres alvidende overopsyn.

Hvis vi er kritisk indstillede, så er stort set alt, der kommer ovenfra, af det onde.

Men kritikeren gør sig ikke klart, hvad ‘ovenfra’ vil sige.
Hvem er det, der sidder deroppe?
Hvor mange deroppe’er findes der?
Kunne der tænkes at være forskel på disse deroppe’er?
Kunne der tænkes at finde en en transformation sted af disse deroppe’er?

Kritikeren vil ikke være i stand til at svare på disse spørgsmål, for der har dannet sig en slags undergrunds-maistream-opfattelse af, hvad deroppe betyder. Der kan med andre ord ikke komme noget godt ovenfra, for kritikerne har dannet deres verdensbillede baseret på et begrænset sæt af oplysninger om noget deroppe, der ikke er det egentlige deroppe, men kun bundlinjen af deroppe. De er heller ikke klar over, at der har foregået en transformation af det deroppe, så det nu arbejder for os hernede.

Jeg har selv haft svært ved at kapere det.
Jeg har måttet revidere over et årti’s benarbejde for at forstå det, som jeg mente var … deroppe.
Jeg forstod ikke, at det ultimative deroppe var … Kilden Til Livet.
Jeg forstod ikke, at Kilden var en realitet.
Kilden Til Livet er, hvad mennesker i æoner har kaldt for GUD.

Problemet med Gud er, at det har været et patenteret begreb, Gud inc., Gud A/S.
Gud-mafiaen har mellemhandlet Gud.
De har simuleret Gud, de har udgivet sig for Gud og Guds stedfortrædere på jord.
De har henvist til Gud, når de ville retfærdiggøre diverse sæt af ondskabsfuldheder.
De har benægtet-fornægtet Gud i bagvendt henvisning, når de ville retfærdiggøre materialisme, intethed og ondskab.
De har leget Gud, når de har pillet ved livets byggesten.
De har set sig selv som Gud, når de har sat sig selv ind som sådan.

Hvad jeg overså i samme åndedræt var, at Gud har en overordnet vilje i sig selv.
Altså ikke at religionerne og de hellige skrifter ikke har talt om ‘Guds vilje’, det har vi læst, hørt og forstået, men at det var en realitet, et stykke uafviselig virkelighed er noget helt andet.
Hvad jeg heller ikke forstod var, at når Gud, den ultimative realitet, det højeste Væsen træffer beslutninger, så får det afgørende betydning for hele skabelsen kaldet Kosmos inklusive dig-og-mig og vita = Livet.
Det giver begrebet afglobalisering et helt andet og større perspektiv.

Det giver begrebet afglobalisering et helt andet og større perspektiv.
Globalisering er et satanisk projekt, hvor alt godt er blevet ondt.
Afglobalisering er genskabelsen af godhed.
Så simpelt kan det siges.