At være eller ikke at være

Rusland har ingen statsideologi. Den russiske forfatning efter Sovjets og Murens fald og den formelle afslutning på Den Kolde Krig fastslår, at en statsideologi er direkte uønsket. Man behøver ikke at kende meget til Sovjetstaten og det helvede, som russerne oplevede i 70 år for at forstå, hvorfor de fik så nok af det ideologiprojekt, som kommunismen med afsæt i marxismen havde påtvunget folk.

ALDRIG MERE STATSIDEOLOGI!

Alligevel er der en tænker, der fremstår som noget, der ligner en statsideolog uden hverken at være det eller gøre krav på det. Hans navn er Alexandr Dugin. De ideer, han udfolder i blot de to mest læste og tilgængelige af hans bøger, The Fourth Political Theory og The Great Awakening vs The Great Reset kan sagtens siges at repræsentere idesættet i russisk politik især udenrigspolitik i Putin-æraen.

Dugins navn er dukket op med jævne mellemrum på dette artikel-site. Allerede i starten af forrige årti, hvor sitet hed paradigmet.blogspot.com har vi nævnt ham. Paradigmet fik over en million hits deriblandt en hel del russiske læsere, hvilket betød, at Google Gestapo var aktivt inde og blokere for trafikken i perioder. Det var helt overtydeligt, at der blev kørt algoritmer i stilling, og vi tog det som både en blank indrømmelse af, at vi ramte det ømme punkt og som et fjendtligt skulderklap til at gå videre. Der var bestemt ikke tale om russertro propaganda-skriveri men om en kritisk-venlig-nysgerrig attitude til Rusland og dets præsident. Dugins The Fourth Political Theory udkom i 2009 og har sidenhen spredt sig til studiegrupper over hele kloden. Den er på ingen måde en bestseller, men den findes overalt. Den rammer simpelthen en nerve hos tænkende folk i alle de lande, der i generationer er blevet kørt over af først Det Britiske Imperium og senere dets afstumpede bølle, Det Amerikanske Imperium.

Vesten har ført en propagandakrig med karaktermord, løgn og tilsvining af Rusland, russerne og Putin siden starten af 90’erne. NATO har placeret sig tættere og tættere og mere og mere truende mod Rusland og brudt alle deres løfter ved Murens Fald. RT.com, der selvom det er en statslig nyhedskanal og bestemt indeholder propaganda, var hele vejen igennem mere informativ, objektiv og pålidelig end 99% af Vestens mainstream-medier. RT blev af samme grund bekæmpet med næb og kløer og er i dag totalt bandlyst og blokeret af Vestens censur-tyranni. Vesten i dag er påfaldende præcist der, hvor Sovjetstaten var under Stalin-regimet. Vi er midt i den Nye Kolde Krig, der er lige så kunstig og unødvendig som den gamle, og rollerne er vendt 180⁰ rundt. 

Det var afsættet for Dugins The Fourth Political Theory. Den første politiske teori, liberalismen, havde sejret og spist den anden politiske teori marxismen/kommunismen og den tredje politiske teori fascisme/nazismen. Tilbage var kun fantomer, zombieforekomster, hule ekkoer af disse afdøde politiske teorier, og de var nu ejet rub-og-stub af liberalismen i dens nye sejrssikre form. En af neo-liberalismens hovedideologer, Francis Fukuyama udbasunerede historiens ende. Udover det interessante i, at en økonomisk filosof bruger et udtryk taget lige ud af eskatologien / Johannes Åbenbaring / Apokalypsen, så er det bemærkelsesværdigt, at disse superliberalister forestiller sig en verden efter Den Kolde Krig som en unipolær-unilateral Globalistan, som de kontrollerer. Der er simpelthen ingen modstand længere, det er globalistisk hegemoni på steroider med indbygget glidecreme. 

Ondskab versus menneskehed

Dugin bruger ordet ondskabsfuld om neo-liberalismen. Uden at vide det, kan det meget vel tænkes, at han har læst Andrzej Łobaczewskis afhandling om systemisk ondskab i samfundet med titlen Political Ponerology, der er et psykiatrisk studie af ondskab. Łobaczewskis hovedtese er, at Verden og staterne / regeringerne / virksomhederne / institutionerne styres af en ganske lille gruppe af psykopater, som systemet har tilladt at stige til tops som korkpropper i vand. De udgør 5-10% i et givet samfund. De hyrer 20-30% af befolkninger som deres tjenere. Disse er den professionelle teknokratiske hjælpeklasse, der bare gerne vil have et arbejde, og som derfor stiller sig velvilligt til rådighed. For at bevare deres arbejde stiller de ingen spørgsmål ved etikken i deres arbejde, selv når de har en fornemmelse af, at den halter. De resterende 60-70% har ingen anelse om, hvad der foregår og lader sig koste rundt, som de får besked på. Ondskab kan nu defineres psykiatrisk, vi behøver ikke at overlade begrebet til kirken. Onskab er psykopatvælde. 

Interessant også, at Google Gestapo havde et slogan: Don’t be evil. De vidste, hvad de selv var. De droppede deres slogan, da folk opdagede det.

Hovedtanken i Dugins The Fourth Political Theory er ideen om det eurasiske kontinuum. Europa og Asien er ét sammenhængende kontinuum / kontinent. Hvis man ser på Europa, så er det en halvø, der stikker ud af Asien og ikke et kontinent, som vi ofte bilder os selv ind. Den kulturelle kontinuitet mellem Europa og Asien er urgammel. De, der har studeret Fomenko’s historie om Tartaria såvel som de, der har studereret Levashovs historie om Ruslands historie set gennem en lup, kan nemt forbinde sig med Dugins ide om Eurasia. 

Det ironiske er, at det kan Dugins modstandere i Vesten også, for det er nøjagtigt, hvad en af Det Britiske Imperiums ideologer, Halford MacKinder beskrev som The Heartland, det store Landimperium, som det britiske Søimperium havde som hovedopgave at indkapsle. Som han skrev: Den, der behersker The Heartland, behersker Verdensøen og dermed hele Verden. Dette er den overordnede præmis, udfra hvilken hele det Britiske Imperiums virke kan og skal forstås. Neo-liberalisterne ved udmærket, hvem der er deres udfordrere / fjender, og de går konsekvent efter dem. Det kan siges meget kort og enkelt: Det er Verdens befolkninger og alle, der forsvarer folkenes ret til eksistens. Punktum!

I et interview med den canadiske filosof Michael Millerman https://m.youtube.com/watch?v=-AVVipiukPI&t=1733s beskriver Dugin, hvordan netop de, der erklærer sig for hans fjender, neoliberalisterne, tager disse to bøger og hans ideer meget alvorligt. Det kan aflæses direkte af det apparat, neoliberalisterne = globalisterne kørte i stilling mod ham. Amazon bandlyste hans bøger, hans konti på sociale medier blev slettet, han blev kaldt alle mulige beskidte navne. Folk i Vesten, der inviterede ham i akademiske sammenhænge blev terroriseret og truet, så de var nødt til at aflyse. Dugins attitude til det er ægte filosofisk ironi, for han siger pænt tak til neoliberalisterne for, at de via denne udtalte dæmonisering er med til at sprede ideerne. Folk bryder sig mindre og mindre om disse arrogante forbrydertyper, så de skal da selvfølgelig se, hvad det er, de synes er så farligt. Men på det allerseneste – det var efter det omtalte interview – blev han forsøgt myrdet med en bilbombe, der tog livet af hans datter. Vold og inkarneret kriminalitet er dybt indgroet i det neoliberalistiske tankesæt. Her kan man virkelig tale om psykopatvælde, for de mener, at de er i deres fulde ret til den slags svinestreger.

I hans anden mere tilgængelige bog om politisk filosofi The Great Awakening vs The Great Reset – og tilgængelig skal tages med et gran salt, for ideer på det niveau er bestemt ikke læse-let-litteratur, men det er set i forhold til fx hans bøger om Heidegger og Platon og andre bøger, der ikke engang er oversat fra russisk – i denne bog er hele hovedtesen formuleret i titlen. Hvad vi ser pågå på verdensplan er en kamp imellem folk, der er ved at vågne op til virkeligheden (den Store Opvågnen) fra den onde drøm, vi alle er blevet indhyllet i, og den herskerklasse, der er besat af den syge drøm om det ultimative herredømme, som de kalder for Det Store Reset.

At være versus ikke at være

Der ligger en Heideggersk verdensforståelse bag, når Dugin beskriver den Store Kamp med den mest berømte sentens fra Shakespeares Hamlet: To be or not to be, that is the question. Heidegger insisterer på at forstå Væren, Eksistens, i filosofien ontologi – læren om væren. Folk i Verden ønsker at være (to be), de repræsenterer Livet. Globalisterne ønsker ikke-væren (not to be), de repræsenterer den nihilistiske dødskult. Vi befinder os i en historisk kamp på liv og død. 

En af Dugins kongstanker er, at vi er nødt til at afvise både fascisme og kommunisme OG liberalisme på én gang. Derfor den fjerde politiske teori, der ikke er skabt endnu men afventer, at folk formulerer den. For i modsætning til de afdøde og døende ideologier, så kan den ikke skabes af en intellektuel elite, der pådutter folk den. Den er bottum-up og ikke top-down. Når folk hører, at dette står på ønskelisten, fordi det må være muligt, så deles vandene. Enten er reaktionen, at det kan ikke lade sig gøre, for enten er man det ene, det andet eller det tredje. Eller også er reaktionen, at det var da saftsuseme på tide, at nogen sagde det, og skal vi ikke åbne en flaske champagne og fejre det. Det er samtidigt skillelinjen mellem de folk, der hænger fast i klicheerne fra forrige årtusind og de, der er godt og grundigt trætte af klicheernes destruktive og repetitive dødvande. 

Der skal noget helt andet – eller fjerde til, hvilket åbenbart er så hulens svært for mange at forstå. For det angelsaksiske tankesæt er Dugins direkte anti-liberalistiske udsagn en slaskende våd klud lige i synet. Det gælder især den akademiske elite, der er den absolutte majoritet af den politiske klasse i Vesten. Liberal på engelsk betyder venstreorienteret. I USA og England og i mange lande i Vesten er 9/10 akademikere venstreorienterede. Liberals forstår verden som rød vs sort. Enten er du med dem, eller også er du mod dem. Hvis du er mod dem, så er du fordømt af dem, udstødt, cancelled, uhellig, vantro. Liberal’ism er den største kult eller pseudoreligion, verden har set. I dens seneste radikaliserede version, woke’ism, er det kultisk-sekteriske blevet overtydeligt. Folk er ved at fatte det. Med et Dugin’sk tankesæt kunne man igen sige pænt tak, fordi wokeness-kulten viser os med hidtil største tydelighed, at vi absolut ikke skal den vej = lige i afgrunden. Woke’ism har indbygget sin egen demonstrative selvdestruktion.

Modernitet versus indvielse

Moderniteten er kernen af det hele. Moderniteten har destrueret den gamle verden og dens værdier. Hæderlighed og ærlighed blev umoderne i moderniteten. Sandhed og skønhed var noget, man ikke længere kunne tale om. Etik/moral kunne bøjes i alle retninger for diverse agendaer. Retfærdighed fik politisk korrekthed som måleenhed. Meninger blev noget, man downloadede. ALLE den gamle verdens værdier var herefter afstumpede og perverterede. Altså officielt. De gamle værdier overlevede i folket og kulturen, for mennesker skal trods alt se hinanden i øjnene, og det er stadigvæk kun de 5+%, der er ægte psykopater. Ganske vist florerer der en del sociopater = folk der har lært sig selv at agere psykopatisk, men som ikke har det så godt med det. Men de er ikke håbløst fortabt i ondskab, der er håb for dem. 

Moderniteten har gjort det nærmest umuligt at gå ind i det filosofiske hus. Både metafysikken og Gud er død. Det er et hus uden døre og vinduer, som kræver en særlig nøgle. Det samme gælder den fjerde politiske teori. Nogle kan gå ind i det hus, fordi de har anskaffet sig en nøgle. Det er herefter en fuldstændig ny verden med nye muligheder. Nye begreber, et nyt paradigme, ny forståelse af verden. En af Dugins interessefelter er antropologien, og her bruger man begrebet indvielse. Udover at det er et antropologisk udtryk, så er det også brugt i mysticisme. Dugin forklarer, at han ligesom mange russiske filosoffer ikke betragter mystikken som væsensforskellig fra logikken. Det er en integral og ældgammel del af det russiske tankesæt, folkesjælen om man vil, og det genfindes også i den ortodokse kirke i højere grad end den vestlige kristendom, fordi den er tættere på sine orientalske rødder, patriarkerne, de syrisk-armenske-græske allerførste menigheder.  Interessant er det også, at Østkirken ikke er en enhedskirke (katolsk = almindelig, enheds-), men er et netværk med mange selvstændige menigheder, egne patriarker / biskopper, der blot udgår fra den samme kilde, har læst de samme kirkefædres skrifter, har lignende liturgier, osv. De undgik at blive omklamret af det magtfulde og korrupte Rom og Romerkirken. De har ingen pave, der sidder som Guds stedfortræder på sin høje trone som en postromersk kejser. Romerriget forsvandt aldrig, det morfede.

I dette indviede rum, denne nye verden i ånden, ophører al liberalistisk ideologisk filosofi med at eksistere. Denne 1. politiske filosofi går tilbage til nominalismen i middelalderen og helt tilbage til den græsk-filosofiske atomisme. Alle afarter undervejs, materialisme, empiricisme, positivisme, darwinisme, marxisme, relativisme (inkl. Einstein), nihilisme, imperialisme, national-chauvinisme … alt dette skrammel bliver til damp og støv i dette nye rum. Moderniteten er kollapset.

Den Fjerde Politiske Teori er en invitation til initiation. Mens superliberalisten Fukuyama proklamerer historiens ende, annoncerer Dugin historiens begyndelse. Når man først har fundet den skjulte dør til filosofien, så er det én stor begyndelse. Døren blev muret til i løbet af historien. Det er uklart, om Dugin mener, at det skete intentionelt, men noget tyder på, at han godt kunne finde på at mene det. Personligt er jeg fuldt overbevist om, at det er sket intentionelt, og en beskrivelse af det slusesystem, der har fanget mennesket i den materielle verden og adskilt det fra Kilden, Skaberen, kan ses i artiklen Bangemændene. [link]

Det er i øvrigt nøjagtigt de samme bangemænd, der oplever deres urrædsel, deres dybdepsykologiske ANGST i mødet med Den Fjerde Politiske Teori. Alt det, de møder her, og som der inviteres til i præsentation af denne åbne teori, provokerer dem i voldsom grad, for det er ALT det, de har forsøgt at lukke inde, undertrykke og destruere. Den åbne teori er deres værste mareridt, så tror da pokker, at de er oppe at køre over den. 

Vi er på ingen måde nødt til at skrotte den store videnstradition. Tværtimod. Bag muren er der mulighed for en helt ny og frisk læsning og fortolkning af al denne viden. Vi tror, at alt er skrevet og forstået, men pludselig kan vi starte på en helt frisk og opdage helt nye ting i det gamle. 

Okkuperet uddannelse versus erkendelse

Uddannelse kunne herefter emaciperes. Uddannelse i modernitetens tidsalder er blevet totalitær. Det neo-liberalistiske uddannelseskoncept er ren hjernevask og censur. Studenterne bliver programmeret som maskiner til at repetere det foreskrevne pensum. De er med min tidligere våbenbroder ChaosNavigator på paradigmet.blogspot.com blevet til pensum-papegøjer. Det gælder både de business-smarte og de woke. Er det i øvrigt ikke interessant, at BigBusiness og woke-kulten begyndte at fusionere for et par år siden. Hvorfor det? Fordi de store globalistiske virksomheder så, at de mere og mere fremstod som amoralske skurke. Men pludselig øjnede de en chance for at at slippe for at være slynglerne (hvilket de er) og fremstå som politisk korrekte. Se hvor hellige vi er, skiltede de med deres virtue signaling. Det var en afledningsmanøvre. Det var til gengæld en rigtig stupid afledningsmanøvre, for de skaffede sig kun noget hurtig luft på lånt tid. Woke-kulten er i løbet af ganske få år blevet gennemskuet som en gang endnu værre slyngelagtighed. Woke og fake siges nu i samme sætning, og virksomhederne fremstår som en stak feje kujoner og ludere. Woke-folkene fik et adrenalin- og dopamin-kick ud af, at de kunne bedrive deres magt for en stund. Men ak, det var en kort fornøjelse, og nu svier det langt ind i kødet. 

Den radikaliserede neo-liberalisme har gjort den i forvejen skrantende 1. politiske teori = neo-liberalismen en gevaldig utjeneste. Resultatet er blot: mere panik.

Foucault sagde: Uddannelse er ikke uafhængig. Uddannelse oversætter magtens koder. 

Når det neo-liberale / neo-marxistiske etablissement føler sig seriøst udfordret, bliver de til rasende frådende væseldyr og rotter i en betrængt krog. Det er stadiet før, de bliver til kakkerlaker, der piler mod revnen i gulvpanelet. Deres had til udfordrere og kritikere er grænseløst, og de kender ingen tilbageholdenhed for selv de værste forbrydelser mod menneskeheden, for de kan jo ikke tage fejl … kan de vel? og i den hellige sags tjeneste må de gerne ødelægge andre menneskers liv, må det ikke? Men er det ikke som med respons til al sandhed (tilskrevet Schopenhauer men det er lidt tvivlsomt) eller tilpasset til nyere tider (tilskrevet Max Planck) og omformuleret til alle nye videnskabelige opdagelser:

Først bliver de ignoreret eller latterliggjort. 
Så bliver de angrebet med frådende raseri. 
Til sidst bliver de accepteret som selvfølgelige sandheder.

I slutfasen af transformationen står folk nærmest i kø for at hævde, at det havde de da for længst forstået eller oven i købet, at det var da søren-skisme dem, der kom op med det.

For Dugin er Platon filosofiens konge, og Heidegger er filosofiens prins. Man behøver ikke at være enig i alt, hvad kongen har sagt og skrevet, og Dugins bøger om Platon er også en kritik af kongen. Filosofiens historie er en kæde af kritiker = afsæt i skoler og ideer. Men Platon er som en stærk og bestemt far. For at sønnen skal blive stærk, skal han have en stærk rollemodel eller et stærkt afsæt at tage afstand fra. Uden styrke som afsæt bliver sønnen er skvat. Uden Platon og Aristoteles, ingen filosofi. I den anden ende af den lange historiske tunnel er Heidegger, der udforsker det filosofiske rum for at opdage, at det er et tomrum. Hvor der før var noget aka Logos, findes nu Intethed. Nietzsche konstaterer det samme. Ingen af dem er nihilister, de undersøger og beskriver Nihil, det store fravær af Logos. Det samme gør René Guénon – læs: Materialisme som ind i helvede. Han beskrev det det som kvantitetens herredømme (over kvaliteten). Rudolf Steiner så det som menneskets tilfangetagelse i Den 8. Sfære. Her er vi lukket inde, hos Heidegger/Dugin er vi lukket ude. Same-same, for hvad er inde og ude? 

Den direkte konsekvens af neo-liberalismen er transhumanismen og dets forløber ophævelsen af menneskelig kønslighed og transformation til intet-køn eller udvandet multi-køn. Mennesket bliver til en robot, en maskine. Kodeordet er dehumanisering. Neo-liberalismen har stjålet kulturen, og dens endemål er den endelige destruktion af kulturen. Der er noget så fundamentalt umenneskeligt over denne 1. politiske teori, at vi må spørge os selv om, hvorvidt umennesker har bidraget til dens skabelse i stil med dæmonisk eller alien. Det har jeg på det seneste argumenteret for, da det ikke synes muligt at finde årsagen i den menneskelige tradition, kultur og psyke. Vi skal  opsøge den religiøse tradition for at finde beskrivelser af det fænomen, som modernismen er i total fornægtelse af. 

Opvågnen versus Reset

Dette er en global vækkelse fra en århundred, ja årtusind gammel søvn for menneskeheden. Antivækkelsen / modindvielsen blev bekendtgjort i Davos i 2020. Globalisterne rullede den ud sammen med deres Operation Lockdown. I et computer-styresystem lukker man systemet ned, hvis man skal indlæse et nyt. Det Store Reset var tænkt som det store Ctrl+Alt+Delete, hvor man lavede en grundformatering af hele den globale harddisk. Computer-analogien er temmelig rammende, for the Davos Crowd, milliardærklubben, oligarkiets økonomiske storloge anskuer verdens gang som en algoritme, som de selv har programmeret. De tror fuldt og fast på deres computersimulationer. De opfatter mennesket som programmel. Når de tilsyneladende fejler grumt, er det ofte, fordi fejl skaber dysfunktion, der skaber Kaos, der fremmer deres Orden, Ordo ab Chao. Fejlen er altså ikke en egentlig fejl, det er en del af operationen. Det fejlagtige islæt er beregnet på retræten: Oops den så vi ikke komme, det var ikke os, der gjorde det. På denne måde ser de ikke deres egentlige fejltagelse: at de undervurderer menneskets evne til at samle sig og rejse sig, når de rammes af ondskaben. Det undervurderer menneskets kraft og indre styrke, der, når den vækkes, er umulig at underkue.

WEF i Davos proklamerer, at skalaen for deres Reset er uden grænser. Alle må deltage = underkaste sig. Reset’et er økonomisk, socialt, politisk, uddannelsesmæssigt. Ethvert land må deltage og enhver industri må transformeres. Det var også fra Davos, at klimaagendaen blev udsendt, og vi har Marc Carney’s, tidligere chairman for Bank of England og endnu tidligere Goldman-Sachs-finanssvindler’s ord for og direkte indrømmelse af, at klimaagendaen ikke handlede om klima men om at skabe en en ny global økonomi og valuta. På samme vis som vi nu har EU’s ord for og direkte indrømmelse af, at krigen i Ukraine ikke handlede om at hjælpe de stakkels ukrainere men om at ødelægge den russiske statsøkonomi. Så mangler vi bare den endelige indrømmelse af, at plandemien handlede om ‘noget’ som folk skulle have pumpet ind i kroppen, et bioteknologisk implantat til understøttelse af dette nye økonomiske styresystem. C.O.V.ID betyder Certification Of Vaccination IDentification + en indrømmelse af, at de psykopatisk opskruede energipriser er et svindelnummer, en ny hyperkarteldannelse mellem energiselskaberne, regeringerne og overstatslige klubber som EU, FN og WEF. 

Historien endte alligevel ikke (Fukuyama), for et række lande meldte sig ud af Apokalypsen og Verdens Ende, BRICS-landene med Rusland, Kina og Indien i kernen og en række islamiske lande Tyrkiet, Iran, Pakistan og Saudiarabien, der hev stikket. Bemærk at alle disse lande har svinget mellem i Vestens og USA’s optik at være deres allierede til at være en gang slyngelstater. Ingen er reelt venner med super-slyngelstaten USA, ligesom ingen var venner med Det Britiske Imperium. Og uanset hvad man må mene om det særdeles tvetydige fænomen Donald Trump (I don’t like him) i hans 4-års periode, så fremstod hans politik som anti-globalistisk. Det blev i hvert fald opfattet som sådan, og apokalypse-pusherne reagerede på ham som sådan. 

Globalisternes svar var at stramme grebet om Verdensregeringen (det kalder de det minsandten!) og alle dens strukturer, styrkelse af NATO-blokken og udbredt brug af dæmonisering, censur, cancel-kulturkrig, de-platforming samt social ostrakisering af de, der modsætter sig globaliseringen. 

Klo(v)nen i Det Hvide Hus versus al sund fornuft

• Tyveriet af det amerikanske valg i 2020 og indsættelsen af en fake-præsident er det hidtidige klimaks på denne stramning. ALLE de statslige overgreb mod en befolkning, der tænkes kan, er begået af Biden-regimet mod amerikanerne i en periode på blot to år. Ingen kan tage det pædo-senile fjols alvorligt, hverken indenlands eller udenlands. For nylig ved den engelske dronnings begravelse placerede de idioten og hans sygehjælper på bagerste række i Westminster Abbey. God killed the Queen, now what to do, Empire? (åh nej, ikke Charles)
• Ved Biden-klonens besøg i Saudiarabien, sendte de ham hjem i en papkasse
• Statsledere nægter at svare på telefonopkald fra den røde linje.
• Manden kan ikke sidde på en cykel eller gå op af en flytrappe uden at skvatte.
• Han kan ikke huske, hvem han er, hvor han befinder sig og hvad, han skal læse på teleprompteren.
• Hans vicepræsident (Kamala) er en landsbycykel (behøver jeg at forklare? …) af en kaglende høne, et geopolitisk analfabet som ingen statsledere kan tage alvorligt, når hun stiller sig op og staver sig gennem sit manuskript.
• Mandens familie er én korrupt-betændt mafia-operation.
• Hans søn er et kokainsniffende, luderkneppende, bestikkelsesbefængt vrag.
• Man kan ikke sige én eneste positiv ting om verdenshistoriens mest latterlige regime.
• ALT er gået galt for dem: skyhøj inflation, landet oversvømmet af superdrugs der massemyrder folk, frit spil for bande-karteller sydfra, child trafficking i overgear, listen fortsætter-og-fortsætter …
• Forsvarsministeren (Blinken) begår den ene diplomatiske brøler efter den anden. 
• Speaker of the House (Pelosi) møder op i Taipeh/Taiwan i en vodkabrandert for dagen efter at blive fulgt til flyveren som en joke uden forrettet ærinde. Hendes kinesiske kvindelige handler var i mellemtiden pulveriseret, sorry Nancy. Hovedlands-kineserne var lettede, for nu slap de for en åben krig med USA. 
• Regimet hyrer FBI til som et andet Gestapo at terrorisere regimets modstandere med fake-raids.
• Det amerikanske skattevæsen hyrer 80.000 nye medarbejdere og træne dem i at bruge våben mod ulydige skatteborgere – finansieringen var desværre ikke på plads forinden, sorry Joe.
• The Homeland Security har udvidet deres ‘alternative’ statsapparat og har ammunition, koncentrationslejre, guillotiner og kister stand-by.
• Der arbejdes intenst på endnu et stykke valgsvindel ved de midtvejsvalg, der vil blive en katastrofe og en kæmpe afstraffelse af regimet – med mindre …
• Med-mindre-afsporelsen kan være svindel med stemmeafgivelsen som sidst. Det kan også være andre iscenesatte katastrofer, der skal aflede opmærksomheden og retfærdiggøre nye nedlukninger. Krig, fødevarekrise, vandmangel, ny fake-pandemi eller andre biololgiske giftigheder fra deres mange MyLabs placeret i lande som Ukraine, hvor et korrupt regime tillader den slags svineri. 

WOUW – for tider, de lever i derovre, og som påvirker hele verden !

• USA er lige på kanten af en åben krig med Rusland og Kina, og i Rusland mobiliserer de nu 300.000 reservetropper, da som de siger lige nu: London, Washington og Bruxelles lægger ikke længere skjul på, at de ønsker at ødelægge Rusland og plyndre det endnu en gang.
• Er det så reelle trusler eller en afledningsmanøvre for at stresse russerne og få dem til at bruge af deres ressourcer. Det vil også skabe interne splittelse, og mange russere vil protestere ved udsigten til at de nu for gud-ved-hvilken-gang i historien skal forsvare sig mod den fjende i Vest, der angriber dem = den khazariske mafia i 1200 år gammel eksil udstyret med et 1200 år gammelt nag. De har forsvaret sig mod Napoleon og Hitler, og man kan mene alt muligt om Stalin, der forsvarede, og hvorvidt han ikke selv var en del af et angreb mod Tyskland iscenesat af det engelske establishment, hvis strategi var at sætte kejserdømmer op mod hinanden, så de kunne ødelægge hinanden – så englænderne kunne herske over den ødelagte verden bagefter. Javist, men et faktum er, at russerne trak det helt tunge læs i WW2.
• Elselskaberne har nu fået lov til at plyndre befolkningen som led i en global borgerkrig.
• Det hedder Thatcher-modellen – her forklaret i detaljer af professor i økonomi Yannis Varoufakis med forklaring af, hvorfor vi alle bør kende til den græske eksperimentelle globalist-model 1.0 og 2.0 for at udplyndre befolkningen. Og, da EU har set, at modellen tjener kassen for oligarkiet ved at plyndre befolkningen – grækerne har allerede prøvet det én gang – så ønsker de i Bruxelles at indføre den i alle lande i EU.

• Vi, folket i alle lande, er nu globalisternes erklærede fjende, og de er vores.
• Globalisterne, oligarkerne kan ikke styre vha repræsentativt demokrati. De kan kun styre vha undtagelsestilstande, hvor de kan operere med totalitære metoder under påberåb af, at det jo er nødvendigt for at frelse os alle sammen fra alt muligt derude og derinde. 
• Det kan vi jo godt forstå, kan vi ikke?

Mobilisering versus nedlukning

Det er der lige nu mange-mange mennesker i alle lande, der repræsenterer Den Store Opvågnen, og som ikke længere mener, at de ønsker at forstå som i at acceptere. Ikke kun Rusland men verdensbefolkningerne mobiliserer for tiden, og det sker ikke som i Rusland via et dekret ovenfra men yderst spontant.

Derudover er der nyheder om en kvalificeret support for den globale mobilisering. Under overfladen simrer en sideløbende operation i stor skala med vide forgreninger. Du hører intet om den i medierne. Du hører heller ikke, at 80% af verdens ressourcer blev forhandlet på det sorte marked og gik gennem The Federal Reserve, den såkaldte amerikanske nationalbank, der er noget ganske andet, end hvad den giver sig ud for. Den har været omdrejningspunktet for det globale treasury-system eller centralbankvæsen. To mega-karteller har ejet majoritetet af virksomheder i verden, Vanguard og Blackrock. Begge er arme for Order of The Black Sun, den globale mega-mafia. Deres to systemer for sort markedsføring var Aladdin-systemet, der gik ned tidligere denne uge (uge 38, 2022) og deres Transunion-system, der gik ned tidligere på året 2022. Med gik ned menes: blev taget ned som en del af modoperationen. Blackrock har fået det ultimatum, at enten lader de sig opkøbe og samarbejder, eller også bliver de overtaget og udelukket fra alt samarbejde.

For de, der interesserer sig for okkulte sammenhænge, så har Blackrock og The Fed og The Order ventet på Efterårsjævndøgnet (Equinox) for at slå igen og okkupere markedet. De opererer ALTID efter disse astrologiske checkpunkter, men udbetalingen ved FED-terminalerne udeblev i år, for Aladdin var stukket af på sit flyvende tæppe. Efterårsjævndøgnet er det tidspunkt på året, hvor mørket begynder at overtage lyset, dagene bliver kortere, og nætterne bliver længere. I sortemagikernes univers er det dér, hvor deres mørke kræfter kan overtage. Derfor vælger de altid disse astrologiske skift tid til at iværksætte de operationer, der ikke tåler dagens lys. I 2020 var det forårsjævndøgnet, der var startskudet til Operation Lockdown. Da lyset skulle bryde frem, blev det slukket af mørkets kræfter. Denne gang er de imidlertid læst og forstået og modgået. De fleste har sikkert bemærket, hvordan himlen dette efterår har været helt grotesk overstrøet med kemiske slæbespor. Det er en del af den sorte operation. Men teknologien med aerosol-spraying er afhængig af en række teknologier på jordplan, der også er taget ud (femto-tech-installationstårne, o.a.). Så de kommer ikke til at virke på den måde, de ultimativt er tiltænkt. De laver en masse svineri, som vi absolut ikke har brug, javist.

Sanktioner versus trivsel

Prisen for ressourcer på det sorte marked er ufattelig lav, når der købes. Prisen når der sælges på det ordinære marked er ufattelig høj. Det betyder, at fortjenesten i mellemhandlen er fuldstændig ufattelig høj. Men det sorte marked er nu under kraftig udfordring. Sanktionspolitik og sort marked er direkte forbundet. Hvis det sorte marked bliver lukket ned, forsvinder alle incitamenter til sanktionspolitik. 

Biden-admin, der styres af CIA aka Order of The Black Sun har lige nu opslået en stilling med betegnelsen Sanction Wizard som modsvar – årsløn: 1.32 millioner kr + diverse skjulte bonusordninger + clearing på højest mulige sikkerhedsniveau. Forvent endnu en stribe af totalitære tiltag. Forvent også at kandidaten kommer fra CIA. Problemet med sanktioner = totalitære styregreb = at ulideliggøre folks liv er imidlertid, at de ikke virker i længden. De er blot med til at provokere folkelig mobilisering, f.u. = folkeligt udbrud.

Alexandr Dugin forudsagde i 2009 i bogen Den Fjerde Politiske Teori, at globalisterne, neoliberalisterne ville indføre deres sanktionssystem, deres censur- og ostrakiseringspolitik. Glem ikke, at kineserne kom først, og at deres sociale pointsystem er modellen. Derfor ankom den ekstra komponent, påskudet til at jabbe ikke uden grund fra Wuhan, Kina. Hvor der forresten – er det ikke sjovt, så mange forresten’er vi kan finde ved nærmere eftersyn? – ved efterårsjævndøgn i 2019 blev afholdt en international militærolympiade (military games). Derfor navnet Covid-19. Allerede her så man hidtil usete og uhørte sikkerhedsforanstaltninger, der lignede dem, der blev indført i hele verden efterfølgende. Deltagerne var kraftigt internerede, så de aldrig kom i kontakt med lokalbefolkningen. Skulle alle disse militærfolk vende tilbage med ‘noget’ i kroppen, som de kunne sprede? Minder det ikke i betænkelig grad om den måde The Army Flue også kendt som den spanske syge blev skabt i militære labs og spredt via soldater sendt til fronten i Spanien 100 år forinden? De amerikanske deltagere i Wuhan i 2019 var overhovedet ikke motiverede eller trænede og floppede totalt ved legene. De var altså ikke sendt derover for at vinde men af en anden årsag. Da de kom hjem var der lagt i ovnen til de sanktioner, der sigtede frem mod at sløre svindelnumrene ved det amerikanske valgt senere på året. Og nu prøver de noget lignende frem mod midtvejsvalget i november 2022. Og hvis nogen påstår, at det er uden sammenhæng, så får de en flad!

Det var også i 2019 – deraf navnet … – at Event 201 blev afviklet i New York. World Economic Forum inviterer alle de vigtigste interessenter til en stor simulationsøvelse, hvor man øver sig i at lukke verdenssamfundet ned i forbindelse med en ny coronavirus, der går i pandemi. Øvelsen går bla. på, hvordan man via medierne skal sørge for, at kun de ønskede informationer slipper ud. 

You can’t make this up!

De krige, som USA har startet i de forløbne 30-40 år, har været vendt mod lande, der har modsat sig globalisering. Iran, Irak, Libyen, Syrien, Østukraine og ikke mindst Rusland. Rusland er hovedfjenden, fordi de er det største og mest magtfulde land, der helt officielt ikke bryder sig om globalisterne, heller ikke deres egne oligarker og 5. kolonne. Husk at Rusland har forbudt GMO og Monsanto/Baers. Ukraine-operationen handler meget om at gmo’ficere det vigtigste landbrugsområde i Europa. Alene det, at russerne insisterer på at hylde deres egen kultur, som vi aldrig har forstået i Vesten, er en fornærmelse af oligarkiet og grund til, at de er udråbt som fjenden. Vesten har aldrig tilgivet russerne, at de forsvarede sig umiddelbart efter Murens fald, hvor man troede, at landet var ét stort tag-selv-bord. Efter en kort og pinlig periode med den vodkastive CIA-klovn Jeltzin, indledtes Putin-æraen, hvor tag-selv-festen var slut. Derfor de konstante trusler fra Vesten, NATO og CIA, derfor det fascistisk statskup i Ukraine i 2014 og Ukraine-krigen i fuld skala i 2022. Som i Krim afholdes nu referendi i Østukraine, hvor befolkningen kan afgive stemme om, hvorvidt de ønsker at tilhøre Den Russiske Føderation. Som dengang har Vesten allerede braldret op om, at disse referendi er ‘ulovlige’. Bestemmer Vesten, hvilken lov, befolkningerne i Udkantsverden har lov til at lovliggøre? Ja, ifølge det neoliberalistiske dogme-diktat om vest-oligarkiets ret til verdensdominans, ikke ifølge folk i Udkantsverden.

Men russerne er jo ikke hovedfjenden for neo-liberalisterne. Det var de heller ikke under Den Kolde Krig, for det var en afledningsmanøvre. En langt større og reel trussel mod dem er Den Store Opvågnen af befolkninger både indenfor og udenfor egne grænser. Den holder dem uroligt vågne om natten og fuldt beskæftigede hele dagen, for hvordan skal de dog dæmme op for det hele, har de mon flere giftigheder på lager, kan de mon bruge de gamle beskidte trick endnu-endnu engang? Åh nej, også de begynder at fade ud, for folk er begyndt at forstå den dystre logik bag de beskidte tricks. 

Abrakadabra og Alakazam … og fizzz-kaplunk, der sker ikke en skid. 
Folk siger: Buh en tiger!

Nominalisme versus universalier

Nominalismen er forudsætningen for impiricismen, der siger, at kun individet findes, kollektivet findes ikke. Kun det sansede, det oplevede eksisterer, universelle værdier findes ikke, kollektiv bevidshed findes ikke. Kollektiv bevidsthed inkluderer det jungianske begreb det kollektivt ubevidste, menneskets mytologiske lag beboet af arketyper. Det inkluderer også begreber som slægt, familie, nation, race, tradition, etnicitet, kultur. Nomilalisme = det benævnelige dukker senere op som positivisme = det målbare.

Dette er ikke helt nemt at forstå, for vi siger normalt, at kommunisme er en kollektivistisk bevægelse, hvor mennesket svømmer rundt i en opløsning af masserne. Vi udsættes for massekommunikation, massemanipulation + en masse andet masseshit. Men den kommunistiske / socialistiske / marxistiske kollektivsme er et falsk kollektiv. Det er et stykke design beregnet på at afmontere det ægte kollektiv = det naturlige og kulturlige menneskelige fællesskab. Det er et kup af begrebet, ligesom begrebet socialisme i hænderne og munden på marxister er forfalsket og kuppet, for det betyder ikke længere solidarisk respekt for folkets fælleseje men socialisering = social kontrol = afretning af befolknigen, så de er nødsaget til at afgive deres retmæssige fælleseje til Staten. Det makabre udsagn fra WEF og Klaus Schwab (søn af en nazigeneral, der kørte dødslejre) er som bekendt af mange: I 2030 ejer du intet, og du er lykkelig. Det er den ultimative afgivelse af folkenes retmæssige fælleseje og nu til en superstat med supermagt. Hvis det står til dem … de har problemer nede i Basel for tiden.

Efter at have afvist og bekæmpet den kollektivisme, der ligger i kommunisme og fascisme, opdager neoliberalismen to kollektive former, som den udser som redskaber for ideologien: det menneskelige køn og mennesket i sig selv. Det første angreb sættes ind mod den menneskelige kønslighed. Først via feminismen og senere via LGBTQ….’ismen. Vi ser det i popkulturen og popmusikken tilbage fra start-60’erne, videre over 68’erne og med et boost i transgender’ismen. 

Dernæst ankommer angrebet mod selve mennesket i form af transhumanismen i dens forskellige afskygninger. Vi er lige nu i den kønsforstyrrede fase. Dit køn er nu et spørgsmål om et individuelt valg indkapslet i et hylster af social konstruktion. Væk er biologi, natur og kønnenes polaritet – selvom de bruger giftig biologi i mad og miljø til at efeminisere mænd og maskulinisere kvinder. Væk er derfor også familie og tradition. 

Kulturmarxisten Herbert Marcuse, der har stået fadder til den amerikanske woke’ism, BLM og Antifa udgående fra de højere læreranstalter, kalder metoden for subversiv perversion. Tænk Berlin mellem 1923-33 med alle tænkelige afarter af depravering kombineret med Berlin 1933-35 med terrorkorps på gaden. Tænk Hollywood, popmusikindustrien, hippiebevægelsens sex-drugs-rock’n’roll kombineret med feminisme, pride parade og porno. Tænk TV-serier, hvor familien beskrives som et dysfunktionelt misfoster og manden i huset som en narrøv. Tænk slatne soy-boys med emo-eyeliner og huller i bukserne. Tænk på den anden side guldkædebehængte, pistolslyngende drug-dealende designer-gangster-rappere, der håner deres twerkende bitches i en sort ghettokultur, hvor mænd er fraværende i familien. 

Børn lærer ikke længere af deres forældre men af professionelle socialdesignere. I USA foregår der en kulturkrig mellem woke skoleledelser og børnenes forældre. Disney er i søgelyset for deres udtalte agenda med seksualpervertering af børn. Og omsider er der taget hul på det største, mest fortiede og mest betændte emne: Den omfattende handel med børn, organer og substanser fra børn og mennesker i det hele taget. Det er vidtforgrenet organiseret, og myndigheder og Stat har i påfaldende grad været indblandet. Katten er ude af sækken, og we ain’t seen nothing yet!

Designkollektivisme versus menneskeligt fællesskab

Mennesket er et ægte kollektivt væsen. 
Mennesket danner fælleskaber.
Mennesket er fuldt ud i stand til at se sig selv som en del af noget, der overskrider generationer.
Racisme er et implantat fra en dybt racistisk overklasse.
Mennesket er ikke krigerisk af natur, det er fredeligt. 
Tiden er løbet fra rytterfolkenes plyndringstogter.Dette ægte menneskelige felt har socialdesignerne set som noget, der skulle destrueres. 

Chicago-filosoffen Leo Strauss siger: Hvis manden og kvinden er forudsætning for opdeling af arbejdskraften beskrevet af Marx, så må en udradering af mandlighed og kvindelighed være måden at bryde denne opdeling på. Her er præmissen, at opdeling er af det onde og fraværet af opdeling er af det gode, for det var, hvad Marx sagde. Enhver ulighed er af det onde, og enhver lighed er af det gode, fordi Marx sagde det. Uligheden galt dog ikke for medlemmerne af politbureauet, der ragede til sig af privilegier, walk-the-talk var ikke deres stærke side. Dette udtværende lighedsbegreb stammer fra en bestemt læsning af frihed-lighed-broderskab fra Den Franske Revolution, Adam Weisshaupts bayriske Illuminati-retorik der blev til Jacobinernes retorik, der senere blev til Det Kommunistiske Manifest og bolsjevikkernes retorik.
Læs: xxx
Læs: xxx

Lighed i kønslighed er en dyb fornægtelse af den menneskelige natur. En kvinde er ikke en mand, en mand er ikke en kvinde, og alligevel prædikes der i woke-kulten, at det er sådan, hvis du vil. Hvis du ønsker og vælger det, kan du være alt muligt, begge dele på én gang og ingen af delene til enhver tid. Hvad du identificerer dig med, er herefter det, du er. Identification = tjulahop, jeg er nu noget andet end mig selv, jeg er identisk med … Så hvis du synes, fordi du lissom fø-ø-øler, at du er en lesbisk-transkønslig-søløve, så er det, hvad du er. Transgenderismen har nu listet op 70+ sjove køn, du kan være, hvis du synes, det er smart. Og ve den, der tiltaler dig som en søpapegøje, hvis du insisterer på, at du er en søløve! Det hele er samtidigt et stykke absurditetstræning, hvor små forkælede sociopatiske børn prøver grænser overfor de voksne. Når grænsen ankommer, hyler de op og bider i gulvtæppet, men hvis de på den anden side ikke får grænsen fortsætter de frustreret, for inderst inde søger de grænsen. 

Det spontane oprør i stor stil, vi ser lige nu – og som er fjernet fuldstændigt fra de korporatistiske og nationale (same-same) medier, hvilket de har de fået besked på – er for så vidt ubevidst, blindt og spontant. Det er en reaktion, der endnu ikke har fundet sin form. Mennesket som eidos, som en art (æt) og kollektiv identitet har rejst sig i oprør mod neo-liberalismen. Menneskeheden trækker nu i en anden retning end posthumanisme og Det Store Reset. I stedet for globalisme, der er en rebranding af socialistisk internationale kombineret med statskapitalisme (tænk Kina) = fascisme, danner der sig nu en folkelig internationalisme udenfor social-monopoliseret kontrol. 

Fronten er ikke længere Vest mod Øst eller højre mod venstre. 
Det er folkene mod eliten, multipolerne mod monopolet. 
Tredje Verdenskrig er en vertikal krig, ikke en horisontal.

Bagstræberi versus en ny fremtid

En af vejene ud af den neo-liberalistiske fælde er at studere andre kulturer.
En anden vej er at gå i dybden med vores egen kultur bagom den neo-liberalistiske læsning.
Alexandr Dugin inviterer i sine skrifter og taler til en genåbnet dialog mellem antikken og vor tid.
Målet er at frigøre os fra det modernistiske kvælertag ved at lære af det præmoderne tankesæt.
Ikke ved at skrue tiden tilbage, ikke noget build-back-shit som hos globalisterne.
Vi skal fremad ved at samle det kulturelle tankegods op, der blev udstødt og genlæse det.
Der er en grund til, at angrebet på den vestlige civilisation blev sat ind på universitets-niveau.

Korrumpering og hjernevask af universitetslærere var så vigtig, fordi det akademiske niveau indtræder som herskerklassen i samfundet. De højest uddannede indtræder i de højeste stillinger med den højeste indflydelse. Hvis denne indflydelse allerede er under overordnet indflydelse fra centralt hold og bagstræberiet så at sige er indbygget i deres tankesæt (Foucault: oversættelse af magten), så er der etableret et styresystem via uddannelse.