2021 på versefødder
Totalitær haiku
2 be or not to
2-talitære tonerum
2-nedøvstumhed
0-iteternes
0-ificeringsbegær
0 putte Mette
2-cifret terror
2-lerance-psykopat
prinsesse 2-ben
11 i 9’ende
1 eller andet skurrer
1 ud af mange
Corona-limerick
De kogte en suppe i Wuhan,
der nok kunne bruges som bøhmand
De spredte den der,
de spredte den her
Nu stikker de nåle i hvermand
Tudegrim Storgrimsons kvad om runekastning
Kast de runer, rul de rim
Ned skal nysprog, niddingsnak
Narrehattes nyhedsbreve
Ristes skal regeringspak
Kast ej dværge eller kalve
Kast i stedet op i halve
eller hele liter vand
Kast tyrannerne i spand
Blankvers om bank-kommers
Det pengeløse samfund står for dør
hvor Magtens Korridorer ta’r sig ret
til frit og uden varsel at begå
et indgreb i din konto, hvis de vil.
Så slut er fordums skræddervirksomhed
med puder og madrasser fuld af mønt.
Et digitalt sørøveri er klar
til fluks at lette anker med dit liv.
Hexameter om forhexelse
Syng os, gudinde, om vanvidets greb om vor fælles begrebslighed
Syng ud din klage, lad aldrig censuren forstyrre dit versemål
Storpsykopaternes anslag mod menneskers liv og naturlighed
Ordenes trolddom og slørsyn skal ikke besnære os længere
Anapæst om den Sorte Pest
De råbte, at vi skulle dø nu,
for pesten er kommet til lands og til luft,
og alle skal lukke for skodder og døre,
og bære en pose fra øre til øre
og lukke butikker for borger og tigger
for pesten er kommet i hus.
De råbte, at vi skulle stikkes,
og kviksølver-kvaksalver-pharmakratiet
fik lov til at modificere vor gener
fik lov til at omgås de etiske regler
fik immunitet for klager og skader
så pengene kommer i hus.
Trokæ til en scarabæ
Billen den er blank og sort,
snart den triller med en lort
kugler lagt af folk og fæ,
for den er en scarabæ.
Bille sort med kæbesakse,
skjold på ryg og hjelm på hoved
slut med snak og på med mod
vandrer mod en bøddelfod.
(Tom Kristensen in memoriam)
Alexandriner om Aftenlandet
Hvad tror du nu vil ske min ven og våbenbroder?
Hvor længe skal vi dog i uvished begå?
Er Verden uden mål og med i Aftenlandet?
Vil alt, vi kendes ved, i morgen og bestå?
Jeg tror med skæbnetro, at intet ondt i sulet
kan bringe ud af kurs et skib med mand og mus,
hvis blot kompas og ror og tovværk er forseglet,
vil oprørt hav forstumme brat og bringe os i hus.
Men tror du så min ven, at ondskaben forstummer
så let som ingenting, blot tro og håb bestå?
Vil Verden ej forgå i grådighed og kummer,
når blot dit skib i salig tro har redet bølgen blå?
Jeg tror og tror dog ej, min tro har kastet anker,
for intet er så let som ingenting og alt.
Når tro og viden går i fællesskab og tanker,
har tvivlen intet sted at bo, og intet kan gå galt.
